Hvilken rolle spillede frygten for hiv og aids?
I 1981 kom amerikanske læger på sporet af en bølge af ejendommelige sygdomstilfælde blandt bøsser i San Francisco og New York, og i starten af 1980’erne bredte hiv-smitten sig blandt danske homoseksuelle mænd. Frygten for smitte bredte sig i befolkningen, og da der stadig var stor uvidenhed omkring, hvordan denne nyopdagede virus smittede, ramte frygten de homoseksuelle hårdt. Som Erik Ladefoged beskriver det i bogen ”Danmark i 1980’erne”: ”Man troede på det tidspunkt, at der var tale om en ny kræfttype: Bøssekræft?” (se kilder). Frygten for smitte fik alvorlige konsekvenser for homoseksuelle mænd – ikke alene i kraft af smitte, sygdom eller død, men også pga. det stigma, der fulgte med smittefaren. Mange tøvede med at ”springe ud” og vedkende sig deres seksualitet, smittede bøsser undlod at fortælle, at de var smittede af frygt for at blive isoleret, på arbejdspladser landet over blev der indrettet særlige toiletter til Hiv-smittede, mens Dagbladet Politiken opsagde en kok i kantinen, fordi han var smittet, kan man læse i bogen.
Hvad er Tjernobylulykken i Ukraine?
Den 26. april 1986 eksploderede en atomreaktor på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine i en sikkerhedstest i forbindelse med nedlukningen af en af atomreaktorerne. Eksplosionen sendte radioaktivitet ud i luften, som drev med vinden og kunne ses på himlen i Danmark og Sverige et par dage efter det, der viste sig at være historiens værste kernekraftulykke. Ulykken fandt sted året efter, at det danske folketing havde besluttet, at Danmark ikke skulle indføre brug af atomkraft, og bekræftede mange i, at det var en klog beslutning. Først flere dage efter ulykken erkendte myndighederne i Ukraine, at udslippet var livsfarligt for mennesker i området, og 50.000 indbyggere omkring Tjernobyl blev evakueret. Men da var de allerede skadet af strålingen. Også redningsfolkene blev ramt, for de havde hverken masker eller beskyttelsesdragter på. Efterfølgende er mange af ofrene for ulykken blevet syge af kræft, cirka 300.000 mennesker er flyttet fra området. Der er stadig risiko for at blive ramt af stråling, så myndighederne forbyder stadig, at man bosætter sig i området. Det kan man læse i artiklen ”1986: Tjernobyl: Verdens værste atomulykke” på DR.dk (se kilder).
Læs mere i faktalink-artiklen Tjernobyl-ulykken
Ekstra TV-Avis om atomulykken i Tjernobyl den 28. april 1986:
Hvad kendetegnede 1980’ernes børneliv?
I 1980’erne blev det for alvor almindeligt, at både mor og far arbejdede og kom sent hjem. Derfor opstod behovet for fritidshjem, hvor børn kunne blive passet og lege efter skoletid. Før 1984 hørte alle daginstitutioner under Bistandsloven som sociale foranstaltninger. Men i 1984 indførte man til folkeskoleloven paragraf 3, stk. 4: "Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse", fremgår det af et tema om 1980’erne på pædagogernes fagforening BUPL’s hjemmeside (se kilder). Det første år blev 1223 børn passet i en SFO. I 1990 gjaldt det 35.000 børn. I undersøgelsen ”Fritidspædagogik – fortid, nutid, fremtid” (se kilder) kan man læse, hvordan de pædagogiske strømninger hen mod slutningen af årtiet lagde stadig større vægt på børns ret til fritid og fri leg. Begrebet ”det kompetente barn” kom på dagsordenen. Med det blev børn betragtet som selvstændige med evne til at træffe beslutninger, og kun ved at børnene fik medbestemmelse, kunne de udvikle sig og lære, lød det pædagogiske mantra. Man begyndte at betragte fri leg som en værdifuld faktor i udvikling af både kompetencer og selvværd.
Hvordan påvirkede skilsmisser familierne?
Usikkerheden kom også til udtryk i familielivet. Mange børn oplevede, at deres forældre blev skilt. Antallet af skilsmisser nåede sit hidtil højeste antal i 1985 med 14.385 mod 9.524 i 1970, fremgår det under overskriften ”1980’erne” på BUPL’s hjemmeside. For hver gang to par blev gift, blev et par skilt. Skilsmissebørnene måtte typisk flytte mellem deres forældres hjem, og selv om mange på den måde havde to hjem, følte mange børn, at de ikke havde et rigtigt hjem. I 1990’erne faldt antallet af skilsmisser, men siden er der sket endnu en stigning. I 2003 satte danskerne ny rekord i opløste ægteskaber – 15.763 par lod sig skille. Og i 2014 endte 19.435 ægteskaber i skilsmisse, viser tal fra Danmarks Statistik.