Tjernobyl-ulykken

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Main image
Det centrale Pripyat. Byen ved Tjernobyl-atomkraftværket bærer stadig tydelige præg af katastrofen 30 år efter.
Det centrale Pripyat. Byen ved Tjernobyl-atomkraftværket bærer stadig tydelige præg af katastrofen 30 år efter.
Foto: GLEB GARANICH © (c) Scanpix

Lørdag den 26. april 1986 eksploderede reaktor nummer fire på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen. Med et blev mange års frygt til virkelighed. Ulykken havde katastrofale konsekvenser. Mange mennesker døde på grund af radioaktiv forurening, og der er sket en kraftig stigning i antallet af kræftramte - eksempelvis viser et schweizisk studie en stigning på 40 procent indenfor alle kræfttyper i Hviderusland fra 1990’erne til 2000. Faunaen er markant ændret, og i dag, 20 år efter, kæmper man stadig med eftervirkningerne af ulykken.

Byen ligger forladt hen som en spøgelsesby, hvor kun rammerne er tilbage: biler, beklædningsgenstande og bamser. Men historien om Tjernobyl er ikke kun en beretning om død og destruktion. Det er samtidig en fortælling om, hvordan de sovjetiske myndigheder undervurderede og fortiede ulykken og dens konsekvenser for verden, samt historien om hvordan Tjernobyl-ulykken blev en vigtig brik i 80’ernes kampagne imod atomkraft.

 

Introduktion til atomkraft

Indledning

1986: Helikopter cirkler over den fjerde reaktor i Tjernobyl efter eksplosionen 26. april 1986. Foto APN/Polfoto
1986: Helikopter cirkler over den fjerde reaktor
i Tjernobyl efter eksplosionen 26. april 1986.
Foto APN/Polfoto

Lørdag den 26. april 1986 eksploderede reaktor nummer fire på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen. Med et blev mange års frygt til virkelighed. Ulykken havde katastrofale konsekvenser. Mange mennesker døde på grund af radioaktiv forurening, og der er sket en kraftig stigning i antallet af kræftramte - eksempelvis viser et schweizisk studie en stigning på 40 procent indenfor alle kræfttyper i Hviderusland fra 1990’erne til 2000. Faunaen er markant ændret, og i dag, 20 år efter, kæmper man stadig med eftervirkningerne af ulykken.

Byen ligger forladt hen som en spøgelsesby, hvor kun rammerne er tilbage: biler, beklædningsgenstande og bamser. Men historien om Tjernobyl er ikke kun en beretning om død og destruktion. Det er samtidig en fortælling om, hvordan de sovjetiske myndigheder undervurderede og fortiede ulykken og dens konsekvenser for verden, samt historien om hvordan Tjernobyl-ulykken blev en vigtig brik i 80’ernes kampagne imod atomkraft.

Hvad er atomkraft?

Alting her i verden består af meget, meget små partikler, som man kalder atomer. Atomkraft opstår ved at spalte atomerne i metallet uran. Når kernen i et uranatom bliver slået i stykker, opstår der varme. I videnskabeligt sprogbrug kaldes processen for fission. Stumper fra den spaltede atomkerne, som kaldes neutroner, rammer nabokernerne, så de også bliver slået i stykker, og derved opstår en kernereaktion. Resultatet er energi, der i atomkraftværker benyttes til elektricitet.

Hvad kan atomkraft bruges til?

Atomkraft kan bruges til både fredelige og krigeriske formål. Energien i et atom kan nemlig frigøres på to måder:

  • I en atomreaktors relativt rolige og styrede energistrøm, der skaber elektricitet via spaltning af uran
  • I en atombombes voldsomme og pludselige eksplosion, der er et resultat af spaltning af plutonium, der ikke findes i naturen, men som er et af slutprodukterne ved spaltningen af uran.

Verden fik første gang kendskab til atomkraft i 1945, da USA i slutningen af Anden Verdenskrig kastede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Den mere fredelige brug af kerneenergi indledtes i 1951, da man fik så meget styr på kerneenergien i en reaktor i Idaho Falls, USA, at den kunne frembringe elektricitet. I 1956 så verdens første atomkraftværk, der skulle levere elektricitet til almindeligt brug, dagens lys, ved Calder Hall i England. Grunden til, at landene interesserede sig for a-kraft på det tidspunkt, var blandt andet, at det havde plutonium som slutprodukt. 

Hvad var holdningen til atomkraft før Tjernobyl-ulykken?

Gennem 1970’erne og 80’erne opførte mange vestlige lande - eksempelvis USA og Sovjet - et større antal atomreaktorer. På det tidspunkt troede man, at atomkraft ville blive billigere end de traditionelle energikilder olie og kul. Samtidig var man overbevist om atomkraftværkernes sikkerhed på trods af, at der allerede var sket adskillige større og mindre atomuheld i blandt andet Sovjet og USA - eksempelvis på Tremileøens atomkraftværk i Pennsylvania i 1979. De atomenergiproducerende lande var ifølge bogen “Tjernobyl 26. april 1986” (se kilder) dårlige til at dele erfaringer. Baggrunden for, at der ofte ikke blev offentliggjort detaljer omkring atomkraftuheld, var, at der på grund Den Kolde Krig herskede stor hemmelighed omkring den del af anlæggene, hvor der blev fremstillet materiale, der kunne bruges til atomvåben.

Hvad er Tjernobyl-værket?

Tjernobyl er en by i Ukraine, der tidligere var en del af Sovjetunionen, og samtidig er det navnet på et atomkraftværk, der ligger i byen Pripjat 18 kilometer nordvest for Tjernobyl, nær ved den hviderussiske grænse. Arbejdet på Tjernobyl-anlægget blev indledt i 1972. Anlægget består af fire atomreaktorer, som kan afgive varme, og generatorer, der kan skabe elektricitet. Tilsammen udgør de hoveddelene i et atomkraftværk. Reaktor nummer fire i Tjernobyl-kraftværket, som er en ‘letvands-kølet grafitmodereret reaktor’, er en reaktortype, som kun var kendt i det daværende Sovjetunionen. I denne reaktortype bliver de frigivne neutroner ved fissionen af uranium-235 atomkerner bremset ned (modererede) af grafit for at vedligeholde kernereaktionen. Varmen, som produceres ved atomkernefissionen i denne type reaktor, bruges til at skabe strøm. Strømmen driver generatorens turbiner, som dermed skaber el. Inden atomulykken i 1986 dækkede Tjernobyl-værkets fire reaktorer, ifølge hjemmesiden www.chernobyl.info (se kilder), en tiendedel af Ukraines samlede elektricitetsbehov. Bag hjemmesiden står den schweiziske internationale samarbejdsvirksomhed SDC (Swiss Agency for Development and Cooperation), hvis Tjernobyl-program har til hensigt dels at mindske konsekvenserne af ulykken for menneskene i Hviderusland, Ukraine og Rusland og dels at skabe viden og international opmærksomhed omkring problemerne.

Som kuriosum kan nævnes, at Tjernobyl betyder malurt, som er en besk og bitter krydderurt. Hvis noget er fordækt eller ondt, siger man, at ‘der er kommet malurt i bægeret’.

Hvor mange atomkraftværker eksisterer i dag?

I 2005 var der i alt 441 atomkraftstationer verden over. Disse stationer producerer 16 procent af verdens elektricitet. I Frankrig for eksempel kommer omkring 80 procent af den elektriske energi fra kerneenergi, og i Schweiz er det omkring 40 procent. Ud af de 441 stationer har 291 været i brug 20 år eller mere, og 90 stationer har været i brug i 30 år eller mere.

Der er opført i alt 16 reaktorer af Tjernobyl-typen: 15 i Rusland og 1 i Litauen. Desuden er der ved at blive opført en mere i Rusland med støtte fra Euratom-lån.

 

Tjernobyl-ulykken

Hvad var optakten til Tjernobyl-ulykken?

Den 25. april 1986 skulle reaktor nummer fire rutinemæssigt afbrydes i forbindelse med en planlagt vedligeholdelse. Chefingeniøren Nikolai Fomin benyttede lejligheden til at afprøve en sikkerhedsprocedure. Han ville undersøge, om reaktorens turbiner kunne producere nok energi til at holde de nedkølende pumper i gang, indtil den dieseldrevne nødgenerator blev aktiveret i tilfælde af, at anlæggets udefrakommende strømforsyning svigtede. Denne særlige nødforsyning var af afgørende betydning for at holde gang i de pumper, der leverede kølevand til reaktoren. For at undgå, at forsøget skulle blive afbrudt, blev atomanlæggets sikkerhedssystemer slået fra. Netop dette forsøg blev starten på verdens største atomkraftværkkatastrofe.

Hvordan forløb forsøget?

Selve forsøget foregik natten mellem den 25. og 26. april 1986. Som led i forsøget skulle reaktoren slukkes ned, så den kun benyttede 25 procent af sin kapacitet. Af ukendte årsager gik denne procedure ikke efter planen, da reaktorens energiniveau i stedet faldt til mindre end ti procent. Derfor måtte man standse forsøget og langsomt forsøge at øge energiniveauet for at stabilisere reaktoren. Pumperne blev aktiveret for at øge mængden af kølevand ind til kernen. Men da pumperne gik i gang, sank vandstanden i andre dele af reaktoren, og ligesom en næsten tom elkedel, begyndte den at koge tør. Da der efterhånden ikke var ret meget kølevand tilbage, dannedes der mere og mere damp ved reaktorkernen. Efter godt 20 minutter fortsatte man forsøget, og der blev lukket for dampen mellem reaktoren og turbinen. I løbet af få minutter var reaktoren helt ude af kontrol. I første omgang fortsatte turbinen ganske vist med at dreje rundt, men efterhånden som farten gik af den, producerede den mindre elektricitet. Det betød, at pumperne sendte stadig mindre af det vigtige kølevand ind i reaktorkernen, og derfor steg varmen i reaktoren samtidig med, at mængden af damp omkring kernen blev øget helt ukontrollabelt. Da lederen af forsøget bemærkede den voldsomme forøgelse af damptrykket i reaktoren, forsøgte han at standse energiudviklingen ved at få kontrolstængerne ind i reaktorkernen. Men det mislykkedes, og i løbet af få sekunder skete en voldsom eksplosion. Det 1000 tons tunge kapsel, der fungerede som reaktorens skjold og sørgede for at beskytte arbejderne mod stråling, blev blæst af, og reaktorens indhold af uran og højradioaktivt grafit blev slynget op fra den ødelagte kerne. Ifølge hjemmesiden www.chernobyl.info og bogen “Tjernobyl 26. april 1986” (se kilder).

Hvad skyldtes Tjernobyl-ulykken?

Det har været svært at bestemme årsagerne til Tjernobyl-ulykken, især fordi de atomenergi-producerende lande var meget dårlige til at informere hinanden om erfaringerne med atomkraft. Det betød, at man ikke kunne drage nytte af hinandens viden. Derfor har man i vid udstrækning måttet ty til øjenvidneberetninger og eksperimentelle rekonstruktioner for at få en ide om årsagen til ulykken. 

Baggrunden for ulykken, mener man, er en kombination af menneskelige fejl og tekniske konstruktionsfejl i reaktoren. Det lader ifølge hjemmesiden www.chernobyl.info (se kilder) til, at den reaktortype, som Tjernobyl-værket benyttede, har en fejl i kontrolstængerne. I en reaktor styres energiniveauet normalt ved at løfte og sænke kontrolstængerne sådan, at jo færre kontrolstænger, der er mellem kerneelementerne, des større er reaktorens kraft. Men i reaktor nummer fire på Tjernobyl-værket var der en fatal fejl i denne proces. Det betød, at når kontrolstængerne blev løftet og hurtigt sænket igen, så var effekten den fuldstændig modsatte, nemlig at reaktorkraften blev øget. Hvis ‘for mange’ kontrolstænger løftes på én gang og derefter sænkes simultant i en nødsituation, som det var tilfældet i Tjernobyl, så stiger energiniveauet tilsyneladende så dramatisk, at reaktoren ødelægges. 

Hvad gjorde man for at bremse branden i reaktor 4?

De første ti timer efter ulykken pumpede brandslukkere koldt vand ind i hjertet af reaktoren for at slukke branden og stoppe udslippet af radioaktive materialer. Effekten var dog minimal. På grund af de høje temperaturer, grafitten brænder med, kan den nemlig hverken slukkes med vand eller med kemiske slukningsmidler. Derfor måtte man sætte ind med mere slagkraftigt skyts.

Fra den 27. april til 5. maj fløj mere end 30 helikoptere over den brændende reaktor og droppede mere end 2400 tons bly og 1800 tons sand for at kvæle branden og absorbere den radioaktive stråling. Dette forværrede dog blot situationen. Varmen forøgedes under de dumpede materialer, og temperaturen i reaktoren steg igen. Det betød, at mængden af radioaktiv stråling blev øget. Derfor måtte taktikken atter ændres, og i den sidste fase af brandslukningen blev reaktoren kølet med nitrogen.

Den 6. maj var både branden og den radioaktive frigivelse endelig under kontrol. Ifølge www.chernobyl.info (se kilder). 

Hvordan blev reaktoren sikret mod radioaktivt udslip?

Da reaktoren var dækket til af bly, sand med mere, fandt man det tilstrækkeligt sikkert at indkapsle reaktoren i en kæmpemæssig skal. Man støbte en 300.000 tons tung betonkonstruktion, der fik navnet ‘sarkofagen’ - et gammelt ord for gravmæle - og i december 1986 var reaktor nummer fire helt indesluttet. Sarkofagen skulle sikre omgivelserne mod radioaktiv stråling de næste 20-30 år. Det væsentligste problem var dog, at den var konstrueret i huj og hast, hvorfor der var stor risiko for, at dens skelet i form af 6.000 tons metal ville ruste.

I 1997 aftalte G7 landene sammen med Rusland, EU, Ukraine og den Europæiske Bank at gennemføre den såkaldte “the Shelter Implementation Plan”. Ifølge hjemmesiden www.chernobyl.info (se kilder) er planen at konstruere en 20.000 tons tung beskyttelsesskal, som skal omkranse reaktor nummer fire fra 2008 og have en holdbarhed på mindst 100 år.