Lise Egholm og børn
Tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole, Lise Egholm, var medlem af udvalget om en demokratikanon.
Foto: Nils Meilvang

Demokratikanon

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2008.
Top image group
Lise Egholm og børn
Tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole, Lise Egholm, var medlem af udvalget om en demokratikanon.
Foto: Nils Meilvang
Main image
Per Stig Møller, Brian Mikkelsen og Bertel Haarder præsenterer demokratikanon sammen med medlemmer af udvalget om demokratikanon på et pressemøde onsdag d. 12. marts 2008 på Christiansborg.
Per Stig Møller, Brian Mikkelsen og Bertel Haarder præsenterer demokratikanon sammen med medlemmer af udvalget om demokratikanon på et pressemøde onsdag d. 12. marts 2008 på Christiansborg.
Foto: Rune Evensen/Scanpix

Det 21. århundrede har stået i kanonens tegn, og danskerne har fået officielle kanoner indenfor litteratur, kultur, historie samt uofficielle indenfor sang, idræt og meget andet. Seneste skud på kanonstammen er en demokratikanon bestående af 35 begivenheder, personer, tekster og filosofiske strømninger, der blev lanceret i marts 2008. Ifølge Kulturminister Brian Mikkelsen er demokratikanonen vigtig, fordi demokratiet er under pres, da andre vil et andet samfund end vores. Men ikke alle er lige begejstrede for demokratikanonen. Nogle mener, at kanonen er et produkt af en vestlig tankegang, og at den sætter historiens gang lig med udviklingen af demokratiet. Andre hæfter sig ved kanonudvalgets fejlfortolkninger af historien, og andre igen er kritiske overfor kanonens mangler. Især Muhammed-tegningernes fravær fremhæves som problematisk.

Baggrund for Demokratikanonen

Hvad var optakten til demokratikanonen?

Da Kulturminister Brian Mikkelsen i december 2004 lancerede ideen om en kulturkanon, var historikeren Ove Korsgaard blandt de hårdeste kritikere. Ikke fordi han har noget imod kanoner, men som leder af en ny masteruddannelse i medborgerskab mente han, at det ikke lige var en kanon over kunst og kultur, Danmark stod og manglede. Hans pointe var, at kulturen ikke er et naturligt samlingspunkt, men nærmere noget, der splitter samfundet. I stedet begyndte han at arbejde på en såkaldt demokratikanon, og i september 2006 forelå resultatet i form af følgende tekster:

  • Saxos danmarkshistorie, omkring år 1210
  • Ludvig Holberg: Niels Klim, 1741
  • Ove Malling: Store og gode handlinger af Danske, Norske og Holstenere, 1777
  • N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820; fortalen for Nordens Mytologi, 1832 og Folkeligt skal alt nu være, 1848
  • Grundloven af 1849
  • Mathilde Fibiger: Clara Raphael, 1851
  • Thorvald Stauning: Danmark for folket, 1934
  • Hal Koch: Hvad er demokrati, 1945
  • Alf Ross: Hvorfor demokrati, 1946
  • Jens Otto Krag: Tale til Folketingets åbning 3. oktober 1972
  • Villy Sørensen: Demokratiet og kunsten, 1989

Kanonlisten inklusiv begrundelser kan findes i artiklen “Glem kulturkanonen - lav en demokratikanon” (se kilder). I artiklen udtaler han, at en demokratikanon forpligter alle - også dem med en anden etnisk baggrund end dansk - til at blive ‘politiske danskere’, i modsætning til kulturkanonen, der betyder, at danskere med udenlandsk baggrund bliver presset i retning af religiøs og kulturel ensretning.

I forbindelse med lanceringen af Korsgaards kanonliste udtalte Brian Mikkelsen i artiklen “Ja til demokratiets danmarkshistorie” (se kilder), at han finder ideen med en demokratikanon “meget spændende”, og at han har læst Ove Korsgaards forslag “med stor interesse”.

Hvorfor en demokratikanon?

Den 31. maj 2007 nedsatte regeringen et kanonudvalg, som fik til opgave at udarbejde en demokratikanon. I pressemeddelelsen “Regeringen udarbejder demokratikanon” (se kilder) lød begrundelsen for arbejdet som følger:

“Regeringen ønsker at styrke danskernes kendskab til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på. Regeringen har derfor besluttet at nedsætte et udvalg, som skal udarbejde en demokratikanon. [...] En demokratikanon kan bidrage til en løbende og levende debat om frihed og folkestyre ved at give nogle pejlemærker og ved at pege på nogle væsentlige retninger og milepæle i udviklingen af demokrati og frihedsrettigheder.”

Årsagen til, at danskernes kendskab til demokratiske principper må styrkes, udtrykkes klart i statsminister Anders Fogh Rasmussens forord til den færdige “Demokratikanon” (se kilder). Han skriver: “I Danmark har vi gennem generationer betragtet friheden som en selvfølge. Folkestyret som noget selvklart. Og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende. Men vi oplever i disse år, at der fra forskellig side bliver sat spørgsmålstegn ved disse værdier, både her i Danmark og i andre lande. Vi må indse, at opslutningen om folkestyret og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder ikke er en selvfølge. Friheden skal vindes, udvikles og forsvares i hver ny generation.”

Holdningen er altså, at det demokratiske fællesskab kan være med til at fremme en samfundsproces, hvor befolkningen er forankrede i historien, og hvor man måske nok kan være dybt uenige, men dog er enige om de demokratiske spilleregler.

Hvem var med i demokratikanonudvalget?

Udvalget bestod af følgende otte medlemmer, der blev udpeget af regeringen:

  • Formand Knud J. V. Jensen, professor i filosofi ved Syddansk Universitet
  • Esma Birdi, integrationskonsulent i Dansk Kvindesamfund
  • Lise Egholm, skoleleder ved Rådmandsgade skole
  • Davis Gress, ph.d. i historie og skribent på Jyllands-Posten
  • Ove Korsgaard, historiker og professor i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet
  • Kathrine Lilleør, ph.d. i teologi og sognepræst
  • Ole Thyssen, professor i filosofi ved Copenhagen Business School

Hvad var demokratikanonudvalgets opgave?

Demokratiudvalgets opgave var ifølge “Kommissorium for et udvalg om demokratikanon” (se kilder) at: (se kilder) at:

  • Udpege de centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som har bidraget til debatten om og påvirket udviklingen af frihedsrettighederne og folkestyret i Danmark.
  • Resultatet skal samles i en demokratikanon bestående af de begivenheder, tænkere og tekster, som i særlig grad har præget synet på det enkelte menneskes frihedsrettigheder, samfundets sammenhængskraft og udviklingen af det danske demokrati.
  • Komme med forslag til, hvordan demokratikanonen kan præsenteres og formidles i tekst, film, på internettet med mere samt komme med forslag til, hvordan kanonen kan benyttes i undervisningen i folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Hvordan forløb kanonarbejdet?

I perioden fra den 27. juni 2007 til den 30. januar 2008 mødtes udvalget ti gange. Undervejs i processen trak et af udvalgets oprindeligt ni medlemmer sig, nemlig udvalgets juridiske medlem, professor Henning Koch. Årsagen var, at udvalget ikke kunne komme til enighed om Muhammed-krisen skulle være en del af kanonlisten. Udvalget har i stedet sikret juridisk bistand fra professor Claus Haagen Jensen, der dog hverken har deltaget i udvalgsmøderne eller udvælgelsen af kanonpunkterne.

I pressemeddelelsen “35 milepæle i demokratikanon” (se kilder) udtaler udvalgets formand Knud J.V. Jensen om arbejdet: “Arbejdsprocessen har i sig selv været et lærestykke i demokratisk praksis. Udvalgsmedlemmerne er alle velprøvede samfundsdebattører med markante holdninger, som ikke altid var indbyrdes forenelige. Men som arbejdet skred frem, endte vi alligevel med at finde en fælles platform for det færdige resultat. Alle har under denne proces måtte give køb på nogle synspunkter, men har så til gengæld fået andre igennem. Denne kombination af holdningspræget engagement og vilje til at bøje sig mod hinanden, når det gælder, er også en del af demokratiets væsen.”

Demokratikanonen

Hvad indeholder demokratikanonen?

Grundloven som den ligger i Folketinget. En af de 35 begivenheder i demokratikanonen. Foto: Polfoto
Grundloven som den ligger i Folketinget.
En af de 35 begivenheder i demokratikanonen.
Foto: Polfoto

Demokratikanonen består af følgende 35 begivenheder, strømninger, personer og tekster. Ifølge “Demokratikanon” (se kilder) er det følgende:Demokratikanonen består af følgende 35 begivenheder, strømninger, personer og tekster. Ifølge “Demokratikanon” (se kilder) er det følgende:

  • Demokratiets rødder, cirka 500 år før kristi fødsel
  • Lighedstanken, cirka år 500
  • Magna Carta, 1215 og Bill of Rights, 1689
  • Jyske Lov, 1241 og Erik Klippings håndfæstning, 1282
  • Reformationen
  • Den Westfalske fred, år 1648
  • Baruch Spinoza, 1632-1677
  • John Locke, 1632-1704
  • Oplysningstiden, i 1700-tallet
  • Charles de Montesquieu, 1689-1755
  • Jean-Jacques Rousseau, 1712-1778
  • Den amerikanske forfatning, 1775-1789
  • Statsborgerskab og medborgerskab
  • Trykkefrihed og samfundsdebat, 1770-1799
  • Den franske revolution, 1789-1799
  • N.F.S. Grundtvig , 1783-1872
  • Rådgivende stænderforsamlinger, 1834-1848
  • Alexis de Tocqueville, 1805-1859
  • John Stuart Mill, 1806-1873
  • Grundloven af 1849
  • Den nationalliberale bevægelse
  • Bonde- og højskolebevægelsen
  • Arbejderbevægelsen
  • Den kulturradikale bevægelse
  • Kvindebevægelsen
  • Systemskiftet, 1901
  • Kanslergadeforliget, 1933
  • Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden
  • Demokrati under anden verdenskrig
  • Hal Koch, 1904-1963 og Alf Ross, 1899-1979
  • Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 1949
  • Folkeafstemningen om EF, 1972
  • Salman Rushdie-sagen, 1988
  • Murens fald, 1989
  • Europatraktaterne

I publikationen “Demokratikanon” (se kilder) kan man læse om de forskellige begivenheder, personer og tekster, ligesom man kan se begrundelsen for, hvorfor de er udvalgt af kanonudvalget.

Hvad er udvalgets anbefalinger omkring kanonen i skolerne?

I publikationen “Demokratikanon” (se kilder) kommer udvalget med forslag til formidlingen af kanonen. Her hedder det, at formidlingen bør have særligt fokus på uddannelsessystemet, og at grundskoleområdet er en oplagt målgruppe for formidlingsindsatsen, men at demokratikanonen også skal formidles i de øvrige dele af uddannelsessystemet, hvor demokratisk dannelse er en integreret del af undervisningen og uddannelsens formål. I publikationen hedder det: “I relation til brug af demokratikanon i undervisningsøjemed foreslås det, at den enkelte uddannelsesinstitution en gang om året sætter særligt fokus på demokrati. [...] Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at der i uddannelsessystemet arbejdes bevidst med demokrati i bred forstand som en afspejling af bredden i demokratikanon.” Endvidere hedder det: “I forhold til formidlingsindsatsen i grundskolen finder udvalget, at alle kanonpunkter bør indtænkes i undervisningen og dagligdagen i skolen.” I den forbindelse fremhæver udvalget følgende forslag til den videre formidling af demokratikanon i grundskolen:

  • Demokratikanon vedlægges undervisningsvejledningen i de nye faghæfter for historie og samfundsfag i folkeskolen
  • Demokratikanon gøres til genstand for emneuger, ikke mindst i 2009 med Grundlovens jubilæumsår
  • Historiekanon/Demokratikanon-spil for 5. klasse og frem, hvor eleverne kan teste deres paratviden om demokrati og historie
  • Demokratikanon som inspirationskilde for de tværfaglige projekter, som tilstræbes i grundskolens overbygning og i ungdomsuddannelserne. For eksempel projektopgaver med tematiske læsninger på tværs af kanonteksterne
  • Der bør fra Folketinget i 2009 udgå mindst ét initiativ, som har folkeoplysende karakter, for eksempel offentligt møde i Landstingssalen for både forskere, fagfolk, højskolefolk med videre med det formål at drøfte demokratikanon og demokratiets aktuelle tilstand

Hvad er udvalgets anbefalinger omkring udbredelsen af demokratikanonen?

Udvalget kom desuden med følgende forslag til, hvordan demokratikanonen kan komme bredere ud til befolkningen:

  • Produktion af en dokumentarisk tv-serie i 35 afsnit svarende til et per kanonpunkt, hvor betydningen for demokratiet og frihedsrettighederne i hvert af de udpegede kanonpunkter behandles
  • Temalørdag på DR2 om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon og den historiske belysning af demokratiet som styreform og filosofisk begreb frem til i dag
  • Produktion af debat- og quizprogrammer til radio og tv om kanonpunkterne og danskernes kendskab hertil
  • Udvikling af brætspil og internetbaserede spil med udgangspunkt i demokratikanon
  • Afholdelse af nationale og internationale foredrag og andre events om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon

Hvordan blev udvalgets forslag modtaget af relevante ministre?

De tre involverede ministre tog alle godt imod demokratikanonen. Ved offentliggørelsen af demokratikanonen holdt Kulturminister Brian Mikkelsen talen “Det talte ord gælder”, som er at finde på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder). Han sagde blandt andet: “Demokratikanon giver alle muligheder for at få en dybere forståelse af vores demokratis udvikling. Samtidig er demokratikanonen en rigtig god påmindelse [...] For mig er en demokratikanon en besindelse på, hvor dyrebare vores demokratiske værdier er. Og hvor vigtigt det er at holde dem i live i generation efter generation.”

I pressemeddelelsen “35 milepæle i demokratikanon” (se kilder) udtaler udenrigsminister Per Stig Møller, at: “Fremme af demokratiske institutioner og styrkelsen af demokratiske principper er blandt Danmarks vigtigste udenrigspolitiske prioriteter. Vores engagement er rodfæstet i Danmarks egen demokratiske historie og traditioner. Alt dette er og kan forekomme selvfølgeligt, men vi oplever både ude og hjemme, at demokratiets værdier angribes. Så meget desto mere er der behov for, at demokratiets forudsætninger og indhold klargøres og præciseres, og det er mit håb, at kanonen vil blive brugt i undervisningen og debatten.”

Undervisningsminister Bertel Haarder siger i selv samme pressemeddelelse: “Demokratiet i Danmark er rodfæstet. Vi kan let glemme, at folkestyret ikke er et en gang vundet gode. Demokratiet skal forstås og bruges, hvis det skal bevares. Den nye demokratikanon viser, hvordan de ideer, der ligger bag vores styreform, er blevet udviklet. Og den er en hjælp til at forstå demokratiets præmisser og betydning.”