Lise Egholm og børn
Tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole, Lise Egholm, var medlem af udvalget om en demokratikanon.
Foto: Nils Meilvang

Demokratikanon

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2008.
Top image group
Lise Egholm og børn
Tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole, Lise Egholm, var medlem af udvalget om en demokratikanon.
Foto: Nils Meilvang
Main image
Per Stig Møller, Brian Mikkelsen og Bertel Haarder præsenterer demokratikanon sammen med medlemmer af udvalget om demokratikanon på et pressemøde onsdag d. 12. marts 2008 på Christiansborg.
Per Stig Møller, Brian Mikkelsen og Bertel Haarder præsenterer demokratikanon sammen med medlemmer af udvalget om demokratikanon på et pressemøde onsdag d. 12. marts 2008 på Christiansborg.
Foto: Rune Evensen/Scanpix

Det 21. århundrede har stået i kanonens tegn, og danskerne har fået officielle kanoner indenfor litteratur, kultur, historie samt uofficielle indenfor sang, idræt og meget andet. Seneste skud på kanonstammen er en demokratikanon bestående af 35 begivenheder, personer, tekster og filosofiske strømninger, der blev lanceret i marts 2008. Ifølge Kulturminister Brian Mikkelsen er demokratikanonen vigtig, fordi demokratiet er under pres, da andre vil et andet samfund end vores. Men ikke alle er lige begejstrede for demokratikanonen. Nogle mener, at kanonen er et produkt af en vestlig tankegang, og at den sætter historiens gang lig med udviklingen af demokratiet. Andre hæfter sig ved kanonudvalgets fejlfortolkninger af historien, og andre igen er kritiske overfor kanonens mangler. Især Muhammed-tegningernes fravær fremhæves som problematisk.

Artikel type
faktalink

Baggrund for Demokratikanonen

Hvad var optakten til demokratikanonen?

Da Kulturminister Brian Mikkelsen i december 2004 lancerede ideen om en kulturkanon, var historikeren Ove Korsgaard blandt de hårdeste kritikere. Ikke fordi han har noget imod kanoner, men som leder af en ny masteruddannelse i medborgerskab mente han, at det ikke lige var en kanon over kunst og kultur, Danmark stod og manglede. Hans pointe var, at kulturen ikke er et naturligt samlingspunkt, men nærmere noget, der splitter samfundet. I stedet begyndte han at arbejde på en såkaldt demokratikanon, og i september 2006 forelå resultatet i form af følgende tekster:

  • Saxos danmarkshistorie, omkring år 1210
  • Ludvig Holberg: Niels Klim, 1741
  • Ove Malling: Store og gode handlinger af Danske, Norske og Holstenere, 1777
  • N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820; fortalen for Nordens Mytologi, 1832 og Folkeligt skal alt nu være, 1848
  • Grundloven af 1849
  • Mathilde Fibiger: Clara Raphael, 1851
  • Thorvald Stauning: Danmark for folket, 1934
  • Hal Koch: Hvad er demokrati, 1945
  • Alf Ross: Hvorfor demokrati, 1946
  • Jens Otto Krag: Tale til Folketingets åbning 3. oktober 1972
  • Villy Sørensen: Demokratiet og kunsten, 1989

Kanonlisten inklusiv begrundelser kan findes i artiklen “Glem kulturkanonen - lav en demokratikanon” (se kilder). I artiklen udtaler han, at en demokratikanon forpligter alle - også dem med en anden etnisk baggrund end dansk - til at blive ‘politiske danskere’, i modsætning til kulturkanonen, der betyder, at danskere med udenlandsk baggrund bliver presset i retning af religiøs og kulturel ensretning.

I forbindelse med lanceringen af Korsgaards kanonliste udtalte Brian Mikkelsen i artiklen “Ja til demokratiets danmarkshistorie” (se kilder), at han finder ideen med en demokratikanon “meget spændende”, og at han har læst Ove Korsgaards forslag “med stor interesse”.

Hvorfor en demokratikanon?

Den 31. maj 2007 nedsatte regeringen et kanonudvalg, som fik til opgave at udarbejde en demokratikanon. I pressemeddelelsen “Regeringen udarbejder demokratikanon” (se kilder) lød begrundelsen for arbejdet som følger:

“Regeringen ønsker at styrke danskernes kendskab til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på. Regeringen har derfor besluttet at nedsætte et udvalg, som skal udarbejde en demokratikanon. [...] En demokratikanon kan bidrage til en løbende og levende debat om frihed og folkestyre ved at give nogle pejlemærker og ved at pege på nogle væsentlige retninger og milepæle i udviklingen af demokrati og frihedsrettigheder.”

Årsagen til, at danskernes kendskab til demokratiske principper må styrkes, udtrykkes klart i statsminister Anders Fogh Rasmussens forord til den færdige “Demokratikanon” (se kilder). Han skriver: “I Danmark har vi gennem generationer betragtet friheden som en selvfølge. Folkestyret som noget selvklart. Og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende. Men vi oplever i disse år, at der fra forskellig side bliver sat spørgsmålstegn ved disse værdier, både her i Danmark og i andre lande. Vi må indse, at opslutningen om folkestyret og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder ikke er en selvfølge. Friheden skal vindes, udvikles og forsvares i hver ny generation.”

Holdningen er altså, at det demokratiske fællesskab kan være med til at fremme en samfundsproces, hvor befolkningen er forankrede i historien, og hvor man måske nok kan være dybt uenige, men dog er enige om de demokratiske spilleregler.

Hvem var med i demokratikanonudvalget?

Udvalget bestod af følgende otte medlemmer, der blev udpeget af regeringen:

  • Formand Knud J. V. Jensen, professor i filosofi ved Syddansk Universitet
  • Esma Birdi, integrationskonsulent i Dansk Kvindesamfund
  • Lise Egholm, skoleleder ved Rådmandsgade skole
  • Davis Gress, ph.d. i historie og skribent på Jyllands-Posten
  • Ove Korsgaard, historiker og professor i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet
  • Kathrine Lilleør, ph.d. i teologi og sognepræst
  • Ole Thyssen, professor i filosofi ved Copenhagen Business School

Hvad var demokratikanonudvalgets opgave?

Demokratiudvalgets opgave var ifølge “Kommissorium for et udvalg om demokratikanon” (se kilder) at: (se kilder) at:

  • Udpege de centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som har bidraget til debatten om og påvirket udviklingen af frihedsrettighederne og folkestyret i Danmark.
  • Resultatet skal samles i en demokratikanon bestående af de begivenheder, tænkere og tekster, som i særlig grad har præget synet på det enkelte menneskes frihedsrettigheder, samfundets sammenhængskraft og udviklingen af det danske demokrati.
  • Komme med forslag til, hvordan demokratikanonen kan præsenteres og formidles i tekst, film, på internettet med mere samt komme med forslag til, hvordan kanonen kan benyttes i undervisningen i folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Hvordan forløb kanonarbejdet?

I perioden fra den 27. juni 2007 til den 30. januar 2008 mødtes udvalget ti gange. Undervejs i processen trak et af udvalgets oprindeligt ni medlemmer sig, nemlig udvalgets juridiske medlem, professor Henning Koch. Årsagen var, at udvalget ikke kunne komme til enighed om Muhammed-krisen skulle være en del af kanonlisten. Udvalget har i stedet sikret juridisk bistand fra professor Claus Haagen Jensen, der dog hverken har deltaget i udvalgsmøderne eller udvælgelsen af kanonpunkterne.

I pressemeddelelsen “35 milepæle i demokratikanon” (se kilder) udtaler udvalgets formand Knud J.V. Jensen om arbejdet: “Arbejdsprocessen har i sig selv været et lærestykke i demokratisk praksis. Udvalgsmedlemmerne er alle velprøvede samfundsdebattører med markante holdninger, som ikke altid var indbyrdes forenelige. Men som arbejdet skred frem, endte vi alligevel med at finde en fælles platform for det færdige resultat. Alle har under denne proces måtte give køb på nogle synspunkter, men har så til gengæld fået andre igennem. Denne kombination af holdningspræget engagement og vilje til at bøje sig mod hinanden, når det gælder, er også en del af demokratiets væsen.”

Demokratikanonen

Hvad indeholder demokratikanonen?

Grundloven som den ligger i Folketinget. En af de 35 begivenheder i demokratikanonen. Foto: Polfoto
Grundloven som den ligger i Folketinget.
En af de 35 begivenheder i demokratikanonen.
Foto: Polfoto

Demokratikanonen består af følgende 35 begivenheder, strømninger, personer og tekster. Ifølge “Demokratikanon” (se kilder) er det følgende:Demokratikanonen består af følgende 35 begivenheder, strømninger, personer og tekster. Ifølge “Demokratikanon” (se kilder) er det følgende:

  • Demokratiets rødder, cirka 500 år før kristi fødsel
  • Lighedstanken, cirka år 500
  • Magna Carta, 1215 og Bill of Rights, 1689
  • Jyske Lov, 1241 og Erik Klippings håndfæstning, 1282
  • Reformationen
  • Den Westfalske fred, år 1648
  • Baruch Spinoza, 1632-1677
  • John Locke, 1632-1704
  • Oplysningstiden, i 1700-tallet
  • Charles de Montesquieu, 1689-1755
  • Jean-Jacques Rousseau, 1712-1778
  • Den amerikanske forfatning, 1775-1789
  • Statsborgerskab og medborgerskab
  • Trykkefrihed og samfundsdebat, 1770-1799
  • Den franske revolution, 1789-1799
  • N.F.S. Grundtvig , 1783-1872
  • Rådgivende stænderforsamlinger, 1834-1848
  • Alexis de Tocqueville, 1805-1859
  • John Stuart Mill, 1806-1873
  • Grundloven af 1849
  • Den nationalliberale bevægelse
  • Bonde- og højskolebevægelsen
  • Arbejderbevægelsen
  • Den kulturradikale bevægelse
  • Kvindebevægelsen
  • Systemskiftet, 1901
  • Kanslergadeforliget, 1933
  • Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden
  • Demokrati under anden verdenskrig
  • Hal Koch, 1904-1963 og Alf Ross, 1899-1979
  • Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 1949
  • Folkeafstemningen om EF, 1972
  • Salman Rushdie-sagen, 1988
  • Murens fald, 1989
  • Europatraktaterne

I publikationen “Demokratikanon” (se kilder) kan man læse om de forskellige begivenheder, personer og tekster, ligesom man kan se begrundelsen for, hvorfor de er udvalgt af kanonudvalget.

Hvad er udvalgets anbefalinger omkring kanonen i skolerne?

I publikationen “Demokratikanon” (se kilder) kommer udvalget med forslag til formidlingen af kanonen. Her hedder det, at formidlingen bør have særligt fokus på uddannelsessystemet, og at grundskoleområdet er en oplagt målgruppe for formidlingsindsatsen, men at demokratikanonen også skal formidles i de øvrige dele af uddannelsessystemet, hvor demokratisk dannelse er en integreret del af undervisningen og uddannelsens formål. I publikationen hedder det: “I relation til brug af demokratikanon i undervisningsøjemed foreslås det, at den enkelte uddannelsesinstitution en gang om året sætter særligt fokus på demokrati. [...] Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at der i uddannelsessystemet arbejdes bevidst med demokrati i bred forstand som en afspejling af bredden i demokratikanon.” Endvidere hedder det: “I forhold til formidlingsindsatsen i grundskolen finder udvalget, at alle kanonpunkter bør indtænkes i undervisningen og dagligdagen i skolen.” I den forbindelse fremhæver udvalget følgende forslag til den videre formidling af demokratikanon i grundskolen:

  • Demokratikanon vedlægges undervisningsvejledningen i de nye faghæfter for historie og samfundsfag i folkeskolen
  • Demokratikanon gøres til genstand for emneuger, ikke mindst i 2009 med Grundlovens jubilæumsår
  • Historiekanon/Demokratikanon-spil for 5. klasse og frem, hvor eleverne kan teste deres paratviden om demokrati og historie
  • Demokratikanon som inspirationskilde for de tværfaglige projekter, som tilstræbes i grundskolens overbygning og i ungdomsuddannelserne. For eksempel projektopgaver med tematiske læsninger på tværs af kanonteksterne
  • Der bør fra Folketinget i 2009 udgå mindst ét initiativ, som har folkeoplysende karakter, for eksempel offentligt møde i Landstingssalen for både forskere, fagfolk, højskolefolk med videre med det formål at drøfte demokratikanon og demokratiets aktuelle tilstand

Hvad er udvalgets anbefalinger omkring udbredelsen af demokratikanonen?

Udvalget kom desuden med følgende forslag til, hvordan demokratikanonen kan komme bredere ud til befolkningen:

  • Produktion af en dokumentarisk tv-serie i 35 afsnit svarende til et per kanonpunkt, hvor betydningen for demokratiet og frihedsrettighederne i hvert af de udpegede kanonpunkter behandles
  • Temalørdag på DR2 om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon og den historiske belysning af demokratiet som styreform og filosofisk begreb frem til i dag
  • Produktion af debat- og quizprogrammer til radio og tv om kanonpunkterne og danskernes kendskab hertil
  • Udvikling af brætspil og internetbaserede spil med udgangspunkt i demokratikanon
  • Afholdelse af nationale og internationale foredrag og andre events om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon

Hvordan blev udvalgets forslag modtaget af relevante ministre?

De tre involverede ministre tog alle godt imod demokratikanonen. Ved offentliggørelsen af demokratikanonen holdt Kulturminister Brian Mikkelsen talen “Det talte ord gælder”, som er at finde på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder). Han sagde blandt andet: “Demokratikanon giver alle muligheder for at få en dybere forståelse af vores demokratis udvikling. Samtidig er demokratikanonen en rigtig god påmindelse [...] For mig er en demokratikanon en besindelse på, hvor dyrebare vores demokratiske værdier er. Og hvor vigtigt det er at holde dem i live i generation efter generation.”

I pressemeddelelsen “35 milepæle i demokratikanon” (se kilder) udtaler udenrigsminister Per Stig Møller, at: “Fremme af demokratiske institutioner og styrkelsen af demokratiske principper er blandt Danmarks vigtigste udenrigspolitiske prioriteter. Vores engagement er rodfæstet i Danmarks egen demokratiske historie og traditioner. Alt dette er og kan forekomme selvfølgeligt, men vi oplever både ude og hjemme, at demokratiets værdier angribes. Så meget desto mere er der behov for, at demokratiets forudsætninger og indhold klargøres og præciseres, og det er mit håb, at kanonen vil blive brugt i undervisningen og debatten.”

Undervisningsminister Bertel Haarder siger i selv samme pressemeddelelse: “Demokratiet i Danmark er rodfæstet. Vi kan let glemme, at folkestyret ikke er et en gang vundet gode. Demokratiet skal forstås og bruges, hvis det skal bevares. Den nye demokratikanon viser, hvordan de ideer, der ligger bag vores styreform, er blevet udviklet. Og den er en hjælp til at forstå demokratiets præmisser og betydning.”

For eller imod en demokratikanon

Hvem diskuterer demokratikanonen?

I det 21. århundredes første ti år har kanondebatten kontinuerligt klinget i den danske offentlighed. Først i forbindelse med annonceringen af litteraturkanonen i 2005, dernæst i forbindelse med kulturkanonen og historiekanonen året efter, og senest som resultat af lanceringen af demokratikanonen.

Allerede fra Ove Korsgaard lancerede tanken om en demokratikanon har der været en diskussion om ideen, men diskussionen blev selvsagt mere konkret efter lanceringen af Demokratikanon i marts 2008. På banen i debatten var især historikere, samfundsforskere, undervisere, politikere og aviser.

Hvad mener de politiske partier, der er for en demokratikanon? en demokratikanon?

Ud over VK-regeringen er også Ny Alliance positivt indstillet overfor demokratikanonen. Ny Alliances leder Naser Khader skriver i pressemeddelelsen “Naser Khader: Flot demokratikanon” (se kilder), at han er “meget tilfreds med Danmarks første demokratikanon.” Endvidere skriver han, at den bør oversættes til arabisk, tyrkisk og pakistansk, og i artiklen “Khader vil oversætte demokratikanon til arabisk” (se kilder) siger Khader: “Hvis man vil nå dem, man gerne vil nå - som jeg vil betegne som demokratiske analfabeter - så er det relevant at oversætte den til de største indvandrersprog, ellers ender det med, at dem, der kommer til at læse den, er folk, der allerede interesserer sig for demokrati og er meget optaget af det.”

Hvad mener de politiske partier, der er imod en demokratikanon? en demokratikanon?

Blandt partierne, der udtrykker sig imod demokratikanonen, er Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

  • Det radikale Venstres Niels Helveg Petersen skriver i pressemeddelelsen “R: Umuligt at lave en demokratikanon” (se kilder): “Den hidtidige erfaring har jo vist, at kanoner ikke spiller nogen særlig rolle hverken i den politiske og især ikke i den folkelige debat. Så det er nok ikke med en kanon, vi får demokrati frem på danskernes nethinder.”
  • Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge skriver i pressemeddelelsen “SF: Demokratikanon er smagsdommeri” (se kilder): “Demokrati er noget der skal praktiseres - ikke kanoniseres. [...] Det er en smule grinagtigt og vel i bund og grund udtryk for nationalromantiske drømmerier, som har meget lidt med Danmark anno 2008 at gøre. Et uskønt forsøg på statsautoriseret smagsdommeri.”
  • Enhedslistens kulturordfører Per Clausen skriver i pressemeddelelsen “Borgerlig Demokratikanon” (se kilder): Demokratikanon indeholder mange væsentlige begivenheder og personer. Dette kan dog ikke skjule dens grundlæggende borgerlige karakter. [...] Derfor kræver en fortsat udvikling af demokratiet i Danmark et opgør med den grundlæggende borgerlige historieopfattelse, der ligger bag Demokratikanonen.”
  • Dansk Folkeparti er som sådan positiv over for udarbejdelsen af en demokratikanon, men uddannelsesordfører Martin Henriksen udtrykker utilfredshed med indholdet. I pressemeddelelsen “DF om demokratikanon: Utilfredsstillende ufuldstændig” (se kilder) siger han: “Jeg er både forbavset over og utilfreds med, at hverken 11. september 2001 i USA eller den første Muhammed-krise i 2005-2006 i Danmark er medtaget i en kanon, som skal inspirere til debat og undervisning i demokrati. Det er jo latterligt, at de to værste anslag mod frihed og folkestyre i nyere tid [...] slet ikke er medtaget.” Han skriver endvidere: “Det er nu og her og i Danmark, at vi har demokrati-udfordringen, og hvis ikke en demokratikanon, der udgives mens Dannebrog afbrændes i udlandet og hjemlige islamister truer vores demokrati, skal beskæftige sig med disse ting, bliver den let meningsløs.”

Hvad mener aviserne om demokratikanonen?

I Jyllands-Postens leder “Der mangler noget” skriver lederskribenten, at det er af stor symbolsk betydning, at professor Henning Koch udtrådte af kanonudvalget, og at det kendetegner en alvorlig svaghed ved hele projektet. Avisen kritiserer, at udvalget har trukket en grænse ved år 2000 og skriver, at det er “meget svært at tro, at nogen i fuld alvor kan tvivle på, at Muhammed-tegningerne, og hvad deraf fulgte, kommer til at indtage en ganske betragtelig plads i historien om det danske demokrati, ja, faktisk demokratiet i det hele taget.”

I Information skriver kulturredaktør Peter Nielsen i lederen “Kulturkamp forvandlet til komedie” (se kilder): “Man kommer ikke uden om, at denne kanon først og fremmest er udtryk for en vestlig tænkning, selektiv i sine nedslag og funderet i en primært borgerlig tænkning. Det er til at leve med, fordi det vestlige samfund nu en gang er vores udgangspunkt. Det er derimod sværere at leve med, at demokratikanonen bliver indlemmet som en del af regeringens kulturkamp og at demokratiet på den måde indirekte bliver gjort til deres sag. Og hvad skal vi overhovedet bruge den kanon til? Med al respekt for udvalgets arbejde, så ligner de 35 kanonpunkter indholdsfortegnelsen til en allerede eksisterende bog i historie- eller samfundsfag. Kanonen kommer til at ligne fuld pensum, og når så meget er med og der ikke er foretaget klare og afgrænsede valg, hvor tingene virkelig kunne blive sat på spil, så ender man med, at der i virkeligheden ingenting er tilbage. Man risikerer, at demokratikanonen ligesom kulturkanonen ender som den rene ligegyldighed og blot kommer til at stå og samle støv.”

I Berlingske Tidendes leder “Kanon med en demokratikanon” (se kilder) hedder det, at det er “bemærkelsesværdigt, hvad der mangler”, når det gælder det 20. århundrede. Lederen nævner: Den moderne liberale-konservative frihedstradition, frihedstænkere som F.A. Hayek, Karl Popper og Isaiah Berlin samt Muhammed-konflikten. Men afslutningsvis hedder det: “Alle disse indvendinger ufortalt er det et flot arbejde, som nutid og eftertid kan glæde sig over, og som vedblivende vil ægge til modsigelse. I demokratiet er det en grundsætning at kunne modsige hinanden, og den nye kanon lægger dermed op til debatter i skolen og samfundet.”

I Politiken er chefredaktør Thøger Seidenfaden positiv overfor demokratikanonen. Han skriver ifølge artiklen “Megafon!”, at “Ideologerne trak følehornene til sig, og vi har fået en demokratikanon, vi kan bruge: Den hjælper os med at styrke medborgerskabet i et mere mangfoldigt samfund, og den insisterer på, at vi også er europæere.”

I Weekend-Avisen skriver Klaus Rothstein i en anmeldelse af demokratikanonen under overskriften: “Demos og Kratos” (se kilder): “I modsætning til Brian Mikkelsens prestigeprojekt med Kulturkanoner til folket, der var et forkludret nationalt genopdragelsesprojekt [...], er Demokratikanonen relevant og brugbar i dannelsen af verdensborgere. Demokrati er nemlig - i modsætning til kulturkonservativ danskhed og danske værdier - forudsætningen for det politiske, sekulære, humanistiske fællesskab, hvor menneskerettighederne står over religiøse forestillinger om sandt og falsk. Danmark har fået en flot og indholdsrig Demokratikanon - og for første gang giver hele kanontanken mening.”

Hvad mener historikerne om demokratikanonen?

Idehistoriker Jørgen Carlsen, der er daglig leder af Testrup Højskole, siger i artiklen “Demokratikanon med løst krudt” (se kilder), at de mange kompromiser mellem de ideologisk meget forskellige medlemmer har skabt et kønsløst resultat, der gør det svært for læserne at afgøre, hvad demokrati egentlig er. Han siger: “Kanonlisten er lige ved at ligne en trivialitet, fordi man har trukket så mange elementer ud af den politiske idéhistorie. Det havde været meget mere modigt med 10 i stedet for 35 punkter. Hvis det er tænkt som et dannelsesprojekt, er 35 punkter mange at fordybe sig i, og jeg synes ikke, at det åbner plads til at tolke og diskutere kilderne på listen. Man får kun tyggemad.” Blandt mangler i kanonen fremhæver han, at han savner de begivenheder eller personer, der repræsenterer forholdet mellem individ og samfund, som han betegner som afgørende, når man taler om demokratisk opdragelse. Eksempelvis foreslår han Frankfurterskolen.

Antikhistoriker Torben Svendrup, der har nærlæst de to punkter i kanonlisten, der handler om antikken, nemlig kapitlerne Demokratiets rødder og Lighedstanken, påpeger i artiklen “Fejl på stribe i den nye demokratikanon” (se kilder), at de ellers ret korte tekster indeholder adskillige graverende fejl. Han siger: Der er tale om faktuelle fejl, som går direkte imod det kildegrundlag, vi har til rådighed. Jeg har fuld forståelse for, at der kan være en smutter i sådan et værk, men så mange fejl på så lidt plads, det vidner om for stor uvidenhed.” Han påpeger blandt andet fejl i afsnittet om aristokraten Perikles, der i kanonen betegnes som Athens uformelle leder, som ikke var valgt til noget embede, men ifølge Svendrup blev han netop valgt år efter år til general og dermed strateg.

Ditlev Tamm, der er professor i retshistorie, udtaler til artiklen “Ikke et ord om bagsiden af demokratiet” (se kilder), at kanonen som udgangspunkt er problematisk, fordi de 35 punkter er udtryk for en historisk lineær udvikling af demokratiet, og at det er problematisk, fordi historien ikke er udtryk for en kamp for demokrati. Han mener desuden, at udvalget har undgået de emner, der er “rigtig vigtige”. Han siger: “Kampen mod terror og Muhammedtegningerne havde været lidt mere interessante og relevante for demokratiet lige nu end Jyske Lov! Nu lever vi i 2008, og i Danmark har der været en kæmpe debat om det.”

Hvad mener samfundsforskerne om demokratikanonen?

Lektor i historie, Søren Hein Rasmussen, siger i artiklen “Historikere kritiserer ny demokratikanon” (se kilder) om ideen om en demokratikanon: “Det er altid godt at holde en debat kørende om, hvad vi forbinder med demokrati. Men at gøre det som et værn mod fundamentalister er at skyde over målet og en total overvurdering af truslen mod demokratiet. Man risikerer tværtimod at øge truslen ved at gøre demokratiopfattelse til et nationalt anliggende og dermed en løftet pegefinger over for alle ikke-danskere.”

Tim Knudsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, kritiserede allerede da udvalget blev annonceret, at de liberalistiske CEPOS-folk stod stærkt, og at der derudover var en integrationskonsulent og en nørrebrosk skoleleder med, som antydede, at hele Kanonudvalget var sammensat for at opdrage muslimer til demokrati og integration. Professoren er ligeledes kritisk overfor indholdet af Demokratikanonen. I artiklen “Demokratikanon med løst krudt” (se kilder) peger han på, at der er alvorlige mangler i kanonen såsom kampen om parlamentarismen i slutningen af 1800-tallet samt kampen om valgretten, og at der i stedet er medtaget perifere begivenheder og personer såsom Salman Rushdie-sagen. Han siger: “For mig ligner det en smukkesering af det danske demokratis udvikling. De store knaster på vejen er ikke med, og det virker kønsløst og overfladisk, når kanonen derimod er så præget af tidsånd og aktuelle problemstillinger. Det giver samlet set et skævt billede, som ikke problematiserer selve demokratibegrebet, og som ikke for alvor udfordrer læserne til meningsfyldt diskussion.”

Mads Qvortrup, der er professor i statskundskab, skriver i artiklen “Om at skyde demokratier med kanoner” (se kilder), at “Det mest pinlige - og nærmest utilgivelige - ved den meget omtalte Demokrati Kanon er, at medlemmerne af udvalget tilsyneladende ikke kender deres klassikere.” For eksempel skriver han, at det er noget “sludder” at “betegne Spinoza som den første demokrat i nyere tid”, og desuden anfører han, at mens kanonudvalget betegner Rousseau som én, der ønskede mere demokrati, så skrev han reelt, at det ikke var alle, der burde have “ret til at fremsætte love efter forgodtbefindende, men denne ret skal udelukkende tilhøre de folkevalgte.”

Hvad mener folkeskolelærerne om demokratikanon?

Anders Balle, der er formand for Skolelederforeningen, mener, at de mange eksemplarer af Demokratikanon, der sendes ud til folkeskolerne, vil give flere diskussioner om demokrati i landets klasseværelser. Han siger i artiklen “Kanon er velkommen i skolen” (se kilder): “Den vil inspirere lærerne til at tage emnet op og diskutere demokrati med eleverne, men jeg tror ikke, at den vil blive brugt som lærebog. Lærerne vil plukke i den, som de synes.” Han siger endvidere, at “jeg har da ikke på forhånd følt et behov for, at vi fik en demokratikanon. Men nu den er her, kan den afgjort give undervisningen et løft.”

Hvad mener gymnasieskolelærerne om demokratikanon?

Gerd Schmidt Nielsen, der sidder i hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og er formand for undervisningsudvalget, påpeger i artiklen “Demokratiet er levende” (se kilder), at kanonen som et debatforslag kan være ganske fornuftig, men at hun ikke tror på en absolut liste, der skal følges slavisk. Hun siger: “Hvis man tager afsæt i nogle faste punkter, modarbejder man jo fuldstændig tanken om målstyring. Vi kan ikke støtte op omkring, at man vil bestemme præcis af hvilke veje, eleverne skal nå en givet målsætning. Det er slet ikke foreneligt med det, der står i lærerplanerne i dag.”

Demokratikanonens fremtid

Vil demokratikanonen blive oversat til arabisk?

Efter lanceringen af demokratikanonen foreslog Ny Alliances leder Naser Khader, at demokratikanonen skal oversættes til tyrkisk, arabisk og pakistansk, og det er regeringen positivt indstillet over for. Til artiklen “Khader vil oversætte demokratikanon til arabisk” (se kilder) siger udenrigsminister Per Stig Møller om ideen: “Det kan man da sagtens forestille sig.” Og Bertel Haarder siger, at “Det vil vi da overveje.”

Vil demokratikanonen få tilføjet Muhammed-krisen? Internt i kanonudvalget var der stor debat om, hvorvidt Muhammed-tegningerne skulle repræsenteres i kanonen, og debatten fik ligefrem professor Henning Koch til at træde ud af udvalget. Der har ligeledes været megen debat i offentligheden om, hvorfor Muhammed-tegningerne ikke er repræsenteret i demokratikanonen, og det har fået Kulturminister Brian Mikkelsen til at udtale, at de meget vel kan komme med i næste omgang. I artiklen “Tegninger måske med i kanon” (se kilder) siger han: “Det er fornuftigt at trække en streg (ved år 2000, red.) og få et overblik, men om ti år, hvis man laver en demokratikanon der, så vil det jo være naturligt, at man inddrog det, når man har fået mere perspektiv på det og set, hvad det har haft af konsekvenser.”

 

Kilder

Demokratikanon

Publikationen kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Søg på “Demokratikanon”.

Pressemeddelelser

Undervisningsministeriet:
35 milepæle i demokratikanon. www.uvm.dk, 2008-03-12.
Khader, Naser:
Naser Khader: Flot demokratikanon. www.nyalliance.dk, 2008-03-12.
Petersen, Niels Helveg:
R: Umuligt at lave en demokratikanon. www.radikale.dk, 2008-03-12.
Bagge, Pernille Vigsø:
SF: Demokratikanon er smagsdommeri. www.sf.dk, 2008-03-12.
Clausen, Per:
Borgerlig Demokratikanon. www.enhedslisten.dk, 2008-03-12.
Henriksen, Martin:
DF om demokratikanon: Utilfredsstillende ufuldstændig. www.danskfolkeparti.dk, 2008-03-12.
Statsministeriet:
Regeringen udarbejder demokratikanon. www.statsministeriet.dk, 2007-05-31.
Mikkelsen, Brian:
Det talte ord gælder. www.kulturministeriet.dk, 2008-03-12.

Avisartikler

Lenler, Jens:
Glem kulturkanonen - lav en demokratikanon. Politiken, 2007-03-30.
Rothstein, Klaus:
Demos og Kratos. Weekend-Avisen, 2008-03-14.
Kommentar: Megafon! Berlingske Tidende, 2008-03-14.
Voller, Louise:
Ikke et ord om bagsiden af demokratiet. Dagbladet Information, 2008-03-13.
Henriksen, Lars og Hornemann, Johanne Duus:
Demokratikanon med løst krudt. Kristeligt Dagblad, 2008-03-13.
Relster, Andreas:
Demokratiet er levende. Dagbladet Information, 2008-03-13.
Vestergaard, Morten:
Kanon er velkommen i skolen. Morgenavisen Jyllands-Posten, 2008-03-13.
Leder:
Der mangler noget. Morgenavisen Jyllands-Posten, 2008-03-13.
Leder:
Kanon med en demokratikanon. Berlingske Tidende, 2008-03-13.
Nielsen, Peter:
Kulturkamp forvandlet til komedie. Dagbladet Information, 2008-03-13.
Faurfelt, Rikke:
Khader vil oversætte demokratikanon til arabisk. Politiken, 2008-03-13.
Ritzau:
Tegninger måske med i kanon. Ritzau, 2008-03-11.
Henriksen, Lars:
Historikere kritiserer ny demokratikanon. Kristeligt Dagblad, 2007-06-01.
Kassebeer, Søren:
Ja til demokratiets danmarkshistorie. Berlingske Tidende, 2006-09-13.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Demokratikanon'