Hvorfor en kulturkanon?
I december 2004 annoncerede kulturminister Brian Mikkelsen planen om at skabe en kulturkanon. Han udsendte pressemeddelelsen “Brian Mikkelsen vil have en national kulturkanon” (se kilder), hvori der blandt andet stod: “Kulturminister Brian Mikkelsen vil have udformet en national kulturkanon, der dækker alle kunstarter. Derfor vil han bede en række repræsentanter for de forskellige kunstområder om at udarbejde en liste over værker, som de anser for uomgængelige og uomtvistelige i den danske kulturarv.”
Ifølge Brian Mikkelsen er kulturkanonens formål at styrke befolkningens kendskab til den nationale kulturarv og at øge forståelsen for de kunstneriske og kulturelle værdier, som vores samfund bygger på. Desuden ønsker han, at kanonen skal være udgangspunkt for en debat om kunstnerisk kvalitet. Han skriver i pressemeddelelsen: “Et studie af de væsentlige danske kunstværker vil ikke kun være en kunstnerisk opdagelsesrejse, det vil også være en rejse op gennem Danmarkshistorien. Det vil være et studium af vores udvikling som værdi- og kulturfællesskab. ( ... ) En national kulturkanon kan være med til at gøre os klogere på os selv og på den nation, som vi er en del af.” (se kilder).
Hvad er kulturkanonudvalgene?
II ovennævnte pressemeddelelse skrev Brian Mikkelsen, at han ville nedsætte syv kulturkanonudvalg, og i april 2005 blev udvalgene nedsat. Hvert udvalg bestod af fem personer, som blev udpeget af kulturministeren, og de beskæftiger sig alle professionelt med det pågældende kulturområde. Udvalgsmedlemmerne er enten skabende eller udøvende kunstnere, de er uddannede inden for det givne område, eller de har et erhverv i tilknytning til det.
Kulturministeren udpegede ligeledes en formand/kvinde blandt medlemmerne i hvert udvalg. Udvalgenes formænd skulle sørge for, at den færdige kulturkanon fremstod som en helhed, blandt andet ved at undgå enslydende værker på tværs af udvalgene. Desuden var det formændenes opgave at komme med et oplæg til, hvordan den færdige kulturkanon kunne formidles. Sidst men ikke mindst valgte Brian Mikkelsen en overordnet formand for alle udvalgene, nemlig direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørgen Lund.
Hvad er kanonudvalgenes opgave?
De fem medlemmer i hvert udvalg blev bedt om at pege på 12 værker, som efter deres mening i høj grad afspejler dansk kultur. Værkerne skal desuden have den kvalitet, at de har værdi både for os i dag, for tidligere generationer og for fremtidige generationer. Med Kulturkontaktens (se kilder) egne ord, så er de udvalgte værker “‘uomgængelige’, altså kunstværker, det ikke er til at komme uden om, hvis man vil beskrive, hvad der er karakteristisk og markant i dansk kultur. Der er tale om værker, som efter udvalgenes mening er så vigtige, at vi alle vil have glæde af at lære dem at kende.”
Hvorfor var kulturkanonen ved at kuldsejle?
Ved De Konservatives landsmøde den 25. september 2005 holdt Brian Mikkelsen en tale, hvori han koblede kulturkanon sammen med sine visioner i kulturkampen. Han fremhævede kulturkanonen som værn mod “En middelalderlig muslimsk kultur [der] aldrig [bliver] lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshug.” Brian Mikkelsens tale kan findes på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder).
Reaktionen kom prompte fra mange af kulturkanonudvalgenes medlemmer. De ville ikke være ‘cirkusheste’ for Brian Mikkelsens vogn, så hvis ikke han straks trak sine udtalelser tilbage, ville mange forlade udvalgsarbejdet. Mikkelsen måtte således i dagene efter moderere sine udtalelser for at udvalgsarbejdet kunne fortsætte, og i en skriftlig erklæring den 30. september 2006 skrev han blandt andet: “jeg vil afvise ethvert forsøg på at koble kulturkanonen sammen med den borgerlige værdikamp, som handler om fundamentalisme kontra demokrati [...] Kanonen er en hyldest til kunstens frihed og suverænitet, og kanonarbejdet skal ikke politiseres og indblandes i samfundsdebatten.” (se kilder).
Hvornår blev kulturkanonen offentliggjort?
Den 24. januar 2006 blev kulturkanonen offentliggjort. I den forbindelse afholdt Brian Mikkelsen en tale om projektet, hvor han blandt andet sagde: “Det er ikke bare udvalgsmedlemmerne, der har diskuteret. Også i den bredere offentlighed har kanonen skabt masser af diskussion, før den overhovedet er blevet offentliggjort. Forskellige kanonlister har det sidste års tid fløjet os om ørerne sammen med en tiltrængt diskussion om kunstnerisk kvalitet, om det værdifulde i vores kulturelle arv, og om hvordan vores kulturelle arv kan bæres ind i en globaliseret fremtid. Det mest centrale formål med hele projektet har været at skabe denne debat - så i al beskedenhed har projektet set fra mit bord allerede været en succes længe inden, at kanonen overhovedet blev færdig.”
Brian Mikkelsens tale ved offentliggørelsen af kulturkanonen kan findes på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder). Efterfølgende fortalte formanden Jørgen Lund om projektet, og sluttelig kunne salen stille spørgsmål til et panel bestående af udvalgsformændene- og kvinderne.
Hvordan skal kulturkanonen nå ud til folk?
Ved kulturkanonens offentliggørelse forklarede Brian Mikkelsen, hvordan kulturkanonen skal formidles og til hvem. Følgende tiltag kommer således i 2006:
- En bog med vedlagt dvd eller cd-rom, som præsenterer værkerne. Den udgives af JP/Politikens Forlagshus A/S og bliver gratis omdelt til folkeskoler, gymnasieskoler, handelsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, og den vil kunne findes på boghandlernes hylder til 99 kroner, så den dermed bliver tilgængelig for alle
- Ud over den danske udgave af kulturkanon, bliver den også oversat til to til tre ‘relevante’ fremmedsprog - eksempelvis tyrkisk, pakistansk og engelsk -, så den kan benyttes til at oplyse indvandrere og flygtninge om den danske kultur
- En kulturkanonhjemmeside, som Kulturministeriet lancerer, hvor de enkelte værker bliver præsenteret interaktivt.
