Kulturkanon

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen ved Mediefabrikken/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev, marts 2015
Main image
Arbejdet med regeringens kulturkanon blev skudt i gang af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (forrest 2. fra venstre) den 18. april 2005.
Arbejdet med regeringens kulturkanon blev skudt i gang af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (forrest 2. fra venstre) den 18. april 2005.
Foto: Jakob Dall/Scanpix

Hvad har Lars Von Trier, Klaus Rifbjerg, Verner Panton og Anders And tilfælles? De er kulturpersonligheder, og så er de alle fire med i Danmarks første kulturkanon, som blev præsenteret i januar 2006 med kulturminister Brian Mikkelsen som fadder.

Kulturkanonen er et bud på, hvad der er god kunst indenfor kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, scenekunst, filmkunst, musik og litteratur. Det er en rangliste over kunstværker, der er særligt erindringsværdige. Men som modtagelsen af kulturkanonen viser, er det ikke så entydigt og oplagt, hvad der skal listes højest indenfor de enkelte genrer. Hvorfor er eksempelvis ikke Kronborg med på Arkitekturlisten? Hvor er Georg Jensens sølvtøj forsvundet hen på designlisten? Hvorfor er hiphoppen ikke repræsenteret på musiklisten? Hvorfor har musikudvalget opfundet musikantologier, som slet ikke eksisterer? Og hvordan er den ikke-danske Anders And havnet på en dansk børnekulturkanonliste? Spørgsmålene var mange, og bølgerne gik højt i diskussionen i det offentlige rum, da kulturkanonen blev lanceret. Den mest markante reaktion kom fra filminstruktør Lars Von Trier, der klippede Dannebrog i stykker for åben skærm som reaktion på, at han er valgt til kanonlisten. I dag mener flere professorer, at effekten af kulturkanon har været meget begrænset.  

 

 

Kulturkanon

Introduktion til kulturkanon

Carl Barks-klassikeren Anders And og den gyldne hjelm fra 1954 kom ind på børnenes kulturkanon sammen med Lego-klodsen og Palle alene i verden. Foto: Polfoto
Carl Barks-klassikeren Anders And og den
gyldne hjelm fra 1954 kom ind på børnenes
kulturkanon sammen med Lego-klodsen
og Palle alene i verden.
Foto: Polfoto

Ordet kanon udtales ved at lægge tryk på første stavelse [’kãnon]. Ordet er af græsk oprindelse, og ifølge Politikens “Nudansk Ordbog” (se kilder) betyder det: rør, stok, målestok og rettesnor. Det er “en beskrivelse der tjener som rettesnor el. forbillede”. Normalt, når man taler om kanon, så er det i forbindelse med litteratur. En litterær kanon er udtryk for, hvad der er god og dårlig litteratur. Den fremhæver, hvilke forfattere der skriver bedst, hvilke forfattere der er værd at huske, og hvilke der lige så godt kan ryge i glemmebogen. Man kan sige, at et værk er kanonisk, hvis det kan tiltrække publikum år efter år, generation efter generation, under nye historiske perioder.

Hvad er en kanon?

Ordet kanon udtales ved at lægge tryk på første stavelse [’kãnon]. Ordet er af græsk oprindelse, og ifølge Politikens “Nudansk Ordbog” (se kilder) betyder det: rør, stok, målestok og rettesnor. Det er “en beskrivelse der tjener som rettesnor el. forbillede”. Normalt, når man taler om kanon, så er det i forbindelse med litteratur. En litterær kanon er udtryk for, hvad der er god og dårlig litteratur. Den fremhæver, hvilke forfattere der skriver bedst, hvilke forfattere der er værd at huske, og hvilke der lige så godt kan ryge i glemmebogen.

Man kan sige, at et værk er kanonisk, hvis det kan tiltrække publikum år efter år, generation efter generation, under nye historiske perioder.

Hvad er en kulturkanon?

I 2004 skabte et kanonudvalg en litterær kanon for de danske folke- og gymnasieskoler, som i 2005 blev indført som pensum i skolerne. Inspireret af den litterære kanon fik kulturminister Brian Mikkelsen ideen til at skabe en kulturkanon. Kulturkanonen er således en udvidelse af det traditionelle kanonbegreb. Det omfatter de syv kunstarter, som er underlagt Kulturministeriet, nemlig:

  • arkitektur
  • design og kunsthåndværk
  • billedkunst
  • scenekunst
  • litteratur
  • film
  • musik
  • og desuden en liste over børnekultur.

I “Kulturkontakten. Særnummer januar 2006: Kulturkanon” (se kilder), som var det første sted, kanonen blev publiceret, anføres det, at “I en kanon finder man [...] det vigtigste og fineste, der findes inden for det område, kanonen dækker.”

Baggrund for kulturkanon

Hvorfor en kulturkanon?

I december 2004 annoncerede kulturminister Brian Mikkelsen planen om at skabe en kulturkanon. Han udsendte pressemeddelelsen “Brian Mikkelsen vil have en national kulturkanon” (se kilder), hvori der blandt andet stod: “Kulturminister Brian Mikkelsen vil have udformet en national kulturkanon, der dækker alle kunstarter. Derfor vil han bede en række repræsentanter for de forskellige kunstområder om at udarbejde en liste over værker, som de anser for uomgængelige og uomtvistelige i den danske kulturarv.”

Ifølge Brian Mikkelsen er kulturkanonens formål at styrke befolkningens kendskab til den nationale kulturarv og at øge forståelsen for de kunstneriske og kulturelle værdier, som vores samfund bygger på. Desuden ønsker han, at kanonen skal være udgangspunkt for en debat om kunstnerisk kvalitet. Han skriver i pressemeddelelsen: “Et studie af de væsentlige danske kunstværker vil ikke kun være en kunstnerisk opdagelsesrejse, det vil også være en rejse op gennem Danmarkshistorien. Det vil være et studium af vores udvikling som værdi- og kulturfællesskab. ( ... ) En national kulturkanon kan være med til at gøre os klogere på os selv og på den nation, som vi er en del af.” (se kilder).

Hvad er kulturkanonudvalgene?

II ovennævnte pressemeddelelse skrev Brian Mikkelsen, at han ville nedsætte syv kulturkanonudvalg, og i april 2005 blev udvalgene nedsat. Hvert udvalg bestod af fem personer, som blev udpeget af kulturministeren, og de beskæftiger sig alle professionelt med det pågældende kulturområde. Udvalgsmedlemmerne er enten skabende eller udøvende kunstnere, de er uddannede inden for det givne område, eller de har et erhverv i tilknytning til det.

Kulturministeren udpegede ligeledes en formand/kvinde blandt medlemmerne i hvert udvalg. Udvalgenes formænd skulle sørge for, at den færdige kulturkanon fremstod som en helhed, blandt andet ved at undgå enslydende værker på tværs af udvalgene. Desuden var det formændenes opgave at komme med et oplæg til, hvordan den færdige kulturkanon kunne formidles. Sidst men ikke mindst valgte Brian Mikkelsen en overordnet formand for alle udvalgene, nemlig direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørgen Lund. 

Hvad er kanonudvalgenes opgave?

De fem medlemmer i hvert udvalg blev bedt om at pege på 12 værker, som efter deres mening i høj grad afspejler dansk kultur. Værkerne skal desuden have den kvalitet, at de har værdi både for os i dag, for tidligere generationer og for fremtidige generationer. Med Kulturkontaktens (se kilder) egne ord, så er de udvalgte værker “‘uomgængelige’, altså kunstværker, det ikke er til at komme uden om, hvis man vil beskrive, hvad der er karakteristisk og markant i dansk kultur. Der er tale om værker, som efter udvalgenes mening er så vigtige, at vi alle vil have glæde af at lære dem at kende.”

Hvorfor var kulturkanonen ved at kuldsejle?

Ved De Konservatives landsmøde den 25. september 2005 holdt Brian Mikkelsen en tale, hvori han koblede kulturkanon sammen med sine visioner i kulturkampen. Han fremhævede kulturkanonen som værn mod “En middelalderlig muslimsk kultur [der] aldrig [bliver] lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshug.” Brian Mikkelsens tale kan findes på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder).

Reaktionen kom prompte fra mange af kulturkanonudvalgenes medlemmer. De ville ikke være ‘cirkusheste’ for Brian Mikkelsens vogn, så hvis ikke han straks trak sine udtalelser tilbage, ville mange forlade udvalgsarbejdet. Mikkelsen måtte således i dagene efter moderere sine udtalelser for at udvalgsarbejdet kunne fortsætte, og i en skriftlig erklæring den 30. september 2006 skrev han blandt andet: “jeg vil afvise ethvert forsøg på at koble kulturkanonen sammen med den borgerlige værdikamp, som handler om fundamentalisme kontra demokrati [...] Kanonen er en hyldest til kunstens frihed og suverænitet, og kanonarbejdet skal ikke politiseres og indblandes i samfundsdebatten.” (se kilder).

Hvornår blev kulturkanonen offentliggjort?

Den 24. januar 2006 blev kulturkanonen offentliggjort. I den forbindelse afholdt Brian Mikkelsen en tale om projektet, hvor han blandt andet sagde: “Det er ikke bare udvalgsmedlemmerne, der har diskuteret. Også i den bredere offentlighed har kanonen skabt masser af diskussion, før den overhovedet er blevet offentliggjort. Forskellige kanonlister har det sidste års tid fløjet os om ørerne sammen med en tiltrængt diskussion om kunstnerisk kvalitet, om det værdifulde i vores kulturelle arv, og om hvordan vores kulturelle arv kan bæres ind i en globaliseret fremtid. Det mest centrale formål med hele projektet har været at skabe denne debat - så i al beskedenhed har projektet set fra mit bord allerede været en succes længe inden, at kanonen overhovedet blev færdig.”

Brian Mikkelsens tale ved offentliggørelsen af kulturkanonen kan findes på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder). Efterfølgende fortalte formanden Jørgen Lund om projektet, og sluttelig kunne salen stille spørgsmål til et panel bestående af udvalgsformændene- og kvinderne. 

Hvordan skal kulturkanonen nå ud til folk?

Ved kulturkanonens offentliggørelse forklarede Brian Mikkelsen, hvordan kulturkanonen skal formidles og til hvem. Følgende tiltag kommer således i 2006:

  • En bog med vedlagt dvd eller cd-rom, som præsenterer værkerne. Den udgives af JP/Politikens Forlagshus A/S og bliver gratis omdelt til folkeskoler, gymnasieskoler, handelsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, og den vil kunne findes på boghandlernes hylder til 99 kroner, så den dermed bliver tilgængelig for alle
  • Ud over den danske udgave af kulturkanon, bliver den også oversat til to til tre ‘relevante’ fremmedsprog - eksempelvis tyrkisk, pakistansk og engelsk -, så den kan benyttes til at oplyse indvandrere og flygtninge om den danske kultur
  • En kulturkanonhjemmeside, som Kulturministeriet lancerer, hvor de enkelte værker bliver præsenteret interaktivt.