Kulturkanon

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen ved Mediefabrikken/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev, marts 2015
Main image
Arbejdet med regeringens kulturkanon blev skudt i gang af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (forrest 2. fra venstre) den 18. april 2005.
Arbejdet med regeringens kulturkanon blev skudt i gang af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (forrest 2. fra venstre) den 18. april 2005.
Foto: Jakob Dall/Scanpix

Hvad har Lars Von Trier, Klaus Rifbjerg, Verner Panton og Anders And tilfælles? De er kulturpersonligheder, og så er de alle fire med i Danmarks første kulturkanon, som blev præsenteret i januar 2006 med kulturminister Brian Mikkelsen som fadder.

Kulturkanonen er et bud på, hvad der er god kunst indenfor kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, scenekunst, filmkunst, musik og litteratur. Det er en rangliste over kunstværker, der er særligt erindringsværdige. Men som modtagelsen af kulturkanonen viser, er det ikke så entydigt og oplagt, hvad der skal listes højest indenfor de enkelte genrer. Hvorfor er eksempelvis ikke Kronborg med på Arkitekturlisten? Hvor er Georg Jensens sølvtøj forsvundet hen på designlisten? Hvorfor er hiphoppen ikke repræsenteret på musiklisten? Hvorfor har musikudvalget opfundet musikantologier, som slet ikke eksisterer? Og hvordan er den ikke-danske Anders And havnet på en dansk børnekulturkanonliste? Spørgsmålene var mange, og bølgerne gik højt i diskussionen i det offentlige rum, da kulturkanonen blev lanceret. Den mest markante reaktion kom fra filminstruktør Lars Von Trier, der klippede Dannebrog i stykker for åben skærm som reaktion på, at han er valgt til kanonlisten. I dag mener flere professorer, at effekten af kulturkanon har været meget begrænset.  

 

 

Kulturkanon