El Niño og La Niña (ENSO)

Indledning

Hvert andet til syvende år ændrer forholdene i det tropiske Stillehav sig på en måde, der kan mærkes langt fra havet. Havtemperaturerne påvirker atmosfæren og kan ændre vejr og klima over store dele af kloden. Fænomenet kaldes ENSO (El Niño-Southern Oscillation) og veksler mellem den varme fase, El Niño, den kolde fase, La Niña, og perioder med neutrale forhold. El Niño kan bl.a. give tørke i Australien og Sydøstasien og kraftig nedbør i dele af Amerika, mens La Niña ofte giver modsatrettede virkninger. Fænomenet ENSO er en af de vigtigste naturlige (ikke menneskeskabte) årsager til udsving i Jordens klima fra år til år. Konsekvenserne rækker langt ind i samfundet og kan bl.a. påvirke landbrug, fiskeri, energiproduktion, fødevarepriser og international handel. I 2026 er ENSO særligt aktuel, fordi målinger og klimamodeller viser en historisk kraftig såkaldt ’super El Niño’ under udvikling, som kan bidrage til at forstærke allerede høje globale temperaturer og øge risikoen for ekstremt vejr som tørke, hedebølger, oversvømmelser, storme og pres på fødevareproduktionen. Den amerikanske organisation National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) vurderer, at der er mere end 90 % sandsynlighed for en meget kraftig El Niño i efteråret og vinteren 2026 og 2027. Fænomenet ENSO sætter spot på globalisering og klimaforandringer, fordi det påvirker økonomi og samfund verden over og rejser spørgsmål om, hvordan samfund kan forberede sig på ekstreme vejrhændelser, og hvordan naturlige klimavariationer spiller sammen med menneskeskabte klimaforandringer.

Relaterede emner

Hvad er El Niño og La Niña (ENSO)?

El Niño og La Niña er to modsatrettede faser af et naturligt klimafænomen, der tilsammen også kaldes ENSO (en forkortelse af El Niño-Southern Oscillation), som opstår i det tropiske Stillehav som et samspil mellem havets temperaturer og atmosfæriske bevægelser, der påvirker vejret og klimaet i store dele af verden.    I perioden mellem hver ENSO blæser passatvindene fra øst mod vest langs ækvator og skubber det varme overfladevand mod det vestlige Stillehav, mens det kolde, næringsrige dybhavsvand stiger op langs Sydamerikas vestkyst. Under El Niño bliver passatvindene svagere, blæser den modsatte vej mod øst og skubber det varme overfladevand med sig østpå, hvilket gør havoverfladen i det centrale østlige tropiske Stillehav usædvanligt varmt. Opvarmningen af havvandets overflade ændrer atmosfærens cirkulation og kan føre til ændrede regn- og temperaturmønstre over hele verden. Mens nogle områder oplever at få mere nedbør og endda oversvømmelser, bliver andre ramt af tørke.

Når den modsatte bevægelse, La Niña, sætter ind, blæser passatvindene stærkere og skubber endnu mere varmt vand den modsatte vej, nemlig mod det vestlige Stillehav, en bevægelse, der gør det centrale og østlige Stillehav usædvanligt koldt og skubber koldt dybvand op langs Sydamerikas kyst. Ligesom El Niño kan også La Niña påvirke nedbørsmængder og temperaturer over hele verden. Det var peruvianske fiskere og sejlere, der navngav fænomenet El Niño, angiveligt fordi de oplevede færre fiskefangster omkring jul, når havvandet blev varmere. Betegnelsen betyder da også ”Jesusbarnet” eller ”den lille dreng” på spansk og henviser til Jesu fødsel, kan man læse på World Meteorological Organization (WMO)'s hjemmeside [1]. Senere blev den modsatte, kolde fase kaldt La Niña, som betyder "pigen".

El Niño og La Niña finder typisk sted med to til syv års mellemrum. El Niño varer typisk op til 18 måneder, mens La Niña kan vare op til tre år, fremgår det på WMO’s hjemmeside. Ifølge klimaeksperter er ENSO blandt de vigtigste klimafænomener, fordi det har betydning for den globale atmosfæriske cirkulation og hermed påvirker vejr- og klimaforhold på hele jordkloden, som man kan læse under overskriften ”What is El Niño-Southern Oscillation (ENSO) in a nutshell?” på National Oceanic Atmospheric Administration NOAA’s hjemmeside [2].

ENSO's betydning for klima, samfund og økonomi

Hvordan sættes ENSO i gang?

Der findes ikke en enkel forklaring på, hvad der sætter ENSO i gang. Forskere mener, at udsvingene opstår gennem et komplekst samspil mellem atmosfæren og havet, hvor mindre forstyrrelser kan sætte gang i den større proces. En vigtig mulig udløsende faktor er de såkaldte vestenvindsudbrud – perioder, hvor vinden langs ækvator midlertidigt blæser fra vest i stedet for de normale passatvinde, som blæser fra øst. De kraftige ændringer i vindens retning kan igangsætte såkaldte Kelvin-bølger under havoverfladen. Når disse bølger bevæger sig mod øst langs ækvator og transporterer varmt vand fra det vestlige mod det centrale og østlige Stillehav, kan den opvarmede havoverflade påvirke atmosfæren og svække passatvindene. Det forstærker opvarmningen og kan sætte El Niño i gang. La Niña udvikler sig efterfølgende som en naturlig respons på El Niño.

Forskere overvåger og måler El Niño ved at måle havtemperaturen i det såkaldte Nino 3.4-region, som er et område i den østlige del af det centrale Stillehav. Her holder de løbende øje med temperaturen og vurderer ud fra det såkaldte Oceanic Nino Index (ONI) (tre måneders målinger af Nino 3.4-regionen) om vi bevæger os mod El Niño eller La Niña, som man kan læse i briefing notatet ”Understanding ENSO Indices in a Warming Climate” på World Meteorological Organizations hjemmeside [3]. Samtidig måler forskerne via måleudstyr på bøjer i Stillehavet, satellitter og andet udstyr vind og lufttryk. Selvom målinger kan give indikationer på, hvordan og hvornår ENSO opstår, er ENSO et komplekst fænomen, og forskerne har ikke en samlet forklaring på, præcis hvordan de enkelte episoder sættes i gang, ligesom det er usikkert, hvordan den globale opvarmning vil påvirke ENSO, som det fremgår af forskningsartiklen ”En Nino and Southern Oscillation (ENSO): A Review” på Springer Nature [4].

Hvordan påvirker ENSO vejret forskellige steder i verden?

De ændrede havtemperaturer påvirker atmosfærens cirkulation og kan dermed forandre og påvirke vejret i områder langt fra Stillehavet. Under El Niño falder der typisk mere regn i dele af Sydamerika, som også oplever risiko for deciderede oversvømmelser som følge af El Niño. Australien, Indonesien og dele af Amazonas oplever typisk mindre regn og decideret tørke under El Niño, mens det sydlige USA bliver ramt af en koldere og mere regnfuld vinter. La Niña skaber typisk modsatte forhold: mere nedbør i Indonesien, Filippinerne og det nordlige Australien og mere tørt vejr i det sydlige USA. I pressemeddelelsen ”El Niño kan påvirke verdensvejret fra sommer og flere år frem” på dmi.dk kan man se en række kort over, hvordan henholdsvis El Niño og La Niña påvirker vejret forskellige steder i verden [5]. I Europa kan området omkring Middelhavet ofte få en varmere og mere tør sommer end vanligt under El Niño. Skandinavien er mindre påvirket af El Niño, dels på grund af den større afstand til El Niño-regionen, men også fordi andre faktorer og vejrsystemer spiller ind, kan man læse i artiklen ”El Niño kan varme 2026 og 2027 op” på DMI’s hjemmeside, hvor klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, Martin Stendel, vurderer, at den særligt kraftige El Niño i 2026 og 2027 kan resultere i nye globale varmerekorder i 2027 [6].

Hvordan påvirker ENSO klimaforhold, der er afgørende for landbrug og fiskeri?

ENSO kan få store negative konsekvenser for fødevareproduktionen som følge af ændringerne i temperatur og nedbør. Under El Niño kan varme, tørke og kraftig nedbør føre til et lavere udbytte af høsten og skade landbrugsdyr, som pga. de pludselige udsving i klimaet bliver mere udsat for at blive ramt af sygdomme. Fiskeriet påvirkes også pga. de varmere havtemperaturer, som kan slå fisk ihjel. F.eks. faldt Perus fangst af anchoveta (peruansk ansjos) med omkring 50 % under en såkaldt marin hedebølge (en periode med usædvanligt høje havtemperaturer), mens Pakistans produktion og høst af frugt faldt med 50 % som følge af tørke, som man kan læse i pressemeddelelsen ”El Niño in a hotter world: what is means for food systems” på Food and Agriculture Organization of the United States (FAO)’s hjemmeside [7]. 

ENSO’s påvirkning af landbrug og fiskeri kan få fødevarepriserne til at stige og udfordre forsyningssikkerheden og muligheden for at producere nok fødevarer. Et studie fra 2015 påviste således en sammenhæng mellem en stærk El Niño og stigende fødevarepriser i Columbia særligt i perioden fra fem til ni måneder efter El Niño. Forskerne bag studiet havde analyseret fødevarepriserne i perioder efter otte forskellige kraftige El Niño-episoder fra 1962 til 2018 og vurderede, at en stærk El Niño kan øge fødevarepriserne med næsten 7,3 procentpoint, kan man læse i forskningsartiklen ”Nonlinear relationship between the weather phenomenon El Niño and Columbian food prices” i The Australien Journal of Agricultural and Ressource Economics på Wiley.com [8].

Hvordan påvirker ENSO energipriser og global handel?

De ændrede vejr og klimaforhold, som ENSO skaber, kan få store konsekvenser for både energiproduktionen og den globale handel. F.eks. kan El Niño føre til tørke, som gør vandstandene i centrale floder kritisk lave. I 2023 og 2024 forårsagede El Niño f.eks. meget lave vandstande i Panamakanalen. De lave vandstande gjorde det vanskeligt for skibstrafik at passere og skabte forsinkelser i fragten af varer, som forstyrrede den globale handel. De lave vandstande i Panamakanalen betød, at antallet af skibspassager faldt fra 36 om dagen under normale forhold til 18 i februar 2023, kan man læse i artiklen ”Climate Change is Disrupting Global Trade” på Den Internationale Valutafond IMF’s hjemmeside [9]. Det gjorde både priserne på skibstransport højere og transporttiden længere, fordi skibe enten måtte vente eller finde nye, længere ruter. Flaskehalsen i Panamakanalen kan således påvirke priserne på energi og fødevarer, fordi transporten bliver dyrere, vurderer IMF i rapporten ”Panama: 2024 Article IV Consultation-Press Release; and Staff Report [10]. Eftersom 5 % af verdenshandlen skal igennem Panamakanalen, herunder 40 % af USA’s containerskibe, kan forsinkelser af trafikken i kanalen få konsekvenser globalt. Særligt for store energiselskaber, som sejler gennem Panamakanalen, fremgår det af artiklen ”Panama canal to reduce shipping as El Niño strikes vital route”, på theguardian.com [11], hvor man kan læse, at de lave vandstande som følge af den aktuelle El Niño har gjort, at færre skibe kan passere, allerede fra september 2026.

ENSO's betydning for mennesker og samfund

Hvilken betydning har ENSO for verdenssamfundet?

Klimafænomenet ENSO har stor betydning for verdenssamfundet. Det kan bl.a. ses på de ressourcer, der bruges på at overvåge og forudsige fænomenet. Forskere og meteorologiske organisationer måler bl.a. som nævnt tidligere i artiklen havtemperaturer og atmosfæriske forhold i Stillehavet og bruger avancerede klimamodeller til at forudsige kommende El Niño- og La Niña-perioder. Prognoserne bruges af regeringer, nødhjælpsorganisationer og sektorer som landbrug, energi og sundhed til at planlægge og mindske konsekvenserne. Også økonomiske institutioner som Den Internationale Valutafond (IMF) undersøger ENSO, fordi fænomenet kan påvirke råvarepriser, inflation og den globale økonomi.

Hvordan spiller ENSO sammen med menneskeskabte klimaforandringer?

ENSO er et naturligt, forstået som ikke menneskeskabt, klimafænomen og skyldes altså ikke klimaforandringer, der er udløst af menneskelig aktivitet. Men den globale opvarmning kan alligevel påvirke, hvordan ENSO kommer til udtryk, fordi et varmere klima gør, at hav og atmosfære indeholder mere varme og fugt og kan forstærke nogle af de ekstreme vejrhændelser, som opstår under El Niño og La Niña. ”Klimamodelberegninger viser ikke nogen systematisk tendens til, at ENSO-tilstandene skulle blive påvirket af den globale opvarmning – dog kan de afledte effekter i f.eks. nedbørsmængderne over land blive det”, skriver forskerne i rapporten ”Klimastatus 2025”, som Nationalt Center for Klimaforskning ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) står bag [12]. 

Til gengæld er verdens forskere endnu ikke enige om, hvorvidt klimaforandringerne i fremtiden kan gøre, at vi oftere oplever ENSO, og om påvirkningen af vejr og klimaforhold bliver stærkere. Samspillet er med andre ord komplekst: ENSO påvirker den globale temperatur fra år til år, mens menneskeskabte klimaforandringer ændrer det klima, ENSO finder sted i. Hvis den forventede El Niño i 2026 udvikler sig og bliver kraftig, kan den forstærke allerede høje globale temperaturer og sandsynligvis øge risikoen for nye rekorder i tørke og hedebølger, vurderer forskerne fra Nationalt Center for Klimaforskning.

Hvordan påvirker ENSO menneskers hverdag og levevilkår?

El Niño og La Niña kan skabe voldsomme forandringer i vejr og klima i form af tørke, oversvømmelser, hedebølger og skovbrande, der kan gøre alvorlig skade på boliger, byer, infrastruktur og dyrkning af afgrøder og produktion af fødevarer. Samtidig kan ENSO føre til større udbrud og spredning af sygdomme, der spredes af insekter og give helbredsproblemer på grund af varme, røg fra skovbrande, underernæring og mangel på vand. Særligt i fattigere lande, hvor mennesker er afhængige af en vis mængde regn for at sikre deres høst og har ringe adgang til sundhedsvæsnet, rent vand og sikre boliger, kan ENSO gøre stor skade på befolkningens sundhed, som man kan læse på Verdenssundhedsorganisationen WHO’s hjemmeside under overskriften ”El Niño Southern Oscillation (ENSO)” [13]. På Food and Agriculture Organization of the United States FAO’s hjemmeside kan man se et såkaldt “El Niño hotspot map”, der viser, hvordan El Niño typisk har ramt forskellige områder med større mængder regn, stormflod eller tørke, og hvordan det kan udfordre landbrugsproduktionen [14].

Hvilke mennesker er særligt sårbare overfor konsekvenserne af ENSO?

Mennesker i udviklingslande omkring ækvator er ofte særligt sårbare over for konsekvenserne af El Niño og La Niña, fordi deres levebrød kan være afhængigt af landbrug, fiskeri og andre naturressourcer, som påvirkes af vejret. ”Et studie fra Peru viste således, at peruvianske børn, der blev født under og efter El Niño i 1997-1998, var gennemsnitligt lavere og havde en mindre kropsvægt end normalt for deres alder og køn,” fremgår det på WHO’s hjemmeside under overskriften ”El Niño Southern Oscillation (ENSO)” [13]. Sårbarheden er også større for mennesker, der bor i boliger, der ikke er beskyttet til at modstå ekstremt vejr. Ældre mennesker og mennesker, der i forvejen er i særlig risiko for at blive syge eller udfordret ift. at håndtere varme, og mennesker med få økonomiske ressourcer kan have sværere ved at håndtere konsekvenserne af ekstrem varme, tørke, oversvømmelser, sygdomme og mangel på mad og vand. Sårbarheden afhænger også i høj grad af et samfunds evne til at håndtere konsekvenserne af ENSO-hændelser og hjælpe dets borgere.

ENSO: Samfund, sårbarhed og tilpasning

Hvordan kan samfund forberede sig på konsekvenserne af El Niño og La Niña?

Ved at holde øje med klimaprognoserne og varslerne om El Niño kan myndighederne bl.a. sikre vandforsyningen, skabe bedre beskyttelse mod oversvømmelse og have nødhjælp parat. Myndighederne kan også informere befolkningen om risikoen for ekstremt vejr, mens landbruget kan forsøge at tilpasse dyrkningen af afgrøder til de forventede klimaforhold. Prognoser for de kommende sæsoner kan forudsige klimamønstre en til seks måneder frem i tiden og på den måde forberede landbruget, sundhedssektoren og andre myndigheder samt nødhjælpsorganisationer, så de kan lægge en plan og lave et beredskab, der kan hjælpe med at håndtere følgerne af El Niño og La Niña. Et sådant beredskab hjælper til at ”sikre ressourcer for flere hundrede millioner dollars og tusindvis af liv”, skriver World Meteorological Organization på sin hjemmeside under overskriften ”El Niño/La Niña Phenomena” [1].

Hvilke lande og sektorer er mest sårbare overfor ENSO-begivenheder?

Særligt de tropiske områder i Afrika, Latinamerika, Syd- og Sydøstasien bliver påvirket af ENSO-begivenheder. Landbruget bliver presset af, at tørke eller massive regnskyl og oversvømmelser kan ødelægge afgrøder og skade husdyr, og områder, der lever af fiskeri, kan blive hårdt ramt af forandringer i havtemperaturer, som truer fiskebestand og går ud over fangsten. Vigtige forhold som vandforsyning, sundhed, energi og infrastruktur er også følsomme over for tørke, oversvømmelser og varme, der kan udtørre floder, der bruges til skibstransport, og ødelægge veje og muligheden for transport. FAO lavede i 2026 en kortlægning over, i hvilke områder landbruget er i størst risiko for at blive ramt af tørke som følge af El Niño. I pressemeddelelsen ”El Niño is coming: Here is where the risks to agriculture are highest” på FAO’s hjemmeside kan man læse, at Sahel, Sydafrika, Syd- og Sydøstasien og Centralamerikas såkaldte ”Dry Corrodor” og Caribbean er i størst risiko for at opleve tørke som følge af El Niño 2026/2027 [15].

Hvordan og hvor meget har El Niño påvirket Danmark?

El Niño påvirker Danmark langt mindre end andre dele af verden, fordi Danmark ligger så nordligt på kloden og primært styres af forholdene omkring Nordatlanten. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der derfor ingen direkte sammenhæng mellem El Niño og vejr- og klimaforhold i Danmark, og El Niño kan derfor ikke umiddelbart bruges til at forudsige vejret i Danmark. I nogle tilfælde kan El Niño dog forbindes med koldere eller mere tørre vintre i Nordeuropa, ligesom El Niños generelle bidrag til globale temperaturstigninger indirekte påvirker Danmark såvel som resten af verdens lande, vurderer DMI i pressemeddelelsen ”Kraftig El Niño på vej” på dmi.dk [16]. Herudover kan Danmark blive ramt indirekte i form af stigende priser på fødevarer som f.eks. korn, ris, kaffe, kakao og andre varer, der kan blive dyrere som følge af lavere udbytte af høsten pga. tørke eller ekstrem regn. Ligesom Danmark som andre lande kan opleve, at flere søger tilflugt i Danmark, fordi ekstremt vejr gør, at de må flygte fra deres hjemland. Dansk Flygtningehjælp (DRC) vurderer, at den kraftige El Niño i 2026 og 2027 med stor sandsynlighed vil presse flygtninge og drive flere mennesker på flugt i Somalia, Etiopien, Kenya, Venezuela, Columbia, Burkina Faso, Mali, Niger og Syrien, kan man læse i rapporten ”El Niño Through a Displacement Lens: Risk Exposure, Mobility and Operational Implications” på DRC’s hjemmeside [17].

Hvilke udfordringer skaber ENSO ift. fødevarepriser og forsyningssikkerhed?

ENSO kan mindske udbuddet af fødevarer, fordi landbrug, husdyrhold og fiskeri kan blive ramt, og det kan, som nævnt tidligere i artiklen, få priserne på fødevarer til at stige. Nogle af verdens værste globale fødevarekriser har været forbundet med ENSO-begivenheder, vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO på organisationens hjemmeside under overskriften ”El Niño Southern Oscillation (ENSO) [13]. Verdensbanken har lavet en model, der kan beregne ENSO’s effekt på fødevarepriserne i Filippinerne. Ifølge de beregninger kunne en typisk El Niño få priserne på ris til at stige ned 15 %, mens en kraftig El Niño kunne få rispriserne til at stige med 43 %, kan man læse i rapporten ”Striking a balance – Managing El Niño and La Niña in Philippines’ agriculture” på Verdensbankens hjemmeside [18].

Hvordan kan ENSO påvirke menneskers tilknytning til deres hjemland og lokalområde?

Tørke, oversvømmelse og ødelagte landbrug og boliger kan tvinge mennesker i områder, der bliver ramt af ENSO-begivenheder, til at bryde op og søge tilflugt andre steder. Nogle kan blive tvunget til permanent at flytte eller flygte for at finde arbejde, mad og sikkerhed. Det kan svække kulturen og tilknytningen til et område, hvis mange forlader det. Men mennesker med meget få ressourcer kan også blive tvunget til at blive, fordi de ikke har kræfter til at flygte, kan man læse i rapporten ”El Niño Through a Displacement Lens: Risk Exposure, Mobility and Operational Implications” på DRC’s hjemmeside [17]. Et studie, der undersøgte peruvianske fiskere og muslingebønders håndtering af El Niño i Peru i 2017, viser, hvordan de, der blev ramt på deres levebrød som følge af El Niño, brugte deres netværk til midlertidigt at finde arbejde et andet sted, for at vende tilbage og bevare forbindelsen til deres hjemområde, og at de, der havde sociale netværk på tværs af geografiske afstande, havde større mulighed for at håndtere krisen, som man kan læse i forskningsartiklen ”On the move: The role of mobility and migration as a coping strategy for ressource users after abrupt environmental disturbance – the empirical example of the Coastal El Niño 2017” på sciencedirect.com [18].

Hvordan kan ENSO påvirke menneskers syn på klimaforandringer?

Selv om ENSO er et naturligt klimafænomen, kan det påvirke menneskers syn på klimaforandringer, fordi kraftige El Niño- og La Niña-begivenheder kan skabe så tydelige ændringer i vejret og skabe ekstreme vejrhændelser, som tiltrækker sig opmærksomhed fra medier og forskere og hermed gør klimaforandringer mere nærværende, også for dem, der ikke direkte oplever konsekvenserne, hvor de lever og bor. En særligt kraftig El Niño kan få mennesker til at opleve klimaforandringer som mere konkrete, men den kan samtidig gøre det vanskeligere at skelne mellem naturlige udsving i klimaet og menneskeskabt global opvarmning, når man måler og fortolker temperaturerne, fordi El Niño og La Niña kan give kortvarige udsving i den globale temperatur. Det kan man kan læse i artiklen ”Is ENSO running a fever, or is it global warming?” på den amerikanske organisation National Oceanic and Atmospheric Administration NOAA’s hjemmeside [19].

Kan klimaforandringer forstærke ENSO?

Hvad taler for, at klimaforandringer kan forstærke ENSO?

Tilhængerne af denne vurdering peger blandt andet på nyere klimaforskning, der undersøger, hvordan El Niño har udviklet sig over tid.De peger bl.a. på analyser af koraller fra Galápagos, hvor El Niño er særligt kraftig, ifølge forskere fra University of Michigan, der har analyseret 13 forskellige kerner, som et boret ud af en koral. Korallerne fungerer som en slags naturligt klimaarkiv, fordi lagene i dem gemmer på informationer, som gør det muligt at vurdere havtemperaturen på det tidspunkt, hvor de forskellige lag blev dannet. Koralstudiet konkluderer, at El Niño er blevet omkring 37 % kraftigere siden tiden før industrialiseringen, og at ændringerne især er tydelige inden for de seneste 40 år, kan man læse i artiklen på Videnskab.dk ”Koraller afslører: El Niño har været kraftigere de seneste 40 år end i de foregående 1.000 år”, hvor hovedforfatteren Julia Cole, professor ved University of Michigan, citeres for at sige, at studiet giver belæg for at konstatere, at global opvarmning forstærker El Niño [20]. Argumentet er ikke, at klimaforandringer skaber El Niño, men at et varmere hav og en varmere atmosfære kan ændre samspillet mellem hav og atmosfære og hermed forstærke udsvingene. Det er også den vurdering, meteorologer fra Danmarks Meteorologiske Institut DMI lægger for dagen, som man kan læse i pressemeddelelsen ”El Niño kan varme 2026 og 2027 op” [6].

Hvad taler imod, at klimaforandringer forstærker ENSO?

De, der fremhæver usikkerheden, peger særligt på, at ENSO er et meget komplekst system, hvor naturlige variationer spiller en stor rolle. De peger også på, at klimamodeller ikke entydigt peger på, at styrken og hyppigheden af El Niño vil ændre sig markant i fremtiden. IPCC vurderer, at ændringerne i ENSO's temperaturvariationer er meget usikre. Samtidig er det ifølge IPCC meget sandsynligt, at de nedbørsvariationer, der følger af ENSO, vil blive kraftigere mod anden halvdel af det 21. århundrede, fordi en varmere atmosfære kan indeholde mere fugt. Det fremgår af IPCC Sixth Assessment Report, Working Group I, Chapter 4: Future Global Climate: Scenario-based Projections and Near-term Information [21].

ENSO i en varmere verden

Hvordan kan bedre klimamodeller gøre det lettere at forudsige ENSO?

Bedre klimamodeller og mere præcise observationer kan gøre det muligt at forudsige El Niño og La Niña tidligere og mere præcist. Modellerne er de seneste år blevet bedre til at forudsige ENSO, kan man læse af NOAA’s analyse ”How good have models been predicting ENSO in the 21st century” [22], men prognoserne er stadig usikre, særligt når de laves flere måneder frem i tiden. I artiklen ”How confident should we be in prediction of El Niño?” på The European Centre for Medium-Range Weather Forecast ECMWF’s hjemmeside kan man læse om, hvordan forskerne kombinerer flere forskellige modeller for at få et bedre billede af sandsynligheden for forskelle udviklingsscenarier. Det kan give myndighederne tidligere varsler om f.eks. tørke, oversvømmelser og hedebølger. Klimaforandringer gør dog opgaven mere kompleks, fordi varmere klima ændrer betingelserne og kræver tilpasninger af modellerne [23].

Hvordan kan ENSO få betydning for den globale økonomi i fremtiden?

ENSO kan påvirke den globale økonomi i kraft af højere fødevare- og råvarepriser. Forskere, der har undersøgt, hvordan El Niño påvirker økonomien, har dokumenteret, at El Niño kan have store, men meget forskellige, økonomiske konsekvenser fra land til land. Lande som Australien, Chile, Indonesien, Indien, Japan, New Zealand og Sydafrika oplever typisk lavere økonomisk aktivitet. Også lande, der ikke rammes direkte af mere ekstremt vejr, kan blive ramt. De fleste lande kan således opleve højere inflation som følge af El Niño, hvis energi- og råvarepriser stiger. Et kraftigt chok i markederne efter ENSO-begivenheder kan øge den globale råvareprisinflation med mellem 3,5 og 4 procentpoint, vurderer forskerne bag et studie udgivet i Journal of International Economics, som man kan læse om i forskningsartiklen ”El Niño and World Primary Prices: Warm Water og Hot Air?” på sciencedirect.com [24].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   El Niño/La Niña Phenomena

   Hjemmeside

   World Meteorological Organization

   wmo.int

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Problemstillinger
2. Kopier link

   2.

   What is the El Niño-Southern Oscillation (ENSO) in a nutshell?

   Artikel

   Michelle L’Heureux

   NOAA climate.gov, 05-05-2014

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
3. Kopier link

   3.

   Understanding ENSO Indices in a Warming Climate

   Briefing notat

   World Meteorological Organization: 27-04-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   El Niño and Southern Oscillation (ENSO): A Review

   Forskningsartikel

   Chunzai Wang, Clara Deser, Jin Yi Yu, Pedro DiNezio og Amy Clement:

   Springer Nature, 13-08-2016

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
5. Kopier link

   5.

   El Niño kan påvirke verdensvejret fra sommer og flere år frem

   Pressemeddelelse

   Anja Fonseca, DMI Kommunikation

   dmi.dk, 21-04-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   El Niño kan varme 2026 og 2027 op

   Pressemeddelelse

   DM

   dmi.dk, 07-05-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
   2. Debat
7. Kopier link

   7.

   El Niño in a hotter world: what it means for food systems

   Pressemeddelelse

   FAO

   fao.org, 14-08-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Nonlinear relationship between the weather phenomenon El Niño and Columbian food prices

   Forskningsartikel

   Davinson Stev Abril-Salcedo, Luis Fernando Melo-Velandia og Daniel Parra-Amado

   The Australian Journal of Agricultural and Resource Economics, 17-08-2020

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   Climate Change is Disrupting Global Trade

   Pressemeddelelse

   Serkan Arslanalp, Robin Koepke, Alessandra Sozzi og Jasper Verschuur

   IMF.org, 15-11-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
10. Kopier link

    10.

    Panama: 2024 Article IV Consultation-Press Release; and Staff Report

    Rapport

    International Monetary Fund

    imf.org, 27-06-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
11. Kopier link

    11.

    Panama canal to reduce shipping as El Niño strikes vital route

    Artikel

    Agence France-Presse

    theguardian.com, 21-08-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
12. Kopier link

    12.

    Klimastatus 2025

    Rapport

    Nationalt Center for Klimaforskning, Danmarks Meteorologiske Institut

    december 2025

    chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.dmi.dk/fileadmin/NCKF/Rapporter/AArsrapporter/NCKF_-_Klimastatus_2025.pdf

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
13. Kopier link

    13.

    El Niño Southern Oscillation (ENSO)

    Hjemmeside

    World Health Organization

    who.int, 09-11-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
    2. Problemstillinger
14. Kopier link

    14.

    El Niño hotspot map

    Hjemmeside

    Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO)

    fao.org

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
15. Kopier link

    15.

    El Niño is coming. Here is where the risks to agriculture are highest

    Pressemeddelelse

    Food and Agriculture Organization of the United Nations FAO

    fao.org, 22-06-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
16. Kopier link

    16.

    Kraftig El Niño på vej

    Pressemeddelelse

    DMI

    dmi.dk, 03-07-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
17. Kopier link

    17.

    El Niño Through a Displacement Lens: Risk Exposure, Mobility and Operational Implications

    Rapport

    Dansk Flygtningehjælp/DRC

    17-07-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    Striking a Balance: Managing El Niño and La Niña in Philippines’ Agriculture

    Rapport

    William R. Sutton, Jitendra P. Srivastava, Mark Rosegrant, Rowena Valmonte-Santos og Maximillian Ashwill

    openknowledge.worldbank.org, april 2019

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
19. Kopier link

    19.

    Is ENSO running a fever, or is it global warming?

    Artikel

    Michelle L’ Heureux

    climate.gov, 04-05-2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
20. Kopier link

    20.

    Koraller afslører: El Niño har været kraftigere de seneste 40 år end i de foregående 1.000 år

    Artikel

    Rikke Borup Ravnholt Jensen

    Videnskab.dk, 28-08-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
21. Kopier link

    21.

    IPCC Sixth Assessment Report: Chapter 4: Future Global Climate: Scenario-based Projections an Near-term Information

    Rapport

    Masson-Delmotte, V., P. Zhai, A. Pirani, S.L. Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M. Huang, K. Leitzell, E. Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O. Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou (eds.)

    Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA,

    IPCC, 2021: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
22. Kopier link

    22.

    How good have models been at predicting ENSO in the 21st century?

    Artikel

    Tom Di Liberto

    climate.gov, 27-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
23. Kopier link

    23.

    How confident should we be in prediction of El Niño?

    Artikel

    Tim Stockdale

    ecmwf.int, 10-04-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
24. Kopier link

    24.

    Fair weather or foul? The macroeconomic effects of El Niño

    Forskningsartikel

    Paul Cashin, Kamiar Mohaddes, Mehdi Raissi

    IMF og University of Cambridge: sciencedirect.com, 23-02-2017

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
25. Kopier link

    25.

    On the move: The role of mobility and migration as a coping strategy for resource users after abrupt environmental disturbance – the empirical example of the Coastal El Ninno 2017

    Forskningsartikel

    Lotta Clara Kluger, Henryk Alff, Aliana Alfaro-Córdova, Joanna Alfaro-Shigueto

    Global Environmental Change: sciencedirect.com, juli 2020
26. Kopier link

    26.

    The strong 1997-98 El Niño and transition to La Niña episode

    Hjemmeside

    NOAA

    noaa.gov
27. Kopier link

    27.

    El Niño set to become very strong, raising risks of extreme weather into 2027

    ?

    The World Meteorological Organization

    wmo.int, 03-09-2026