Forsyningssikkerhed

Indledning

Forsyningssikkerhed er blevet et centralt spørgsmål i kølvandet på en række globale kriser og geopolitiske spændinger. Coronapandemien afslørede Europas afhængighed af udenlandske leverancer af medicin og værnemidler. Ruslands invasion af Ukraine har sat fokus på energi, ammunition og militært materiel, skubbet på EU’s ønske om at løsrive sig afhængigheden af Ruslands gas, og skabt et nyt afhængighedsforhold til USA og amerikansk gasforsyning. Samtidig har Ruslands invasion af Ukraine gjort manglen på ammunition og forsvar til et akut problem for Ukraine og EU-landenes egne forsvar. Kriserne har udfordret forestillingen om stabile, globale forsyningskæder og startet en kamp om ressourcer og sikring af kritisk infrastruktur og forsyning. Kampen om forsyninger og forsøg på at omlægge globale forsyningskæder har tydeliggjort globaliseringens bagside: at stater er blevet stærkt afhængige af internationale forbindelser og aftaler for at sikre adgang til nødvendige ressourcer. I den aktuelle handelskrig er straftold med til at forstyrre globale forsyningskæder. Men toldsatser kan også bruges som politisk værktøj til at beskytte strategiske ressourcer eller skabe forsyningskæder, der ikke er så sårbare. Forsyningsspørgsmålet rejser debat om prioritering af national sikkerhed og frihandel, og om EU kan sikre stabil og tilstrækkelig forsyning og gøre sig uafhængigt uden at komme til at lukke sig om sig selv.

Relaterede emner

Definition af forsnyningssikkerhed

Hvad er forsyningssikkerhed?

Forsyningssikkerhed er udtryk for et samfunds evner til at sikre adgang til kritiske ressourcer – herunder energi, sundhedsprodukter, fødevarer, råstoffer og militært udstyr – også under kriser, konflikter eller handelskrige. Styrelsen for Samfundssikkerhed definerer forsyningssikkerhed som ”sikkerheden for, at man som myndighed eller leverandør rettidigt kan tilvejebringe de nødvendige ressourcer for at kunne levere sine kerneydelser eller løse sine kerneopgaver”, som man kan læse i rapporten ”Strategi for forsyningssikkerhed”, som Styrelsen for Forsyningssikkerhed står bag [1].

Hvorfor er forsyningssikkerhed vigtig?

At kunne garantere sit land forsyningssikkerhed er afgørende i et sikkerhedspolitisk perspektiv, fordi moderne samfund er afhængige af stabile leverancer af energi, fødevarer, råstoffer og teknologi for at fungere. Hvis adgangen til disse ressourcer afbrydes, kan det svække både økonomien, den sociale stabilitet og statens evne til at handle politisk og militært. Kontrol over forsyninger kan også bruges som et magtmiddel. Derfor kan stater, der er stærkt afhængige af import fra andre lande, blive sårbare overfor politisk pres, sanktioner eller f.eks. bevidste afbrydelser af energileverancer. Et lands forsvar og kriseberedskab og militære evne til at forsvare sig er også afhængig af brændstof, medicin, ammunition og kritisk infrastruktur, som er en forudsætning for at kunne opretholde national sikkerhed og international handlekraft. Forsyningssikkerhed er med andre ord med til at etablere magtbalance mellem verdens lande og sætter rammerne for langt mere end el og varme og brændstof. EU’s strategier anerkender afhængighed af eksterne leverandører af råstoffer som en risiko for økonomisk og sikkerhedspolitisk robusthed, som man kan læse i notatet ”Kommissionens meddelelse ”Et sikkert og bæredygtigt udbud af kritiske råstoffer til støtte for den dobbelte omstilling” på Erhvervsministeriets hjemmeside [2].

Fakta om forsyningssikkerhed

Hvilke centrale varer og ydelser har EU i de seneste årtier været afhængig af at importere fra lande uden for EU?

EU er stærkt afhængig af import fra andre lande, primært USA, Kina og Storbritannien. Det gælder en række kritiske råstoffer, energikilder som olie og gas, sjældne jordarter, metaller og andre komponenter, der er nødvendige i den teknologiske produktion, medicinsk udstyr, maskiner. Handelsforbindelserne mellem EU og USA er de mest omfattende i verden og udgør 30 % af verdenshandlen, svarende til 43 % af verdens bruttonationalprodukt. I 2024 blev der handlet med varer for en værdi på 867 milliarder euro mellem EU og USA – næsten dobbelt så meget som for ti år siden. Olie, lægemidler og farmaceutiske produkter og kraftfulde maskine og motorer er de mest importerede varer fra USA til EU, fremgår det under overskriften ”Handel mellem EU og USA: fakta og tal” på Det Europæiske Råds hjemmeside [3].

Hvilke lande har EU særligt været afhængig af som leverandør af varer og kritiske ressourcer?

EU er særligt afhængig af Kinas leverancer af kritiske råstoffer. Kina leverer næsten 100 % af de såkaldt tunge sjældne jordarter, som EU bruger til kritisk vigtige formål, f.eks. fremstilling af vindmøller, elektriske køretøjer, konstruktion af fly, fremstilling af glas og produktion af gødning, vibrationsteknologi i telefoner og halvledere, som er afgørende i moderne elektronik pga. deres evne til at lede elektricitet, kan man læse under overskriften ”EU-forordning om kritiske råstoffer med henblik på EU’s fremtidige forsyningskæder” på Det Europæiske Råds hjemmeside [4].

Hvordan har Ruslands invasion af Ukraine påvirket EU’s adgang til kritiske ressourcer?

Før Ruslands invasion af Ukraine leverede Rusland store mængder kritiske råstoffer, som EU’s industrier er dybt afhængige af for at kunne producere elektronik, biler, grøn teknologi og udstyr til forsvaret. Denne afhængighed bringer forsyningssikkerheden i fare, fordi Rusland kan bruge EU’s afhængighed af Rusland som våben i krigen ved at begrænse eller forsinke leverancerne af råstoffer til Europa, som man kan læse i artiklen ”Putin’s critical raw materials are a threat to EU economic security” på hjemmesiden for den uafhængige tænketank Egmont - Royal Institute for International Relations [5]. Krigen har skabt forsyningsusikkerhed, logistikproblemer og prisstigninger og skubbet på EU’s arbejde med at gøre sig uafhængige af Ruslands råstoffer, blandt andet ved hjælp af 47 strategiske projekter, der skal sikre EU kontrol med produktion og udvinding af råstoffer, der er kritisk vigtige for energiproduktion og sikkerhed, som man kan læse i artiklen ”EU announces list of 47 strategic metal projects” på Reuters.com [6].

Hvordan viste corona-pandemien huller i forsyningssikkerheden?

Pandemien viste, hvor afhængige vi i en globaliseret verden er, når forsyningskæder bliver forstyrret. Under covid-19 betød nedlukninger, at der opstod vare- og værnemiddelmangel. Erfaringerne fik Styrelsen for Forsyningssikkerhed til at udarbejde rapporten ”Læringsopsamling om indkøb og lager under covid-19”, som viderebringer læringen af covid-19’s forsyningsproblemer og anbefaler at oprette større lagre og lave særlige beslutningsprocedurer, der kan træde i kraft i krisesituationer, som man kan læse i rapporten [7]. Coronapandemien udstillede også, at transportsektoren i EU ikke var gearet til at omstille sig og sikre, at varer og mennesker, der udfører arbejde på tværs af grænser, kunne transportere sig på trods af krisen. Erfaringerne fra pandemien fik EU-Kommissionen til at udarbejde en ny beredskabsplan for transport, som skal skabe ”større modstandsdygtighed og bedre koordination mellem medlemslandene under kriser” kan man læse i notatet ”Kommissionens meddelelse om en beredskabsplan for transport” på EU-Kommissionens hjemmeside [8].

I hvilket omfang har EU været afhængig af ekstern produktion af sundhedsudstyr og militært materiel?

EU har historisk været betydeligt afhængig af at importere energi, sundhedsudstyr og militært materiel. Covid-19-pandemien demonstrerede, hvor afhængige EU er af at importere kritisk vigtig medicin og sundhedsudstyr fra Kina og Indien. Den erkendelse har gjort sundhedspolitik til et sikkerhedspolitisk spørgsmål, som har fået høj prioritering i EU og ført til nedsættelsen af sundhedsudvalget SANT, der har til opgave at sikre, at EU har adgang til kritisk vigtig medicin og medicinsk udstyr, så EU bliver bedre i stand til at håndtere sundhedskriser og katastrofer, blandt andet gennem ”Critical Medicines Act - lovgivning som skal sikre en stabil forsyning af kritiske lægemidler i EU og reducere afhængigheden af eksterne leverandører som Kina og Indien”, som man kan læse i artiklen ”Sundhedsunionen EU: ”Det er den vej, det går. Vi får ikke mindre EU, hvad angår sundhed”” på ugeskriftet.dk [9]. Også militært har EU historisk været afhængig af import, og i perioden 2016-2018 til perioden 2022-2024 er den europæiske import af våben fra USA fordoblet fra 24 milliarder dollars til 49 milliarder dollars. ”Jagten på kapacitet forstærker dermed afhængigheden af USA, der strategisk omprioriterer væk fra Europa. Europa har med andre ord spenderet mere, men i mindre grad europæisk,” som det fremgår af analysen i artiklen ”Strategisk afstand og militær afhængighed: Europa opruster med amerikansk materiel”, på Tænketanken Europas hjemmeside [10].

Hvad har de danske myndigheder gjort for at styrke forsyningssikkerheden?

De danske myndigheder etablerede i januar 2025 Styrelsen for Samfundssikkerhed for at kunne samle indsatsen på tværs af sektorer for at styrke forsyningssikkerheden, ”som er mere relevant end nogensinde før”, som det fremgår af pressemeddelelsen ”Forsyningssikkerhed i forandring: Ny redegørelse fra Styrelsen for Samfundssikkerhed” på styrelsens hjemmeside samsik.dk [11]. Sammen med Region Hovedstaden har styrelsen indgået aftale med EU-Kommissionen om at drive et nødlager med værnemidler, som ligger klar på lagre i Brøndby og Sakskøbing i tilfælde af sundhedskriser, som man kan læse på styrelsens hjemmeside under overskriften ”EU’s nødlager af værnemidler i Danmark” [12]. Folketinget styrkede med en ny lovgivning beredskabet i den danske energisektor i starten af 2025. Den nye lov, som trådte i kraft den 7. marts 2025, medfører, at flere forsyningsvirksomheder bliver underlagt regler for, hvordan de skal sikre deres forsyning og lave beredskabsplaner og særlig sikkerhed omkring deres fysiske anlæg, krav om alarmsystemer og cyberberedskab, der skal gøre forsyningsvirksomhederne mere robuste overfor cyberangreb og spionage. Fx er fjernvarmeselskaber omfattet af den nye lov, kan man læse i pressemeddelelsen ”Lov om styrket beredskab i energisektoren er vedtaget” [13].

Analyse af forsyningsikkerhed

Hvordan har globalisering og effektivisering gjort forsyningskæder mere sårbare?

I mange år har EU udflyttet produktionen af industrivarer til Kina, Indien og Asien, fordi det var billigere og mere effektivt. EU’s strategi har været i stedet at satse på forskning og innovation, og man accepterede udflytningen af produktionen og den afhængighed, det skabte, som en del af et fremskridt i en globaliseret verden. Først inden for de seneste år er det gået op for EU og Vesten, at det har gjort forsyningskæderne sårbare, som det blev tydeligt under covid-19-pandemien og med Ruslands invasion af Ukraine, hvor Rusland har brugt forsyninger som pression, som man kan læse i artiklen ”Europa er begyndt at forstå truslen fra Kina. Men meget vil stadig være ”Made in China” på Kristeligt Dagblads hjemmeside [14].

Hvilke konsekvenser kan sårbare forsyningskæder få for den enkelte forbruger?

Usikkerhed og uro om forsyningssikkerhed kan føre til store pludselige prisudsving på energi, som det f.eks. skete i 2022, da priser på energi steg voldsomt efter Ruslands invasion i Ukraine. De danske myndigheder besluttede at skrue temperaturen i alle offentlige bygninger ned på 19 grader for at spare på energien. Myndigheder lavede også en nødplan for, hvad man skulle gøre, hvis Danmark kom i en situation, hvor vi løb tør for gas, som man kan læse i artiklen ”Mundbind, medicin og dyr energi: Danmark får sin første strategi til at håndtere fremtidige forsyningskriser” på DR.dk [15].

Hvordan kan uro i forsyningskæder og kamp om ressourcerne ses som starten på et sammenbrud?

Den aktuelle globale kamp om ressourcerne og uro i forsyningskæderne kan forstås som et udtryk for, at vi er nået til et historisk vendepunkt, hvor verden bevæger sig fra en periode med overflod til en periode tid med knaphed. I artiklen ”Tidligere topdiplomat: Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp” på Information.dk [16] forklarer økonom, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, professor og forfatter til 40 bøger om det internationale samfund og den globale økonomis udfordringer, Jørgen Ørstrøm Møller, hvordan han tolker de kraftigt stigende priser på energi, fødevarer og råstoffer som tegn på, at den globale økonomi ikke længere fungerer, fordi vi har opbygget gæld og brugt ressourcer, som fremtiden ikke kan bære. Fordi milliarder af mennesker i Asien er ved at opnå samme forbrug som Vesten, og der ikke vil være nok ressourcer til at følge med denne udvikling, og fordi markedet ikke tager hensyn til og højde for de langsigtede konsekvenser, som forbrug og vækst skaber for natur og klima og social ulighed. Den situation skaber uro og konflikt, der truer forsyningssikkerheden yderligere. Den eneste løsning er, at de rige lande accepterer lavere forbrug og deler mere af deres velstand, argumenterer Jørgen Ørstrøm Møller i artiklen.

Problemstillinger ved forsyningssikkerhed

Skal stater acceptere højere omkostninger for øget selvforsyning?

I en usikker verden med geopolitiske spændinger kan afhængighed af samfunds kritisk vigtige forsyning være risikabelt, fordi det skaber sårbarhed. Produktion inden for egne grænser, som i fagsprog kaldes onshoring, mindsker risikoen for at blive presset af andre stater i krisesituationer. Selvom det på den korte bane kan være dyrere at opbygge egne produktioner eller udvinding af råstoffer, kan det på længere sigt være billigere end de økonomiske konsekvenser, der kan følge med pludselige forsyningsstop. Dernæst kan man ved at øge et lands selvforsyning styrke lokale industrier, skabe arbejdspladser og sikre kontrol over produktionen. Hvor man i EU hidtil med de såkaldte frihandelsaftaler først og fremmest har haft et mål om at styrke de europæiske virksomheders eksport, har politikerne i EU de seneste år fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at sikre import af strategisk vigtige råstoffer. ”Vi skal undgå igen at blive afhængige, som det skete med olie og gas”, som formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen siger i artiklen ”Fri handel kræver sikker handel: Kan frihandelsaftaler give EU mere stabile forsyningskæder?” [17].

Kan EU opbygge kapaciteter uden at lukke sig om sig selv?

EU forsøger netop at holde balancen i at opbygge kapacitet og uafhængighed uden at lukke sig om sig selv. F.eks. ved at prioritere at styrke selvforsyningen og uafhængigheden af kritisk vigtige varer og råstoffer til produktion af energi, fødevarer, forsvar, sundhed og stadig deltage i den globale handel med åbne markeder og internationale samarbejder, som det fremgår af EU’s industripolitik på Det Europæiske Råds hjemmeside [18]. Man kan sige det sådan, at EU skelner mellem kritiske afhængigheder og normal handel. Gensidig handel er ikke et problem, men et aktiv, når afhængigheden går begge veje. For da er handlen og udvekslingen af varer og forsyning med til at styrke økonomien for begge lande. Gensidig afhængighed minimerer også risikoen for politisk pres. Det er derfor, EU ikke arbejder for fuldstændig forsyningsmæssig uafhængighed, men for mere balancerede relationer og for at udvælge strategiske partnerskaber om udvinding af råstoffer som partnerskabet med Ukraine, der blev indgået i sommeren 2021, som man kan læse om i artiklen ”EU and Ukraine kick-start strategic partnership on raw materials” på EU-Kommissionens hjemmeside [19]

Hvad gør EU for at balancere mellem større selvforsyning og frihandel?

I et forsøg på at gøre sig mindre afhængige af import fra Kina og andre leverandører har EU-Kommissionen lavet en handlingsplan, der skal fremskynde udbredelsen og udvindingen af råstoffer i Europa – den såkaldte RESourceEU-Handlinsgplan. Målet er, at EU inden 2030 kan udvinde mindst 10 % af sit årlige forbrug af råstoffer i EU, at 40 % forarbejdes i EU, mens 25 % genanvendes, og højst 65% skal importeres fra et enkelt land, kan man læse under overskriften ”Spørgsmål og svar om RESourceEU-handlingsplanen” på EU-Kommissionens hjemmeside [20]. EU-Kommissionen har også lavet nye tiltag for at styrke den økonomiske sikkerhed gennem internationale samarbejder med såkaldte betroede partnere, netop for at understrege, at det at opbygge egne kapaciteter ikke betyder isolation og lukkethed, som man kan læse i artiklen ”Nye foranstaltninger til sikring af råstoffer og styrkelse af EU’s økonomiske sikkerhed” på EU-Kommissionens hjemmeside [21]. EU indgår også nye store frihandelsaftaler – f.eks. handelsaftalen med Indien, som parterne har brugt godt 20 år på at lande, og som den indiske premierminister Narendra Modi kaldte for starten på ”en ny æra” i relationen mellem Indien og Europa, mens Ursula von der Leyen præsenterede aftalen som ”sikkerhed for vores befolkninger i en stadig mere usikker verden”, som man kan læse i artiklen ”Fælles front” i Weekendavisen [22].

Er der områder, hvor EU vil blive ved med at være afhængige af andre?

Det er hverken realistisk eller et ønskeligt scenarie, at EU bliver fuldstændigt uafhængige og selvforsynende, fordi samhandel som nævnt fortsat er vigtig i en globaliseret verden. EU har ganske enkelt ikke geologisk adgang til mange afgørende råstoffer som sjældne jordarter, litium, kobolt og vise metaller. EU har næsten ingen egenproduktion af en række kritiske råstoffer og er derfor afhængig af at importere dem, som det fremgår af EU-Kommissionens hjemmeside under overskriften ”Critical raw materials” [23]. Selv med øget minekraft og genanvendelse, som EU arbejder på med RESourceEU-handlingsplanen, vil man fortsat være afhængig af import fra Afrika, Latinamerika og dele af Asien. Selv om den grønne omstilling reducerer EU’s behov for fossile brændstoffer, skaber grøn energiproduktion behov for nye råstoffer fra særlige jordarter, som er nødvendige for at producere bil-batterier, solceller, vindmøller m.m. Avancerede teknologier som AI-komponenter, halvledere og cloud-infrastrukturer kræver høj specialisering og stordrift, som det er det økonomisk og teknologisk svært for EU at opbygge alene, som det fremgår af artiklen ”From chips to turbines: Europe depends on these critical rare earth materials” på World Economi Forums hjemmeside [24].

Debat om statslig styring, fælles EU-beredskab og industripolitik

Hvad siger tilhængerne af mere national og regional produktion og styring?

Tilhængerne af at øge den statslige styring af forsyningskæderne mener, at Danmark og EU bør mindske afhængigheden af autoritære stater og lægger vægt på argumentet, at national og regional kontrol gør det lettere at opretholde strøm, vand, varme og gas, hvis globale forsyningskæder svigter. Tilhængere af at Danmark og EU fokuserer på at løsrive sig og gøre sig mere selvforsynende, ser forsyningssikkerhed som en kerneopgave for staten, der skal kunne sikre sine borgere varme, vand og kritisk infrastruktur uanset globale usikkerheder og konflikter. EU’s industridirektør Stephane Sejourne er en af dem, der har argumenteret for, at EU er nødt til at beskytte sine egne industrier med en såkaldt ”Made ind Europe”-strategi, som man kan læse i artiklen ”EU must push for ’Made in Europe’ strategy, EU industry chief says” på reuters.com [25].

Hvad siger modstanderne?

Modstandere af, at staten og EU skal styre mere, mener, at styringen kan føre til højere omkostninger, mindre innovation og handelskonflikter. Ni EU-lande har advaret imod den tidligere nævnte ’Made in Europe’-strategi med argumenterne, at de frygter, at det kan føre til prisstigninger, skade konkurrence og investeringer og spænde ben for handelsrelationer, som man kan læse i artiklen ”Nine EU-nations urge extreme caution on ’Buy European’ policies” på Reuters.com [26]. Også European Policy Centre har advaret imod, at EU kommer til at føre en for protektionistisk politik, da kan splitte den globale økonomi ved at føre til gensidige handelsbarrierer, som man kan læse i debatartiklen ”Are we ready for a protectionist EU?” på den uafhængige tænketank European Policy Centres hjemmeside epc.eu [27].

Perspektiv

Hvordan kan fremtidens forsyningssikkerhed styrkes gennem klimaomstilling?

Flere aktører argumenterer for at indsatsen for at styrke forsyningssikkerheden bør tænkes sammen med indsatser i den grønne omstilling. F.eks. at sikringen af rent vand styrkes ved at indføre strengere lovgivning, der skal hjælpe med at forhindre, at drikkevand forurenes af pesticider og PFA’er, som man kan læse i artiklen ”Europæisk vandformand: Det er godt med mere forsyningssikkerhed men husk miljøindsatsen!” på danva.dk [28]. Forskning fra Aarhus Universitet konkluderer, at der er god ræson i at satse på grøn energi som sol og vind med ambitionen at skabe et mere robust og sikkert energisystem, som gør os mindre afhængige, som man kan læse i artiklen ”Kan forsyningssikkerhed og klimapolitik gå hånd i hånd?” på ingenioer.au.dk [29]. Uro i markederne og fokus på at sikre forsyningssikkerheden har udfordret den grønne omstilling, fordi usikkerhed i markederne har gjort investorer og beslutningstagere mere tilbageholdende. Derfor er der behov for at lave mere langsigtede aftaler på tværs af landegrænser med hjælp fra staten i samarbejde med industrien, kan man læse i en analyse fra rådgivningsvirksomheden PwC under overskriften ”Balancering af forsyningssikkerhed og grøn omstilling kræver nye strategier i energi- og forsyningssektoren” på PwC’s hjemmeside [30].

Er det muligt at blive mere robuste uden at give køb på grundprincipperne om åbne markeder og internationalt samarbejde?

Eksperter vurderer, at det er muligt at gøre forsyningskæderne mere robuste og samtidig bevare grundlæggende principper om åbne markeder og globalt samarbejde. Den balance er det muligt at sikre ved at udvide de internationale samarbejder til en bredere vifte af leverandører, ved at opbygge lagre af de kritisk vigtige varer. På den måde kan det lykkes at styrke det nationale og regionale beredskab, og gøre EU og de enkelte lande mindre sårbare overfor geopolitiske kriser eller pludseligt opståede pandemier. I EU’s politik for økonomisk sikkerhed er det også beskrevet, at fri handel og styrkelse af det internationale handelssamarbejde er vigtigt i arbejdet med at beskytte forsyningssikkerheden og gøre den mere robust, som man kan læse under overskriften ”Økonomisk sikkerhed kort fortalt” på Det Europæiske Råds hjemmeside [31].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Strategi for forsyningssikkerhed

   Rapport

   Styrelsen for Forsyningssikkerhed, september 2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
2. Kopier link

   2.

   Kommissionens meddelelse ”Et sikkert og bæredygtigt udbud af kritiske råstoffer til støtte for den dobbelte omstilling”

   Notat

   Erhvervsministeriet: Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg, 2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
3. Kopier link

   3.

   Handel mellem EU og USA: fakta og tal

   Hjemmeside

   Det Europæiske Råd: consilium.europa.eu, 22-01-2026

   https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/eu-us-trade/

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   EU-forordning om kritiske råstoffer med henblik på EU’s fremtidige forsyningskæder

   Hjemmeside

   Det Europæiske Råd: consilium.eu, 21-03-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
5. Kopier link

   5.

   Putin’s critical raw materials are a threat to EU economic security

   Analyse

   Tobias Gehrke

   egmontinstitute.be, 15-03-2022

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   EU announces list of 47 strategic metals projects

   Artikel

   Julia Payne

   reuters.com, 25-03-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   Læringsopsamling om indkøb og lager under covid-19

   Rapport

   Styrelsen for Forsyningssikkerhed: samsik.dk, oktober 2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Kommissionens meddelelse om en beredskabsplan for transport

   Notat

   EU Kommissionen

   eu.dk, 20-06-2022

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   ”Sundhedsunionen EU: ”Det er den vej, det går. Vi får ikke mindre EU, hvad angår sundhed””

   Artikel

   Line Felholt

   ugeskriftet.dk, 14-07-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
10. Kopier link

    10.

    Strategisk afstand og militær afhængighed: Europa opruster med amerikansk materiel

    Artikel

    Christine Nissen, Thomas Damsgaard Tørsløv og Daniel Holsting

    thinkeuropa.dk, 14-01-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
11. Kopier link

    11.

    Forsyningssikkerhed i forandring: Ny redegørelse fra Styrelsen for Samfundssikkerhed

    Pressemeddelelse

    Styrelsen for Samfundssikkerhed: samsik.dk, 20-03-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
12. Kopier link

    12.

    EU’s nødlager af værnemidler i Danmark

    Hjemmeside

    Styrelsen for Forsyningssikkerhed, sfos.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
13. Kopier link

    13.

    Lov om styrket beredskab i energisektoren

    Pressemeddelelse

    Energistyrelsen: via.ritzau.dk, 27-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
14. Kopier link

    14.

    Europa er begyndt at forstå truslen fra Kina. Men meget vil stadig være ”Made in China”

    Analyseartikel

    Peter Nedergaard

    Kristeligt-dagblad.dk, 22-08-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
15. Kopier link

    15.

    Mundbind, medicin og dyr energi: Danmark får sin første strategi til at håndtere fremtidige forsyningskriser

    Artikel

    Anders Dall og Lærke Bøgeholt Baltsen

    dr.dk, 10-09-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
16. Kopier link

    16.

    Tidligere topdiplomat: ”Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp”

    Artikel

    Jørgen Steen Nielsen

    information.dk, 26-10-2021

    Konstateret utilgængelig, 20-02-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
17. Kopier link

    17.

    Fri handel kræver sikker handel: Kan frihandelsaftaler give EU mere stabile forsyningskæder?

    Artikel

    Svend Roed Nielsen

    thinkeuropa.dk, 26-09-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    Spørgsmål og svar om RESourceEU-handlingsplanen

    Hjemmeside

    Europa-Kommissionen: ec.europa.eu, 03-12-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
19. Kopier link

    19.

    Myndighederne ændrer plan for vaccinationer: Flere grupper må vente længere

    Artikel

    Thomas Prakash, Nis Kielgast, Alexander Hecklen

    dr.dk, 21-01-2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
20. Kopier link

    20.

    Nye foranstaltninger til sikring af råstoffer og styrkelse af EU’s økonomiske sikkerhed

    Artikel

    Generaldirektoratet for Kommunikation: commission.europa.eu, 03-12-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
21. Kopier link

    21.

    Critical raw materials

    Hjemmeside

    Europa Kommissionen: single-market-economy.ec.europa.eu

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
22. Kopier link

    22.

    Fælles front

    Artikel

    Christian Bennike

    weekendavisen.dk, 30-01-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
23. Kopier link

    23.

    From chip to turbines: Europe depends on these critical rare earth materials

    Artikel

    Hamed Chiaie og Filippo Gorelli

    weforum.org, 29-10-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
24. Kopier link

    24.

    Endnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen ca. 1,5 milliarder

    Artikel

    Magnus Bredsdorff og Mie Stage

    ing.dk, 24-01-2018

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
25. Kopier link

    25.

    EU must push for ’Made in Europe’ strategy, EU industry chief says

    Artikel

    Bart H. Meijer og Julia Payne

    reuters.com, 02-02-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
26. Kopier link

    26.

    Nine EU nations urge extreme caution on ‘buy European’ policies

    Artikel

    Philip Blenkinsop

    reuters.com, 08-12-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
27. Kopier link

    27.

    Are we ready for a protectionist EU?

    Debatartikel

    Varg Folkman

    epc.eu, 09-10-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
28. Kopier link

    28.

    Europæisk vandformand: Det er godt med mere forsyningssikkerhed men husk miljøindsatsen

    Artikel

    Regner Hansen

    danva.dk, 20-06-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
29. Kopier link

    29.

    Kan forsyningssikkerhed og klimapolitik gå hånd i hånd?

    Artikel

    Jesper Bruun Petersen

    ingenioer.au.dk, 22-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
30. Kopier link

    30.

    Balancering af forsyningssikkerhed og grøn omstilling kræver nye strategier i energi- og forsyningssektoren

    Hjemmeside

    pwc.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
31. Kopier link

    31.

    Økonomisk sikkerhed kort fortalt

    Hjemmeside

    Det Europæiske Råd: consillium.europa.eu, 11-12-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
32. Kopier link

    32.

    EU’s industripolitik

    Hjemmeside

    EU-Kommissionen: consilium.europa.eu, 09-12-2024
33. Kopier link

    33.

    EU and Ukraine kick-start strategic partnership on raw materials

    Artikel

    Europa-Kommissionen: enlargement.ec.europa.eu, 13-07-2021
34. Kopier link

    34.

    Eksperter: Europas militære oprustning halter bagefter

    Artikel

    Ida Meesenburg

    dr.dk, 12-02-2025
35. Kopier link

    35.

    Ammunitionsfabrik lever ikke op til krav: Stor del skal rives ned og bygges op fra bunden

    Artikel

    Andreas Erecius Christensen

    dr.dk, 05-09-2025
36. Kopier link

    36.

    ASAP Implementation Report

    Rapport

    Directorate-General for Defence Industry and Space: Europa.eu, 08-07-2024
37. Kopier link

    37.

    Sundhedsminister afviser kritik af vaccinesalg

    Artikel

    Kim Kristensen

    solidaritet.dk, 21-05-2020