Kort over Stillehavet den 8. juni 2026. Røde områder viser forhøjede havniveauer, som er et tegn på El Niño.

Kortet viser afvigelser i havniveauet i Stillehavet den 8. juni 2026. De røde områder markerer usædvanligt høje havniveauer, som skyldes varmt havvand forbundet med El Niño. Fænomenet kan påvirke vejr og klima mange steder i verden.

Foto: NASA Earth Observatory/Lauren Dauphin

Kortet viser afvigelser i havniveauet i Stillehavet den 8. juni 2026. De røde områder markerer usædvanligt høje havniveauer, som skyldes varmt havvand forbundet med El Niño. Fænomenet kan påvirke vejr og klima mange steder i verden. Foto: NASA Earth Observatory/Lauren Dauphin

El Niño og La Niña (ENSO)

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, sep. 2026

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Den stærkeste El Niño i 150 år?

Fragtskib i en af Panamakanalens sluser i september 2026. Kanalen reducerede antallet af daglige skibspassager på grund af lav vandstand efter en periode med mindre nedbør end normalt.
Allerede i september 2026 begrænsede Panamakanalen skibstrafikken på grund af lav vandstand efter en længere tørkeperiode. Tørken blev sat i forbindelse med den kraftige El Niño under udvikling i Stillehavet.Kilde: Bienvenido Velasco/EPA/Ritzau Scanpix.

El Niño 2026 forventes at blive usædvanlig kraftig. På baggrund af de målinger af temperaturen i Stillehavet, der er blevet foretaget hen over sommeren 2026, vurderer meteorologer og andre eksperter, at El Niño i 2026-2027 kan blive den kraftigste i 150 år, som man kan læse i pressemeddelelsen ”Kraftig El Niño på vej” på DMI.dk [1]. Her kan man læse, at World Meteorological Organization WMO forudser, at El Niño 2026-2027 sandsynligvis vil give ”mere nedbør i det centrale og østlige Stillehav, større risiko for tørke i dele af Australien, Indien og det tropiske Indiske Ocean, øget sandsynlighed for mere nedbør i Sydeuropa og mindre nedbør i Nordeuropa, om end usikkerheden om effekten så langt fra det tropiske Stillehav er væsentligt større”, som man kan læse i pressemeddelelsen, hvor meteorolog Martin Stendel vurderer, at El Niño 2026-2027 øger sandsynligheden for flere såkaldte ”marine hedebølger” (ekstreme stigninger i havtemperaturen over en længere periode) og nye varmerekorder.

Case 2

1997-98: Den hidtil kraftigste El Niño

Barn på en improviseret tømmerflåde i en oversvømmet gade i Ecuador under El Niño 1997-98.
Et barn sejler gennem en oversvømmet gade i Ecuador under den rekordstærke El Niño i 1997-98, som udløste kraftig regn og oversvømmelser flere steder i Sydamerika.Kilde: Francesco Degasperi/AFP/Ritzau Scanpix

El Niño 1997-1998 var den hidtil kraftigste El Niño-hændelse registreret. Fra januar til maj 1998 bidrog det usædvanligt varme vand i Stillehavet til markante forandringer i vejret flere steder. Indonesien blev ramt af alvorlig tørke, mens Peru blev ramt af ekstremt kraftig regn, oversvømmelser og mudderskred. Tørke førte til store skovbrande i Amazonas og Mexico, mens flere stater i USA oplevede rekordhøje temperaturer. I løbet af sommeren vendte El Niño brat til La Niña, kan man læse under overskriften ”The strong 1997-98 El Niño and transition to La Niña episode” på NOAA’s hjemmeside [2]. 1997-98 El Niño-en nåede omkring +2,3 graders celsius på det daværende Nino 3.4-indeks, hvor det nye opdaterede RONI-indeks viser tilsvarende værdier. Ifølge WMO’s seneste vurderinger ser det ud som om, at El Niño i 2026-27 potentielt kan blive endnu stærkere end El Niño 1997-98, målt på havtemperaturstigningen, som i juli og august er blevet målt til at være mellem +2.2 og +2.6 grader celsius, kan man læse i pressemeddelelsen ”El Niño set to become very strong, raising risks of extreme weather into 2027” på World Meteorological Organization WMO’s hjemmeside [3].

Citerede kilder