Klimaforandringer

Indledning

Både i Danmark og i verden blev 2023 et rekordår, hvad angår ekstremt vejr. Også 2024 satte nye klimarekorder: vi oplevede blandt andet det varmeste danske forår, den varmeste dag på kloden og tilsvarende varmeste sommer. Over hele verden har den globale opvarmning konsekvenser. Det kan være ekstremt vejr, som fører til tørke, vandmangel, storme, skovbrande, smeltende isbjerge og store oversvømmelser. Millioner af mennesker drives på flugt på grund af klimaforandringer, mens verdens lande søger at bremse udledningen af de klimabelastende drivhusgasser. De seneste år er det blevet stadigt tydeligere, at klimaforandringernes konsekvenser rammer alle dele af verden – fattige såvel som rige. Tydeligt blev det, da ekstreme skovbrande ramte Los Angeles i vinteren 2025 og forvandlede Hollywood-stjerner og forretningsfolks huse til flammer og aske, og da oversvømmelser ramte den spanske region Valencia, så flere druknede byer i mudder i en klimakatastrofe, der kostede flere hundrede mennesker livet. På FN’s klimakonferencer har landene forpligtet sig på at holde temperaturstigningerne under de anbefalede 1,5 grader. Efter i flere år at have forholdt sig kritisk til regeringens klimapolitik og, hvorvidt det vil lykkes at indfri de fastsatte klimamål for 2030, vurderer de danske eksperter i Klimarådet det som realistisk, at de politiske tiltag kan bringe os i mål. Det er særligt aftalen om den grønne trepart, som blandt andet indebærer genopretning af livet i danske fjorde, søer og hav, reduktion af CO2-udledning, og at landbrugsjord omlægges til skov, der gør det realistisk, at den vedtagne klimapolitik kan indfri Danmarks klimamål, vurderer Klimarådet i sin statusrapport, som udkom i februar 2025.

Relaterede emner

Definition på klimaforandringer

Hvad er klimaforandringer?

Klimaet er de gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m. målt i et bestemt område over en længere periode. Klimaet ændres over hele Jorden pga. både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Voldsommere vejr og temperaturstigninger er symptomer på klimaforandringer, som de fleste forskere er enige om, skyldes omfattende udledning af drivhusgasser. Der er med andre ord tale om menneskeskabte klimaforandringer. 
Når man taler om klimaforandringer, skelner man typisk mellem to former:

1. De direkte klimaforandringer, som påvirker klima og miljø.

2. De indirekte klimaforandringer, som handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og mennesker. 

    

Klimaforandringer sætter en dominoeffekt af konsekvenser i gang, som har betydning overalt på kloden. Temperaturstigninger påvirker således vandstanden i havene, bl.a. fordi det varmere vejr får polerne til at smelte, og de påvirker også mængden af regn, iltniveauet i luften og den mængde ferskvand, der er til rådighed for Jordens befolkning. Højere temperaturer skaber også hyppigere tilfælde af ekstremt vejr som tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser, der truer dyr og mennesker verden over. Klimaet har forandret sig langt tilbage i Jordens historie og er blevet varmere siden 1800-tallet, men det er først omkring 1950, at stigningen er blevet markant, bl.a. som følge af vores omfattende udledning af drivhusgasser. I artiklen ”Krigen på Krim hjælp klimaforskerne” [1] kan man læse, at man allerede i starten af 1600-tallet, kort efter at termometeret blev opfundet, begyndte at lave de første systematiske temperaturmålinger. I 1669 udkom den første videnskabelige artikel baseret på temperaturmålinger. Det var en episode under Krim-krigen i 1854, der fik de europæiske lande til at oprette nationale vejrtjenester og et internationalt system, der målte og rapporterede temperaturen, fordi man under krigen fandt ud af, at man ved hjælp af vejrobservationer ville kunne have forudsagt den orkan, der endte med at ødelægge den fælles britisk-fransk-tyrkiske flåde.

Fakta om klimaforandringer

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten består i, at atmosfæren holder på Jordens varme, ligesom glasset holder på varmen i et drivhus. De luftarter, der holder på varmen, kaldes drivhusgasser. Solens stråler passerer igennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jorden afgiver energi i form af usynlig infrarød stråling. En stor del af disse varmestråler bliver kastet tilbage mod jorden igen, hvis de rammer molekyler af drivhusgasser. Drivhuseffekten er uundværlig for livet på Jorden, for uden drivhuseffekten ville temperaturen på Jordens overflade være helt nede på cirka -19 grader, og derfor er solens stråler ikke alene nok til at gøre Jorden beboelig. Men drivhuseffekten bliver forstærket pga. menneskets aktiviteter, og det er med til at true livet på Jorden.

Hvordan påvirker menneskers aktiviteter drivhuseffekten?

Menneskets aktiviteter på jordkloden øger udledningen af drivhusgasser, især CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan), men også fx lattergas (N2O) og andre luftarter, som udledes fra landbrug og industri. Kul, olie og naturgas, såkaldte fossile brændsler, stammer fra alger, dyr og planter, der indeholdt kulstof og levede for millioner af år siden. Når kul, olie eller naturgas brændes af, frigives kulstof i form af CO2. Jo flere fossile brændsler vi bruger, jo mere påvirker mennesker nutidens kulstofkredsløb, og altså hvor meget CO2 der sendes ud i atmosfæren. Store mængder drivhusgas er bundet i skove, jordbund og havbund. Det udledes som CO2, hvis skoven brændes af, og hvis jorden dyrkes særligt intensivt. Øget kvægdrift har også stor virkning på klimaet, fordi metan fra drøvtyggernes maver har en kraftig virkning som drivhusgas.

Hvilke synlige konsekvenser har klimaforandringerne?

I både 2023 og 2024 satte Danmark og resten af verden klimarekorder. 2023 satte rekord som det globalt set varmeste år nogensinde, siden man begyndte at måle temperaturer. Mens EU’s klimatjeneste Copernicus, i januar 2025 meddelte, at 2024 slog rekorden som det varmeste år registreret nogensinde. 2024 blev hermed det første år, hvor Jorden passerede den grænse på en temperaturstigning på max 1,5 grader, som landende blev enige om at arbejde for i klimaaftalen ”Paris-aftalen” i 2015, fremgår det af artiklen ”Så er det officielt: 2024 blev det varmeste år nogensinde registreret” på Videnskab.dk [2]. Også havoverfladernes temperaturer satte i 2024 varmerekord, mens den norske ø Svalbard oplevede usædvanlig varmerekord, og Kina målte den varmeste måned nogensinde, kan man læse i artiklen ”Klimarekorder er fortsat ind i 2024: Her er en række af dem” på DR.dk [3]. FN’s klimapanel IPCC udgav i 2021 en rapport, der samlede op på viden fra 14.000 klimastudier. Rapporten slog fast, at stort set hele den observerede globale opvarmning siden 1850 skyldes menneskelig aktivitet. En anden synlig konsekvens af klimaforandringer er, at isen på Jorden smelter. Satellitter fra NASA har siden 1979 filmet, hvordan den arktiske havis er blevet mindre og mindre. Hvor der i 1980’erne altid var mindst 6 millioner km2 havis tilbage, var havisens minimumsudbredelse i 2020 nede på 3,36 millioner km2. Stigende vandstande i verdenshavene er en tredje synlig konsekvens af klimaforandringerne. Ifølge FN’s klimarapport ”IPCC Sixth Assessment Report” [4] er vandstanden de seneste 3000 år ikke steget så hurtigt som nu. Ifølge rapporten vil vi komme til at opleve havstigninger på minimum 30-50 cm i dette århundrede, og i de værste scenarier stigninger på over en meter frem mod 2100.

Hvad er aftalen om Den Grønne Trepart?

Aftalen om Den Grønne Trepart er en aftale mellem regeringen, interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening, som blev vedtaget i Folketinget i november 2024. Aftalen fastlægger en plan for, hvordan Danmark skaber mere biodiversitet og når sine klimamål. Det skal ske ved blandt andet at genoprette havmiljøet, livet i danske fjorde, søer og vandløb, nedbringe CO2-udledning, omlægge 400.000 hektar landbrugsjord til skov og mere beskyttet natur. Aftalen indebærer også, at Danmark som det første land i verden indfører en CO2-afgift på landbrugsproduktion. Samlet vil afgifterne potentielt kunne mindske udledningen af CO2 med et sted mellem 1,8 millioner og 2,6 millioner ton i 2030, anslås det i pressemeddelelsen ”Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år” på Regeringen.dk [5] Selvom aftalen er blevet rost for at være historisk og skelsættende ved at markere et vigtigt vendepunkt i den danske klimapolitik, som man kan læse i artiklen ”Ny klimarapport: Regeringen har for første gang vist vejen for 20230-målet” på Politiken.dk [6], er der også eksperter, der er mere skeptiske overfor, om målsætningerne i Den Grønne Trepart vil være tilstrækkelige til at nå de mere langsigtede 2050-mål. Claus Beier, institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, vurderer f.eks. ikke, at aftalen i til strækkelig grad sikre de nødvendige omstillinger af landbruget, som fortsat primært baserer deres forretning på produktion af animalske fødevarer. Problemet med det er, at landbrugsdyr udleder en masse CO2, og at dyreproduktion optager en masse plads, som vi så ikke kan dyrke planteafgrøder på, som omvendt vil kunne trække CO2 ud af atmosfæren, kan man læse i kroniken ”Professor: Den grønne trepart bidrager ikke til klimamålene, hvis ikke den tager livtag med landbrugets produktion” på Altinget.dk [7].

Hvad er FN’s klimapanel (IPCC), og hvad viser panelets seneste rapport om klimaets tilstand?

FN’s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel On Climate Change) blev dannet i 1989 og er et forum for flere tusinde forskere, der skal levere videnskabelig oplysning om klimaproblemerne til verdens beslutningstagere. Ca. hver femte år udgiver panelet en rapport, der samler og vurderer resultaterne af klimaforskningen globalt. I marts 2023 udkom IPCC’s synteserapporten, der opsummerer viden fra de tre delrapporter og tre specialrapporter, der udgør IPCC’s sjette hovedrapport. Rapporten konkluderer blandt andet, at den globale opvarmning vil fortsætte, og at vi formentlig allerede inden for 10 år vil passere den grænse for den globale temperaturstigning på 1,5 grader, som landene med Paris-aftalen i 2015 satte som mål at begrænse temperaturstigningen til. Selvom der er indgået aftaler og foretaget handlinger, som skal mindske udledningen af CO2, er den globale udledning blevet større det sidste årti. Der er dog også håb at finde i rapporten, som konkluderer, at selv om vi historisk set sender mere CO2 end nogensinde op i atmosfæren, stiger mængden af CO2 ikke så hurtigt, som den har gjort, hvilket kan tyde på, at klimaindsatserne har en effekt, kan man læse under overskriften ”Ny IPCC klimarapport – marts 2023” på hjemmesiden Økolariet.dk [8] og i rapporten AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023 [9]  De seneste års varmerekorder, i Danmark og globalt set, er en del af en kurs mod en temperaturstigning på 2,8 grader på globalt plan i dette århundrede, lyder konklusionen i rapporten ”Emissions Gap Report 2024 – No more hot air… please!” fra FN’s Miljøagentur [10]. Ifølge FN’s Miljøprogram skal verdens lande have nedbragt CO2-udledninger med 42 procent i forhold til 2019, hvis vi skal nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, som landene bag Paris-aftalen blev enige om på klimatopmødet i 2015, kan man læse i artiklen ”FN-klimarapport slår fast – klimaet er blevet sværere at redde: Kræver nu det, der svarer til en coronanedlukning. Hvert år” på DR.dk [11].

Hvilke storpolitiske aftaler er der lavet på FN’s klimakonferencer?

195 lande og EU har underskrevet FN’s klimakonvention, som forpligter dem til at samarbejde for at forebygge klimaforandringer. Siden 1992 har FN afholdt klimakonferencer, hvor internationale forhandlinger har ført til globale klimaaftaler. I 1997 blev Kyoto-protokollen vedtaget. Den fastsatte, hvor meget CO2 hvert land måtte udlede, og indebar en ordning, hvor landene kunne købe kvoter hos hinanden, så deres CO2-udledning kunne variere, uden at det øgede den samlede udledning. Et forsøg på at skabe en ny global klimaaftale i København 2009 slog fejl, og Kyoto-protokollen blev forlænget til 2020. På klimatopmødet COP21, som blev afholdt i Paris i december 2015, lykkedes det at lande en ny klimaaftale, Paris-aftalen, som trådte i kraft 4. november 2016. Paris-aftalen forpligter landene til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grader og desuden hvert femte år at gøre status for, hvordan det går med at opfylde målene, men langt
fra, alle lande har overholdt aftalen. I artiklen ”Done deal: Briterne hiver aftale hjem på klimatopmødet – trods modstand” [12] kan man læse, hvordan knap 200 lande i november 2021 blev enige om en ny klimaaftale på klimatopmødet COP26 i Glasgow, hvor det blev besluttet, at landene inden udgangen af 2022 skal styrke deres nationale klimamål, så temperaturstigningen  kan holdes inden for Paris-aftalens rammer: 1,5-2 grader. I artiklen ”COP29 er nu slut – hvad blev landene enige om?” på DR.dk kan man læse om udbyttet af FN’s klimatopmøde nummer 29, som blev holdt i Aserbajdsjans hovedstad Baku i november 2024. Her var hovedtemaet klimastøtten fra de rige lande til verdens fattigste lande, og det blev besluttet, at denne støtte skal tredobles til 300 milliarder dollar årligt, svarende til 2.148 milliarder kroner frem mod 2035. Det er penge, der skal hjælpe udviklingslandene med at håndtere de skader, som klimaforandringerne skaber. Dernæst blev det aftalt at indføre et nyt system for såkaldte klimakreditter, som er en form for handel med CO2-reduktioner, hvor rige lande kan få godskrevet CO2-udledninger mod til gengæld f.eks. at plante skov i et udviklingsland. Et system der er blevet kritiseret for at være utroværdigt og blive misbrugt som en form for sovepude for landene, hvorfor Folketinget har besluttet, at Danmark ikke vil bruge klimakreditter for at indfri sine klimamål. På COP29 blev det besluttet, at FN vil bygge et nyt og bedre system for klimakreditter, så de bliver mere gennemsigtige og reelle, fremgår det af artiklen [13].

Klimaforandringernes betydning

Hvad betyder klimaforandringerne for mennesker i Danmark?

Ifølge Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI’s) Klimaatlas, som man kan læse om i artiklen på dmi.dk ”Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere”) [14], skal vi frem til år 2100 vænne os til markante ændringer i vejret, fx en gennemsnitlig temperaturstigning på cirka 3,4 grader og flere og længere hede- og varmebølger (formodentlig 30 dages hedebølge årligt mod typisk ni dage om året nu). De rigtigt kolde dage bliver sjældnere med kun 30 dage årligt under frysepunktet, sammenlignet med cirka 80 i dag. Mængden af regn vil stige med knap 25 procent, og stormfloder vil blive hyppigere. Analysen ”Risiko for oversvømmelse af ejendomme” fra Danske Regioner og virksomheden Scalgo [15] estimerer, at over 468.000 bygninger risikerer at blive ramt af oversvømmelser pga. stigende vandstande og stormfloder.

Hvordan har klimaforandringerne konsekvenser for vores samfund?

Klimaforandringerne tvinger os til at ændre vaner og finde løsninger på, hvordan vi kan mindske udledningen af CO2. Det påvirker vores normer og vaner, til dels som konsekvens af love, som myndighederne udstikker. Fx Klimaloven, som blev vedtaget i 2020, nye regler for affaldshåndtering og FN’s klimamål for bæredygtig udvikling, som er blevet en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, og som også præger virksomheder, organisationer og vores alles tænkning om, hvordan vi kan gøre noget aktivt for at passe på klimaet. Der er generelt kommet fokus på bæredygtig livsstil i alt fra madvaner til flyrejser, tøjforbrug m.m. og det kan udløse kritik fra omverdenen og klimaskam, hvis man ikke udviser omtanke for klimaet i sine handlinger.

Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne for den enkelte?

I artiklen ”Danskerne til politikerne i ny måling: I gør for lidt for klimaet” på Information.dk kan man læse, at et flertal af danskerne oplever klimaforandringerne som det aktuelt mest alvorlige problem. 61 procent svarer i en Voxmeter-undersøgelse udført for Region Syddanmark, at klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står overfor, mens 72 procent af danskerne svarer, at de mener, at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne, fremgår det af artiklen [16]. Bekymring for klimaet rammer også børn. I temaet ”Klimaangst” i Børn&Unge [17] forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, at børn udvikler klimaangst, fordi fænomener som dyr, der uddør, og smeltende isbjerge på en gang er voldsomme og konkrete og samtidig uhåndgribelige. Bekymringen får ligefrem nogle til at beslutte, at de ikke ønsker at sætte børn i verden. Fire ud af ti unge svarede i den internationale undersøgelse ”Young People’s Voice on Climate Anxiety (…)” fra september 2022 [18], at klimaforandringerne får dem til at tøve med at få børn.

Hvordan påvirker klimaforandringer andre dele af verden?

I fattige lande med høj befolkningstæthed, hvor befolkninger i forvejen lever med risiko for sult og sygdomme, er konsekvenserne livstruende, når ekstremt vejr som stormflod, orkan, jordskred, tørke m.m. rammer. Mange steder bliver mennesker drevet på flugt som klimaflygtninge. Ifølge rapporten ”GRID23 - Global Report on Internal Displacement and food security 2023” fra IDMC International Displacement Monitoring Centre [19] var 31.845 millioner mennesker i 2022 tvunget til at flygte fra deres hjem pga. klima og ekstremt vejr. Prognoser fra FN forudser, at op imod 200 millioner mennesker frem mod år 2050 kan blive permanente klimaflygtninge. Ifølge den seneste statusrapport fra FN’s klimapanel IPCC (tredje del af IPCC’s sjette hovedrapport, februar 2022) oplever knap halvdelen af Jordens befolkning allerede alvorlig vandmangel, bl.a. som følge af klimaforandringer, kan man læse i rapporten [20].

Problemstillinger ved klimaforandringer

Hvorfor har mennesker ikke lige stor indflydelse i kampen for klimaet?

Klimaforandringer er en global udfordring, der stiller krav til demokratisk deltagelse og gennemsigtigt og ansvarligt lederskab. Muligheden for at søge og opnå demokratisk indflydelse ved at give sin holdning til kende, stemme på politikere, der vil gøre noget og på anden vis deltage og søge indflydelse, er langt fra ens for alle. Beslutningerne om, hvordan vi skal forebygge klimaforandringer og håndtere deres konsekvenser, er i høj grad forbundet med økonomi og magt, som favoriserer befolkningsgrupper på bekostning af andre. Fx fordi langt fra alle lever i demokratiske samfund med stemmeret og politisk indflydelse.

Hvordan har klimaforandringerne indflydelse på menneskers måde at leve på?

Klimaforandringerne rejser en række identitetsmæssige problemstillinger. Fx kan klimaforandringerne få alvorlige konsekvenser for lokale samfunds kulturer og traditioner, bl.a. ved at ødelægge deres mulighed for at dyrke de afgrøder, der udgør deres levebrød, ødelægge deres natur og traditioner og forringe deres kulturelle identitet og tilhørsforhold til det sted, de lever. Også i rige vestlige lande har klimaforandringerne betydning for identitet. Mange ændrer deres livsstil og måde at leve på som konsekvens af klimaforandringerne. F.eks. ved at vælge at spise vegansk, gå i genbrugstøj eller stoppe med at flyve, tage cyklen i stedet for bilen, flytte i en bæredygtig bolig, skifte benzinbilen ud med en elbil eller andet.

Har Danmark overhovedet indflydelse på klimaforandringerne?

Selvom Danmark er et lille land, har vi stadig indflydelse, og det har en betydning, hvad vi gør herhjemme for at være med til at bremse den globale opvarmning. Politisk gør Danmark sin indflydelse gældende i de globale klimaforhandlinger i FN’s Klimapanel, og i 2020 vedtog det danske folketing den danske klimalov, der satte mål om, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden udgangen af 2030, sammenlignet med niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Rapporten ”Global Afrapportering (GA22) 2022” [21] viser, at Danmark har et relativt stort klimaaftryk pr. indbygger, men at Danmark også yder en stor international indsats globalt, bl.a. ved at hjælpe en række af verdens største CO2-udledere som Kina, Indien og Vietnam med at nedbringe deres CO2-udledning.

Hvordan kan kampen for klimaet være med til at samle os om en fælles kamp?

Flere eksempler viser, at ønsket om at gøre noget for klimaet kan samle store dele af befolkningen. Unge klimaaktivister samles over hele verden i kamp for klimaet. Folk i alle aldre deltager i den årlige Folkets Klimamarch, hvor mere end 30.000 mennesker har været på gaden i 13 af landets største byer. Der er også masser af klimaprojekter drevet af ildsjæle, der går sammen om at gøre en forskel. F.eks. ved at bosætte sig i grønne bofællesskaber i bæredygtige byggerier, fælleshaver i landsbyer og andelsbevægelser som f.eks, Andelsgaarde, der opkøber gårde og jord for at omlægge til bæredygtigt landbrug. Forskningsprojektet COMPASS viser, at fællesskaber er en afgørende drivkraft for danskernes motivation for at gøre noget aktivt for klimaet. Jo længere tid folk har været med i et grønt fællesskab, jo lavere er deres CO2-aftryk, viser undersøgelsen.

Hvordan kan klimakampen skabe splittelse?

Klimaaktivister bliver til tider beskyldt for at svække den brede befolkningens opbakning til klimakampen. Det er særligt den såkaldte woke-isme, der står for skud – dvs. bevægelsen af unge, der lader klimakampen indgå i en større kamp for social retfærdighed ved at bekæmpe alle former for racisme, undertrykkelse og diskrimination.   
Artiklen ”Aktivister trækker klimaet derhen, hvor vi altid bliver uvenner: Identitetspolitikken” i Information [22] beskriver, hvad der kan ske, når klimasagen bliver spundet sammen med identitetspolitiske problemstillinger som kolonialisme, racisme, ulighed, undertrykkelse af kvinder og kønsminoriteter, og hvordan klimakamp kan strande i konflikt mellem ”woke” unge klimaaktivister og ældre generationer.

Debat: For og imod en aktiv klimapolitik

Hvilke argumenter fremføres for en aktiv klimapolitik?

Der fremføres mange argumenter for at føre en aktiv klimapolitik. Blandt de vigtigste er, at klimaforandringerne er en af de største trusler mod vores samfund og planet, og at en aktiv klimapolitik er nødvendig for at reducere naturkatastrofer som følge af mere ekstremt vejr, smitsomme sygdomme og pandemier, sult, fattigdom, død, flugt, tab af dyre- og planterarte. Argumenterne for en aktiv klimapolitik er til dels båret af moralsk forpligtelse overfor fremtidens generationer, beskyttelse af natur og dyr. Men de seneste årtier er en aktiv klimapolitik også blevet et spørgsmål om at sikre tilstrækkelige ressourcer, tryghed og fremtidigt liv på Jorden.

Hvilke argumenter fremføres imod en aktiv klimapolitik?

Der findes også argumenter imod en aktiv klimapolitik. Det mest udbredte er, at en aktiv klimapolitik har store økonomiske omkostninger for virksomheder og forbrugere, fx højere priser på energi og udgifter til forskning og udvikling af ny teknologi. Nogle mener også, at en aktiv klimapolitik kan skævvride konkurrencen og give lande, der ikke har samme krav til miljø og klima, en konkurrencefordel. Andre skeptikere mener, at vi skal være længere i udviklingen af en række endnu uafklarede teknologier og løsninger, før en aktiv klimapolitik kan virke optimalt. Og så er der nogle, der frygter, at den grønne omstilling vil og den økonomiske vækst og føre til højere arbejdsløshed og social usikkerhed. Og de frygter også, at det især vil ramme fattige lande, at adgangen til de traditionelt billigste energikilder begrænses.

Perspektiv på klimaforandringer

Hvad er status på Danmarks klimaindsats i 2025 ifølge Klimarådets seneste rapport?

Hvert år udgiver det uafhængige ekspertråd Klimarådet en statusrapport, der tager temperaturen på regeringens klimapolitik. Hvert år siden 2020, hvor målet om at reducere udledningen af CO2 med 70% inden 2030 blev formuleret i klimaloven, har Klimarådet været kritiske overfor Regeringens konkrete planer og kaldt dem uklare og usikre. Men med rapporten fra 2025 vurderer Klimarådet for første gang, at den danske klimapolitik er på rette spor. ”Regeringen og Folketinget har samlet set vedtaget en politik, som potentielt kan opfylde 2030-målet, og der er jo en god nyhed,” siger forperson for Klimarådet Peter Møllegaard i artiklen ”For første gang: Danmark kan nå i mål ’med det yderste af neglene’ på DR.dk [24]. Det er særligt aftalen Den Grønne Trepart, der har gjort Klimarådet mere optimistiske. Samtidig anbefaler rådet, at regeringen det kræver et stort fokus på at få aftalerne implementeret, at man overvejer yderligere tiltag for at reducere CO2-udledningen for at få større sikkerhed for, at det kan lykkes at indfri målene. Klimarådet lægger også op til række justeringer af klimaloven – blandt andet at det skrives ind, at ”opfyldelse af klimamålene skal ske under hensyntagen til biodiversitet, natur og miljø”, og at ”der skal sættes pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk og klimaaftrykket fra offentlige indkøb”, kan man læse i ”Statusrapport 2025”, som Klimarådet udgav i februar 2025 [25].

Hvordan det vil se ud om 30 år, hvis klimaforandringerne fortsætter med samme hast som nu?

FN’s Klimapanel IPCC advarer om en række alvorlige konsekvenser over de næste 30 år, hvis ikke verdens lande samarbejder effektivt og tager konkret handling. Bl.a. forudsiger IPCC’s rapport fra 2022 [20], at havniveauet vil stige med op til en meter eller mere inden år 2053 med alvorlige konsekvenser for kystnære områder og øer. Ændringer i nedbørsmængder vil medføre lange tørkeperioder og oversvømmelser, der vil ødelægge dyrkningsmulighederne mange steder og sende mennesker på flugt. IPCC vurderer også, at adskillige arter vil uddø, fordi de ikke har mulighed for at tilpasse sig de ændrede klimaforhold. Blandt truede arter er koraler der stresses af varmere havmiljø, og isbjørne, hvis levesteder bliver færre. Også mange arter i regnskovene vil være i risiko for at dø i skovbrande, som bliver mere almindelige som følge af klimaforandringer.

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Krigen på Krim hjalp klimaforskerne

   Artikel

   Martin Stendel

   DMI, 21-08-2018

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
2. Kopier link

   2.

   Så er det officielt: 2024 blev det varmeste år nogensinde registreret

   Artikel

   Tanya Maria Møller Knudsen

   Videnskab.dk, 10-01-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
3. Kopier link

   3.

   Klimarekorder er fortsat ind i 2024: Her er en række af dem

   Artikel

   Thomas Prakash

   DR.dk, 06-09-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   IPCC Sixth Assessment Report: The Physical Science Basis

   Rapport

   IPCC, FN, 04-2021

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
5. Kopier link

   5.

   Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år

   Pressemeddelelse

   Regeringen, 18-11-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   Ny klimarapport: Regeringen har for første gang vist vejen for 20230-målet

   Artikel

   Ritzau

   Politiken.dk, 27-02-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   Professor: Den grønne trepart bidrager ikke til klimamålene, hvis ikke den tager livtag med landbrugets produktion

   Kronik

   Claus Beier

   Altinget.dk, 08-08-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Ny IPCC klimarapport – marts 2023Hjemmeside

   Rapport

   Økolariet

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023

   Rapport

   IPCC: marts, 2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
10. Kopier link

    10.

    . Emissions Gap Report 2024 – No more hot air… please!

    Rapport

    FN’s Miljøprogram – United Nations Environment Programme, 2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
11. Kopier link

    11.

    FN-rapport slår fast – klimaet er blevet sværere at redde: Kræver nu det, der svarer til en coronanedlukning. Hvert år

    Artikel

    Agnete Finnemann Scheel og Klaus Schjerning Andersen

    DR.dk, 24-10-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
12. Kopier link

    12.

    Done deal: Briterne hiver aftale hjem på klimatopmødet – trods modstand

    Artikel

    Marie Sæhl

    Dr.dk, 13-11-2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
13. Kopier link

    13.

    COP29 er nu slut – hvad blev landene enige om?

    Artikel

    Vibeke Mikkelsen Hansen

    DR.dk, 26-11-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
14. Kopier link

    14.

    ”Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere”

    Hjemmeside

    dmi.dk, december 2020

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
15. Kopier link

    15.

    Analyse: Risiko for oversvømmelse af ejendomme

    Analyse

    SCALGO og Danske Regioner, 06-02-2020

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
16. Kopier link

    16.

    Danskerne til politikerne i ny måling: I gør for lidt for klimaet

    Artikel

    Jørgen Steen Nielsen

    Information.dk, 25-08-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
17. Kopier link

    17.

    Klimaangst

    Artikel

    Anne Anthon Andersen

    Børn&Unge, 01-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
18. Kopier link

    18.

    Young People’s Voices on Climate Anxiety, Government Betrayal and Moral Injury: A Global Phenomenon

    Undersøgelse

    Elizabeth Marks og Caroline Hickman

    papers.ssrn.com, 07-09-2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
19. Kopier link

    19.

    GRID23 - Global Report on Internal Displacement and food security 2023

    Rapport

    International Displacement Monitoring Centre, 2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
20. Kopier link

    20.

    Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change

    Rapport

    FN’s Klimapanel IPCC, 04-04-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
    2. Perspektivering
21. Kopier link

    21.

    Global Afrapportering 2022

    Rapport

    Energistyrelsen, april 2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
22. Kopier link

    22.

    Aktivister trækker klimaet derhen, hvor vi altid bliver uvenner: Identitetspolitikken

    Artikel

    Mathias Sindberg og Martin Bahn

    Information, 06-11-2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
23. Kopier link

    23.

    Klimaloven

    Lov

    Lov nr. 965 af 26-06-2020

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
24. Kopier link

    24.

    For første gang: Danmark kan nå i mål ’med det yderste af neglene’

    Artikel

    Agnete Finnemann Scheel

    DR.dk, 27-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektivering
25. Kopier link

    25.

    Statusrapport 2025

    Rapport

    Peter Møllgaard, m.fl.

    Klimarådet, februar 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektivering
26. Kopier link

    26.

    Bio

    Hjemmeside

    Estherkjeldahl.dk

27. Kopier link

    27.

    Dødstallet stiger i Los Angeles: Frygter brande vil vokse

    Artikel

    Maja Lærke Maach

    DR.dk, 12-01-2025

28. Kopier link

    28.

    Hollywood-stjerners huse er brændt ned under skovbrande i Los Angeles

    Artikel

    Mathilde Johanne Kristiansen

    Soundvenue.dk, 10-01-2025

29. Kopier link

    29.

    Pustede klimaforandringer til flammerne i Los Angeles? Ifølge nyt studie er svaret klart

    Artikel

    Ida Eriksen

    Videnskab.dk, 28-01-2025