Hvad leder du efter?

Fisk svømmer over afblegede koraller under vandet ved Koh Tao i Thailand

Fisk svømmer over afblegede koraller ved Koh Tao i det sydlige Thailand, fotograferet 14. juni 2024. En rapport fra oktober 2025 vurderer, at tropiske koralrev er tæt på et økologisk 'tipping point' pga. stigende havtemperaturer.

Foto: Lillian Suwanrumpha/AFP/Ritzau Scanpix

Fisk svømmer over afblegede koraller ved Koh Tao i det sydlige Thailand, fotograferet 14. juni 2024. En rapport fra oktober 2025 vurderer, at tropiske koralrev er tæt på et økologisk 'tipping point' pga. stigende havtemperaturer. Foto: Lillian Suwanrumpha/AFP/Ritzau Scanpix

Tipping points

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, mar. 2026

Læsetid: 16 min

Indhold

Indledning

Tipping points – vippepunkter på dansk – spiller en stadig større rolle i klimadebatten. Begrebet henviser til kritiske grænser i Jordens klimasystemer, hvor tilsyneladende små ændringer kan udløse hurtige og omfattende forandringer, som ikke uden videre kan bremses eller rulles tilbage. Ifølge mange forskere kan den globale opvarmning bringe flere centrale økosystemer faretruende tæt på sådanne tærskler – tipping points. Det gælder blandt andet klimasystemer som Grønlands indlandsis, havstrømmen AMOC (Atlantic Meridional Overturning Cirkulation), Amazonas’ regnskov og permafrostområder i Arktis. Hvis disse systemer passerer deres tipping points, kan konsekvenserne blive vidtrækkende – fra accelererende havstigninger og ændrede nedbørsmængder til tab af biodiversitet og øget klimarisiko for menneskelige samfund. Forskerne er ikke enige om, hvor præcist tipping points kan forudsiges, og hvor stor risikoen for, at de opstår, reelt er. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om vi nærmer os kritiske tærskler, men også hvordan politiske beslutninger bør træffes, når videnskaben peger på alvorlige, men ifølge nogle stemmer i klimadebatten – usikre risici. Centralt for at forstå problemstillingerne og debatten om tipping points er, at klimasystemet er tæt koblet – ændringer i ét system kan påvirke andre og udløse kædereaktioner, der forstærker den samlede klimarisiko.

Relaterede emner

Tipping Points – Peter Ditlevsen | BLOOM

Jordens vand, is, luft, jord og liv hænger sammen i ét komplekst system, hvor ændringer kan udløse tipping points. Peter Ditlevsen leder et internationalt projekt, der skal identificere disse punkter og integrere dem i klimamodeller

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition

Hvad er tipping points?

Tipping points forstås som kritiske grænser i naturens systemer og Jordens klima, hvor en lille påvirkning udløser et pludseligt skift til en ny tilstand, som kan være vanskelig eller umulig at vende og derfor skaber uoprettelige forandringer. I klimavidenskaben bruges begrebet til at forklare, hvordan små ændringer i temperatur, nedbør eller isdække kan udløse store uoprettelige ændringer, fx massiv afsmeltning af indlandsis, sammenbrud af havstrømme eller omdannelse af regnskov til savanne. Klimaforskere over hele verden arbejder derfor på at udvikle komplekse matematiske modeller til at udregne, hvordan forskellige klimasystemer spiller sammen og påvirkes af hinanden. Formålet er at kortlægge og forstå, hvornår der inden for de forskellige klimasystemer er risiko for tipping points, der kan medføre disse uoprettelige skift i klimaforhold. Forskerne samler derfor viden, der kan gøre os i stand til at opdage disse skift i tide ved hjælp af såkaldte ”Early Warning Systems” (EWS) og finde måder at afværge dem på, før det er for sent.

Historisk er der flere gange sket ryk i forandringerne i klimaet, hvor tipping points er overskredet. Fx de såkaldte Dansgaard-Oeschger-begivenheder under den seneste istid, hvor gennemsnitstemperaturerne i Grønland steg med 4-5 grader, og hvor det forstyrrede forholdene i hele Jordens klima, som man kan læse under overskriften ”Tipping points – hurtige, uoprettelige klimaforandringer” på Niels Bohr Instituttets hjemmeside (Københavns Universitet). Her beskrives det også, hvordan Jorden de seneste 66 millioner år har skiftet mellem fire forskellige klimatilstande med bratte overgange fra en type klima til en anden, når tipping points er passeret [1].  

Den engelske klimaprofessor og direktør ved Global Systems Institute ved University of Exeter, Timothy Lenton, var en af de første forskere, der begyndte at arbejde med at beskrive tipping points tilbage i 1990’erne. Han definerer tipping points som ”tærskler, hvor forandring bliver ustoppelig, og hvor klimaet pludselig skifter til en ny stabil tilstand, der er ekstremt svær at vende,” som man kan læse på organisationen National Emergency Briefings hjemmeside [2].

Fakta om tipping points

Hvad er klimatiske tipping points, og hvilke systemer i naturen peger forskerne især på som potentielle tipping points?

Klimaforskere peger på flere store natursystemer som potentielle tipping points i klimasystemet. Et af de vigtigste er Grønlands iskappe, som normalt gendanner sig selv gennem snefald i de kolde perioder, men som trues af stigende temperaturer, der kan forhindre gendannelsen. Også Grønlandspumpen, en del af havstrømmene i Nordatlanten, vurderes at være i risiko, da smeltevand fra Grønland kan svække dens funktion. Amazonas-regnskoven er et andet centralt system, hvor kombinationen af klimaforandringer og skovrydning kan bringe skoven til et tipping point. Derudover nævner forskere det arktiske isdække samt permafrosten i store dele af den nordlige halvkugle som systemer, der kan miste stabilitet ved fortsat opvarmning, som man kan læse i artiklen ”Er kloden på vej ud over kanten? Forstå klimaets tipping points” på Information.dk [3].

Hvem står bag tipping‑point‑forskning, og hvordan vurderer eksperter risikoen?

Forskere fra universiteter og forskningsinstitutioner over hele verden forsker i tipping points og forsøger at kortlægge, hvor grænserne går, og hvad der skal til, for at de overskrides. Mange af resultaterne samles og vurderes af FN’s Klimapanel (IPCC), som er et uafhængigt internationalt panel af forskere, der har til opgave at gennemgå og vurdere kvaliteten og de mulige usikkerheder i de videnskabelige klimastudier. Formålet med FN’s Klimapanel er at give politiske beslutningstagere et solidt videnskabeligt grundlag for at forstå risici og træffe beslutninger ud fra. Da panelet udgav sin første rapport i 2001, konkluderede panelet, at det ikke var sandsynligt, at tipping points ville nås, før vi nåede en temperaturstigning på 5 grader celsius, som man kan læse i artiklen ”Tipping point” på lex.dk [4]. FN’s Klimapanel har dog i sine seneste vurderingsrapporter, blandt andet AR6, som udkom i 2023, vurderet, at flere af Jordens klimasystemer allerede er i høj risiko for at nå tipping points, blandt andet Grønlandsisen og Vest Arktis, som vurderes at være i risiko for at nå tipping point ved mellem 2 og 3 grader celsius [5]. I rapporten anerkender IPCC, at der er risici forbundet med udregninger af tidspunkter og scenarier for, hvornår de nævnte tipping points indtræffer, men at risikoen stiger, og at flere tipping points kan blive nået.

Hvordan kan overskridelse af tipping points forekomme, og hvilke konsekvenser kan det have for klimaet og lokale systemer?

Hvis disse tipping points overskrides, kan det få alvorlige konsekvenser for både klimaet og lokale systemer. Afsmeltning af Grønlands iskappe vil bidrage til havniveaustigninger, mens en svækket Grønlandspumpe kan ændre vejrforholdene markant og give koldere klima i Europa samt mere ekstremt vejr andre steder. Et kollaps af Amazonas’ regnskovssystem kan føre til udbredt tørke i Sydamerika, tab af levesteder for millioner af mennesker og dyr samt frigivelse af store mængder CO₂ til atmosfæren.

Optøning af permafrost kan ligeledes frigive drivhusgasser, der forstærker den globale opvarmning yderligere og påvirker klimaet på verdensplan, som det fremgår af artiklen ”Er kloden på vej ud over kanten? Forstå klimaets tipping points” på information.dk [3].

På DMI’s hjemmeside kan man læse om afsmeltning af iskapperne i Grønland og det vestlige Antarktis, som kan føre til hurtige stigning i havniveauer og temperaturstigning. Det er naturligt, at havisens tykkelse varierer fra år til år, afhængigt af vejret den enkelte sæson. Kolde somre og vintre kan give større udbredelse af is, som så smelter igen den følgende sommer. Problemet er, at den langsigtede opvarmning gør, at isen ikke når at gendannes fuldt ud, før næste smeltesæson starter. Det forstærker afsmeltningen af is og øger risikoen for isfri somre i Arktis, som kan få store konsekvenser for klimaet. Noget af det, der gør processen selvforstærkende, er, at den hvide havis, når den smelter, bliver til mørkt vand, som optager langt mere solenergi end den lyse is, som reflekterer sollyset. Det betyder, at mere varme lagres i havet, øger temperaturen og får endnu mere is og sne til at smelte, som kan man læse i den forklarende artikel ”Forstå fænomenet: Tipping points” på DMI’s hjemmeside [4].

Hvilke af de kendte potentielle tipping points vurderes at være tættest på at blive udløst, og hvordan måles det?

Mens klimaforskerne har identificeret 26 tipping points, er fem af dem i risiko for at blive overskredet med den nuværende globale temperaturstigning på omkring 1,2 grader i forhold til temperaturniveauet før industrialiseringen. 
De fem mest nærtstående tipping points er Grønlands indlandsis, den vestlige antarktiske iskappe, permafrosten, havstrømmen i det nordlige Atlanterhav og koralrevene, vurderer klimaforskere i rapporten ”Global Tipping Points”, som man kan læse i artiklen ”Farlig X-faktor i verdens klima kan ske allerede nu: ’Vi tror, vi er hævet over naturen. Det er vi ikke’” på DR.dk [6]. Artiklen forklarer også, at det kan være svært at lave beregninger, der præcist forudsiger, hvornår de forskellige tipping points vil blive overskredet, modsat beregninger af temperaturstigninger, som klimaforskere har udviklet ret præcise modeller til at udregne. Men usikkerheden omkring de præcise beregninger må ikke få os til at satse på, at det nok skal gå, advarer Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Center i artiklen.

Forskerne vurderer risikoen for at overskride tipping points ved at kombinere observationer, blandt andet foretaget med satellitter og modeller af klimasystemer. De analyserer data som temperaturer, havisens udbredelse og havstrømmenes styrke for at kortlægge tegn på svækkelse i et klimasystem, som man kan læse under overskriften ”FN’s Klimapanel skal vurdere klodens ’tipping points’” på DMI’s hjemmeside [7].

Analyse af tipping points

Hvilke særlige udfordringer giver det, at tipping points virker som kædereaktioner?

Overskridelse af tipping points skaber kædereaktioner, hvor påvirkninger i et system påvirker et andet, som påvirker et tredje som en form for dominoeffekt, og det gør det sværere at forudsige, hvornår og hvordan tipping points i de forskellige systemer indtræffer, og hvad det kan få af konsekvenser.

Det gør det ganske enkelt sværere at lave modeller for, fordi processerne er så komplekse, griber ind i hinanden og forstærker hinanden. Derfor kan overskridelse af tipping points føre til voldsomme pludselige skift, der sker så hurtigt, at mennesker og samfund ikke vil kunne følge med og tilpasse sig de nye klimatiske forhold. Samtidig har klimaforskningen primært kortlagt de enkelte tipping points, men endnu ikke særligt grundigt undersøgt, hvordan overskridelse af de forskellige tipping points kan påvirke hinanden, som man kan læse i artiklen ”Guest post: Exploring the risk of ’cascading’ tipping points in a warming world” på det klimavidenskabelige online tidsskrift carbonbrief.org [8].

Hvilke dilemmaer skaber videnskabelig usikkerhed om tipping points ift. politiske beslutninger?

Usikkerheden om hvornår og hvordan overskridelsen af vigtige tipping points vil finde sted, stiller os i det dilemma, at vi skal beslutte, om vi vil handle tidligt på advarsler, selv om vi ikke er hundrede procent sikre på scenarierne fordi det ellers kan være for sent og få alvorlige og uoprettelige konsekvenser. Usikkerheden kan medføre, at politikere udskyder vigtige beslutninger om handling og opererer med urealistisk optimistiske modeller, som vi så det, da Regeringen i 2020 præsenterede den såkaldte ”hockeystavmodel”. Modellen skulle illustrere, hvorfor Regeringen mente, at det var en gangbar ide at udskyde de store reduktioner af drivhusgasser til kort før 2030, fordi vi til den tid ville have ny teknologi, der ville gøre det muligt at nå klimamålene i Paris-aftalen i sidste øjeblik – en strategi, som klimaeksperter i Klimarådet dumpede, som man kan læse i artiklen ”Klimaeksperter om hockeystavsmodel i dansk politik: ’Håb er ikke en strategi’” på dm.dk [9]. Det er også en udfordring, at politiske beslutningstagere ofte opererer inden for kortere valgperioder og derfor kan skubbe beslutninger videre til næste valgperiode. Ligesom det er en udfordring, at klimaforskerne ofte laver studier, der viser forskellige og til tider modsatrettede konklusioner, som det fx har været tilfældet med de seneste studier af havstrømmen AMOC. I artiklen ”Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede” på Videnskab.dk. Artiklen beskriver, hvordan klimaforskere er kommet frem til vidt forskellige vurderinger af, om AMOC vil kollapse, fordi de lægger forskellige teorier til grund for deres analyse [10]. Dertil kommer, at det endnu er nyt, at økonomiske studier er begyndt at medregne udgifterne forbundet med overskridelse af tipping points. Det betyder, at de økonomiske omkostninger undervurderes mærkbart, lyder vurderingen i rapporten ”Climate Tipping Points – Insights for effective policy action”, som OECD (Organization for European Economic Cooperation) står bag [11].

Det interaktive AMOC‑kort

Interaktivt kort fra amocscenarios.org  som viser, hvordan forskellige klimascenarier påvirker AMOC – fra normal tilstand til et fuldt kollaps. Brugeren kan skifte mellem scenarier og se ændringer i temperatur, havis, og ekstreme vejrhændelser globalt. Kortet bygger på åbne geodata fra OpenStreetMap og visualiserer de globale konsekvenser af en svækket eller kollapset havstrøm.

Hvordan kan oplysning om tipping points påvirke den enkelte?

At sprede viden om tipping points kan være med til at skabe klimaangst og afmagt, fordi konsekvenserne af at overskride tipping points virker både katastrofale, komplekse og uhåndgribelige. Men oplysning om tipping points kan også være med til at engagere mennesker i kampen for klimaet og motivere til klimahandling og aktivisme. Udbredelse af viden om, hvordan overskridelsen af tipping points kan skabe uoprettelige skader på klimaet kan motivere til at søge fællesskaber, der arbejder for en bæredygtig omstilling, og hermed give en følelse af, at der fortsat er håb. På den måde kan oplysning om tipping points i klimasystemerne være med til at gøre, at vi når et såkaldt socialt tipping point, forstået på den måde, at der sker et drastisk skift i befolkningens opfattelse af, at klimahandling er nødvendig. Forskningsartiklen ”Accelerating social tipping points in sustainable behaviors: Insights from a dynamic model of moralized social change” konkluderer, at såkaldte sociale tipping points kan være afgørende for at skabe nødvendig opbakning til den grønne omstilling, og bidrager med modeller, der kan hjælpe aktivister, beslutningstagere og forskere med at udbrede bæredygtige vaner [12].

Hvilke faktorer kan gøre det ekstra svært at forholde sig til tipping points og konsekvenserne heraf?

Det kan være svært at forstå og forholde sig til konsekvenserne af tipping points, fordi ændringer i et klimasystem et sted på kloden har konsekvenser et helt andet sted på kloden. Tipping points kan også opleves som fjerne og abstrakte, fordi forandringerne hen imod vippepunktet ikke er tydeligt, men først bliver konkret og synligt, når punktet er overskredet. Den videnskabelige usikkerhed om, præcis hvornår tipping points overskrides, kan gøre det svært at kommunikere og skabe et klart billede af konsekvenserne. Det at konsekvenserne af at overskride tipping points først rammer udviklingslande, som både geografisk og mentalt for mennesker i ilande kan synes langt væk, kan også gøre det vanskeligt at få folk i de udviklede lande til at forholde sig til alvoren.

Problemstillinger ved tipping points

Hvordan vurderer eksperter, at vi bør håndtere risikoen for uoprettelige ændringer?

Klimaforskere vurderer, at der er brug for hurtig, målrettet og omfattende handling for at undgå, at tipping points overskrides. Dels skal udledningerne af drivhusgasser nedbringes, fordi forskning viser, at risikoen for at overskride tipping points stiger, jo varmere kloden bliver, som man kan læse i OECD-rapporten ”Climate Tipping points – Insights for Effective Policy Action” [11].

Men det er ikke nok at stabilisere temperaturerne, fordi selv kortvarig overskridelse af gennemsnitstemperaturen kan være med til at udløse tipping points. Derfor peger klimaforskerne også på, at vi skal rejse skov og finde teknologiske løsninger for at trække drivhusgasser ud af atmosfæren, og at hurtigere omstilling til grøn energi er nødvendig, som man kan læse i artiklen ”Earth’s climate just crossed a line we can’t ignore” på ScienceDaily [13], hvor forskere vurderer, at tipping points bør indgå direkte i klimatilpasningsplaner, risikovurderinger, beregninger af økonomiske omkostninger og i lovgivningen. Forskning og internationale rapporter anbefaler også, at der indføres bedre overvågning af de klimasystemer, som er særligt udsatte for tipping points – fx iskapper, regnskov og havstrømme, og at der bliver udviklet bedre modeller, der kan bruges til at give konkrete risikovurderinger, som kan hjælpe beslutningstagere med at reagere i tide, fremgår det af OECD-rapporten ”Climate Tipping Points – Insights for Effective Policy Action” [11].

How Close is Climate to a Tipping Point? New York Times Events

Professor i geovidenkab ved Princeton University, Michael Oppenheimer, og professor i fysik ved Potsdam University, Stefan Rahmstorf, forklarer konsekvenserne af de mest diskuterede tipping points og diskuterer, hvor tæt på vi er overskridelse af dem.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvor store temperaturstigninger vurderer eksperter, at vi kan tåle, før tærskler krydses?

I den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC ”The Sixth Assessment Report of the International Panel on Climate Change” vurderer klimaforskere, at risikoen for at overskride tipping points er høj ved temperaturstigninger på 2 grader celsius og meget høj ved en temperaturstigning på 2,5 til 4 grader celsius. Men nyere forskning, udgivet i rapporten ”Global Tipping Points Report 2025”, viser, at vores udledninger af drivhusgasser allerede har bragt Jorden tættere på nogle af de definerede tipping points. I denne rapport vurderer klimaforskere, at vi nu er i en situation, hvor jordens klima maksimalt kan tåle temperaturstigninger på 1,5 grader celsius, før der er risiko for at nå kritiske tipping points med uoprettelige skader til følge, som man kan læse i rapporten. Klimaforskere kalder en stigning på 1,5 graders celsius for den kritiske grænse for, hvornår flere centrale klimasystemer begynder at ændre sig markant. Det gælder fx Grønlands indlandsis, Vestantarktis og tropiske koralrev.

Forskerne opererer også med et begrebet ’den hellige grænse’ ved en temperaturstigning på 1,5-2 graders celsius. Her er der risiko for at udløse en kædereaktion, hvor et tippet system udløser, at andre systemer tipper. En stigning på mere end 2 grader celsius vil ifølge klimaforskere kunne låse Jordens klima fast i en såkaldt ”hothouse Earth”-tilstand med langt mere ekstreme hedebølger, tørke og havstigninger, som samfund vil have meget svært ved at tilpasse sig, som man kan læse i artiklen ”Point of no return: a hellish ’hothouse Earth’ getting closer, scientists say” på theguardian.com [14].

Er videnskabens beregninger af tipping points præcise nok eller for pessimistiske?

Selvom det som nævnt er svært at beregne tidspunkterne for, hvornår vi rammer tipping points, og der er usikkerhedsfaktorer, er der i klimaforskningen generelt blevet enighed omkring, at vi nærmer os alvorlige kritiske tipping points, og at de tidligere vurderinger af, hvornår det vil ske, har været for konservative. Den nyeste klimaforskning vurderer, som nævnt tidligere, at der skal lavere temperaturstigninger til, end hidtil antaget. Mens nogle forskere tidligere har kritiseret brugen af tipping points for at være baseret på for usikre videnskabelige grundlag og føre til fatalisme, er der i klimaforskningen skabt en dybere forståelse af, at det er afgørende at undersøge, hvordan de forskellige tipping points påvirker hinanden, og bruge forskningen i tipping points til at træffe beslutninger i den grønne omstilling, som man kan læse i forskningsartiklen ”Reflecting on the Science of Climate Tipping Points to Inform an Assist Policy Making an Address the Risks they Pose to Society” på det videnskabelige forlag og online tidsskrifts hjemmeside springer.com [15].

Hvordan balancerer vi mellem klimahandling (på måske usikre data) og behovet for global udvikling og økonomisk aktivitet

Balancen mellem grøn omstilling og produktion og økonomisk aktivitet kræver, at man laver en strategi, der er langsigtet, og som prioriterer grøn teknologi og bæredygtige løsninger som en investering. Forskning viser, at investering i ny teknologi kan skabe nye markeder og flere arbejdspladser og samtidig langtidssikre klima, samfund og mennesker mod uoprettelige klimaforandringer, som man kan læse i artiklen ”Britain’s net zero economy is booming, CBI says” på theguardian.com [16]. Det er også den tilgang, der er gennemgående for EU’s økonomiske politik, at bæredygtighed skal integreres, så den økonomiske vækst ikke svækker fremtidens ressourcer, som man kan læse i EU-Kommissionens strategi ”Den Grønne Pagt” Den beskriver, hvordan økonomisk vækst skal kombineres med reduktion af udledningen af drivhusgasser for at gøre EU mere klimaneutral og bæredygtig uden at svække den økonomiske udvikling, som man kan læse under overskriften ”Den grønne pagt” på EU-Kommissionens hjemmeside [17]. Den peger også på, at politikerne skal sikre virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling, tryghed til at investere ved at lave støtteordninger og langsigtede regler, så virksomhederne kender rammerne. Samtidig opererer EU med støtte til udviklingslande, så de har mulighed for at lave klimatiltag og gøre sig mere robuste til at modstå klimaforandringer.

Hvad siger loven?

EU’s klimalov
Blev vedtaget i april 2021 og stadfæster det mål, at EU skal være klimaneutralt i 2025, og forpligter EU’s institutioner og medlemslande til at indføre de nødvendige initiativer for at nå målet. Det skal ske ved at reducere udledning af CO2, investere i grøn teknologi og beskytte af natur og miljø.

Klimaloven
Lov nr. 965 af 26-06-2020
Loven blev vedtaget i 2020 og er siden blevet revideret flere gange. Den slår fast, at Danmark inden 2025 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70-85 % sammenlignet med 1990-niveauet. Aftalen om en ny klimalov fik opbakning fra alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Loven indebærer, at Folketinget hvert år – med afsæt i Klimarådets anbefalinger – skal vedtage bindende delmål. Hvert år skal Klimarådet give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål, og Folketinget skal vurdere, om regeringen lever op til klimaloven eller skal gøre mere for at nå målene. Klimarådet består af en række uafhængige eksperter, der rådgiver regeringen

Debat om tipping points

Hvad siger de, der mener, at tipping points er faretruende tæt på, og at vi er nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skal undgå uoprettelige skader på klimaet?

Eksperter, der mener, at vi skal tage tipping points meget alvorligt, bruger argumentet, at vi står overfor en ny virkelighed og allerede har overskredet nogle af de tipping points, man tidligere mente, at det ville tage flere år at nå. De understreger, at nuværende politiske tiltag er utilstrækkelige. De mener, at usikkerhed om de præcise tidspunkter for tipping points bør lede til proaktivitet ud fra et forsigtighedsprincip, og at vi ikke kan vente til, at vi har udviklet modeller, der kan give mere sikkerhed om tidshorisonterne. For da kan det være for sent at handle, som man kan læse i artiklen ”Scientists warn of rising risk of Earth becoming irreversible ’hothouse’” på independent.co.uk [18]. Klimaforskerne, der har bidraget til ”Global Tipping Points report 2025”, mener, at tipping points er så alarmerende tæt på, at vi er nødt til at tage tipping point-scenarier langt mere alvorligt og tænke dem grundlæggende ind i den grønne omstilling, som man kan læse i artiklen ”New reality as world reaches first climate tipping point” på University of Leeds’ hjemmeside [19].

Hvad siger de, der mener, at der er usikkerhed i modellerne bag tipping points, og advarer imod katastrofefortællinger?

De, der advarer mod at overdrive risikoen for tipping points, peger på usikkerheder i modellerne, og risiko for bias, forstået på den måde, at de studier, der viser drastiske ændringer, får mere opmærksomhed i medier og offentlighed end de mindre dramatiske. Skeptikerne advarer imod dommedagsfortællinger og alarmisme, der kan føre til handlingslammelse frem for klimahandling [20]. Der er også stemmer i debatten, der mener, at selv hvis vippepunkter nås, vil der stadig være mulighed for, at det globale klima tilpasser sig. Mens nogle advarer mod, at politiske beslutninger træffes på baggrund af worst case-scenarier.

Perspektiv på tipping points

Hvordan kan overskridelse af tipping points få konsekvenser fødevareproduktion og økonomi?

Uoprettelige forandringer i klimasystemet kan få omfattende økonomiske konsekvenser, fordi klimaet sætter rammerne for vores liv og levevilkår. Ændrede forhold i havene kan skade fiskebestanden, mens tørke og temperaturstigninger fx kan gøre det sværere eller helt umuligt at dyrke jorden og hermed give et langt dårligere høstudbytte, som vil få fødevarepriserne til at stige. Oversvømmelser, storme og skovbrande skaber ødelæggelser af store områder, som det er dyrt at genoprette. Klimaforandringer skaber i det hele taget økonomiske risici, udfordrer prisstabilitet og er forbundet med finansielle risici, fordi usikkerhed kan medføre tab for virksomheder, forsikringsselskaber og banker, kan man læse i Nationalbankens analyse ”De væsentligste finansielle risici fra klimaforandringer og grøn omstilling” [21].

Hvordan afspejler internationale klimaaftaler som Paris-aftalen videnskabelig viden om tipping points?

Selvom Paris-aftalen ikke ordret nævner tipping points, er aftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5-2 grader celsius specifikt designet til at forhindre, at tipping points nås. Men da nyere klimaforskning som nævnt vurderer, at alvorlige tipping points vil overskrides allerede ved en temperaturstigning på 1,5 graders celsius, er Paris-aftalens mål ikke tilstrækkeligt ambitiøse til at undgå tipping points, vurderer klimaforskere. I ”Klimarådets Statusrapport 2025” kan man læse, at rådets medlemmer vurderer, at overskridelse af tipping points vil kunne indtræffe tidligere og ved lavere temperaturstigninger end hidtil antaget, fordi temperaturprognoserne har vist sig at være usikre, og fordi tipping point-scenarier ikke er indbygget i modellerne. Det gør det vanskeligere at indfri klimamålene, som Paris-aftalen sætter: ”Hvis Parisaftalens mål om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader skal nås, kræver det handling i et omfang, som er uden fortilfælde,” kan man læse i rapporten [22].

Citerede kilder

  1. Tipping point

    Leksikonopsalg
    Kathrine Richardson
    lex.dk, 03-10-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta