Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Biler i massevis ligger i gade efter at være skyllet rundt af voldsomme regnmængder. Billedet fra Sedavi i Valencia-provinsen i det østlige Spanien, hvor mindst 70 mennekser mistede livet i forbindelse med kraftige regnskyl i oktober 2024.

Voldsomme billeder kan være med til at skabe bekymring og klimaangst blandt unge. Billedet er fra Sedavi i Valencia-provinsen i det østlige Spanien, hvor mindst 70 mennesker mistede livet i forbindelse med de kraftige regnskyl i oktober 2024.

Foto: Biel Alino/EPA/Ritzau Scanpix

Voldsomme billeder kan være med til at skabe bekymring og klimaangst blandt unge. Billedet er fra Sedavi i Valencia-provinsen i det østlige Spanien, hvor mindst 70 mennesker mistede livet i forbindelse med de kraftige regnskyl i oktober 2024. Foto: Biel Alino/EPA/Ritzau Scanpix

Klimaangst

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, jan. 2026

Læsetid: 16 min

Indhold

Indledning

Klimaforandringer, biodiversitetskrise og globale konflikter har skabt en ny form for psykologisk uro blandt især unge; klimaangst er en eksistentiel angst, som ligner den angst, som tidligere generationer forbandt med frygten for atomkrig eller økonomisk kollaps. Klimaangst er endnu ikke en egentlig officiel diagnose, men forskere verden over undersøger og beskriver fænomenet, mens både Verdenssundhedsorganisationen WHO og den amerikanske psykologforening APA anerkender klimaangst som en alvorlig udfordring. Klimaangst er ikke blot en individuel følelse, men et samfundsfænomen, der rejser spørgsmål om mental sundhed, politisk ansvar og håb i en tid præget af usikkerhed. Det rejser centrale dilemmaer om balancen mellem oplysning og alarmisme, om hvordan angst kan omsættes til konstruktiv handling, og om hvem der bærer ansvaret for at håndtere de psykologiske konsekvenser af klimakrisen – både individuelt og kollektivt. Samtidig peger klimaangst på behovet for nye pædagogiske, terapeutiske og politiske tilgange, der kan skabe psykologisk tryghed og give plads til både sorg, vrede og handlekraft i mødet med en usikker fremtid.

Relaterede emner

How to turn climate anxiety into action

Klimapsykolog Renée Lertzman fortæller om, hvordan bekymringer om klimaforandringer kan skabe psykologisk usikkerhed og angst, og om hvordan man kan vende klimaangst til handling. Ted Talk. 31.05.2020.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition af kilmaangst

Hvad betyder klimaangst?

Betegnelsen klimaangst dækker over de bekymringer, følelser af frygt, afmagt eller sorg, som kan opstå som følge af viden om klimaforandringer og deres konsekvenser for mennesker, natur og fremtidige generationer. Begrebet bruges til at beskrive en følelsesmæssig reaktion på oplevelsen af, at klimaforandringerne er alvorlige, globale, uoverskuelige og vanskelige for den enkelte at kontrollere. Klimaangst er ikke en klinisk diagnose, men et bredt anvendt udtryk, som psykologer, forskere, samfundsdebattører og myndigheder er begyndt at bruge til at beskrive de alvorlige følelser, som stadigt flere oplever som følge af klimaforandringer, særligt unge. Begrebet klimaangst, som det bruges i samfundsdebatten, dækker over alt fra let uro til mere vedvarende stress og bekymring, som kan forårsage både handlingslammelse eller oplevelsen af personligt ansvar og trang til at handle. Klimaangst er et forholdsvist nyt begreb og er endnu ikke en officiel diagnose i det internationale diagnosesystem, men anerkendes af et stigende antal psykologer. Psykologer bruger begrebet klimaangst, når angsten bliver så omfattende, at den overtager og fokus i hverdagen og bliver styrende for tanker, opmærksomhed og adfærd, så det går ud over livskvaliteten og tvinger den klimaangste til at bruge mange timer dagligt på angsten, som man kan læse under overskriften ”Hvad er klimaangst?” på psykologeridanmark.dk [1].

Hvad er symptomerne på klimaangst?

Symptomer på klimaangst kan blandt andet være vedvarende bekymring, tankemylder, koncentrationsbesvær, tristhed, panik eller stærk uro. Nogle oplever også håbløshed, vrede eller skyldfølelse over deres eget forbrug eller over samfundets manglende handling. Et andet symptom er undgåelse – for eksempel at man helt stopper med at planlægge fremtiden. Det beskrives blandt andet på psykologhjemmesiden mentaltoverskud.dk[2]. Klimaangst kan også give fysiske symptomer som uro i kroppen, søvnproblemer, hjertebanken eller spændinger i kroppen. Klimaangst adskiller sig fra almindelig bekymring ved at være mere vedvarende og eksistentiel i sin karakter. Hvor almindelig bekymring ofte knytter sig til konkrete og afgrænsede problemer i hverdagen, handler klimaangst om langsigtede globale og ofte uoverskuelige trusler, som den enkelte kan føle overvældende og uafvendelige. Det er netop følelsen af manglende mulighed for at handle og løse problemerne, der skaber angst.

Fakta om klimaangst

Hvordan kan klimaangst konkret føles og opleves?

Klimaangst opleves som en vedvarende følelse af sorg, vrede, frygt og magtesløshed over klimaforandringer og konsekvenser som uddøende dyre- og plantearter, skovbrande, storme, hedebølger, ødelagte områder, der sender mennesker på flugt osv. Angsten og følelserne kan blive så store, at de får vidtrækkende konsekvenser i form af alt fra søvnbesvær og uro til handlingslammelse eller valg om ikke at ville sætte børn i verden af frygt for deres fremtid og for ikke at ”belaste” kloden med flere mennesker, som man kan læse i artiklen ”Den usynlige kriger: Psykologien bag klimaangst og hvordan man kan tackle det aktivt” på videnomklima.dk [3]. Klimaangst kan altså sagtens ramme mennesker, som ikke nødvendigvis selv er ramt af klimaforandringer, idet den knytter sig til en forståelse af og bekymring for det større menneskelig fællesskab og den kollektive skæbne, som klimaforandringer kan medføre for Jordens befolkning.

Hvor udbredt er klimaangst?

Ingen officielle tal
Der findes ikke entydige opgørelser over, hvor mange der er ramt af klimaangst, blandt andet fordi begrebet ikke er klinisk defineret som en internationalt dækkende diagnose. Men forskellige studier giver et indblik i omfanget.

Global undersøgelse (The Lancet / 10 lande)
En omfattende undersøgelse blandt 10.000 unge (16–25 år) i Australien, Brasilien, Finland, Frankrig, Indien, Nigeria, Filippinerne, Portugal, England og USA viser, at klimaangst er udbredt:

  • 59 % er meget eller ekstremt bekymrede.
  • 84 % er moderat bekymrede.
  • Over 50 % oplever følelser som tristhed, angst, vrede, magtesløshed, hjælpeløshed og skyld forbundet med klimaet.
  • 45 % siger, at deres klimabekymringer påvirker deres daglige liv negativt.
  • 75 % frygter for deres fremtid.
  • 39 % tøver med at få børn på grund af klimaforandringerne.
    (Kilde: Climate anxiety in children and young people and their beliefs about government responses to climate change: a global study, sciencedirect.com ) [4]

Danske unge (Kraka & Deloitte)
Tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte har undersøgt klimabekymringer blandt 1.500 unge (12–30 år) i Danmark:

  • 27 % bekymrer sig ”ofte eller hele tiden” om klimaforandringer i hverdagen.
  • 18 % overvejer ikke at sætte børn i verden på grund af klimaforandringer.
  • Blandt unge kvinder gælder det 26 %.
    (Kilde: Analysen ”Hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn grundet klimaforandringer”) [5]

Hvem er særligt udsat for at blive ramt af klimaangst?

Børn og unge er særligt udsatte for at blive ramt af klimaangst, blandt andet fordi de ofte oplever et stort ansvar for fremtiden og er vidne til nyheder og analyser af, hvordan klimaforandringerne vurderes at få alvorlige konsekvenser i deres levetid. Mange børn og unge føler også afmagt over, hvad de oplever som de voksnes manglende eller utilstrækkelige handling i forhold til klimaforandringer og uretfærdighed over, at ældre generationer ikke har gjort nok for at mindske forbrug og forurening og forsøge at bremse klimaforandringerne. Forskning indikerer, at kvinder er i højere risiko for at opleve klimaangst. Også aktive miljøforkæmpere og mennesker med stor tilknytning til naturen er i særlig risiko for at udvikle klimaangst, som man kan læse i artiklen ”Klimaforandringer og mental sundhed” på ugeskriftet.dk [6].

Hvordan er medierne med til at skabe klimaangst?

Mediernes negative krisehistorier om klimaet er med til at skabe bekymring og klimaangst, særligt blandt unge, vurderer Simon Elsborg Nygaard, bæredygtighedspsykolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Samtidig kan de negative historier i medierne være med til at skabe en følelse af, at det at gøre en indsats for klimaet ikke nytter noget, vurderer han i artiklen ”Fra bekymring til angst: Hvordan mediernes klimadækning påvirker unge” på resonans.dk [7]. Problemet er, at medierne ikke i tilstrækkelig grad formår at formidle de dybere sammenhænge, og at de ”lader klimadækningen styre af borgernes aktuelle bekymring” og i for ringe grad engagere borgerne med ”konstruktiv journalistik, der inspirerer og indgyder håb for fremtiden”, lyder vurderingen fra journalist, klimakommunikatør og aktivist Morten Steiniche, der har lavet 20 anbefalinger til nyhedsmedierne om, hvordan de bør dække klimakrisen. Anbefalingerne ligger på climateemergencydecleration.org [8].

Klimaangsts betydning

Hvorfor rammer klimaangst især unge?

Psykologer peger på flere forskellige faktorer, der gør unge særligt modtagelige for klimaangst. Dels bliver børn og unge eksponeret for megen oplysning om klimaforandringer i skolen, i nyhedsmedier og sociale medier, som børn og unge har et højt forbrug af. Samtidig er børn og unges hjerner mere påvirkelige for budskaberne om de negative konsekvenser af klimaforandringer. Dertil kommer, at unge har udsigt til at skulle leve et liv påvirket af klimaforandringerne en stor del af deres liv, hvor ældre generationer er bedre i stand til at holde bekymringerne på afstand, måske også fordi de gennem livet har udviklet en beskyttende psykisk forsvar mod bekymringer baseret på de kriser, man har gennemlevet, vurderer psykologerne Trine Lind og Camilla Karmark i blogindlægget ”Gode ting vi kan gøre for klima og klimaangst” på kognitivpsykologpraksis.dk [9].

Hvordan kan oplysning være med til at forstærke eller dæmpe angsten?

Oplysning om klimaforandringer kan både forstærke og dæmpe angst afhængigt af, hvordan det formidles. Når drama, konflikt og katastrofer styrer formidlingen, som det ofte er tilfældet i nyhedsmedierne, kan det styrke følelsen af magtesløshed og forstærke angsten. Omvendt kan nuanceret formidlet oplysning om klimaforandringer, der sætter viden ind i en større kontekst og anviser handlemuligheder, være med til at dæmpe angsten og plante håb. Oplysning, der er konkret og nuanceret, kan være med til at skabe forståelse, indsigt og mulighed for at handle på den viden, der formidles. Viden om årsager, konsekvenser, mulige løsninger kan med andre ord give den enkelte redskaber til at handle og skabe mening. Og netop oplevelsen af mening og det at kunne handle hjælper til at bekæmpe angst, som man kan læse på psykologividen.dk .

Hvordan kan klimaangst rejse spørgsmål om politisk ansvar?

Klimaangst er et samfundsfænomen snarere end et individuelt anliggende, fordi bekymringerne for klimaet og Jordens tilstand udspringer af det kollektive vilkår, at klimaet er i krise. Det er et fælles samfundsansvar og et politisk ansvar at finde løsninger. En kortlægning af klimaangst blandt børn og unge mellem 8-16 år foretaget af BBC i marts 2020 viser, at 40 % af de unge ikke har tiltro til, at de voksne vil kunne takle de udfordringer, der følger med klimaforandringerne, som man kan læse i forskningsartiklen ”Ecological grief and anxiety: the start of a healthy response to climate change?” i The Lancet [10]. Der er en klar sammenhæng mellem klimaangst og manglende tiltro til et samfunds politiske handlekraft, vurderer lektor på Center for Ungdomsforskning Maria Bruselius-Jensen, ”Jo mindre tro på den politiske handlekraft, desto større bliver klimaangsten,” siger hun i artiklen ”Nye tal: Hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn grundet klimaforandringer” på information.dk [5].

Hvordan arbejder pædagogiske institutioner med at ruste børn og unge til at håndtere klimaangst?

Når især børn og unge rammes af klimaangst, skyldes det blandt andet, at de føler sig afmægtige. På den ene side får de viden om de store og alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne. På den anden side får de at vide, at netop deres generationers handlinger er afgørende for at bremse udviklingen. Den kobling kan skabe et stort pres.
Opmærksomheden på dette problem har inspireret forskere til at udvikle bæredygtighedspædagogik. Formålet er at hjælpe børn og unge med at bruge deres usikkerhed og bekymring som drivkraft til at handle, engagere sig og gøre en forskel – uden at placere ansvaret på deres skuldre eller give dem urealistiske forhåbninger om, at deres handlinger alene kan løse klimakrisen.
I artiklen ”Forskere: En ny klimapædagogik skal plante håb og mod” på bupl.dk kan man læse om, hvordan den nye grønne bæredygtighedspolitik, som forskere på Aalborg Universitet står bag, også handler om at hjælpe børn til at sætte ord på deres følelser og bekymringer. Blandt andet via dilemmaer, der hjælper børn til at stille kritiske spørgsmål og således skabe en form for aktivistisk engagement i pædagogikken, kan man læse i artiklen, hvor forsker Jonas Andreasen Lysgaard forklarer:
”Hvis vi beder børn om at læse de bæredygtighedsproblemer, som FN’s klimaråd skitserer, fører det til klimaangst. Hvis vi derimod forsøger at skitsere udfordringerne mere håndgribeligt på forskellige niveauer, er det lettere for børn at forholde sig til” [11].

Problemstillinger ved klimaangst

Hvordan påvirker klimaangst unges tillid til politiske beslutningstagere og demokratiets handlekraft?

De unges bekymringer for klimaet og deres oplevelse af, at politikere og andre ansvarlige ikke gør nok i kampen for klimaet og deres fremtid er med til at underminere tilliden til det eksisterende politiske og demokratiske system. Samtidig viser en undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd, at klima og grøn energi for 46 % af de adspurgte unge mellem 16 og 25 år er det vigtigste landspolitiske emne, som det fremgår af artiklen ”Ny analyse: Klima og grøn energi er det vigtigste politiske emne for unge” på Videncenter for Folkeoplysnings hjemmeside [12]. I artiklen ”Klimaforandringerne kalder på en stærkere stemme til de unge” [13] på nyheder.ku.dk kan man læse om, hvilken indflydelse børn og unges engagement i klimasagen har, og hvordan det, selv om de ikke har stemmeret, lykkes børn og unge at præge den politiske debat, som det f.eks. var tilfældet op til folketingsvalget i 2019, som i artiklen bliver kaldt ”Danmarks første klimavalg”. I artiklen vurderer ph.d.-studerende på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Annemette Fallentin Nyborg, at der er særlige argumenter for at lytte til de unge i klimaspørgsmål, fordi konsekvenserne af klimaforandringerne vil få indflydelse på deres liv, og hun henviser til, at man i andre lande overvejer  at nedsætte valgalderen blandt andet med henvisning til klimaforandringer. 
De unges mistillid til politiske beslutningstagere har også ført til internationale retssager, rejst af børn og unge. I Portugal, Argentina, Norge og Tyrkiet har børn og unge rejst sager ved domstolene for at råbe politikere og ansvarlige op, blandt andet med søgsmål om, at landenes klimaindsatser ikke er ambitiøse nok til at kunne nå de klimamål, landene er blevet enige om med Parisaftalen. Det kan man læse i rapporten ”Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark” udgivet af Unicef. I rapporten anbefaler Unicef, at ”klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise”, og at børn og unge i langt højere grad inddrages i det politiske arbejde på klimaområdet både nationalt og kommunalt [14].

Hvilke udfordringer skaber klimaangst for den demokratiske debat og samtale?

Unges klimabekymringer og klimaangst kan, hvis den ikke bliver mødt, forstået og taget alvorligt, skabe kløfter mellem generationer og polariserede samtaler. Det ser man blandt andet ske, når ældre generationer kalder de unge sarte og mener, at deres klimaangst er et tegn på manglende robusthed eller behov for at være vrede, eller når unge skælder de ældre generationer ud og anklager dem for at svigte, som man kan læse i artiklen ”Generationernes kamp? Unge er frustrerede over den verden, de har arvet” på kristeligt-dagblad.dk. ”Ingen mennesker – uanset alder –synes, at det er sjovt at blive anklaget for at være et dumt svin. Især ikke, hvis man oprigtigt synes, at man har arbejdet hårdt for at være en god borger og opretholde et velfungerende samfund,” som kultursociolog Emilia van Hauen siger i artiklen [15]. Dernæst kan klimaangst føre til apati hos dem, der mister troen på, at de med deres handlinger eller stemme kan gøre en forskel. og derfor trækker sig fra den offentlige debat. Omvendt kan klimaangst også skabe et dybtfølt engagement og en kraft til virkelig at rykke. Men det kræver lydhørhed og inddragelse.

Hvordan former klimaangst unges selvforståelse og følelse af fremtidige muligheder?

Studier har vist, at unges alvorlige bekymringer for klimaforandringerne påvirker deres tro på fremtiden. F.eks. viste den internationale spørgeskemaundersøgelse blandt 10.000 unge fra ti forskellige lande i alderen 16 til 25 år, udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, at 75 % af de unge frygtede for fremtiden. I forskningsprojektet ”Adressen Climate Anxiety Using Flash Fiction in the Classroom” har forskere fra Institut for Kultur- og Sprogvidenskab på Syddansk Universitet undersøgt unges forestillinger om fremtiden i lyset af klimakrisen ved at bede 150 gymnasieelever om at skrive noveller om, hvordan de forestiller sig, at klimaforandringerne vil påvirke hverdagen fremover. Helt konkret skulle eleverne tænke på en person og skrive en novelle om, hvordan vedkommendes liv så ud i 2063, 40 år frem i tiden. De unges noveller handlede om flodbølger, hedebølger, tørke, livsfarlig forurenet luft og viste, at de unge forestillede sig fremtiden som et farligt sted, kan man læse i artiklen ”Klimaforandringer får unge til at forestille sig en dystopisk fremtid” på Videnskab.dk [16]. I undersøgelsen lavet af Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, som tidligere er nævnt i artiklen, svarer 18 % af de unge mellem 12 og 30 år, at deres klimabekymringer har fået dem til at overveje ikke at sætte børn i verden. Blandt pigerne og kvinderne er det 26 %, der overvejer at lade være med at få børn, kan man læse i artiklen ”Nye tal: Hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn grundet klimaforandringer” [5].

Hvordan kan man skabe balance mellem oplysning og alarmisme i kampen for at redde klimaet?

Klimaangst og alvorlige bekymringer for klimaet holdes som nævnt i denne artikel i live af nyheder om klimakatastrofer, en overvægt af negative historier og manglende konstruktive historier og konkrete perspektiver på, hvad den enkelte og samfundet kan stille op. En balanceret oplysning, som leverer viden om udfordringerne uden at overdramatisere og samtidig leverer konkrete anvisninger af løsninger, kan til gengælde fremkalde håb og anspore til handling. ”Det er en balancegang, for vi er nødt til at rumme en vis realisme og tage de svære fakta ind. Vi skal ikke fornægte de farer, der lurer på menneskeheden. Men heller ikke puste dem op og gøre dem større. Vi skal forsøge at være realistiske – altså et sted mellem at være pessimistiske og positive, og så handle på det”, som Simon Elsborg Nygaard, bæredygtighedspsykolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, siger i artiklen ”Klimaangst: Her er forskernes råd til at få håbet tilbage” på Videnskab.dk [17]. Nogle forskere mener, at den nuværende klimakrise kalder på en radikalt anderledes måde at anskue problemerne på. Vi må flytte fokus fra det helt konkrete og i stedet bruges vores tænkning og forestillingsevne til at opstille fremtidsdrømme og utopisk tænkning, argumenterer blandt andre Mathias Thaler, professor i politisk teori ved Edinburgh University og forfatter til bogen ”No Other Planet”. I artiklen ”Klimakrisen kræver akut handling – men også fremtidsdrømme og utopier” på information.dk kan man læse, hvordan han mener, at utopier og fantasi er nødvendige tænke-redskaber i arbejdet med at finde løsninger på klimakrisen, fordi de problemer, vi står overfor, er så alvorlige, at det ikke rækker at tænke og handle, som vi plejer. Utopierne er virksomme, fordi de kan hjælpe os til at se virkeligheden fra nye vinkler og tydeliggøre, ”at ting, vi tager for givet, faktisk ikke er uundgåelige og normale”, som han siger i artiklen. Helt konkret kan utopierne f.eks. vise, at der kunne være andre måder at måle værdi på end alene i form af økonomisk vækst, som det beskrives i artiklen [18].

Debat om begrebet klimaangst

Hvad er argumenterne imod at bruge begrebet klimaangst?

En af dem, der er kritiske overfor begrebet klimaangst, er den norske klimapsykolog Erik Nakkerud. Ifølge Nakkerud er problemet med begrebet klimaangst, at det individualiserer problemet og således gør det til det enkelte menneskets problem og ikke samfundets, hvilket ifølge d klimapsykologen ville være mere retvisende. ”Man burde ikke bruge begrebet klimaangst, for det giver ikke mening”, siger han i podcasten ”Klimaangst er et rigtigt dårligt ord, for problemet er ikke inde i det enkelte menneske”, som også ligger som artikel på Information.dk [19]. I stedet for at tale om klimaangst burde man tale om klimafrygt, for frygt er rettet mod omverdenen, og således vil man med begrebet pege på, at de alvorlige bekymringer og den frygt, som mennesker har for konsekvenserne af klimaforandringer, skal kalde på handling. ”Begrebet klimaangst kan føre til en fortrængning af selve klimaproblemet, hvis det bruges forkert”, advarer Nakkerud i artiklen [19]. Andre norske forskere har undersøgt de associationer, som ordet klimaangst vækker, og konkluderet, at begrebet er så diffust og vækker så mange forskellige associationer, at det kan skabe splittelse mellem grupper, der er uenige om håndtering af klimakrisen, og misforståelser frem for konstruktiv handling, som man kan læse i artiklen ”Skal vi holde op med at bruge ordet klimaangst?” på forskning.no [20]. Også Sarah Hellebeck og Ida Nielsen, undervisere på Krogerup Højskole, er kritiske overfor, at man taler om, at unge har klimaangst. De underkender ikke de unges bekymringer, men mener, at begrebet klimaangst sygeliggør unge, som oplever en naturlig forpligtelse til at passe på klimaet og Jorden. Også de mener, at begrebet klimaangst individualiserer og sygeliggør de unge på en uheldig måde med et mærkat, der kommer til at sløre det egentlige problem – den samfundskrise og den fælles udfordring det er, at redde klimaet, fremgår det i debatartiklen ”Unge har ikke klimaangst. De tager ansvar” på kristeligt-dagblad.dk [21].

Hvad er argumenterne for at bruge begrebet klimaangst?

Dem, der argumenterer for og bruger begrebet klimaangst, mener, at det beskriver en reel psykisk reaktion, som er alvorlig, og som derfor kræver alvorligt sprogbrug, der synliggør alvoren og motiverer til handling. I modsætning til blødere udtryk som ”alvorlige bekymringer for klimaet” beskriver ordet klimaangst en mere vedvarende og eksistentiel oplevelse af frygt, magtesløshed og sorg, som kan påvirke menneskers trivsel, identitet og livsvalg. Begrebet kan således tydeliggøre, at tilstanden er en alvorlig psykologisk belastning, som kræver anerkendelse og støtte og i nogle tilfælde behandling. Selv om klimaangst ikke er en officiel diagnose, er der lande, der behandler klimaangst. World Economic Forum anerkender klimaangst som en alvorlig lidelse, der bliver et stadigt større problem verden over, og som der skal findes løsninger på inden for sundhedssystemerne, men også i nye samarbejder mellem sundhedsvæsen, organisationer og såkaldt peer-support, som man kan læse i artiklen ”Climate anxiety is on the rise – her’s what we do about it” på World Economic Forums hjemmeside weforum.org [22].

Perspektiv på klimaangst

Hvilke internationale erfaringer kan inspirere danske politikere, skoler og institutioner?

Y-RESCUE er et initiativ, der samler 300 unge mellem 18 og 30 år i et fællesskab, hvor de får redskaber og viden til at omsætte klimaangst til handling. De unge samarbejder med partnere i hele Europa om at udvikle konkrete løsninger i forskellige byer som forsøgsprojekter, der skal kunne bruges og tilpasses lokalsamfund flere forskellige steder. Projektet er støttet af EU i samarbejde med Det Europæiske Ungdomsparlament, Station Fonden og Youth and Environment Europe og samler unge fra hele Europa, som man kan læse på hjemmesiden 100pct.org under overskriften ”Unge leder klimaresiliens” [23]. Unicefs rapport ”Klima og børns rettigheder” peger også på erfaringer fra konkrete sager og tendenser, der kan inspirere til, hvordan børn og unge i højere grad kan inddrages i det klimapolitiske arbejde. Helt konkret ved at være med til at læse og kommentere lovforslag og bidrage med deres erfaringer og perspektiver [14].

Hvordan kan kunst og kultur bidrage til at bearbejde klimaangst og skabe håb?

Kunst og kultur kan hjælpe til at bearbejde klimaangst og skabe håb, fordi kunsten kan portrættere klimaforandringernes konsekvenser og udtryk og hermed gøre dem mere håndgribelige. Samtidig kan kunst være med til at skabe et rum for følelsesmæssig bearbejdning. Kunst kan også være med til at afsøge muligheder for handling ved f.eks. at skabe visionære fremtidsscenarier, der kan få os til at få øje på nye muligheder og håb og skabe fællesskaber, hvor mennesker kan få oplevelsen af at være fælles om at finde løsninger. Ifølge netværket for Europæiske Museumsorganisationer (NEMO) spiller museerne en ”kritisk rolle til at fremme forestillinger om mulige fremtider og miljømæssig bæredygtighed”, som man kan læse i debatartiklen ”Kunsten af kunne forestille sig en bæredygtig fremtid er vigtig” på Klimamonitor.dk [24]. Kunst kan også være med til at gøre tekniske indsatser i den grønne omstilling mere sanselige og æstetiske og hermed tiltalende og motiverende, være med til at hjælpe os til at ændre adfærd og hjælpe os til at tage mere kritisk stilling til vores vaner i et klimaperspektiv, som man kan læse i rapporten ”Fordringer for forandring – Kunsten i klimaarbejdet”, udarbejdet af Billedkunstnernes Forbund, der kortlægger og analyserer, hvordan billedkunstnere kan være vigtige medspillere i den grønne omstilling [25].

Citerede kilder

  28. Klimaangst

    Hjemmeside
    Nikolaj Hyll
    psykologividen.dk, 08-08-2023