Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Cecillie, som har ADHD, spiller fodbold i have.

Cecilie har ADHD og har det svært med at være inkluderet i folkeskolen. Hun er nu på specialskole og har det bedre.

Foto: Claus Bech / Scanpix

Cecilie har ADHD og har det svært med at være inkluderet i folkeskolen. Hun er nu på specialskole og har det bedre. Foto: Claus Bech / Scanpix

ADHD

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2025

Læsetid: 26 min

Indhold

Indledning

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der uden den rette indsigt og hjælp kan skabe forskellige udfordringer. I mange år troede man fejlagtigt, at det kun var drengebørn, der kunne have ADHD, fordi diagnosen var blevet til med afsæt i forskning i drenges ADHD. Siden er det kommet frem, at også piger og kvinder kan have ADHD, og at ADHD kan komme meget forskelligt til udtryk. Det har gjort, at mange voksne, både kvinder og mænd, i en sen alder er blevet udredt og har fået stillet diagnosen, og at antallet af personer, der får diagnosen ADHD, har været markant stigende de seneste år. Behandlingen af ADHD kan omfatte både medicin, psykologisk behandling og adfærdsmæssige strategier, som kan hjælpe med at håndtere symptomerne og forbedre livskvaliteten. Flere nyere studier har vist, at kvinders hormoner og menstruationscyklus kan påvirke symptomerne på ADHD, hvilket understreger, at der er behov for en kønsspecifik tilgang i behandlingen. Mens beskrivelserne af ADHD gennem tiden hovedsageligt har haft fokus på hyperaktivitet og udfordringer med at styre opmærksomheden, er der de senere år ved at opstå en mere nuanceret beskrivelse af, hvordan en hjerne med ADHD fungerer, med mere fokus på også de positive effekter af at have en såkaldt neurodivergent hjerne – altså en hjerne, der er anderledes end den neurotypiske. Mennesker med ADHD kan f.eks. være ekstremt gode til at fastholde opmærksomheden i et såkaldt hyperfokus, hvis de beskæftiger sig med noget, de interesserer sig for, og arbejder under vilkår, som understøtter deres behov. Denne nye bevidsthed har været med til at starte en debat om, hvordan arbejdsmarkedet kan blive bedre til at rumme såkaldt neurodivergente medarbejdere.

Relaterede emner

Sådan føles det at leve med ADHD

Videoen forklarer, hvordan det kan føles og opleves at have ADHD, hvilke områder i hjernen ADHD påvirker, hvilke konsekvenser det har, og hvordan det kan påvirke trivsel.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition af ADHD

Hvad er ADHD?

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der skaber forstyrrelser i opmærksomhed og aktivitet. ADHD er en forkortelse, der står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Blandt kernesymptomerne er forstyrret opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet eller dagdrømmende adfærd. Forstyrret opmærksomhed er ikke nødvendigvis lig med manglende evne til at holde opmærksomhed – et kendetegn ved ADHD-hjernen er faktisk netop, at den også evner det modsatte: at fastholde opmærksomheden ekstremt fokuseret i det, man kalder hyperfokus. Et andet kendetegn ved ADHD er, at det ofte er svært at regulere og dosere sin energi. Mange med ADHD kan køre i et, for omverdenen helt vildt gear meget længe, for så pludselig at ”ramme muren”, som de først mærker, når kroppen siger stop. Både børn, unge og voksne kan have ADHD. Hos cirka halvdelen af dem, der bliver diagnosticeret som børn, følger ADHD’en dem ind i voksenlivet. Men mange får først konstateret ADHD som voksne, kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”ADHD” [1]. En variant af diagnosen er ADD, som også kaldes for ”den stille ADHD”. Denne diagnose stilles til personer, hos hvem H’et – den hyperaktive del - er mindre synlig. Forskerne har endnu ikke kunne kortlægge årsagerne til ADHD fuldt ud, men mener, at det er en kombination af genetiske og miljømæssige forhold, der forårsager ADHD. At ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse vil sige, at hjernen har udviklet sig anderledes end en neurotypisk hjerne, og at der er sket en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet, fremgår det på Psykiatrifondens hjemmeside. Forandringerne i ADHD-hjernen er endnu ikke kortlagt detaljeret, men forskningen peger på, at ADHD-symptomer er en konsekvens af ADHD-hjernens nedsatte evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin, hvorfor ADHD-hjernen fungerer som en ”træt hjerne”, kan man læse på ADHD-foreningens hjemmeside under overskriften ”Hvad er ADHD?” [2].

Fakta om ADHD

Hvornår blev diagnosen beskrevet, og hvad lå dengang til grund for den?

ADHD-diagnosens historie går helt tilbage til 1902, hvor den engelske børnelæge George Frederick Still begyndte at beskrive børn, der havde indlærings- og adfærdsvanskeligheder. Stills beskrivelser blev til ført videre til Alfred Tredgold, der i 1914 beskriver syndromet Minimal Brain Damage/Dysfunction (MBD). Amerikanske læger arbejdede videre med beskrivelserne af MBD, som i 1960’erne fik status som en officiel diagnose. Der var dog meget kritik af, at diagnosen dækkede en alt for bred og uensartet gruppe af børn, og i 1980 ændrede man derfor navnet til ADD og i 1987 til ADHD, som blev underinddelt i tre kategorier på baggrund af, hvilke af symptomerne der var mest udtalt:

  1. ADHD med forstyrrelser i opmærksomheden,
  2. ADHD med hyperaktivitet og impulsivitet, og
  3. ADHD med kombination af forstyrret opmærksomhed og hyperaktivitet og impulsivitet.

I en kortere periode fra midten af 1970’erne forsøgte nordiske eksperter sig med en anden version af diagnosen under begrebet DAMP, som står for Deficits in Attention, Motor Control and Perception. Professorer Christopher Gillberg stod i spidsen for den bevægelse, og i 1990 udarbejdede han sammen med en gruppe eksperter fra de nordiske lande en beskrivelse, som kom til at danne grundlag for, at man i hele Norden i et par årtier brugte DAMP som diagnose. Omkring årtusindskiftet gik flere og flere lande over til at bruge den internationale diagnosebetegnelse ADHD, kan man læse på ADHD-foreningens hjemmeside under overskriften ”ADHD i historien” [3].

Hvad er symptomerne, og hvordan kan de variere og være meget forskellige?

ADHD kan komme meget forskelligt til udtryk og kan variere alt efter omgivelser og omstændigheder, som f.eks. om der er struktur eller stress, ro eller stilhed osv. Men kernesymptomerne på ADHD er udfordringer med opmærksomhed og koncentration, f.eks. at man let lader sig distrahere, har svært ved at fastholde opmærksomheden over tid, hvis ikke det er en opgave, man er meget optaget af, har svært ved at følge instrukser, har vanskeligheder ved at organisere og planlægge, oplever glemsomhed og har svært ved at abstrahere fra udefrakommende stimuli – f.eks. lyde eller andre sanseindtryk. Kropslige symptomer er typisk mere eller mindre konstant uro i hænder og fødder og behov for at have noget at lade hænderne arbejde med, vanskelighed ved at sidde stille og ustyrlig motorisk aktivitet. Denne hyperaktivitet i kroppen kan gøre det svært at falde til ro og i søvn om aftenen, hvorfor mange med ADHD også lider af søvnforstyrrelser. Symptomerne på impulsivitet kan komme til udtryk ved, at det kan være svært at vente med at svare, til spørgsmålet er stillet, at komme til at afbryde andre og en trang til at tale meget uden at fornemme situationen, som det fremgår på det sundhedsfaglige opslagsværk Sundhed.dk under overskriften ”ADHD, symptomer og tegn” [4].

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bliver stillet af en psykiater på baggrund af symptomer, og i hvor høj grad disse er så indgribende, at de bliver en alvorlig belastning. Det er en forudsætning for at få stillet en ADHD-diagnose, at symptomerne skal have været til stedet allerede i barndommen og ”være startet før 7-årsalderen, have været til stede i mere end 6 måneder i mindst to forskellige sammenhænge, fx både skole og hjemme og medføre store problemer i hverdagen,” kan man læse på Sundhed.dk under overskriften ”ADHD, symptomer og tegn” [4].

Hvor udbredt er diagnosen?

Det er svært at vurdere, præcis hvor mange der er diagnosticeret med ADHD i Danmark, da der ikke findes en samlet oversigt. Men ifølge ADHD-foreningen vurderes det, at 1-3 % af den voksne befolkning i Danmark har ADHD, at 2-3 % af alle skolebørn i Danmark har en ADHD-diagnose, mens 3-5 % af alle børn i Danmark opfylder kriterierne for at få stillet en ADHD-diagnose, fremgår det på ADHD-foreningens hjemmeside under overskriften ”ADHD i tal” [5].  Psykiatrifonden anslår, at 4,5 % af børn og unge mellem 10 og 24 år har en ADHD-diagnose. ”De sidste ti år er antallet af børn og unge med en ADHD-diagnose mere end tredoblet i Danmark,” kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvor mange har ADHD?” [6]. En anden opgørelse, der kan give en indikation på omfanget af ADHD-diagnoser, er opgørelsen over, hvor mange der tager ADHD-medicin. Det er dog ikke en helt retvisende som målestok, da mange starter og stopper med at tage ADHD-medicin igen, hvis de f.eks. finder andre strategier til at håndtere deres ADHD, eller fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne af medicinen.

Hvor mange behandles med ADHD-medicin?

Ifølge de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik, fik 1,2 % af befolkningen ADHD-medicin i 2021. Det svarer til 70.600 personer og er en markant stigning fra 0,64 % for 10 år siden[TL1] . Den største stigning er sket blandt kvinderne i aldersgruppen 20-29-årige og i aldersgruppen samlet for både mænd og kvinder i samme periode fra 20-29 år, mens den næststørste stigning er sket for aldersgruppen 30-39 år samlet for både mænd og kvinder. Mens andelen af børn, der tager ADHD medicin har ligget nogenlunde stabilt de seneste ti år, fremgår det af Danmarks Statistiks hjemmeside under overskriften ”Flere yngre kvinder får ADHD medicin” [7].

Graf der viser andel af personer (0-29 år), der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, 2011-2021
Andel af personer (0-29 år), der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, 2011-2021Kilde: Danmarks Statistik

Læs mere om forbrug af ADHD-medicin

Se mere om udviklingen i forbruget af ADHD - medicin i befolkningen i perioden 2011 til 2021 fordelt på alder og køn hos Danmarks Statistik.

Hvordan kan hormoner og menstruationscyklus påvirke symptomerne på ADHD hos kvinder?

De seneste års forskning har vist, at hormoner og menstruationscyklus påvirker symptomerne på ADHD hos kvinder markant. Den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund er en af de forskere, der har leveret skelsættende ny viden om, hvordan ADHD-symptomer påvirkes af den kvindelige hormoncyklus. F.eks. har hendes forskningsresultater, som er udkommet i The Journal of American Psychiatry, vist, ”at piger og kvinder har fem gange større risiko for at udvikle depression som følge af ADHD, at den kvindelige hormoncyklus har afgørende indflydelse på ADHD-symptomer og virkningen af medicin, og at symptomerne forværres ved brug af p-piller,” kan man læse i artiklen ”Kvinders ADHD rummer flere og ukendte lag” på Socialt Indblik.dk. Her fortæller Skoglund blandt andet om, hvordan mange af kvinderne i hendes konsultation fortalte, at de oplevede at blive deprimeret af at tage p-piller, en observation der ansporede hende og hendes forskerkollegaer til at undersøge, hvordan hormoner påvirker ADHD-symptomer og medicin. ”Forskningen viser, at piger og kvinder med ADHD oplever værre PMS, og at ADHD-symptomer bliver forværret i de to uger op til menstruationen,” forklarer Skoglund i artiklen [8]. Når kvinders hormoncyklus påvirker ADHD-symptomerne, er det, fordi hormonet østrogen påvirker receptorerne i hjernen og hermed også niveauet af kemiske stoffer, som påvirker vores humør, energi og velbefindende: serotonin (som får os til at føle veltilpashed og lykke), dopamin (som regulerer lystfølelsen) og noradrenalin (som forsyner kroppen med energi og er med til at opretholde stabilt blodsukker). Det er disse neurotransmittere, der påvirker ADHD og gør kvinder med ADHD særligt påvirkede, når østrogenniveauet ændrer sig. Derfor anbefaler nogle psykiatere, at ADHD-medicinen reguleres og sættes op før og under menstruation, som det beskrives i blog-indlægget ”ADHD, PMS og menstruation” på ADHD-foreningens hjemmeside [9].

Hvordan behandles ADHD medicinsk og på anden vis?

ADHD kan både behandles med medicin og ved hjælp af en række andre metoder. Der findes flere forskellige former for medicinske præparater. ADHD-medicin er receptpligtig og kræver en diagnose og vejledning af en psykiater. Andre behandlingsmetoder kan være kognitiv adfærdspsykologi, som skaber opmærksomhed og selvindsigt, og såkaldt psykoedukation, hvor man lærer om, hvordan ADHD-hjernen fungerer, og får forskellige redskaber og strategier til at håndtere de udfordringer, man kan opleve som følge af ADHD. Det har også vist sig, at man kan lindre symptomer som f.eks. søvnløshed ved at tage tilskud af melatonin, som er et stof, kroppen naturligt producerer, og som hjælper kroppen til at falde i søvn, men som mennesker med ADHD ofte har underskud af. Eller vha. en såkaldt kugledyne, som er en dyne med kugler, der har en vis tyngde. En del af behandlingen kan også være at spise en sund og varieret kost med et tilskud af flerumættede fedtsyrer, fremgår det af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer ”Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside [10].

ADHD’s betydning

Hvordan kan stigningen i antallet af diagnosticerede forklares?

Der er flere mulige forklaringer på, at der i disse år er en markant stigning i antallet af ADHD-diagnoser. I artiklen ”Hvorfor får flere ADHD-diagnoser? Her er tre mulige forklaringer” på Videnskab.dk giver tre ADHD-forskere deres bud på forklaringer. Den første er, at vi i mange år har haft en underdiagnosticering – dvs. at der hele tiden har været mange, der har haft ADHD uden at være blevet diagnosticeret. Til dels fordi vores forestillinger, om hvordan ADHD ser ud og kommer til udtryk, har været meget snævert – populært sagt ”en hyperaktiv dreng, der kravler på væggene,” som klinisk psykolog Anne-Mette Lange forklarer det i artiklen [11]. Denne forklaring falder fint i tråd med, at det særligt er blandt piger og kvinder, der ses en markant stigning i antallet af diagnosticerede. Man har simpelthen tidligere ikke opdaget deres ADHD, fordi de har været gode til at maskere den og kompensere for den, og fordi den hos piger og kvinder kommer anderledes til udtryk. Dernæst spiller det også en rolle, at man tidligere troede, at ADHD var noget, man voksede fra. I dag ved vi, at også voksne kan have ADHD. Den anden forklaring er, at der er kommet markant mere opmærksomhed på diagnosen, både i medierne og i den offentlige samtale, og hvordan den kan komme forskelligt til udtryk. Den viden har fået flere til at få mistanke om egen ADHD og søge at blive udredt. Den tredje forklaring, der nævnes i artiklen, er, at vores samfund har udviklet sig i en retning, som stiller meget store krav og konstant udfordrer vores hjerners evne til at prioritere, fokusere og fastholde koncentrationen og holde overblik. Det skaber sværere vilkår for mennesker med ADHD, som i højere grad tidligere kunne leve med deres ADHD uden at blive så udfordret af belastende symptomer, at de ville søge hjælp og blive diagnosticeret. For diagnosen stilles på baggrund af symptomer og udfordringer, ikke på baggrund af, hvordan hjernen er skruet sammen.

Hvilke følgelidelser har mennesker med ADHD ofte?

Det er snarere reglen end undtagelsen, at personer med ADHD har en eller flere andre diagnoser. At man har flere diagnoser samtidig kaldes på fagsprog komorbiditet. Mange med ADHD har også en grad af autisme, angst, depression, søvnforstyrrelser og stress. At diagnoserne og deres symptomer påvirker hinanden, kan gøre det mere komplekst at diagnosticere og behandle, kan man læse på Social- og Boligstyrelsens online platform Social.dk [12]. I artiklen ”Autisme og ADHD: Når hjernen er designet til at være anderledes” på Socialraadgiverne.dk er en figur, der illustrerer en række fællestræk ved ADHD og autisme – f.eks. lav impulskontrol og forståelse for sansninger og egen krop, hypersensitivitet, interessestyret adfærd og nervesystem [13].

Hvordan kan samfundet være med til at skabe bedre vilkår for mennesker med ADHD?

Forskning har vist, at social støtte kan have stor effekt ift. at øge trivslen og minimere mange af de følelsesmæssige og kognitive udfordringer, kan man læse i artiklen ”Social støtte bød indgå i behandlingen af ADHD” på Videnskab.dk. I artiklen argumenterer seniorforsker emeritus Mogens N. Christoffersen med afsæt i sin mangeårige forskning i ADHD for, at medicinsk behandling hverken kan eller bør stå alene. En række undersøgelser har vist, at sociale indsatser, som social færdighedstræning, træning i at organisere og strukturere, individuel psykoterapi og coaching, har vist positiv effekt. Mens medicinsk indsats, hvis den står alene, er utilstrækkelig. Derfor er det problematisk, at mange børn og voksne kun får medicin, vurderer Mogens N. Christoffersen. Det er individuelt og kan være meget forskelligt, hvad den enkelte har brug for. Derfor er der brug for samfundsmæssige indsatser, der målrettes den enkelte og også beskæftiger sig med omgivelserne, argumenterer han i artiklen [14]. Andre eksperter, f.eks. psykiater Per Hove Thomsen, bakker op om behovet for bred forebyggende behandling, der også tager omgivelserne i betragtning. Et eksempel kan være den tolærerordning i skolerne, som Regeringens 10-årige Psykiatriplan fra september 2022 pålægger kommunerne at lave, for at skabe bedre mulighed vilkår for børn med diagnoser, ligesom de fra 2026 skal have let tilgængelige behandlingstilbud. Disse tilbud bør bruges forebyggende, så der ikke altid skal en diagnose til, for at man kan sætte ind med støtte, lyder opfordringen fra Per Hove Thomsen i artiklen ”Autisme og ADHD: Når hjernen er designet til at være anderledes” på Socialraadgiverne.dk [13]. 

At skabe bedre vilkår for mennesker med ADHD handler også i høj grad om at afstigmatisere og skabe en mere nuanceret og mindre fordomsfuld opfattelse af, hvad det vil sige at have ADHD - i medierne såvel som i offentligheden i øvrigt. Debatten om ADHD er ofte både netop stigmatiserende, stereotyp og unuanceret, og ”det isolerer og forværrer de udfordringer, mange allerede kæmper med,” som ADHD-foreningen formulerer det på foreningens hjemmeside under overskriften ”Politisk arbejde”. Derfor er en vigtig del af foreningens arbejde at udbrede viden og skabe debat om ADHD, som hviler på respekt, forståelse og anerkendelse [15].

Hvordan kan ADHD gøre det svært at håndtere stress og forandringsprocesser?

Flere forskellige faktorer gør mennesker med ADHD særligt sårbare overfor stress. Dels har mange udfordringer ift. at organisere, skabe struktur og lave realistisk planlægning. Det betyder ikke, at mennesker med ADHD ikke kan få noget fra hånden, men at planlægge og udføre opgaverne på den planlagte tid kan være vanskeligt. Hermed er der stor risiko for, at tiden ikke slår til, og at hverdagen ikke hænger sammen. Dernæst er det meget ofte en udfordring at balancere og økonomisere med energien og at holde pauser. Når mennesker med ADHD bliver opslugt af en aktivitet, kan de f.eks. helt glemme eller ignorere selv behov, som for neurotypiske vil være helt naturlige at lægge mærke til og reagere på, f.eks. at de er trætte, sultne eller skal på toilettet. Mange finder det også svært at sortere i sanseindtryk og tager enten alle indtryk ind eller mærker slet ikke deres krops behov. Denne forstyrrede tids- og kropsfornemmelse kan skabe stress, fordi kroppen har brug for hvile. Ofte har mennesker med ADHD også søvnproblemer, fordi de oplever uro i kroppen og har svært ved at lukke ned for tankerne. Søvnunderskud og søvnbesvær øger også risikoen for at udvikle stress, fordi kroppen ikke når at restituere, som det fremgår på ADHD-foreningens hjemmeside under overskriften ”ADHD og stress” [16]. Når man har ADHD, kan man ofte have svært ved at tackle forandringer og skift og derfor have glæde af at skabe forudsigelige rutiner og en form for automatisering af hverdagen, så man ikke hele tiden skal tage stilling til, hvordan man skal håndtere nye situationer, kan man læse i patienthåndbogen på Sundhed.dk under overskriften ”ADHD, mestringsteknikker” [17].

Hvilken betydning kan tidlig diagnosticering og behandling have for den enkeltes livskvalitet?

For mange – særligt kvinder – når ADHD’en at få alvorlige konsekvenser for deres trivsel og liv, før de bliver udredt. Mange af dem, der offentligt står frem og fortæller om, hvad det har betydet for dem at få stillet en diagnose, fortæller om, hvordan de pludselig med diagnosen får en forklaring på meget af det, der har tynget dem og har fået dem til at føle sig alene og forkerte. I artiklen ”Camilla fik konstateret ADHD, da hun var 21 år: ”Jeg har altid følt med anderledes”” på psykiatrifonden.dk, fortæller Camilla f.eks. om, hvordan meget af hendes skoletid var præget af følelsen af socialt pres og at være fortabt, blandt andet fordi hun havde svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Camilla fik det så skidt, at hun i lange perioder ikke kunne overskue at tage i skole og havde selvmordstanker, før hun først som 19-årig kom til en psykiater, blev udredt og som 21-årig fik stillet diagnosen ADHD. Selvom diagnosen ikke ændrer ved hendes udfordringer, har det at få stillet en diagnose givet hende forklaringer, viden og håb, som har gjort, at hun har fået det væsentligt bedre – blandt andet fordi hun nu kan fortælle og forklare andre, hvordan hun har det, og række ud og få hjælp af venner og familie [18]. I artiklen ”ADHD med andre diagnoser og ledsagesymptomer” på netdoktor.dk argumenterer speciallæge Per Hove Thomsen desuden for, at det er vigtigt at få sin ADHD behandlet, fordi denne behandling også kan være med til at skabe modstandsdygtighed overfor andre diagnoser, som kan optræde samtidig med ADHD, f.eks. depression, angst og misbrug [19].

Problemstillinger ved ADHD

Hvilke konsekvenser kan det have for samfundet, hvis mennesker med ADHD ikke bliver hjulpet?

I 2014 viste en kortlægning udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, at ubehandlet ADHD koster samfundet knap tre milliarder kroner om året, hvis der ikke gøres noget for at hjælpe – prisen dækker således samfundsudgifter forbundet med konsekvenserne af ubehandlet ADHD. Den største del af udgifterne skyldes, at halvdelen af de personer, hvis udfordringer undersøgelsen kortlagde, og som først som voksne blev diagnosticeret, stod uden for arbejdsmarkedet og var markant overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker, kan man læse i nyhedsbrevet fra Rockwool Fonden ”ADHD koster ubehandlet knap 3 mia. kroner om året” [20]. Siden har professor i samfundsøkonomi ved VIVE, Jakob Kjellberg, vurderet, at omkostningerne ved ADHD er meget større, end hvad forskningen hidtil har vurderet, som man kan læse i artiklen ”Sundhedsøkonom: ADHD koster samfundet dyrt” på Dagensmedicin.dk [21].

Hvilke demokratiske problemer er der forbundet med ulige adgang til diagnosticering og hjælp?

Ulige adgang til hjælp og diagnosticering skaber flere demokratiske udfordringer. Der er stor forskel på kommunernes praksis for udredning, som det fremgår i artiklen ”Se kortet: Kæmpe forskel på behandling af ADHD fra kommune til kommune” på DR.dk, hvor man kan læse, at der, selv i kommuner, der ligger lige op ad hinanden, er så forskellig praksis, at dobbelt så mange får medicin i den ene frem for den anden kommune. I artiklen advarer lektor i farmakologi på Københavns Universitet Jesper Andreasen om, at det har store menneskelige konsekvenser, hvis ikke man bliver behandlet, og kalder de regionale forskelle bekymrende, da chancerne for at blive udredt og komme i behandling skal være ens for alle [22]. Det skaber en ulighed, som kan forfølge og stille børn og unge med ADHD ringere end deres klassekammerater helt fra skoletiden. Hele 63 %af eleverne med ADHD går ud af folkeskolen uden eksamenspapirer og er således ringere stillet ift. at videreuddanne sig. Kun 30 procent af eleverne med ADHD har seks år efter grundskolens 9. klasse gennemført en ungdomsuddannelse, som man kan læse i artiklen ”Kun fire ud af 10 elever med en psykiatrisk diagnose gennemfører en ungdomsuddannelse” på KL’s analysemagasin Momentum.dk [23].

Udredning af en voksen med ADHD . ADHD-foreningen, 2015.

I videoen kan du få et indblik i, hvordan udredning hos en psykiater foregår.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvilke udfordringer skaber det, når debatten om ADHD kommer til at hvile på fordomme?

Det er skadeligt for mennesker med ADHD at blive mødt af fordomme, som de så er nødt til at kæmpe med oveni de udfordringer, som ADHD giver dem. Det kan være med til at skade deres selvværd og skabe en oplevelse af at være forkert og ikke leve op til de krav, som neurotypiske kan – en følelse. som måske i forvejen har forfulgt dem. Mange, der slår sig på og oplever fordomme, har ikke lyst til at stå åbent frem og dele deres erfaringer. Således kan fordomme skabe en ond spiral, hvor fordommene kommer til at styre, fordi mennesker med ADHD ikke har lyst til at stå frem og fortælle, hvordan de egentlig har det. Som Stine Dahl, der er lykkedes med at målrette alle de styrker, ADHD’en giver hende, til at skabe stor succes som advokat og selvstændig med flere virksomheder, men som alligevel, af frygt for fordomme, tøvede med at stå frem og dele sine erfaringer i artiklen ”Flere voksne får adhd-diagnose: Stine Dahl kan arbejde døgnet rundt, hvis ingen stopper hende” på Finans.dk: ”Det er sindssygt sårbart. Jeg kan stadig møde mennesker, som tror, at jeg ikke kan passe mit arbejde, fordi jeg har adhd. Eller forbinder det med psykisk sygdom. Eller tror, at det her med diagnoser bare er noget, man giver, fordi ”det er moderne””, som hun siger i artiklen [24]. Når sådanne fordomme spreder sig i samfundet, bliver det svært at udnytte alle de styrker, som ADHD’en også giver. F.eks. evnen til at finde på unikke kreative løsninger, energi til at arbejde ekstremt målrettet og ofte længere og mere vedholdende, når man arbejder for en sag eller en opgave, man brænder for, stærk empati og evne til at fornemme sine omgivelser, evnen til at hyperfokusere på en opgave – som måske bliver en stadigt større skattet kompetence i en tid, hvor vores evne til at koncentrere os og fordybe os i længere tid er udfordret af konstante stimuli og forstyrrelser blandt andet fra smartphones og sociale medier.

Hvilke identitetsmæssige problemer kan det skabe for mennesker med ADHD, at de bliver misforstået eller stigmatiseret?

Misforståelser og stigmatisering kan have alvorlige konsekvenser for mennesker med ADHD, vurderer psykolog og ph.d. i Psykiatrien i Region Nordjylland og lektor i klinisk psykologi på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet Christina Mohr Jensen i artiklen ”Forsker: Skadelige fordomme om ADHD skal bekæmpes” på planet-health.dk. En af de virkeligt alvorlige konsekvenser er, at fordomme om ADHD kan afholde mennesker, der har mistanke om, at de har ADHD, fra at få stillet diagnosen og opsøge behandling. Hermed forsinkes udredningen, så konsekvenserne når at blive alvorlige med indgribende livsdefinerende konsekvenser. Forskning viser blandt andet, at mennesker med ubehandlet ADHD har større risiko for at udvikle depression, angst og stress, og forhøjet risiko for at udvikle stofmisbrug og kriminel adfærd, kan man læse i artiklen [25].

Hvilke konsekvenser kan det have for den enkelte ikke at få stillet en diagnose og få hjælp og redskaber?

Ofte ender ubehandlet ADHD med at udvikle sig til såkaldte følgelidelser som angst, depression eller stress, som er kroppens forsøg på at sige stop overfor den overbelastning, det er at leve med ADHD. For størstedelen af dem, der først bliver diagnosticeret som voksne, starter udredningen, efter at den ADHD-ramte adskillige gange har oplevet at blive syg af stress, angst eller depression. Uden hjælp, hjælpsomme redskaber og eventuel ADHD-medicin, udvikler mange usunde strategier som eksempelvis selvmedicinering med alkohol, hash eller andre beroligende stimulanser eller udvikler en anden form for afhængighed, kan man læse i artiklen ”Sammenhæng mellem misbrug of ADHD hos voksne” på Dansk Sygepleje Råds hjemmeside dsr.dk [26]. Men det kan også være andre former for afhængighed f.eks. af at kontrollere sin spisning, som kan udvikle sig til spiseforstyrrelser, eller andre tvangshandlinger som f.eks. OCD (Obsessive Compulsive Dissorder). Konsekvenserne af ubehandlet ADHD kan også være, at man dropper ud af uddannelse, har svært ved at fastholde sit arbejde, parforhold, ægteskab og familieliv, fordi ADHD kan udfordre evnen til at kontrollere impulser og følelser og skabe øget risiko for skilsmisse, som det fremgår i artiklen ”Antallet af voksne med ADHD stiger: Ender i skilsmisse, fyring og misbrug” på Berlingske.dk [27].

Debat om ADHD

I takt med at forskningen har leveret dybere og mere nuanceret viden om ADHD, har der været en markant stigning i antallet af diagnosticerede – både børn og voksne. Det har sat gang i den offentlige debat om diagnosticering af ADHD, hvor nogle mener, at der bliver stillet for mange diagnoser, mens andre mener, at et stigende antal diagnoser er et naturligt resultat af ny og forbedret viden og indsigt.

Hvad siger tilhængerne?

Blandt dem, som argumenterer for, at stigningen i antallet af diagnoser er problematisk, er Signe Storch Jakobsen, PPR-psykolog i Lyngby-Taarbæk Kommune. I debatindlægget ”Løsningen på et barns problemer er ikke altid en diagnose” på Altinget.dk udfolder hun det synspunkt, at vi med det stigende fokus på at få stillet en diagnose af skoleelever kan komme til at skævvride fokus på, hvad årsagen til et barns problemer er. Hvis diagnoserne bliver den primære forklaringsmodel, kan vi let overse de faktorer omkring barnet, som også bør tages i betragtning, mener hun. F.eks. kan rammerne, uro i klassen, utilstrækkelige lærerressourcer m.m. meget vel være del af forklaringen. ”Man kan spørge, om vi er for lidt rummelige i dagens samfund? Skal der for lidt afvigelse til, før vi tænker, at et barn skal diagnosticeres?.” spørger PPR psykologen retorisk i artiklen [28]. Også protektor for Det Sociale Netværk Headspace Danmark og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har advaret imod, at vi ender med at bruge diagnoser til at stemple børn, som måske slet ikke burde have haft en diagnose, men har brug for hjælp og støtte på anden vis, f.eks. indsatser som Headspace. I artiklen ”Poul Nyrup advarer: ’Vi skal være varsomme med diagnoser’” på Altinget.dk understreger han, at han ikke er modstander af diagnoser, og mener, at de kan være et godt redskab, men at han er bekymret over den aktuelle stigning i antallet af ADHD-diagnoser [29].

Hvad siger modstanderne?

Mange fagpersoner holder fast i, at stigningen i antallet af diagnoser er et fremskridt. Blandt dem er ph.d. og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling. Hun mener, at diagnoser er vigtige, fordi de giver mennesker, børn som voksne, mulighed for afklaring og støtte, som ofte er livsforandrende og skaber mere lige muligheder for et godt liv. I debatartiklen ”Speciallæge: At mene at der bliver stillet for mange diagnoser svarer til at nægte et svagtseende barn briller” på Altinget.dk sammenligner hun det at fratage mennesker mulighed for at få stillet en diagnose med at nægte et menneske, der ser dårligt, at få briller. Hermed peger hun på den grundlæggende forskel, vi ofte møder henholdsvis fysiske, også kaldet somatiske. og psykiatriske udfordringer med. Ofte er vi mere skeptiske over for de psykiatriske, måske fordi de er mindre synlige for omverdenen. Det er svært at forestille sig, at man på samme måde, som det sker i diagnosedebatten, ville begynde at betvivle, om børn eller voksne med nedsat syn skulle have briller. Det er et problem, at vi laver denne forskelsbehandling, fastholder Pernille Darling – ikke alene for den enkeltes livskvalitet og muligheder, men også for samfundet, der går glip af alt det, som mennesker med psykiatriske diagnoser kan bidrage med, hvis de får den rette hjælp i forlængelse af diagnosen, som hun forklarer i artiklen [30].

Perspektiv på ADHD

Hvordan kan man forbedre vilkårene for, at flere mennesker med ADHD kan trives i arbejdslivet?

Det er ofte en udfordring for mennesker med ADHD at finde balancen i arbejdslivet. Fordi de har svært ved at balancere og regulere deres energi, kommer de let til at forsvinde ind i arbejdet, glemme at holde pauser og overpræstere, så de må bruge det meste af deres fritid på at restituere, kan man læse i artiklen ”Mange med ADHD brænder ud på arbejdet, men sådan behøver det ikke at være” på Socialtindblik.dk. Her forklarer overlæge i almen medicin og psykiatri Lotta Borg Skoglund og chefpsykolog Martina Nelson, som begge har specialiseret sig i ADHD, hvordan mange af de voksne med ADHD, der henvender sig til dem for at få hjælp, kommer, fordi de er brændt sammen af deres arbejde. Det har fået dem til at skrive bogen ”ADHD på jobbet – Hjernen, udfordringerne og strategierne” som skal udbrede viden og redskaber, der kan hjælpe ledere og HR-afdelinger til at skabe bedre arbejdsvilkår for mennesker med ADHD. Blandt andet beskriver bogen, at klar og tydelig forventningsafstemning, klare rammer, struktur, rummelighed og åbenhed er vigtige forudsætninger for at skabe bedre trivsel i arbejdslivet for mennesker med ADHD. Med bogen vil de også nedbryde stereotype fordomme om mennesker med ADHD – f.eks. at de er utilregnelige, dovne m.m. - som får mange til at skjule deres ADHD og bruge meget energi på at holde deres udfordringer hemmelige. Ofte er mennesker med ADHD meget pligtopfyldende og så opslugte i deres arbejde, at mange udvikler afhængighed af arbejdet, fordi de langsomt lader det overtage al deres tid, kan man læse i artiklen [31]. På Social- og Boligstyrelsens vidensplatform Social.dk kan man under overskriften ”På arbejde med ADHD” læse, at relativt små justeringer, som f.eks. støtte til struktur og planlægning, kan gøre en afgørende forskel for mennesker med ADHD. Og at ledere og kollegaer med fordel kan støtte dem i at skabe en balance mellem arbejde og privatliv, så der bliver tid til at lade op [32].

Hvorfor eksperimentere man i Sverige med, at unge kan slippe af med deres diagnose?

I Malmø har man som del af et forskningsprojekt afprøvet såkaldt diagnostisk genovervejelse – et forløb, hvor unge kunne få genvurderet den ADHD- eller autismediagnose, de har fået stillet som børn. Forskningsprojektet blev sat i gang som en reaktion på, at de i psykiatrien i Skåne fik en del henvendelser fra unge, der var skeptiske overfor den diagnose, de havde fået stillet, og nu ønskede at få den revurderet, forklarer overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Malmø Sophia Eberhard i artiklen ”I Skåne kan unge som de første i Norden slippe af med adhd-diagnose” på Kristeligt-dagblad.dk. Revurderingen af diagnosen sker ved, at en læge gennemgår journalen og kortlægger den unges aktuelle funktionsniveau og livsomstændigheder samt vurderer, om den unge har andre eventuelle psykiatriske lidelser. Lægen kan ikke fjerne diagnosen fra journalen, men tilføje, at den unge nu er rask. De unges motivation for at få genvurderet deres diagnose er ofte, at de oplever, at den forhindrer dem i at opfylde deres drømme – f.eks. i forhold til uddannelse, hvis de ønsker at uddanne sig til stillinger inden for politiet eller militæret. I Danmark vurderer overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri Søren Dalsgaard ikke, at sådan genovervejelse af diagnoser vil vinde udbredelse i Danmark, fremgår det af artiklen. Han mener ikke, at det er en holdbar vej, da symptomer på diagnoser kan svinge efter livsomstændigheder, og således blusse op igen [33]. Professor i psykiatri Per Hove Thomsen mener derimod, at man bør betragte diagnoser som en beskrivelse af en tilstand her og nu, frem for en fast og uforanderlig størrelse, fordi tilstanden og symptomerne kan forandre sig med ændringer i livsvilkår og andre omstændigheder. Derfor mener han, at det er forkert, hvis man pr. automatik afskriver muligheden for, at unge mennesker med en ADHD-diagnose kan aftjene værnepligt eller blive politibetjent. Her bør det i stedet vurderes i den enkelte situation, om man på det givne tidspunkt i livet vil være i stand til at varetage opgaven. Det kræver, at uddannelsessystemet og erhvervslivet bliver mere åbent og inkluderende ift. mennesker med diagnoser, mener han, og vurderer, at vi er på vej i den retning, kan man læse i artiklen ”Professor: En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt” på Socialtindblik.dk [34].

Hvad kan samfundet vinde ved at skabe bedre livsvilkår for mennesker med ADHD?

Det vil komme både den enkelte og samfundet til gavn, hvis flere med ADHD får mulighed for at finde balance i arbejdslivet, da det vil mindske periode med langvarig stress og arbejdsløshed. Som nævnt tidligere i denne artikel, står en stor del af særligt de sent diagnosticerede med ADHD uden for arbejdsmarkedet, fordi de er blevet syge af den overbelastning, deres krop har været udsat for gennem et liv uden hjælp og støtte. Bedre hjælp og støtte vil også med stor sandsynlighed kunne mindske stress, angst og depression og hermed være med til at højne den mentale sundhed. Mens flere børn og unge med den rette form for forståelse og støtte vil kunne gennemføre en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, hvad der også vil komme samfundet til gavn. Dernæst er der meget, der taler for at en mere nuanceret og positiv fortælling om, hvad det vil sige at have ADHD, og de styrker og kompetencer, mennesker med ADHD har, kan være med til at skabe innovation og udvikling. For mennesker med ADHD kan ofte tænke anderledes og finde på løsninger, der ikke er åbenlyse for andre. Det bør arbejdsmarkedet i langt højere grad skabe mulighed for og understøtte, vurderer Simon Kyaga, overlæge i psykiatri og forsker ved Karolinska Instituttet i Stockholm, der sammen med docent Peter Hagström fra Handelshögskolan i Stockholm har undersøgt sammenhængen mellem ADHD, autisme og kreativitet – en kortlægning, der viste en overrepræsentation af psykiatriske lidelser blandt kreative personer og deres pårørende, kan man læse i artiklen ”De kreative evner hos folk med ADHD kan udnyttes langt bedre” på medicinsktidsskrift.dk [35]. Samlet set kan samfundet blive mere produktivt, effektivt, inkluderende og nytænkende ved at skabe bedre vilkår for mennesker med ADHD.

Citerede kilder

  1. ADHD

    Hjemmeside

    Psykiatrifonden

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition

  5. ADHD i tal

    Hjemmeside

    ADHD-foreningen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta

  32. På arbejde med ADHD

    Hjemmesidetekst

    Susanne Ploug-Sørensen

    Social.dk, Social- og Boligstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv