ADHD

Hovedforfatter

Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2025

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Fie Vesterled

Læs mere om Fie Vesterled, der først som 40-årig fandt ud af, at hun havde ADHD. I mange år havde hun levet et liv i et højt tempo med studier, arbejde og familieliv, og flere gange havde hun kæmpet mod stress, søvnløshed og massiv udmattelse uden af kende årsagerne. Hverken egen læge, psykiatere, psykologer eller distriktspsykiatrien, som hun i en periode var tilknyttet pga. stress og depression, havde mistanke om ADHD, og selv havde hun heller ikke tænkt tanken, fordi hun kun kendte til den stereotype gammeldags diagnose-beskrivelse, der blandt andet har et noget snævert fokus på udfordringer omkring opmærksomhed. Fie Vesterled kunne sagtens både læse bøger og fokusere opmærksomt og blev snarere fuldstændig opslugt, hvis noget interesserede hende. Denne evne til at hyperfokusere er en af ADHD’ens styrker, hvilket hun ved i dag. Fie Vesterled har gjort det til sin mission at arbejde for at skabe bedre vilkår for, at mennesker med ADHD kan få et liv i balance i deres uddannelsesforløb og arbejdsliv. Blandt andet ved at formidle en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at have ADHD eller andre former for neurodivergens, kan man læse i artiklen ”Fie fik ADHD-diagnosen som 40-årig: I dag arbejder hun for at skabe bedre betingelser for mennesker med ADHD” på Socialtindblik.dk [1].

Case 2

Mikkel Bech

Læs mere om Mikkel Bech, der son 40-årig fik stillet diagnosen og med sin bog ”Min (u)perfekte hjerne” vil hjælpe andre med ADHD til at skabe et liv i balance og ændre den offentlige samtale om ADHD. Da han fik stillet diagnosen og stod med den og en recept til ADHD-medicin i hånden, undrede han sig over, at der ikke fandtes flere konkrete råd og redskaber til at få livet til at fungere. Derfor satte han sig for selv at udarbejde dem og dele sine erfaringer med, hvordan det er lykkedes ham at gøre sin ADHD til en medspiller i livet, i bogform. Med bogen vil han samtidig starte en bevægelse mod, at vi bliver bedre til at tale om ADHD på en mere konstruktiv måde med fokus på de styrker, der også kan følge med ADHD, hvis man lærer at give sin hjerne de bedste forudsætninger for at præstere. Hermed insisterer han på at gøre op med de negative fordomme om, hvad det vil sige at have ADHD, og skabe større forståelser på arbejdspladser og i samfundet, kan man læse i artiklen ”Vi er nødt til at begynde at tale om ADHD på en ny og mere holistisk måde” på Socialtindblik.dk [2].