Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Billede af hånd med udslet

"Mine hænder slår ud, fordi jeg har vasket dem så meget. Jeg arbejder med fødevarer, og jeg er bange for, at jeg vil smitte nogen". Fra hjemmesiden "26 Pictures That Show What OCD Really 'Looks' Like".

Foto: themighty.com

"Mine hænder slår ud, fordi jeg har vasket dem så meget. Jeg arbejder med fødevarer, og jeg er bange for, at jeg vil smitte nogen". Fra hjemmesiden "26 Pictures That Show What OCD Really 'Looks' Like". Foto: themighty.com

OCD

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2025

Læsetid: 15 min

Indhold

Indledning

OCD er en neuropsykiatrisk lidelse, der er kendetegnet ved, at angst, tvangstanker og tvangshandlinger styrer et menneskes liv på en måde, så angsten og tankerne tager kontrollen og udvikler sig til sygdom. OCD er en forkortelse for Obsessive-Compulsive Disorder. Mennesker med OCD føler sig tvunget til at udføre bestemte handlinger igen og igen af frygt for, at forskellige former for katastrofer vil indtræffe, hvis ikke de gør det. Det kan f.eks. være bestemte rituelle handlinger, de skal gøre et vist antal gange: tælle til 100, før de kan gå ud ad døren, gentagne gange tjekke, om døre og vinduer er lukket osv. Mennesker med OCD ved godt, at deres tvangstanker og handlinger er overdrevne, men kan alligevel ikke slippe dem, fordi deres hjerne så at sige tvinger dem til at udføre dem, selv når de ved, at det er irrationelt. Forskning har vist, at forstyrrelser i hjernens signalstoffer, primært serotonin spiller en vigtig rolle. OCD rammer cirka 2-3% af befolkningen i hele verden, og hos mange af disse viser lidelsen sig omkring puberteten. Det er endnu ikke lykkedes at afdække årsagerne til, at nogle udvikler OCD, men man ved fra forskning, at sygdommen opstår af en blanding af biologiske, sociale og psykiske faktorer – f.eks. kan stress kickstarte symptomerne. Der er også undersøgelser, der tyder på, at traumatiske eller belastende begivenheder kan være udløsende faktorer. Ofte har mennesker med OCD andre samtidige lidelser, f.eks. depression, andre angstlidelser, bipolar sindslidelse eller spiseforstyrrelse.

Relaterede emner

Sådan føles det at have ægte OCD

Videoen forklarer, hvordan og hvorfor mennesker med OCD føler sig fuldstændigt styret af tvangstanker og -handlinger, og hvordan man gennem behandling kan hjælpe hjernen med at aflære de tvangsprægede tankemønstre og angsten, der ligger bag.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition

Hvad er OCD?

OCD er en psykiatrisk lidelse, som giver patienten tilbagevendende tvangstanker og -handlinger. OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Dissorder og findes i alle sværhedsgrader – fra at optræde i mild grad en gang imellem til så invaliderende, at de angstprægede tvangstanker og -handlinger styrer og begrænser stort set alle patientens vågne timer. Tvangstankerne kan komme til udtryk på mange måder og dreje sig om frygt for alskens ting – ofte at nogen kommer til skade - frygt for at skade sig selv eller komme til at skade andre. Det kan også være frygt for smitte eller ekstremt behov for orden og symmetri. Ofte er tankerne forbundet med stor skam for den OCD-ramte, og de kan handle om, at vedkommende er bange for at komme til at gøre de ting, der ville være i strid med samfundets og egne værdier og normer. For at få ro på tvangstankerne har OCD-ramte en række ritualer og tvangshandlinger, som tankerne tvinger dem til at udføre, ofte mange og gentagne gange i løbet af dagen. Således kan OCD’en være stærkt indgribende i den OCD-ramtes hverdag og komme til at stå i vejen for, at de går i skole, på arbejde, deltager i fritidsinteresser osv. De mest udbredte tvangshandlinger er vaske-/rengøringsritualer, kontrolritualer, dvs. at man gentagne gange tjekker ting, tælleritualer og ordens-/symmetriregler. Det er kendetegnende for diagnosen, at den OCD-ramte godt ved, at tankerne er overdrevne, og at det er irrationelt at udføre tvangshandlingerne. Men angsten og uroen er så stærk, at de ikke kan modstå. OCD er ikke en sindssyge, fordi mennesker med OCD godt ved, at deres tvangstanker og -handlinger ikke er rationelle, kan man læse på OCD-foreningens hjemmeside [1].

Fakta om OCD

Hvornår blev diagnosen beskrevet, og hvad lå til grund for den?

OCD blev første gang beskrevet af professor i psykiatri dr.med. Tom Bolwig og psykiater Elsebet Steno Hansen i artiklen ”Obsessive Compulsive Tilstande” i Ugeskrift for Læger den 27. juni 1994. Et par år senere i 1996 skrev professor i børne- og ungdomspsykiatri dr.med. Per Hove Thomsen artiklen ”Obsessive Compulsive Tilstande hos børn og unge” og siden bogen ”Når tanker bliver til tvang”, som udkom i 1997. I 1997 blev OCD-foreningen etableret med formålet at udbrede viden om OCD til OCD-ramte børn, unge og voksne og deres pårørende, kan man læse på OCD-foreningens hjemmeside under overskriften ”Hvad er OCD?” [1].

Hvad er symptomerne, og hvordan kan de variere og være meget forskellige?

OCD findes i alle sværhedsgrader, og symptomerne kan variere. Man kan således som OCD-ramt have få tvangstanker og handlinger, som typisk blusser op i situationer og perioder, hvor den OCD-ramte er under pres eller gennemgår omvæltende forandringer eller livsfaser, der fremkalder stress. Eller man kan have svære gennemgribende tvangstanker og -handlinger, der er så styrende, at de bliver et alvorligt handicap, der forhindrer den OCD-ramte i at leve et almindeligt liv. Nogle OCD-ramte har kun tvangstanker. Andre oplever kun tvangshandlinger. For de fleste kommer symptomerne dog til at udtrykke som både tvangstanker og tvangshandlinger. Man kan således have milde tvangssymptomer uden at have diagnosen OCD. Eksempler på typiske tvangstanker er uønskede forestillinger, ubehagelige billeder, idéer og frygt for konkrete katastrofer, og frygt for at udføre handlinger, der skader andre, ofte skamfulde handlinger der strider imod den OCD-ramtes følelser og værdier. Eksempler på typiske tvangshandlinger kan være konstant at vaske hænder eller ustandseligt at tjekke de samme ting, som man ved, at man har tjekket. Det kan også være ritualer, man udfører i tankerne – f.eks. ved at tælle eller sige remser til sig selv. Eller at placere sine ting i en bestemt symmetrisk orden eller overdreven trang til at gøre ting på en perfekt måde. Forskellige former for undvigende adfærd er også et almindeligt symptom. Mange OCD-ramte undgår således bestemte situationer, steder eller personer, der kan fremkalde angsten. Det er også udbredt, at OCD-ramte isolerer sig fra omverdenen, fordi de er flove over deres ritualer, som de derfor forsøger at udføre, når de er alene, kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvilke symptomer er der ved OCD?” [2].

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen OCD stilles af en psykiater på baggrund af grundige samtaler med en læge eller psykolog og en vurdering af symptomer og deres sværhedsgrad. Almindeligvis bruges bestemte spørgeskemaer, som er lavet specifikt med formålet at stille diagnosen. For at få stillet diagnosen skal man have en henvisning til psykiater fra sin praktiserende læge, lægevagten eller fagfolk i kommunen, fremgår det af Psykiatrien i Region Midtjyllands hjemmeside under overskriften ”Undersøgelse for OCD” [3].

Hvor udbredt er diagnosen?

Omkring 2-3% af den danske befolkning lider af OCD. Oftest bryder sygdommen ud i den tidlige ungdom, men symptomerne kan allerede komme til udtryk i barndommen, ofte udløst af en voldsom begivenhed i barnets liv, det kan f.eks. være skilsmisse eller andre livsomvæltende forandringer, som barnet ikke føler kontrol over. Således kan de rituelle og tvangsprægede handlinger være barnets forsøg på at føle kontrol med situationen, fremgår det af Sinds hjemmeside under overskriften ”OCD – få svar på de mest almindelige spørgsmål om OCD”. Her kan man kan læse, at forskningen har vist, at OCD kan skyldes en kombination af neurobiologiske og psykologiske faktorer – f.eks. har forskere fundet en forstyrrelse i hjernens produktion af signalstoffet serotonin. Serotonin er et stof, hjernen bruger til at skabe veltilpashed i kroppen, regulere appetit, søvn, hukommelse m.m., og ved lidelser som angst og depression har forskerne tilsvarende fundet nedsat produktion af serotonin [4].

Hvordan behandles OCD medicinsk og på anden vis?

OCD behandles ved hjælp af samtaleterapi, såkaldt kognitiv adfærdsterapi, hvor behandleren hjælper den OCD-ramte med at udfordre angsten, katastrofetankerne og tvangshandlingerne. Ofte foregår behandlingen ved i små doser at udsætte den OCD-ramte for situationer, der udløser symptomerne, så vedkommende med små skridt lærer at modstå at udføre tvangshandlingerne og således langsomt slipper ud af tvangshandlingernes kontrol med deres liv, kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvilken behandling findes der for OCD?” [5]. Terapien kan foregå både individuelt og i grupper – ofte som det, man kalder psykoedukation, hvor man lærer om lidelsen og samtidig møder andre med samme lidelse, så man kan dele erfaringer og opleve, at man ikke er alene. Forskning har dokumenteret, at kognitiv adfærdsterapi har god effekt. F.eks. viste et studie, foretaget af OCD Klinikken Børn og Unge på Skejby Sygehus, at 73% af de 268 børn og unge, studiet fulgte gennem tre år, ikke længere opfyldte kravene til en OCD-diagnose efter at have deltaget i den kognitive adfærdsterapi, kan man læse i artiklen ”OCD er en vane, hjernen skal aflære” på Videnskab.dk [6].

OCD behandles også i særligt svære tilfælde med medicin, da altid i samarbejde med en psykiater, dog tidligst i 7-års alderen. Forskning har vist god effekt af medicin, som også anvendes i behandlingen af depression, såkaldt SSRI-præparater, der virker ved at påvirke serotonin-niveauet i hjernen, kan man læse i Patienthåndbogen på Sundhed.dk under overskriften ”Tvangslidelser hos børn og unge” [7]. Forskning viser, at minimum 10-12 ugers behandling er nødvendigt for at vurdere effekten af den medicinske behandling, at de fleste oplever tilbagefald efter endt behandling, og at det i visse tilfælde er nødvendigt at få livslang medicinsk behandling, kan man læse i Lægehåndbogen på Sundhed.dk under overskriften ”Tvangslidelse (OCD)” [8].

Analyse af OCD

Hvilke følgelidelser har mennesker med OCD ofte?

Mennesker med OCD har ofte andre samtidige psykiatriske lidelser. F.eks. depression, andre angstlidelser, ADHD, autismespektrumforstyrrelser og bipolar lidelse. Hos børn og unge ser man også ofte, at de OCD-ramte samtidigt lider af spiseforstyrrelser eller Tourettes syndrom. I rapporten ”Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser” fra august 2020 (på side 15) findes et illustrativt diagram, der viser overlap mellem typiske lidelser, der ofte rammer mennesker med OCD, så der er tale om flere samtidige diagnoser, såkaldt komorbiditet [9].

Hvordan kan samfundet være bedre til at skabe bedre vilkår for mennesker med OCD?

At sprede viden om OCD og gøre det mere almindeligt at tale om - og derved komme myter og fordomme til livs - er afgørende for at flere, at flere OCD-ramte kan få den hjælp og støtte, de har brug for, skriver Søren Rossé Segel, formand for OCD-foreningen, i debatindlægget ”Vi skal alle blive bedre til at spotte OCD” på socialtindblik.dk. Alt for mange lever med deres OCD og invaliderende symptomer i mange år uden at få hjælp, før de finder ud af, at det er OCD, der gør dem syge og tager styringen med deres liv, forklarer han i debatindlægget. Samtidig peger han på, at det er vigtigt at nedbryde fordomme og myter om, hvad det vil sige at have OCD, og at prioritere ressourcer til forskning i, hvordan og hvorfor OCD opstår, og hvordan vi kan forebygge og blive endnu bedre til at behandle [10].

Hvordan kan OCD gøre det svært at håndtere forandringsprocesser og stress?

Stress og angst påvirker nervesystemet, og ofte vil stress få OCD-symptomerne til at blusse op og forværres. Forskning har vist, at forskellige former for stress kan være medvirkende årsag til, at man udvikler OCD, og at tvangshandlingerne er et stresset nervesystems forsøg på at genskabe kontrol med begivenheder, der stresser og truer den OCD-ramtes eksistens. Mennesker med OCD vil ofte opleve, at lidelsens symptomer svinger i intensitet, hvor stressende eller omvæltende livsomstændigheder, f.eks. fødsler, kan få den til at tage til at tage til i styrke, fremgår det af artiklen ”Tvangssymptomer og tvangslidelse (OCD)” på netdoktor.dk [11].

Problemstillinger ved OCD

Hvilke konsekvenser kan det have for samfundet, hvis mennesker med OCD ikke bliver hjulpet?

Det er dyrt for samfundet, hvis mennesker, der lider af OCD, ikke får den hjælp, de har brug for. For mange bliver lidelsen så alvorlig, at den forhindrer dem i at arbejde. Således er kun 26,5%  af de danskere, der er diagnosticeret med en angstlidelse, i arbejde, kan man læse i rapporten ”Tal og Fakta om psykisk sygdom i Danmark” 2023, som Psykiatrifonden står bag.   

Mens danskere med en angstdiagnose tilsammen har 881.597 ekstra sygedage, svarende til en udgift på 3,7 milliarder kroner i ekstra omkostninger i sundhedsvæsnet om året samt 10 milliarder kroner om året i form af ekstra omkostninger forbundet med produktionstab, fremgår det af rapporten [12].

Hvilke udfordringer skaber skam i forbindelse med OCD?

Mange med OCD skammer sig over deres tvangstanker og tvangshandlinger i en sådan grad, at de forsøger at skjule deres symptomer. Det får flere alvorlige konsekvenser for deres trivsel. Dels afholder det mange fra at søge hjælp. Dels gør det, at mange isolerer sig fra omverdenen og bliver ensomme. I sidste ende kan følelsen af skam gøre, at de udvikler en alvorlig depression. Mange af dem, der lider af OCD, har ud over skamfølelsen en oplevelse af at være til besvær for deres omgivelser, fordi de godt ved, at deres tvangsprægede ritualer kan skabe udfordringer og vække frustration hos de pårørende. I artiklen ”Genkendt: Det var en kæmpe hjælp at finde ud af, at jeg ikke var alene – at tvangstankerne havde et navn” på socialtindblik.dk fortæller journalist og forfatter Olav Hergel således om, hvordan han, siden han var barn, har følt sig forkert og skammet sig over de tvangstanker og tvangshandlinger, han først som 43-årig fandt ud af skyldtes OCD. Som barn drev tvangstankerne ham til hver aften at bede fadervor igen og igen og igen, til han havde gjort det på den helt rigtige måde, adskillige afbrydelser af cykelturen for at samle glasskår op eller pille istapper af tagrygninger, for at sikre, at ingen kom til skade, synlige tics og et hav af andre rituelle tvangshandlinger. Altid følte han sig skyldig og skamfuld over de tvangshandlinger, der blev værre og værre med årene, til han endelig fik svar på, hvorfor de plagede ham. Og netop skyld og skam og frygten for at blive betragtet som sindssyge afholder mange mennesker med OCD fra at søge hjælp, kan man læse i artiklen [13].

Hvorfor er det problematisk, hvis OCD som begreb bruges om ikke-sygelige tilstande?

OCD har sneget sig ind i sproget som et begreb om en trang til at orden og kontrol eller ønsket om, at ting skal være på en ganske bestemt måde, og det sker, at mennesker forklarer deres handlinger med, at ”de på nogle områder har lidt OCD”. Det er problematisk, advarer forfatter og musikkritiker Sophia Handler i debatindlægget ”Vi skal huske, at OCD er en psykisk lidelse. Ikke et tillægsord, der bør bruges i flæng” på Information.dk. Her forklarer hun, hvad det vil sige at have OCD og advarer imod, at det at bruge OCD i flæng om alle mulige særtræk eller særprægede egenskaber kan være med til at bagatellisere og skabe misforståelser om, hvad OCD egentlig er. Og det kan være med til at afholde flere fra at tale om deres lidelse og forværre den udfordring, der i forvejen er forbundet med, at mange skammer sig over og skjuler deres OCD-lidelse og således ikke bliver behandlet. ”Vi har brug for, at det bliver talt offentligt og popkulturelt om OCD på en måde, så lidelsens alvor ikke kan misforstås, og så dem, der har den, kan genkende sig i det, der bliver sagt, og bruge det som et springbræt til at søge støtte,” skriver hun i debatartiklen [14].  

Også Maja Mette Østerhaab Andersen, kandidat i religionsvidenskab og landsforperson i Red Barnet Ungdom, advarer om måden, mange bruger begrebet OCD på. Når folk beskriver deres ordenstrang med vendingen ”det er min OCD”, er det med til at reproducere en stereotyp opfattelse af OCD, som negligerer udfordringerne hos dem, der har diagnosen, mener hun, og argumenterer for, at vi i stedet i den offentlige samtale bliver bedre til at sætte ord på den mentale del af OCD-lidelsen og den skam, der følger med, kan man læse i debatartiklen ”Min OCD er min største sårbarhed, men samtidig min største styrke. Vi skal blive bedre til at tale om nuancerne i OCD” på socialtindblik.dk [15].

Hvilke konsekvenser kan det have for den enkelte ikke at få stillet en diagnose og få hjælp og redskaber?

Jo længere tid tvangstanker og tvangshandlinger har stået på, jo sværere kan det være at ændre de indgroede vaner og mønstre, som den OCD-ramte har brug for at få ændret for at få et liv i trivsel. Hvis ikke OCD-ramte får hjælp, kan de ende med at udvikle alvorlig depression og blive så plagede af deres tvangstanker og -handlinger, at de i yderste konsekvens ikke længere magter at leve. Tidlig diagnosticering af OCD kan omvendt have afgørende betydning for den ramtes livskvalitet. For når OCD’en opdages tidligt, kan den være lettere at behandle. Tidlig behandling i form af terapi og - om nødvendigt - medicin kan være med til at forhindre, at den OCD-ramte isolerer sig og opbygger en negativ selvfortælling og en følelse af at være forkert. Tidlig diagnosticering kan også give indsigt, der kan hjælpe i inddragelse af de pårørende, som har brug for viden og værktøjer til at støtte den OCD-ramte. Dernæst kan tidlig diagnosticering og støtte være med til at forhindre, at den OCD-ramte udvikler depression og andre psykiske lidelser som følge af OCD-lidelsen, og være med til at sikre, at de kan etablere en velfungerende hverdag med arbejde, fritidsinteresser og sociale fællesskaber. Ved effektiv og tidlig behandling er prognoserne for behandlingen gode, kan man læse i rapporten ”Behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) – National klinisk retningslinje”, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2019 [16].

Debat om OCD

Er OCD en psykisk lidelse, der bør behandles medicinsk, eller bør ikke-medicinske behandlingsmetoder prioriteres?

Hvad taler for medicinsk behandling?

Mange mennesker med OCD oplever, at medicin hjælper dem med at håndtere deres symptomer og føre et mere funktionelt liv. Og at medicinen ved at dæmpe tvangstankerne gør det muligt at arbejde med at modstå og mindske tvangshandlinger og -ritualer, og hermed leve et tåleligt liv, hvor de kan fungere i deres arbejde og sociale sammenhænge.

Hvad taler imod medicinsk behandling?

De, der mener, at man først og fremmest bør anvende kognitiv behandling og arbejde med at opbygge nye adfærdsmønstre, mener, at det aktivt at modarbejde de tvangsprægede tanker og handlinger er en forudsætning for at få et liv i trivsel med OCD. Mens medicinen er en form for brandslukning, der kun dulmer, men ikke fjerner lidelsen. Dernæst påpeger de, der advarer imod medicin, at medicinen kan have bivirkninger, som f.eks. hovedpine, kvalme, søvnløshed og træthed, kan man læse i folderen ”Information om OCD – En vejledning for patienter og pårørende” [17]. Bivirkninger kan være et argument for, at ikke-medicinske alternativer bør prioriteres.

Perspektiv på OCD

Hvilken rolle spiller oplysning og uddannelse om OCD i forhold til at hjælpe flere OCD-ramte?

Udbredelse af viden om OCD er en afgørende forudsætning for, at flere får hjælp. Mange ved ganske enkelt ikke, at forklaringen bag deres tvangstanker og tvangshandlinger er OCD. De ved, at deres tanker og handlinger er irrationelle, men kan ikke stoppe dem. Det skammer mange sig over, ligesom mange har tvangstanker, der kredser om emner, der er ekstremt tabubelagte og illegitime i samfundet, f.eks. frygt for at komme til at udføre pædofile handlinger. Det gør det svært for OCD-ramte at dele tankerne med andre. Oplysning og udbredelse af viden om OCD kan være med til at hjælpe mennesker med OCD til at samle mod til at række ud efter hjælp, i visheden om, at de ikke er alene, og at det er en del af lidelsens natur at få den slags forbudte tanker, kan man læse i pjecen ”Information om OCD – En vejledning for patienter og pårørende” [17]. Oplysning om at OCD er en lidelse, der kan behandles, kan give mennesker med OCD og deres pårørende håb og motivation for behandling. Undersøgelser viser, at der i gennemsnit går 17 år, fra symptomerne viser sig, til OCD-ramte får behandling, fremgår det af lægehåndbogen under overskriften ”Tvangstanker og tvangshandlinger” på Sundhed.dk [18]. På Bedre Psykiatris hjemmeside kan man finde guideartiklen til pårørende ”Sådan kan du hjælpe én med OCD”, som blandt andet understreger, at det er vigtigt ikke at indordne sig under den OCD-lidendes tvangstanker, fordi man herved kan være med til at legitimere angsten, som man kan læse i artiklen [19].

Hvordan kan samfundet blive bedre til at støtte yngre børn og unge, der lider af OCD?

Cirka 0,5-2% af danske børn og unge under 18 år oplever symptomer på OCD. OCD viser sig sjældent i førskolealderen, men begynder ofte i 8-10-årsalderen og i teenageårene, fremgår det af psykiatriguiden ”Information om Tvangslidelser – OCD hos børn og unge”. Ofte forsøger også børn at skjule deres OCD-symptomer, fordi de er bevidste om, at de er irrationelle og tilsyneladende meningsløse. Mange OCD-ramte børn er derfor, ligesom voksne, som lider af OCD, bange for at blive opfattet som skøre, kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”OCD” [22). Derfor er det ekstra vigtigt, at forældre, pædagoger, lærere og andre voksne omkring barnet hjælper med til at spotte symptomerne og sikre, at barnet får hjælp. Fælles for børn, der rammes af OCD, er, at sygdommen tager en stor del af barnets energi og spænder ben for, at barnet kan lære, udvikle sig og leve et godt børneliv. For nogle børn forsvinder OCD-symptomerne af sig selv. Men de fleste børn, der udvikler OCD, har brug for behandling, hvis ikke OCD’en skal følge børnene ind i deres voksenliv, kan man læse i artiklen ”Guide: Sådan hjælper du børn med OCD” på BUPL.dk, hvor psykolog Jens Henrik Thomsen giver pædagoger gode råd og øvelser, som de kan bruge til at hjælpe børn, der lider af OCD [20].

Citerede kilder

  8. Tvangslidelse (OCD)

    Opslagsartikel

    Poul Videbech og Anne Søndergaard

    Sundhed.dk, 17-04-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta

  23. OCD

    Hjemmeside

    Psykiatrifonden.dk