Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

dreng og køer

Mælkebonde ved Varde vil åbne sin gård for autister og andre børn med særlige behov. Undersøgelser viser at (kæle)dyr har en beroligende effekt på autister.

Foto: Michael Drost-Hansen / Scanpix

Mælkebonde ved Varde vil åbne sin gård for autister og andre børn med særlige behov. Undersøgelser viser at (kæle)dyr har en beroligende effekt på autister. Foto: Michael Drost-Hansen / Scanpix

Autisme

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2025

Læsetid: 21 min

Indhold

Indledning

Autisme er en medfødt neurodiversitet – det vil sige, at en autistisk hjerne på nogle punkter fungerer anderledes end en neurotypisk hjerne. En autistisk hjerne forstærker sanser og følelser, så omverdenen kan føles overvældende eller kaotisk. Derfor kan mennesker med autisme ofte have særligt brug for gentagelser og rutiner eller for at fordybe sig ekstremt dedikeret i særinteresser. Det er forskelligt, hvordan og hvor gennemgribende de autistiske træk kommer til udtryk, og der findes forskellige grader af og former for autisme. Derfor er man i de senere år er begyndt at tale om autismespektrumforstyrrelser, hvor mennesker med autisme placerer sig fra enten det, man kalder infantil autisme, til i den anden ende af skalaen kun at have enkelte autistiske træk. På autismespektret findes flere definerede former for autisme, blandt andet atypisk autisme og Aspergers syndrom. Ifølge Socialstyrelsen har cirka 1,77% af befolkningen i Danmark en autisme-diagnose, mens 1,67% af børn under 17 år har fået stillet diagnosen autisme. Der er de seneste år kommet et stigende fokus på, hvad autisme er, og en spirende forståelse af, at autisme kan komme meget forskelligt til udtryk afhængigt af omgivelser og livsvilkår. Ligesom der er et stigende fokus på styrkerne i den autistiske hjerne – for eksempel at mennesker med autisme ofte kan blive meget dygtige specialister, og at arbejdsmarkedet bør blive bedre til at skabe vilkår, som gør, at mennesker med autisme kan fungere godt og bruge deres unikke styrker. Mens et stigende antal børn har fået stillet diagnosen, har kortlægning vist, at der er stor forskel på kommunernes praksis. Det har rejst en debat om konsekvenserne for de børn, der ikke bliver udredt og derfor ikke får adgang til den afklaring, hjælp og støtte, der følger med en diagnose. Debatten om stigningen i antallet af autismediagnoser er også en del af den generelle diagnosedebat, der handler om diagnoser som nødvendig forudsætning for at få støtte i folkeskolen, som skal rumme og inkludere alle børn.

Relaterede emner

Mit liv med autisme: Lise fortæller om, når diagnosen giver mening. Autismeforeningen, 2022.

Lise fik først sin autismediagnose som 54-årig. Men det gjorde, at hun pludselig forstod sig selv meget bedre. Nu har hun fået et nyt netværk af mennesker i samme situation.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition af autisme

Hvad er autisme?

Autisme er en medfødt neurologisk tilstand, som gør, at hjernen for mennesker med autisme har en anden måde at tænke, sanse, opfatte og interagere med omverdenen på. Autisme viser sig ofte tidligt i barndommen med en række symptomer. Det kan f.eks. være vanskeligheder med at kommunikere og tyde andre børn og voksnes signaler og kropssprog – og ofte søger børn med autisme at lege for sig selv. Autisme kaldes også for autismespektrumforstyrrelser (ASF) og er kendetegnet ved at være livslang og af gennemgribende karakter, dvs. at autismen præger og er med til at definere den måde, mennesker med autisme lever på, som det fremgår på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvad er autisme?” [1]. Autisme er ikke en sygdom, men en diagnose, der beskriver denne neurodiversitet. Nogle kalder den autistiske hjerne for en hjerne med særlige features. Forståelsen af autisme har forandret sig over de seneste år – fra at være blevet forstået som en defekt eller forstyrrelse i hjernen, der primært har skabt udfordringer for mennesker med autisme, og som man derfor søgte at fikse, til en hjerne der afviger fra normalspektret og er forskellig frem for forkert. Denne nye forståelse har også gjort, at man er begyndt at se mere på omgivelsernes påvirkning og arbejde med at skabe forudsætninger for trivsel i omgivelserne frem for mere isolerede indsatser målrettet det enkelte menneske med autisme. Denne tilgang falder i tråd med, hvordan man ift. flere typer diagnoser, f.eks. ADHD, ordblindhed, OCD og Tourettes Syndrom er begyndt at tale om neurodiversitet. Det kan man læse under overskriften ”Hvad er autisme – forskning og diagnose” på centerforautisme.dk, hvor en model illustrerer dette skifte [2]. Autisme kan komme meget forskelligt til udtryk. Autismeforeningen og fagprofessionelle siger ofte: ”Har du mødt en autist, har du mødt en autist”, for at understrege, hvor mange forskellige grader og udtryk for autisme, der findes, og at man ikke behøver at leve op til alle diagnosekriterier for at have autisme. Selvom autisme ikke er en sygdom, er det ofte gavnligt at få stillet en diagnose, da diagnosen kan give viden, afklaring og redskaber, der kan være nødvendige for at skabe et godt liv i trivsel for mennesker med autisme. Mange har f.eks. brug for særlige skole- og uddannelsestilbud og en arbejdsplads, der tager højde for deres neurodivergente træk, tænkning og adfærd, hvis de skal trives.

Fakta om autisme

Hvornår blev diagnosen beskrevet, og hvad lå til grund for den?

Psykologen Eugen Bleuler anvendte i 1910 for første gang begrebet autisme i sin beskrivelse af, hvordan han så, at skizofrene patienter havde en indesluttet adfærd. Ordet autisme kommer af græske ord for ”selv” – autos – og isme, som beskriver en tilstand af overskud. Den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner brugte som den første i 1943 diagnosen infantil autisme om et barn. Dengang blev autisme betragtet som en underkategori til skizofreni og blev brugt om børn, der manglede evnen til at udtrykke sig med sprog og skabe kontakt med omverdenen – og hvilede på den fejlagtige antagelse, at årsagen måtte være omsorgssvigt. Først godt 30 år senere beskrev den britiske psykiater Lorna Wing autismen på en banebrydende ny måde – som et spektrum med forskellige grader af symptomer, og i 1981 præsenterede hun en helt ny autismediagnose, Aspergers syndrom – navngivet efter Hans Asperger, hvis værker Lorna Wing oversatte og genudgav på engelsk. Herefter blev autismediagnosen adskilt fra diagnosen skizofreni. I 1994 udkom den internationale diagnosemanual ICD-10, som psykiatere i Danmark siden har brugt som værktøj til at stille diagnoser. I denne blev det beskrevet, hvordan autismediagnosen kunne tage fem forskellige former: infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers syndrom, GUA og GUU, som alle bliver beskrevet yderligere nedenfor. Med den internationale diagnosemanual begyndte man at interessere sig mere for, at både børn og voksne kunne have autisme, hvor man før mestendels havde fokuseret på at diagnosticere børn, der havde et stort behov for støtte, kan man læse på Autismeforeningens hjemmeside under overskriften ”Autisme historisk set” [3].

Hvad er symptomerne, og hvordan kan de variere og være meget forskellige?

Symptomer på autisme kan være meget forskellige. De mest udbredte symptomer er en særlig måde at sanse og opfatte omgivelserne, som kan skabe udfordringer i den sociale adfærd. Det kan f.eks. komme til udtryk ved at have svært ved at aflæse andre menneskers følelser og intentioner eller vanskeligheder med at udtrykke egne følelser. Dette skyldes ikke, at mennesker med autisme ikke føler eller har en mindre grad af empati, som nogle fejlagtigt tror. Faktisk forholder det sig lige omvendt – mennesker med autisme føler ofte meget stærkt, men har blot svært ved at udtrykke deres følelser. Mennesker med autisme har ofte skærpede sanser og kan blive forstyrret af lyde og lugte, som neurotypiske måske ikke ville registrere. Mennesker med autisme kan også have svært ved uforudsigelighed og forandringer, som også virker forstyrrende, og de foretrækker derfor som regel rutiner og gentagelser, som gør hverdagen lettere. Det særlige fokus på detaljer kommer også til udtryk i den måde, mennesker med autisme forstår sproget på – ofte fuldstændig bogstaveligt. Derfor kan det være svært for dem at forstå vittigheder, sarkasme eller abstrakte begreber. Mange mennesker med autisme søger fordybelse i bestemte interesser, hvor de kan blive helt opslugt af at sætte sig ind i og søge viden om emnet og indlære detaljer på et for neurotypiske imponerende niveau, kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvilke symptomer er der ved autisme?” [4].

Hvilke forskellige definerede former for autisme findes?

Der findes fem forskellige diagnosekategorier indenfor autismespektret:

  • Infantil autisme: er kendetegnet ved, at autismen viser sig, før barnet fylder tre år, og at barnet har tydelige sprogvanskeligheder og svært ved kontakt med andre. Barnets interesser er også ofte få og ensformige med et udtalt behov for ritualer og gentagelser.
  • Atypisk autisme: adskiller sig fra infantil autisme ved først at vise sig efter treårsalderen og ved atypiske symptomer og ved, at vanskelighederne ikke kommer til udtryk på alle områder.
  • Aspergers syndrom: er kendetegnet ved at udfordringerne primært er sociale vanskeligheder, mens både kommunikation og sprog er alderssvarende. Desuden har børn med Aspergers ofte stor viden om særinteresser og en forkærlighed for gentagelser og ensformige aktiviteter, fremgår det af Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvad er forskellen på de forskellige former for autisme?” [5].
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA): viser sig i symptomer som nedsat evne til at regulere følelser, følelseskaos, forstærket risiko for at opleve angst, vanskeligheder ved at skelne fantasi fra virkelighed og vrangforestillinger, der grænser til psykose.
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUU): er en midlertidig diagnose, som kan gives, indtil det er fastslået, hvilken diagnose der skal stilles. Den kan også gives til børn, som viser mange, men ikke alle tegn på autismespektrumforstyrrelse, eller hvis symptomer ikke er udtalte før seksårsaalderen, kan man læse på autismenavigator.dk [6].

 I den opdaterede udgave af den internationale diagnosemanual, ICD-11, ophører de fem forskellige og bliver slået sammen i den fælles diagnose Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). I stedet for at arbejde med forskellige afgrænsede kategorier vil man fremover med den opdaterede manual arbejde med og tale om specifikationer eller på engelsk specifiers. Formålet er at gøre det lettere at beskrive den enkeltes specifikke symptomer, vanskeligheder og ressourcer, kan man læse på Autismeforeningens hjemmeside under overskriften ”ICD-11 og autisme” [7].

Hvordan stilles diagnosen?

For at få stillet en autismediagnose skal man undersøges og udredes af en psykiater. Dette kræver en henvisning fra lægen, som vurderer, om patienten skal henvises. Udredningen er en tværfaglig undersøgelse bestående af interview, observationer, psykiatrisk vurdering og en lægeundersøgelse. Der er tre obligatoriske områder, hvor symptomer skal være til stede, for at diagnosen kan stilles: afvigende socialt samspil, afvigende social kommunikation og begrænset og stereotypt gentagende udvalg af interesser og aktiviteter. Der skal også være tegn på, at autismen kom til udtryk i barndommen. Men det sker, at diagnosen først stilles hos unge og voksne, kan man læse på Psykiatrien i Region Midtjyllands hjemmeside under overskriften ”Undersøgelse for autisme hos voksne” [8].

Hvor udbredt er diagnosen?

Siden 1994 hvor ICD-10 diagnosemanualen blev indført, er der i Danmark sket en stor stigning i antallet af diagnosticerede med en autismediagnose. Kurven har været stejlt stigende særligt de seneste 15 år. Mens der i 2011 var lige knap 20.000 diagnosticerede med autisme, var der i 2022 64.972 med en autismediagnose. ”Fra 2021 til 2022 steg antallet af personer med diagnosticeret autisme med 5.709, hvilket svarer til, at over 15 personer om dagen udredes for ASF”, kan man læse i rapporten ”Autisme i tal 2024”, som Autismeforeningen står bag. En del af forklaringen på denne stigning er ”med al sandsynlighed bedre diagnosticerings- og screeningsmetoder, samt bedre uddannelse af fagpersoner,” lyder vurderingen i rapporten [9].

Fordeling af autismediagnoser i 2018 i Danmark

Graf der viser fordeling af autismediagnoser i 2018 i Danmark
Kilde: Autismeforeningen, Viden og fakta om autisme i Danmark, 2022

Læs mere om udviklingen i antallet af diagnoser

Autismeforeningen har i rapporten “Autisme i tal 2024” en række grafer og tal om blandt andet udviklingen af diagnoser.

Hvordan kan autisme behandles?

Der findes ingen medicinsk behandling af autisme. Behandling for autisme består derfor i samtaleforløb, såkaldt psykoedukation, hvor mennesker med autisme får viden og indsigt i, hvordan den autistiske hjerne fungerer anderledes end den neurotypiske, og redskaber og strategier til at skabe en god og meningsfuld hverdag og tilværelse. Blandt redskaberne kan være at lære at holde pauser og trække sig fra sociale fællesskaber, når der er behov for det, at lære egne grænser at kende, at skabe et godt søvnmønster, finde udveje i konfliktsituationer. Dernæst er der i psykoedukation fokus på at dele viden og erfaringer med ligesindede, at arbejde med social kontakt, trivsel og kortlægning af de unikke styrker, som autismen giver. Mennesker med autisme med særligt behov for støtte kan også få hjælp til at komme i forskellige støtteordninger og kommunale tilbud f.eks. behandlingstilbuddet F-ACT-team. F-ACT står for fleksibel udgående behandling i dit nærmiljø og er en model, som den ambulante behandling i psykiatrien mange steder er bygget op omkring. Det kan man læse om på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside under overskriften ”Behandling af autisme” [10].

Analyse af autisme

Hvordan kan stigningen i antallet af diagnosticerede forklares?

De sidste års markante stigning i antallet af autismediagnoser kan som nævnt forklares med bedre diagnosticerings- og screeningsmetoder samt bedre uddannelse af fagpersoner. Men der kan være flere forklaringer, f.eks. at der har været et stigende fokus på og viden om diagnoser i den offentlige debat, som har givet flere indsigt i, at deres livslange udfordringer måske kunne skyldes autisme og søge udredning og hjælp. I artiklen ”Derfor stiger antallet af autisme-diagnoser” på Videnskab.dk vurderer forskere netop, at stigningen i antal diagnosticerede bl.a., kan skyldes den øgede opmærksomhed på diagnoser, men også at samfundets krav til fleksibilitet og omskiftelighed har gjort det sværere for mennesker med autisme at passe ind og fungere. Symptomerne på autismen kan derfor blive så udtalte, at det er svært at fungere uden den hjælp, diagnosen kan give, kan man læse i artiklen [11].

Hvilke følgelidelser har mennesker med autisme ofte?

Mennesker med autisme har ofte flere samtidige diagnoser, på fagsprog kaldet komorbiditet. De mest hyppige er ADHD, angst og epilepsi. Også spiseforstyrrelser, bipolar lidelse, OCD, skizofreni og udviklingshæmning er udbredte følgelidelser. Der er også vist sammenhæng med somatiske, dvs. fysiske, sygdomme som mavetarmsygdomme, f.eks. colitis-ulcerosa og Crohns sygdom. Denne forbindelse skyldes, at hjernen og tarmfloraen er tæt forbundet, kan man læse på Autismeforeningens hjemmeside under overskriften ”Autisme og komorbiditet” [12]. I rapporten ”Autisme og tal 2024” er der tal for omfanget af tre af de samtidige lidelser ADHD/ADD, angst og udviklingshæmning. 35,3 % af de autismediagnosticerede havde i 2023 samtidig diagnosen ADHD/ADD. Næsten en femtedel, 18,8 %, havde samtidigt med deres autisme en angstdiagnose, mens 8,2 % havde diagnosen udviklingshæmning, fremgår det af rapporten, som også beskriver ordblindhed, stress og depression som udbredte samtidige diagnoser [9].

Hvordan kan samfundet være bedre til at skabe bedre vilkår for mennesker med autisme?

Ved at tænke og indrette samfundet med blik for, hvordan det sanses, kan vi højne autistiske menneskers trivsel markant, argumenterer formand for Autismeforeningen, Brian Andersen, i lederartiklen ”Vores sanser har indflydelse på alt omkring os – også vores arbejdsliv og skoletid” i Autismemagasinet april 2023. På skoler og uddannelser kan vi blive bedre til at skabe rammer med ro og struktur i klasserne, arbejdspladser kan blive bedre til at lave rolige zoner, afskærmning, hørebøffer til at holde lyde ude. Også det offentlige rum, museer, offentlig transport, butikker og offentlige bygninger kan gøres mere autismevenlige”, lyder Brian Andersens konkrete forslag [13].   

Andre eksperter, f.eks. psykiater Per Hove Thomsen, bakker op om behovet for bred forebyggende behandling, der også tager omgivelserne i betragtning. Et eksempel kan være den tolærerordning i skolerne, som regeringens psykiatriplan ”Aftale om om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed” fra september 2022 pålægger kommunerne at lave, for at skabe bedre mulighed vilkår for børn med diagnoser, ligesom de fra 2026 skal have let tilgængelige behandlingstilbud. Disse tilbud bør bruges forebyggende, så der ikke altid skal en diagnose til, for at man kan sætte ind med støtte, lyder opfordringen fra Per Hove Thomsen i artiklen ”Autisme og ADHD: Når hjernen er designet til at være anderledes” på Socialraadgiverne.dk [14]. 

At skabe bedre vilkår for mennesker med autisme handler også om at afstigmatisere og skabe en mere nuanceret og mindre fordomsfuld opfattelse af, hvad det vil sige at have autisme og dermed ”at skabe et mindre ekskluderende samfund” og ”at fremme forståelsen for de udfordringer, som autisme kan medføre i en verden primært defineret af neurotypiske præferencer,” som Autismeforeningen formulerer det på foreningens hjemmeside under overskriften ”Om Autismeforeningen” [15].

Hvordan kan autisme gøre det svært at håndtere støj, lugte og uforudsigelighed?

Mennesker med autisme har et særligt sanseapparat. På nogle områder et særligt sensitivt sanseapparat – dvs. at de oplever sanseindtryk som lyde, dufte og smage kraftigere end neurotypiske. På andre områder er deres evne til at sende sanseindtryk til hjernen underaktivt. Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at de ikke mærker kropslige fornemmelser, som om de fryser eller har det for varmt. Det kan man læse i artiklen ”Når sanserne spiller hjernen et puds: Forskere har fået et nyt syn på den autistiske hjerne” på Videnskab.dk [16].

Hvilken betydning kan tidlig diagnosticering og behandling have for den enkeltes livskvalitet?

Mange af dem, der offentligt står frem og fortæller om, hvad det har betydet for dem at få stillet en diagnose, fortæller om, hvordan de pludselig med diagnosen får en forklaring på meget af det, der har tynget dem og har fået dem til at føle sig alene og forkerte. Som Jette Enghuus forklarer i artiklen ”Jette fik endelig en diagnose: Det er derfor, jeg er sær” påTv2.dk, gav det livsforandrende afklaring og accept, da hun som 47-årig fik stillet diagnosen autisme og hermed fik forklaringen på de udfordringer, hun hele livet havde oplevet. At få stillet en diagnose kan gøre det muligt at skabe de bedst mulige rammer for trivsel og at få hjælp og støtte af pårørende, i skole og uddannelse og senere af kollegaer på arbejdspladsen. Dernæst er diagnosticering en vigtig forudsætning for, at man kan undgå følgesygdomme, som angst, depression og stress, der kan være resultat af uopdaget autisme, som man kan læse i artiklen [17]. Samtidig er en diagnose en vigtig forudsætning for opmærksomhed omkring vigtigheden af regelmæssige lægeundersøgelser, fordi mennesker med autisme har en større risiko for at udvikle andre sygdomme og en svækket evne til at mærke deres krop og symptomer, fremgår det på Psykiatrien i Region Midtjyllands hjemmeside under overskriften ”Undersøgelse for autisme hos voksne [8].

Problemstillinger ved autisme

Hvilke konsekvenser kan det have for samfundet, hvis mennesker med autisme ikke bliver hjulpet?

Hvis mennesker med autisme ikke får tilstrækkelig støtte til at skabe et godt liv, er der stor risiko for, at de falder ud af samfundets institutioner og sociale fællesskaber. Det er dyrt for samfundet, når autister falder ud af uddannelse og beskæftigelse. Ifølge rapporten ”Autisme i tal 2024” har 63% af voksne med autisme folkeskolen som deres højeste uddannelse. Under halvt så mange kvinder med autisme er i beskæftigelse som kvinder med erhvervet hjerneskade. Samlet set er 28% af voksne med autisme i beskæftigelse. Mens det vurderes, at samfundet vil kunne spare mindst 329.889.000 kroner over 10 år alene ved at nedbringe det bekymrende skolefravær blandt børn med autisme [9]. Når børn, unge og voksne med autisme udvikler depression, angst, OCD, selvskade, spiseforstyrrelser og selvmordstanker, er det ikke autismen i sig selv, der er årsagen, men det at de ikke får hjælp til at leve et liv i trivsel. Som psykolog og forfatter til bogen ”Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre” Juana Jeppesen skriver i debatindlægget ”Børn med autisme bliver isoleret fra sociale fællesskaber. Men sådan behøver det ikke at være” på Socialtindblik.dk:  ”Konsekvenserne af den manglende viden og de manglende rammer er omfattende og alvorlige (…) I mine møder med mennesker på spektret i alle aldre, bliver det tydeligt, hvordan isolation, mangelfulde udviklingsstøttende samspil og manglende deltagelse i sociale fællesskaber fra barndommen har voldsomme, alvorlige og tragiske konsekvenser, når disse børn bliver unge og senere voksne” [18].

Hvilke demokratiske problemer er der forbundet med ulige adgang til diagnosticering og hjælp?

Ulige adgang til hjælp og diagnosticering skaber flere demokratiske udfordringer. Der er stor forskel på kommunernes praksis for udredning, som det fremgår af rapporten ”Autisme i tal 2024” [9]. 67% af familierne har ventet i over 2 år på at få en udredning, viser Autismeforeningens Inklusionsundersøgelse 2022 [19], mens der ifølge tal fra DR var gennemsnitligt 63 ugers ventetid for at komme til udredning hos en privatpraktiserende psykiater som voksen, fremgår det af artiklen ”Regioner forsøger at lappe på lange ventetider i psykiatrien med særlig aftale” på DR.dk [20] Samtidig viser rapporten ”Autisme i tal 2024”, at 33% af danske elever med autisme havde bekymrende højt skolefraværet dvs. over 10% skolefravær, og at kun 30% med autisme gennemførte en ungdomsuddannelse, mens kun 6,5% med autisme gennemførte end videregående uddannelse i 2022, mens kun 28% af de voksne med diagnosen autisme var i beskæftigelse i 2022. Det er alt sammen eksempler på, hvordan mennesker med autisme har dårligere forudsætninger end andre for at skabe sig det liv, de ønsker, og deltage i samfundet.

Hvilke udfordringer skaber det, når debatten om autisme kommer til at hvile på fordomme?

Det er skadeligt for mennesker med autisme at blive mødt af fordomme, som de er nødt til at kæmpe med oveni de udfordringer, som autismen giver dem. Det kan være med til at skade deres selvværd og skabe en oplevelse af at være forkert og ikke leve op til de krav, som neurotypiske kan – en følelse som måske har forfulgt dem. Mange, der slår sig på og oplever fordomme, har ikke lyst til at stå åbent frem og dele deres erfaringer. Således kan fordomme skabe en ond spiral, hvor fordommene kommer til at styre, fordi mennesker med autisme ikke har lyst til at fortælle, hvordan de egentlig har det. Fordomme kan desuden være med til at forsinke udredning, fordi de kan forhindre eller spænde ben for, at mennesker med autisme søger udredning og hjælp, fordi de symptomer, de oplever, ikke harmonerer med de beskrivelser af autisme, de har mødt. Også i sundhedssystemet findes fordomme, som er med til at forhindre, at mennesker med autisme får stillet den rette diagnose og får hjælp, kan man læse i debatartiklen ”Under radaren: De oversete med autismespektrumforstyrrelse (ASF)” på dagensmedicin.dk: Der er læger, der konkluderer: ’Jamen du har øjenkontakt, ergo har du ikke autisme’. Eller ’du er en kvinde, og det er kun mænd, som har autisme’”, skriver speciallæge i psykiatri og næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, Mikkel Rasmussen, og læge og specialkonsulent i autisme Marie Persiani i artiklen [21].

Hvilke identitetsmæssige problemer kan det skabe for mennesker med autisme, at de bliver misforstået eller stigmatiseret?

Mennesker med autisme er i øget risiko for at blive isoleret, og mange afviser eller afholder sig fra kontakt til andre, fordi de mange gange har slået sig på at deltage i sociale fællesskaber, kan man læse i rapporten ”Autisme og social isolation hos unge og voksne”, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, står bag [22]. Clara Törnvall, journalist og forfatter til bogen ”Autisterne – Om kvinder på spektret”, beskriver i artiklen ”Jeg ville skrive vi’et og følelserne frem i de autistiske kvinders kulturhistorie” på Socialtindblik.dk, hvordan hun hele livet har følt sig misforstået og haft følelsen af, at der var et slør mellem hende og verden, fordi hun ikke har vidst, at det var det, hun var, og fordi fordommene om, hvad det vil sige at være autist, spændte ben for, at hun tidligere i livet fandt ud af det. Myter og fordomme om autister – f.eks. at mennesker med autisme ikke har empati - planter ansvaret for misforståelser og konflikter hos autisterne, og det er dybt skadeligt for, hvordan mennesker med autisme ser sig selv, argumenterer Törnvall i artiklen [23]. Også såkaldt positive stereotyper, som f.eks. forestillingen om, at alle med autisme-varianten Aspergers er såkaldt højtfungerende og højintelligente, kan være skadelig og skabe problemer, fordi mennesker med denne form for autisme sagtens kan have brug for støtte og hjælp, som man kan læse på hjemmesiden aspergerpartner.com under overskriften ”Myter og Fakta om AS og intelligens” [24].

Hvilke konsekvenser kan det få for den enkelte ikke at få stillet en diagnose og få hjælp og redskaber?

For mange når autisme at få alvorlige konsekvenser for deres trivsel og liv, før de bliver udredt. I artiklen ”Autisme er stadig underdiagnosticeret i piger og kvinder” på Videnskab.dk kan man læse om, hvordan piger ofte bliver overset og diagnosticeret langt senere end drenge og hermed mister muligheden for tidlig støtte, som kunne have hjulpet dem. Mange piger og kvinder oplever at få andre diagnoser, som siden viser sig at være forkerte, før de får stillet diagnosen autisme. De oversete kvinder er i øget risiko for at opleve mobning, spiseforstyrrelser, angst, traumatisering, dårligt selvværd og andre konsekvenser af ikke at få hjælp til at håndtere deres autisme [25]. For mænd og drenge kan det ikke at få stillet diagnosen og få hjælp og støtte få samme alvorlige konsekvenser.

Hvad siger loven?

Barnets lov har en række paragraffer, der sikrer hjælp til forebyggende og støttende indsatser, handicapkompenserende ydelser og kompensation for merudgifter til særlige udgifter som følge af et barns funktionsnedsættelse. På Autismeforeningens hjemmeside kan man under overskriften ”Hjælp og større fra kommunen til børn og unge autister” få et overblik over de enkelte paragraffer i loven, som er relevante ift. børn med autisme.

Loven om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) giver unge med udviklingshæmning eller andre særlige behov mulighed for adgang til en særligt tilrettelagt uddannelse, LBK nr. 1031, 23-08-2013.

Debat om autisme

I takt med at forskningen har leveret dybere og mere nuanceret viden om autisme, har der været en markant stigning i antallet af diagnosticerede – både børn og voksne. Det har sat gang i den offentlige debat om diagnosticering af autisme, hvor nogle mener, at der bliver stillet for mange diagnoser, mens andre mener, at et stigende antal diagnoser er et naturligt resultat af ny, forbedret viden og indsigt.

Hvad siger tilhængerne?

Blandt dem, der stiller sig kritisk overfor stigningen i antallet af autisme-diagnoser, er den svenske forsker i psykiatriske diagnoser ved Sektionen for psykiatri og neurokemi på Göteborg Universitet Sebastian Lundstrøm. I artiklen ”I stedet for bare at stille en autisme- og ADHD-diagnose, burde vi spørge: Hvorfor får mennesker det dårligere” på Socialtindblik.dk argumenterer han for, at forklaringen på det stigende antal diagnoser skal findes i ændrede diagnosekriterier. Det er blevet lettere at få stillet en diagnose, fordi der ikke skal så meget til som tidligere, mener han. Det er en tendens, vi af flere årsager bør være kritiske overfor, argumenterer Lundstrøm: Dels fordi det kan lede til overdiagnosticering, som gør, at diagnoserne kan miste deres tyngde. Dels fordi det kan gøre, at der ikke er nok ressourcer til dem, der virkelig har brug for hjælp, og dels fordi det det kan komme til at skygge for andre underliggende problematikker, hvis fokus først og fremmest er at diagnosticere, mener forskeren ifølge artiklen [26].

Hvad siger modstanderne?

Mange fagpersoner holder fast i, at stigningen i antallet af diagnoser er et fremskridt. Blandt dem er ph.d. og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling. Hun mener, at diagnoser er vigtige, fordi de giver mennesker mulighed for afklaring og støtte, som ofte er livsforandrende og skaber mere lige muligheder for et godt liv. I debatartiklen ”Speciallæge: At mene at der bliver stillet for mange diagnoser svarer til at nægte et svagtseende barn briller” på Altinget.dk sammenligner hun det at fratage mennesker mulighed for at få stillet en diagnose med at nægte et menneske, der ser dårligt, at få briller. Hermed peger hun på den grundlæggende forskel, vi ofte møder henholdsvis fysiske, også kaldet somatiske, og psykiatriske udfordringer med. Det er svært at forestille sig, at man på samme måde, som det sker i diagnosedebatten, ville begynde at betvivle, om børn eller voksne med nedsat syn skulle have briller. Det er et problem, at vi laver denne forskelsbehandling, fastholder Pernille Darling – for den enkeltes livskvalitet og muligheder og for samfundet, der går glip af det, som mennesker med psykiatriske diagnoser kan bidrage med, hvis de får den rette hjælp i forlængelse af diagnosen, som hun forklarer i artiklen [27].

Perspektiv på autisme

Hvordan kan man forbedre vilkårene for, at flere mennesker med autisme kan trives i arbejdslivet?

Autisme behøver ikke at være en hindring for et godt og meningsfuldt arbejdsliv. Og mange mennesker med autisme kan bidrage med stærke kompetencer på en arbejdsplads. Men ofte vil det hjælpe at skabe tydelige rammer og struktur for arbejdsdagen og at dele viden om autisme med kollegaer og leder, så de ved, hvordan de kan bidrage til et autismevenligt arbejdsmiljø. Mange mennesker med autisme trives bedst med rutiner og forudsigelighed, så det er fordel at skabe en klar og genkendelig rytme for arbejdet. Det er også en god idé at hjælpe sin kollega med autisme med at holde pauser og fri, da mennesker med autisme ofte kan blive så opslugt af arbejdet, at de ikke mærker overbelastning, glemmer at holde pauser og ender med at opbygge stress og overbelastning, kan man læse på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside under overskriften ”Autisme og job” [28].

Hvad kan samfundet vinde ved at skabe bedre livsvilkår for mennesker med autisme?

En bedre hjælp og støtte vil med stor sandsynlighed kunne mindske stress, angst og depression og hermed være med til at højne den mentale sundhed. Mens flere børn og unge med den rette form for forståelse og støtte vil kunne gennemføre en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, hvad der også vil komme samfundet til gavn. Meget taler desuden for, at en mere nuanceret og positiv fortælling om, hvad det vil sige at have autisme, og de styrker og kompetencer, mennesker med autisme har, kan være med til at skabe innovation og udvikling. Samlet set kan samfundet blive mere produktivt, effektivt, inkluderende og nytænkende ved at skabe bedre vilkår for mennesker med autisme.

Citerede kilder