Hjernen (Faktalink light)

Hjernen styrer alt det, du laver. Den sørger for, at du trækker vejret, og at der kommer blod til dit hjerte. Det er også hjernen, der gør, at du kan tale, tænke og føle. Selvom et menneskes hjerne kun vejer lidt over et kilo, er den utrolig indviklet. Derfor arbejder videnskabsmænd stadig på at forstå, hvordan den virker.

Hjernen er et vigtigt organ. Man kan sige, at hjernen er en supercomputer, der styrer vores krop. Fra hjernen løber der en slags ledninger rundt i hele kroppen. De kaldes nerver. Nervesystemet styrer, hvordan musklerne bevæger sig og sørger for, at vi kan se, lugte, høre, smage og føle. Det særlige ved menneskets hjerne er, at den også kan huske, få ideer og løse problemer. Det er dyrenes hjerne ikke lige så god til.

Det er nervecellerne, som laver hjernens arbejde. Der er cirka 100 milliarder nerveceller i hjernen. Man kan sige, at nervecellerne er hjernens byggeklodser. De er forbundet til hinanden i et stort netværk. Her får og giver de beskeder til hinanden. Det sker rigtig hurtigt og hele tiden.

Hjernen ligger godt beskyttet i en væske inde i kraniet. Det er forskelligt fra person til person, hvor stor deres hjerne er, men en voksens hjerne vejer normalt omkring 1300 gram. At have en lille hjerne betyder ikke, at man er mindre klog. Den tyske fysiker Albert Einsteins hjerne var lidt mindre end normalt, men alligevel var han en meget intelligent mand.

Man opdeler normalt hjernen i:

• storhjernen, der kontrollerer vores følelser, hukommelse, sprog m.m.
• mellemhjernen, der hjælper os med at se og høre.
• lillehjernen, der hjælper os med at holde balancen og koordinere, hvordan vi bevæger vores muskler.
• hjernestammen, der hjælper med at styre, hvordan vi trækker vejret.

Nogle mennesker er født med en hjerne, der ikke virker helt, som den skal. Det betyder, at de tænker eller opfører sig anderledes end de fleste. For eksempel kan børn med ADHD have svært ved at koncentrere sig. Eller man kan være deprimeret, så man er ked af det hele tiden.

Med alderen kan hjernen også ændre sig. Demens er en sygdom i hjernen hos gamle mennesker, som gør, at de får svært ved at huske. De kan f.eks. glemme, hvad de hedder, eller hvem deres børn er.

Man kan få en hjerneskade, hvis man slår hovedet, får en blodprop i hjernen, eller hvis der er et blodkar, der går i stykker inde i hjernen. Mange af de ting, man ved om hjernen i dag, har man fundet ud af ved at undersøge folk med hjerneskader. F.eks. fik en amerikansk mand ved et uheld en jernstang gennem hovedet, og bagefter kunne hans familie ikke genkende hans personlighed. Han opførte sig anderledes, fordi han havde mistet en del af sin hjerne.

Hjernen er meget svær at forstå. Og man har haft mange forkerte ideer om, hvordan hjernen virker. I helt gamle dage troede man, at det var hjertet, som vi brugte til at tænke med. Og grækeren Aristoteles troede, at vi havde en hjerne, fordi den skulle køle vores blod ned. Omkring år 1800 troede lægen Franz Joseph Gall, at man kunne opdele hjernen i tre områder: ro, tanker og tid. I dag ved vi, at det er en alt for simpel forklaring. Det ved vi, fordi vi har forskellige scannere og computere, der kan undersøge hjernen. Men selvom vi får mere viden og bedre udstyr, er der stadig utrolig mange ting om hjernen, vi endnu ikke forstår.

HjerneMadsen

Peter Lund Madsen er hjerneforsker. På hans hjemmeside kan du se flere små film, hvor han fortæller om hjernen.

Inderst inde

Filmen ”Inderst inde” er en animationsfilm lavet af Pixar. Den viser, hvad der sker inde i pigen Rileys hjerne, da hun flytter til en ny by.

Tankernes anatomi

På Filmstriben kan du se filmen ”Tankernes anatomi”. Filmen viser, hvordan hjerneforskere arbejder med at blive klogere på hjernen.

Emnesøgning på hjernen