Hvilken debat har der været om diagnosticering af ADHD?
I takt med at flere har fået diagnosen ADHD, er der også kommet mere debat om ADHD. I debatten er der mange forskellige synspunkter. Nogle mener, at for mange får diagnosen ADHD, og at det kan skyldes, at medicinalindustrien presser på for, at flere mennesker bliver diagnosticeret og eventuelt herefter bliver behandlet med den medicin, som industrien producerer. Andre mener, at det stigende antal diagnoser især skyldes, at forældre oplever, at de ikke kan få hjælp fra kommunen til deres børn, før børnene har en diagnose, eller at forældre med børn, der har adfærdsvanskeligheder, gerne vil have en diagnose, som kan lette dem for følelsen af, at de er dårlige forældre.
Nogle mener, at det er positivt, at flere børn og unge bliver udredt for ADHD og også får diagnosen, fordi det kan gøre det lettere at give børnene den rette støtte og behandling. Andre påpeger, at børnene bør hjælpes så tidligt som muligt, og at den tidlige indsats måske kan forhindre, at problemerne bliver så store, at børnene kan få en diagnose som ADHD.
En del debattører påpeger, at selv om antallet af diagnoser for ADHD er steget i Danmark de seneste 10-15 år, er det stadig meget lavere end i f.eks. USA, hvor en undersøgelse har vist, at 15 % af alle drenge i skolealderen og 7 % af pigerne i samme alder har fået diagnosen ADHD, mens det gælder 19 % af de 14-17årige drenge og 10 % af de 14-17årige piger.
Debatten om diagnoser gennemgås i artiklen "Er længslen efter diagnoser et hul, man ikke kan sætte en prop i?" (se kilder).
Hvilken debat har der været om behandling af ADHD?
ADHD-foreningen har flere gange kritiseret, at børn og unge med ADHD og deres forældre ikke får den nødvendige støtte til at indrette sig bedre i hverdagen, og at mange børn med ADHD ikke får den nødvendige hjælp i skole. ADHD-foreningen mener, at medicinsk behandling kan være gavnlig for en del børn og unge med ADHD, men at medicinsk behandling aldrig må stå alene.
Blandt læger, psykologer og mennesker med ADHD er der uenighed om, hvorvidt for mange mennesker får medicin mod ADHD. Nogle debattører påpeger, at meget færre børn og unge i Danmark end i mange andre lande får medicin mod ADHD, og en del mennesker, som får medicin mod ADHD, har blandet sig i debatten og forklaret, at de oplever, at medicinen har givet dem en meget bedre hverdag. Desuden har nogle forskere peget på, at færre børn og unge med ADHD anbringes uden for hjemmet nu end for blot få år siden, og at det kan hænge sammen med, at flere børn får medicin og dermed fungerer bedre i hverdagen og i familien.
Undersøgelser har dog også vist, at der kan være alvorlige bivirkninger ved medicinsk behandling med ADHD. I 2014 viste en undersøgelse f.eks., at børn, som tager medicin mod ADHD, har næsten dobbelt så stor risiko som andre børn for at få hjerteproblemer, og i 2015 advarede Lægemiddelstyrelsen mod et antipsykotisk middel, der bruges til nogle børn med ADHD og autisme, fordi der var eksempler på, at midlet kunne give kraftig vægtstigning, tics, aggressiv opførsel, angst og mareridt.
Flere læger har også blandet sig i debatten, hvoraf nogle argumenter for, at flere børn burde behandles med medicin, mens andre mener, at andelen af børn, der får medicin, nu er passende. Andre igen har beskrevet, at de føler sig presset af kommunalt ansatte til at udskrive medicin til børn, fordi kommunen ikke vil give tilskud til andre typer af behandling, f.eks. kugledyner, der kan hjælpe søvnproblemer lige så effektivt som medicin mod søvnforstyrrelser. Det fremgår bl.a. af en kronik i Jyllands-Posten i oktober 2016 (se kilder), skrevet af en praktiserende læge.