Baggrund om ADHD

Hvad er ADHD og ADD?

ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder (forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet). Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Der findes tre forskellige typer af ADHD:
· ADHD, kombineret type: Forstyrrelser af både opmærksomhed, aktivitet og impulskontrol
· ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
· ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden – kaldes ofte ADD
ADD står for Attention Deficit Disorder og kaldes også den stille form for ADHD. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver mennesker de samme problemer med opmærksomhed som ved ADHD, men ingen eller kun få eller mindre synlige tegn på hyperaktivitet og impulsivitet. Flere piger end drenge får diagnosen ADD, og ofte får de diagnosen senere end de børn og voksne, der diagnosticeres med ADHD, blandt andet fordi deres adfærd ikke giver samme problemer i skolen.

En oversigt over, hvad ADHD er, findes på ADHD-foreningens hjemmeside (se kilder).

Hvilke symptomer og vanskeligheder har mennesker med ADHD?

ADHD giver problemer med opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet, og de tre problemområder kan bl.a. vise sig ved:
Opmærksomhedsvanskeligheder, der kan vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:
· sjusker eller overser detaljer
· har vanskeligt ved at koncentrere sig om en opgave eller fritidsaktivitet
· ikke synes at høre efter, hvad man siger, eller ofte ikke opfatter instruktioner
· har svært ved at planlægge og gennemføre aktiviteter og helst undgår opgaver, der kræver længere tids koncentration eller er rutineprægede
· er glemsom i det daglige og ofte glemmer eller mister ting
· let bliver distraheret af uvedkommende ting
Hyperaktivitet kan vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:
· ingen ro har i hænder og fødder og sidder uroligt på stolen
· har svært ved at blive siddende på sin plads
· har vanskeligt ved at lege eller arbejde stille og roligt
· kan virke ’hyper’
· snakker overdrevent meget
Impulsiviteten kan f.eks. vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:
· ofte svarer, inden et spørgsmål er stillet færdigt
· har svært ved at vente på sin tur
· har tendens til at afbryde eller bryde ind i andres aktiviteter
En oversigt over, hvilke vanskeligheder mennesker med ADHD oplever, findes på ADHD-foreningens hjemmeside (se kilder).

Hvad skyldes ADHD?

Det bedste bud på årsagerne til ADHD er en kombination af arv og miljø.
Forskerne er dog generelt enige om, at ADHD formodentlig skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet og f.eks. sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger. Forskere mener, at årsagen til forstyrrelsen i hjernen kan være en nedsat mængde eller virkning af stofferne dopamin og noradrenalin, som sørger for kommunikationen mellem hjernecellerne.
At en person har en nedsat funktion i dele af hjernen, som giver ADHD, kan f.eks. skyldes:
· arv (hvis den ene af to enæggede tvillinger har ADHD, er der 80-90 % sikkerhed for, at den anden også har det, og forældre til børn med ADHD har 2-8 gange øget risiko for selv at have ADHD)
· uheldige påvirkninger under graviditeten (f.eks. tobak, alkohol og infektioner)
· for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt
· hjerneskade opstået i de første leveår
Ny forskning viser, at børn af mødre med sygdomme som multipel sklerose, gigt, type 1-diabetes, astma eller lavt stofskifte har mellem 20 og 80 % øget risiko for ADHD.
Forskere mener f.eks., at symptomer på ADHD kan udsættes ellers mindskes, hvis et barn har en struktureret og overskuelig hverdag, mens symptomerne kan blive tydeligere, hvis et barn udsættes for høje krav og manglende struktur og ikke har god støtte fra forældre, lærere og andre.
En ny hypotese går ud på, at visse af ADHD-symptomerne er udløst af søvnproblemer. Det fremgår af artiklen "Hypotese: Søvnforstyrrelser giver børn ADHD-symptomer" (se kilder).

Kan ADHD forsvinde med alderen?

Cirka 40 % af børnene med ADHD opfylder ikke som voksne kriterierne for diagnosen, men de kan stadig have vanskeligheder. De bliver typisk mindre hyperaktive, fordi de lærer at ’styre’ deres adfærd. Til gengæld oplever de ofte stærk indre uro og rastløshed, og mange voksne med ADHD har også koncentrationsbesvær og svært ved at holde fokus. Generelt taler man derfor om ADHD som en livslang lidelse, som kræver en form for behandling og støtte hele livet.

Hvordan og hvornår blev diagnosen ADHD udviklet?

  • 1902: De tidligste beskrivelser af ADHD går tilbage til den britiske børnelæge George F. Stills, der som den første systematisk beskrev børn, der havde det svært med indlæring og adfærd.
  • 1900-1970: Andre forskere byggede videre på Stills observationer, og nogle mente, at adfærds- og indlæringsproblemer måtte skyldes hjerneskader, der for eksempel kunne være opstået ved fødslen. Det beskrives som Minimal Brain Damage/Dysfunction (minimal hjerneskade/dysfunktion), forkortet MBD, som bliver gjort til en officiel psykiatrisk diagnose i 1960’erne.
  • 1970’erne: Diagnosen DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception) bliver defineret i forbindelse med en svensk undersøgelse, men MBD er fortsat det mest udbredte diagnosenavn globalt se. Kritikere mener dog, at diagnosen er for bred, og fagfolk ønsker at dele gruppen, som diagnosticeres med MBD op i flere, mere præcise, grupper.
  • 1980: I det amerikanske diagnosesystem (DSM) går man i 1980 over til diagnosen ADD, en forkortelse for Attention Deficit Disorder.
  • 1987: ADD-diagnosen udvides, så den også omfatter hyperaktivitet og kommer til at hedde ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
  • 1994: ADHD-diagnosen får tilføjet tre undertyper af ADHD.
  • 1990’erne: Forskere i Norden arbejder videre med diagnosen DAMP, og man begynder at bruge DAMP som diagnose i Norden. DAMP adskiller sig fra ADHD ved at inkludere motoriske vanskeligheder.
  • 2000: Flere europæiske lande, også de nordiske, går over til at bruge betegnelsen ADHD.

ADHD-diagnosens udvikling beskrives kort i artiklen "Sådan blev ADHD en diagnose" i magasinet Børn & Unge (se kilder).

Hvordan diagnosticeres ADHD?

Børn, som har symptomer på ADHD, bliver som regel først undersøgt af en praktiserende læge eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen, men det er psykiatere eller psykologer med videreuddannelse i psykiatri, der står for udredningen og stiller diagnosen. Voksne kan udredes hos egen læge eller psykiater.
Der findes ikke en bestemt test, undersøgelse, røntgen, scanning eller andet, som kan give diagnosen ADHD. I stedet stilles diagnosen ved at vurdere barnets eller den voksnes symptomer og vanskeligheder i hverdagen. Undersøgelsen omfatter som regel:
· interview om symptomer og vanskeligheder, og hvordan de har udviklet sig
· spørgeskemaer, som kan udfyldes af f.eks. forældre, barnet selv samt lærere og pædagoger
· information om og evt. observation af barnets dagligdag
· lægelig undersøgelse for at finde ud af, om der kan være andre årsager til barnets symptomer
· psykologisk undersøgelse, der kan vise, om barnet også har symptomer f.eks. på angst eller depression
En detaljeret gennemgang af, hvordan Sundhedsstyrelsen anbefaler, at udredning for ADHD foregår, findes i "National klinisk retningslinje: ADHD" (se kilder).

Hvor udbredt er ADHD?

ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Ifølge Sundhedsstyrelsens "National klinisk retningslinje: ADHD" (se kilder) fik cirka 1.000 børn og unge diagnosen ADHD på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger rundt om i Danmark i 2001, mens det i 2011 gjaldt cirka 8.000 børn og unge. Hertil kommer de børn, der får diagnosen uden for sygehusvæsnet. Hvor mange det gælder, vides ikke med sikkerhed, men formodentlig flere tusinde om året.
Generelt skønner forskere og praktikere i Danmark, at op mod mindst 2-4 % af en børneårgang har ADHD. Ifølge forskningsprojektet "Mere viden om diagnoser" og rapporten af samme navn (se kilder) har 6,4 % af børnene i alderen 8-9 år symptomer på ADHD, blandt andet uopmærksomhed og manglende koncentration. Cirka 7 ud af 10 børn, som får diagnosen ADHD, er drenge. Blandt børn, der får diagnosen ADD (den ’stille ADHD’), er der til gengæld en lille overvægt af piger/kvinder.