voksen med børn
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser at børn er meget mere klar til skole og læring hvis sproget bliver leget ind i dem i børnehaven i struktureret sproglæring.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard / Scanpix

Leg og læring

Af journalist og cand. comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. August 2017.
Top image group
voksen med børn
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser at børn er meget mere klar til skole og læring hvis sproget bliver leget ind i dem i børnehaven i struktureret sproglæring.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard / Scanpix
Main image
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger fredag d. 7. maj 2010 daginstitutionen Løvstikken i Tjele.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger fredag d. 7. maj 2010 daginstitutionen Løvstikken i Tjele.
Foto: Preben Madsen/Scanpix

Indledning

De seneste årtier har der været et stigende fokus på børns læring som følge af en politisk ambition om at få Danmark højt placeret i PISA-tests og skabe ”verdens bedste” uddannelsessystem. "Leg og læring" lyder et mantra, som spirede frem i midten af 1990’erne og siden er blevet integreret i de politikker, der udstikker retningen for både skole og daginstitutioner. Allerede i børnehaven laver børn skoleforberedende opgaver og gennemfører sprogtests. Skoler samkører fritidsordning, børnehaveklasse, første- og anden klasse til en helhedsskole, hvor de traditionelle skel mellem skole, fritid, klasser, fag, læring og leg er ophævet. Man taler om skolificering af daginstitutionerne, og senest har Folkeskolereformen fra 2014 indført længere skoledage, flere undervisningstimer og lektiecaféer.

 

Artikel type
faktalink

Hvad er leg og læring

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad er leg og læring

Hvad betyder begrebsparret?

”Leg og læring” betyder firkantet sagt, at skellet mellem skole og fritid ophæves i en længere skoledag i et forsøg på at skabe helhed i børnenes hverdag og give mere tid til fordybelse og integrering af leg i undervisningen.

Formålet med leg og læring i folkeskolen er dels at lette overgangen fra børnehave til skole. Dels at arbejde med nye læringsformer, der både opdrager barnet og gør det i stand til at tilegne sig faglige færdigheder. Det pædagogiske grundsynspunkt er, at det aktive og handlende barn lærer bedst. Tanken er, at et barn ikke kan indlære faglige færdigheder, men gennem aktiviteter selv må tilegne sig disse.

Hvor kommer begrebsparret fra?

Udtrykket "leg og læring" dukkede første gang op i en helt konkret sammenhæng i august 1996, hvor folkeskolen Rønbjerg Skole i Skive Kommune søsatte et pilotprojekt omkring indskolingen. Pædagoger og lærere gik sammen om at organisere en ny skolehverdag for børnehaveklasse, første og anden klasse, hvor både fagskel, klasseskel og den traditionelle adskillelse mellem skole og skolefritidsordning opløstes, fortæller blandt andre Teddy Petersen i bogen ”Leg & Læring” fra 1998 (se kilder). Desuden blev skoledagen forlænget til at vare fra klokken 08-14. Projektet fik titlen Leg & Læring, og den betegnelse har bidt sig fast og bruges i dag som slogan for den indskolingsmodel, der er blevet normen i de danske folkeskoler. Udtrykket henviser således både til, at adskillelsen mellem læring (skolen) og leg (fritidsordningen) opløses i en ny form for helhedsskole, og til, at der eksperimenteres med nye former for læring, hvor legen er mere integreret, end den hidtil har været i den danske folkeskole.

Hvor bliver helhedsskolen anvendt?

Siden forsøget på Rønbjerg Skole i Skive er leg og læring-pædagogikken såvel som helhedsskolen blevet udbredt til alle landets folkeskoler. På organisationen Skole og Forældres hjemmeside kan man i artiklen "Helhedsskolen" læse om, hvordan forsøget med såkaldte helhedsskoler siden slutningen af 1990’erne spredte til flere af landets kommuner. Typisk gik det ud på at sammensmelte børnehaveklasse, 1. og 2. klasse med aktiviteter i SFO’en, så de blev oplevet som en helhed, hvor lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere arbejdede tæt sammen. Det betyder også, at børnene får længere skoledage, typisk fra 8-14, hvor de tidligere gik i skole fra 8-12 og bagefter i SFO eller på fritidshjem. Mange af tankerne bag helhedsskolen er blevet realiseret med Folkeskolereformen i 2014: Den længere skoledag, som også indeholder understøttende undervisning samt lektiehjælp og fordybelse, den højere grad af integration af pædagoger i skolen, samt kravet om daglig motion og bevægelse. Alt dette er med folkeskolereformen i 2014 blevet obligatorisk for alle landets folkeskoler (se kilder).

Hvad er pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne?

Mens helhedsskolerne og samtænkning af leg og læring blev stadigt mere almindeligt i folkeskolen fra 1990'erne og frem, kom kravet om læring også ind i daginstitutionerne. Den 1. august 2004 trådte en lov i kraft, som gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan opstiller en række mål for, hvilke kompetencer og erfaringer, barnet skal have mulighed for at tilegne sig i løbet af sin tid i institutionen. Desuden beskriver læreplanen, hvordan man i praksis vil arbejde for at nå disse mål. Formålet med at arbejde målrettet med læring i daginstitutionerne er bl.a. at skabe en glidende overgang fra daginstitution til skole. Desuden er indførelsen af læreplaner et forsøg på at udligne den sociale arv, så alle børn sikres lige gode vilkår ved skolestarten, uanset om de modtager den fornødne støtte fra familien eller ej. Se nærmere i faktalink-artiklen om Læreplaner i daginstitutioner.

Leg og læring i praksis

Print-venlig version af dette kapitel - Leg og læring i praksis

Hvordan ser skoledagen ud i helhedsskolen?

Undervisningen fra 0. til 3. klasse er i højere grad end tidligere orienteret om projektarbejde på tværs af fag og klassetrin, og der lægges vægt på, at en del af undervisningen har en mere legende og projektorienteret tilgang til læring på tværs af fag, hvor det i højere grad er temaet eller den konkrete opgave og ikke så meget faget, der styrer læringen. En lærer eller pædagog har også mulighed for at vælge børn ud fra forskellige klassetrin, men på samme faglige niveau, og arbejde specifikt med denne gruppe for at sikre differentieret undervisning.

Hvad har helhedsskolen betydet for samarbejdet mellem lærere og pædagoger?

De længere skoledage og samtænkning af skole og fritid har øget kravet til samarbejde mellem lærere og pædagoger. I helhedsskolen indgår pædagogerne i klasseværelset med skolens lærere i indskolingen. Typisk står lærerne for undervisningen 3/5 af tiden, mens lærere og pædagoger i samarbejde står for undervisningen i den resterende tid.

I artiklen "Heldagsskolen virker kun under de rette forhold" på Folkeskolen.dk kan man læse om, hvordan 12 skoler har fået dispensation til helt at nedlægge kommunens SFO’er og i stedet oprette heldagsskoler, hvor børnene i 0.-3. klasse går i skole fra kl. 8 til kl. 15 eller 16, hvor skoledagen består af en kombination af undervisning og andre aktiviteter. I heldagsskolen arbejder lærere og pædagoger sammen i endnu større udstrækning end i helhedsskolen.

Hvad siger undersøgelser om effekten af heldagsskolen?

En evaluering af heldagsskolen foretaget af Undervisningsministeriet, forskere fra Aarhus Universitet og Rambøll Management fra 2012 viser, at eleverne på de 12 danske heldagsskoler ikke klarer sig markant bedre end resten af landets skoleelever. Men rapporten peger på en række forhold i heldagsskolen, der har positiv effekt på elevernes trivsel og indlæring. Blandt andet ekstra tid til projekter, udflugter m.m. Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer, og at lærere og pædagoger er fælles om at planlægge undervisningen og forældresamtaler. Det kan man læse i artiklen "Hvad ved vi om heldagsskolen?" på bupl.dk (se kilder).