Leg og læring

Artikel type
faktalink
journalist Kristine Kabel, iBureauet/Dagbladet Information. 2004
Main image
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger fredag d. 7. maj 2010 daginstitutionen Løvstikken i Tjele.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger fredag d. 7. maj 2010 daginstitutionen Løvstikken i Tjele.
Foto: Preben Madsen/Scanpix

Videnssamfundet sætter nye krav til skolen. Børnene skal ikke blot tillære sig faglige kundskaber, men udvikle personlige egenskaber og lege sig frem til viden. Ansvarlighed, engagement, nysgerrighed og indlevelse er nogle af de værdier, der lægges vægt på i dagens samfund. Derfor undergår folkeskolen store forandringer i disse år. Adskillelsen mellem skole og fritid nedbrydes til fordel for en længere skoledag, hvor legen er integreret som et vigtigt element og en måde, hvorpå faglige færdigheder kan tilegnes. "Leg og læring" lyder mantraet kort sagt, og det har det gjort siden midten af 1990'erne.

Hvad er leg og læring

Indledning

Videnssamfundet sætter nye krav til skolen. Børnene skal ikke blot tillære sig faglige kundskaber, men udvikle personlige egenskaber og lege sig frem til viden. Ansvarlighed, engagement, nysgerrighed og indlevelse er nogle af de værdier, der lægges vægt på i dagens samfund. Derfor undergår folkeskolen store forandringer i disse år. Adskillelsen mellem skole og fritid nedbrydes til fordel for en længere skoledag, hvor legen er integreret som et vigtigt element og en måde, hvorpå faglige færdigheder kan tilegnes.

"Leg og læring" lyder mantraet kort sagt, og det har det gjort siden midten af 1990'erne, hvor det første spæde forsøg på at ændre undervisningen og hverdagen i folkeskolens små klasser blev foretaget på Rønbjerg Skole i Skive. I dag arbejder en lang række skoler landet over på at samkøre skolefritidsordning, børnehaveklasse, første- og anden klasse til en helhedsskole, hvor de traditionelle skel mellem skole, fritid, klasser, fag, læring og leg er ophævet. 

Hvad betyder begrebet leg og læring?

Leg og læring betyder firkantet sagt, at skellet mellem skole og fritid ophæves i en længere skoledag i et forsøg på at skabe helhed i Leg og læring betyder firkantet sagt, at skellet mellem skole og fritid ophæves i en længere skoledag i et forsøg på at skabe helhed i børnenes hverdag og give mere tid til fordybelse. Barnet skal ikke længere være passiv tilhører, men aktiv deltager i sin egen læringsproces. Legen integreres i undervisningen som en måde, hvorpå barnet kan tilegne sig faglige færdigheder.

Udtrykket "leg og læring" dukkede første gang op i en helt konkret sammenhæng i august 1996, hvor Rønbjerg Skole i Skive Kommune søsatte et pilotprojekt omkring indskolingen. Pædagoger og lærere gik sammen om at organisere en ny skolehverdag for børnehaveklasse, første og anden klasse, hvor både fagskel, klasseskel og den traditionelle adskillelse mellem skole og skolefritidsordning opløstes, fortæller blandt andre Teddy Petersen i bogen "Leg & Læring" fra 1998 (se kilder). Desuden blev skoledagen forlænget til at vare fra klokken 08-14.

Projektet fik titlen Leg & Læring, og den betegnelse har bidt sig fast og bruges i dag i vidt omfang som slogan for den indskolingsmodel, der nu eksperimenteres med på en lang række skoler landet over. Udtrykket henviser således både til, at adskillelsen mellem læring (skolen) og leg (skolefritidsordningen) opløses i en ny form for helhedsskole, og også til, at der eksperimenteres med nye former for læring, hvor legen er mere integreret, end den hidtil har været i den traditionelle danske folkeskole. Der arbejdes både med "lærerig leg og legende læring", titlen på en artikel af Stig Broström fra 1999 (se kilder).

Derudover ser det også ud til, at leg og læring vil blive udvidet til at gælde vuggestuen og børnehaven i den forstand, at der fra august 2004 skal udarbejdes pædagogiske lærerplaner for de helt små, skriver socialminister Henriette Kjær i et nyt lovforslag "Forslag til lov om ændring af lov om social service" fra 2003 (se kilder).

Det er derfor ikke kun legen, der forsøges integreret i folkeskolen i disse år, men også læringen, der skal integreres i daginstitutioner for småbørn i fremtiden for at forberede børnene til skolen.

Sidst men ikke mindst fungerer begrebet også som overskrift for forskning i forholdet mellem leg og læring, skriver Stig Broström i sin artikel. Forskningen undersøger generelt to ting: Hvornår og hvorfor har legen en lærende funktion? Og hvordan kan der eksperimenteres med nye former for læring, så læringen farves af legen? 

Hvad er formålet med leg og læring i folkeskolen?

Formålet med leg og læring i folkeskolen er to-delt:

Dels ønsker man at lette overgangen fra børnehave til skole ved at skabe nye rammer for en god skolestart, hvor der med skoledirektør Magne Uldall-Jessen "er rum og tid til leg, fordybelse, læring, viden, eftertanke og fællesskab". Se artiklen "Leg og Læring i Skive Kommune" i bogen "Leg & Læring 2" fra 1999 (se kilder). Dels ønsker man at arbejde med nye læringsformer, der på samme tid opdrager barnet og sætter det i stand til på bedst mulig måde at tilegne sig faglige færdigheder.

Det pædagogiske grundsynspunkt er, at det er det aktive og handlende barn, der lærer noget. Sat på spidsen vil det sige, at et barn ikke kan tillæres faglige færdigheder, men selv må tilegne sig disse. Eller som det er blevet udtrykt af Steen Larsen i Børge Kochs bog "Klar - parat - skolestart" fra 1999 (se kilder): "I virkeligheden kan man ikke lære nogen noget - hvad man kan er at medvirke til, at omstændighederne indrettes sådan, at nogen lærer sig noget".

Hvor udbredt er leg og læring i folkeskolen?

Indskolingsprojekterne er stadig projekter, hvilket vil sige, at de ikke er fastlagt ved lov. Men i en projektplan for folkeskolen fra 1998 "Folkeskolen år 2000" (se kilder) lyder en af hensigtserklæringerne, at der skal arbejdes frem mod et udvidet samarbejde mellem førskoleinstitutioner og skole, samt mellem børnehaveklasse, de første klassetrin og fritidsordninger.

I 1999 lavede fagbladet Folkeskolen en undersøgelse af, hvor mange kommuner, der havde søgt om dispensation til at ændre skolestarten. I alt 76 skoler havde valgt at udvide skoledagen og forstærke samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det vil sige, at de allerede i 1999 var begyndt at arbejde med den nye form for indskoling, oplyser Helle Lauritsen og Karen Ravn i artiklen "Alle taler om ny skolestart" (se kilder).

Derudover svarede 56 kommuner, at de havde konkrete planer om at begynde i 2000, mens yderligere 64 kommuner oplyste, at de var stærkt interesserede i den nye indskolingsmodel, som der lægges op til i "Folkeskolen år 2000".

Der findes ingen undersøgelser af, hvor mange skoler der i dag har ændret indskolingen, men ud fra fagbladet Folkeskolens undersøgelse må det dreje sig om skolerne i mere end halvdelen af landets kommuner. 

Hvad er den historiske baggrund for leg og læring?

Hvordan har et ændret samfund skabt grobund for leg og læring?

Baggrunden for leg og læring kan til dels forklares ud fra samfundets udvikling. I det 20. århundrede bevægede samfundet sig fra at være et bondesamfund til at blive et industrisamfund og igen videre til at blive vores nuværende videnssamfund.

Teddy Petersen skriver i "Leg & Læring" (se kilder) om de forskellige værdier, der er knyttet til de tre samfundstyper og derfor også til skolen i de forskellige perioder. Han beskriver i stikord bondesamfundet som et samfund, der er karakteriseret ved gentagelse, flid, nøjsomhed, indordning og udsagnsordet at begrænse. Til industrisamfundet hæfter han ord som orden, rationalitet, nøjagtighed, respekt og udsagnsordet at kontrollere. I videnssamfundet

  • Kaos
  • Ansvarlighed, engagement, indleven
  • At frisætte

Folkeskolen i dag afspejler til dels disse værdier. Eleverne sidder ikke i lige rækker ved hver deres pult og modtager undervisning, men arbejder på alle klassetrin med projekter på tværs af fag. Leg og læring er ifølge fortalerne et skridt videre i retning af at lade folkeskolen komme på omdrejningshøjde med det omkringliggende samfund.

Ved at omdanne skolen fra en indlæringsinstitution til et rummeligt indlæringsmiljø, hvor barnet er aktivt og handlende i læringsprocessen, udvikles personlige egenskaber som ansvarlighed, engagement og indlevelse. Værdier, der er vigtige i videnssamfundet. Stig Broström giver i artiklen "Lærerig leg og legende læring" (se kilder) ligeledes udtryk for, at leg og læring kan ses som et opgør med industrisamfundets ideologi om, at arbejde og læring dybest set er noget ubehageligt, der skal overstås, og at fritid og leg er løn for ubehaget: "Det er naturligvis meget ambitiøst at tilstræbe at læringen får legende karakter. Det kræver formentlig at man gør grundlæggende op med lønarbejdets ideologi", skriver Broström i artiklen.

I den seneste folkeskolelov fra 1993 "Bekendtgørelse om lov om folkeskolen" (se kilder) sammenfattes på sin vis, hvad både Petersen og Broström taler om:

"§1, stk. 2: Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle."

Samfundets udvikling til et videnssamfund kan afspejles i den nyeste skolelovgivning, og derved har samfundsudviklingen været med til at skabe grundlaget for den radikale ændring af folkeskolen, som foregår i disse år. 

Hvilket ændret syn på skolens formål ligger til grund for leg og læring?

I takt med at samfundet har udviklet sig til et videnssamfund, er kravene til, hvad børn skal lære i skolen, også ændret. Når der i "Bekendtgørelse af lov om folkeskolen" (se kilder) lægges vægt på blødere værdier, så er det nyt i forhold til tidligere. Personlige kompetencer har vundet frem på bekostning af faglig viden.

I loven kan vi i det første kapitel om folkeskolens formål læse: "§ 1: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling."

Hvor de personlige egenskaber tidligere blev opfattet som en sidegevinst til den faglige indlæring, tilskrives de nu en selvstændig værdi.

Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen beskrev udviklingen i sin tale "Fremtidens lærerrolle" fra 1996 (se kilder): "Fra typisk tidligere at have været placeret i den "skjulte lærerplan" og blevet betragtet som "nyttige sidegevinster", tillægges de personlige egenskaber nu i langt højere grad selvstændig værdi på linje med de øvrige mål." 

Hvilket ændret syn på skole og opdragelse ligger til grund for leg og læring?

Når ikke kun faglige færdigheder, men nok så meget udviklingen af personlige egenskaber er kommet på skemaet, hænger det som sagt sammen med samfundets udvikling til et videnssamfund. Men det hænger også sammen med, at børn generelt tilbringer mere tid i institutioner som skole og fritidsordning i dag end tidligere.

Når barnet tilbringer så meget tid uden for hjemmet, så flyttes noget af forældrenes ansvar for det enkelte barns opdragelse over til de mennesker, der arbejder professionelt med børnene i hverdagen. Tidligere blev skolen ikke set som et sted, hvor børn skulle opdrages og udvikle personlige egenskaber, men derimod som et sted, hvor de skulle tillæres faglige discipliner. Denne opfattelse eksisterer ifølge Stig Broström i artiklen "Opdragelse, undervisning og omsorg" fra bogen "Hvis er barnet - en antologi om opdragelse" fra 2002 (se kilder) stadig.

I adskillelsen af børnenes undervisning (skole) og fritid (skolefritidsordning) ligger der indirekte et syn på, at undervisning og opdragelse kan skilles ad: "Altså en forestilling om, at i skolen lærer man, i SFO leger og udvikler man sig." Denne adskillelse er problematisk, fordi den "kan føre til den misforståelse, at man kan udvikle og sammenstykke personligheden i smådele." Stig Broström formulerer her det syn på opdragelsen, som også ligger til grund for leg og læring: Opdragelsen kan og bør ikke skilles fra skolen. Det er vigtigt at sammensmelte skole og skolefritidsordning i en sammenhængende, længere skoledag. Skolen forsøger med leg og læring at tage opdragerrollen på sig. Eller som Teddy Petersen skriver i artiklen "Et samfund og en skole i forandring" i bogen "Leg & Læring 2" (se kilder): "Derfor fokuseres der i disse år på, at skolen generobrer den centrale plads i barnets liv og udvikling". 

Hvilke tiltag med eksperimenterende læringsformer har der været før leg og læring?

Mens leg og læring er et nyt begreb og betegnelsen for en ny form for indskoling, så har tankerne bag ligget til grund for alternative skoler siden slutningen af 1940"erne.

I 1949 åbner den første lilleskole i Danmark oplyser Peter Højgaard Pedersen i teksten "-frie skoler på pædagogisk grundlag" (se kilder). Han skriver om lilleskolernes syn på skolen: "Skolesynet tager udgangspunkt i, at opdragelse og undervisning er 2 sider af samme sag.".

Allerede i den første lilleskole blev der lagt vægt på, at skolen skulle støtte barnets udvikling alsidigt. Det skete og sker gennem tværfaglig undervisning, samordnet indskoling, vægt på kreative-musiske fag og på legen som en del af undervisningen.

Et andet eksempel på en skole, der længe har bygget på stort set det samme syn på skolen, læringen og opdragelsen som det, vi i dag ser i leg og læring, er Bernadotteskolen i Hellerup i København, der også åbnede i 1949. Også her er læring og opdragelse fra starten blevet set som to sider af samme sag, og skolens formål har været at opdrage børnene til "fordomsfri, produktive og selvstændigt tænkende mennesker", skriver C.C. Kragh-Müller i bogen "En skole bliver til. Bernadotteskolen - de første 20 år" fra 1969 (se kilder). Det er sket gennem sammenlægning af skolefag i større arbejdsområder og vægt på praktisk-produktive arbejdsområder.

Den opløsning af fagskel, som vi i dag ser i over halvdelen af landets folkeskoler, og den inddragelse af eksperimenter og leg i skoletiden, som ligeledes kendetegner leg og læring, har der med andre ord været tiltag til på enkelte private skoler siden 1949.