Læreplaner i daginstitutioner

Artikel type
faktalink
journalist Helle Vejlstrup, iBureauet/Dagbladet Information. 2008
Main image
Forældre siger nej til regeringens planer om lovpligtige mål for at lette overgangen fra børnehave til skole.Socialminister Benedicte Kiær siger at de pædagogiske læreplaner er en succes. Januar. 2011.
Forældre siger nej til regeringens planer om lovpligtige mål for at lette overgangen fra børnehave til skole.Socialminister Benedicte Kiær siger at de pædagogiske læreplaner er en succes. Januar. 2011.
Foto: Morten Stricker/Scanpix

En stor del af nutidens børneliv foregår i daginstitutionerne. Ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelser går hele 94 procent af de 3-5-årige i Danmark i børnehave eller dagpleje, og i 1999 tilbragte hvert børnehavebarn gennemsnitligt 6,9 timer om dagen i daginstitution. Det har sat gang i en debat om, hvad tiden i institutionerne skal bruges til. Mange eksperter mener, at det ikke længere er tilstrækkeligt at betragte daginstitutionerne som en pasningsordning. Der skal også sættes fokus på læring og udvikling, så børnene er godt rustet til skolen og det liv, der venter dem fremover. I 2004 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde en såkaldt pædagogisk læreplan, som skal beskrive og dokumentere, hvordan man i institutionen griber arbejdet med børnenes læring og udvikling an.

Introduktion til læreplaner

Hvad er en læreplan?

En læreplan er en række målrettede overvejelser om, hvad man i en given sammenhæng skal lære. Det kan for eksempel være indenfor et bestemt tema, emne eller fag, eller det kan være på et bestemt klassetrin i et skoleforløb. Læreplaner er især kendt fra folkeskolen, hvor de enkelte fag på skoleskemaet har sin egen læreplan med målbeskrivelser, en såkaldt læseplan..

I daginstitutionerne har man siden 2004 arbejdet med såkaldte I daginstitutionerne har man siden 2004 arbejdet med såkaldte pædagogiske læreplaner. .

Hvad er en pædagogisk læreplan?

Den 1. august 2004 trådte en lov i kraft, som gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde en pædagogisk læreplan. Loven hedder “Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn”, og hele lovteksten kan læses på Retsinformation.dk (se kilder). 

I loven beskrives det, hvad en pædagogisk læreplan er, og hvad den skal indeholde:

“Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod…”

En pædagogisk læreplan er med andre ord en beskrivelse af institutionens arbejde med børns læring. I modsætning til folkeskolens læreplaner indeholder daginstitutionernes læreplaner dog ikke krav til, hvad det enkelte barn skal kunne på bestemte alderstrin. Derfor er det heller ikke børnenes færdigheder, der skal måles og dokumenteres, men selve institutionens arbejde med læring.

I den pædagogiske læreplan opstilles en række mål for, hvilke kompetencer og erfaringer, barnet skal have mulighed for at tilegne sig i løbet af sin tid i institutionen. Desuden beskriver læreplanen, hvordan man i praksis vil arbejde for at nå disse mål. Formålet med at arbejde målrettet med læring i daginstitutionerne er bl.a. at skabe en glidende overgang fra daginstitution til skole. Desuden er indførelsen af læreplaner et forsøg på at udligne den sociale arv, sådan at alle børn sikres lige gode vilkår ved skolestarten, uanset om de modtager den fornødne støtte fra familien eller ej.

Baggrunden for indførelsen af læreplaner

Hvordan har daginstitutionerne udviklet sig historisk set?

Indtil 1960’erne var daginstitutioner, som vi kender dem i dag, ikke særlig udbredte i Danmark. De fleste børn blev passet derhjemme af deres hjemmegående mødre, indtil de startede i skole. Der fandtes børnehaver, men der var ikke ret mange af dem, og der var ofte tale om halvdagsbørnehaver. 

Op gennem 1970’erne skete der til gengæld en kraftig udbygning af daginstitutionerne. Årsagen var først og fremmest kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. I takt med, at flere og flere mødre fik arbejde udenfor hjemmet, steg behovet for børnehave- og vuggestuepladser også. Det var ikke længere kun børn af enlige forsørgere, der gik i heldagsbørnehave. Daginstitutionen blev et fælles omdrejningspunkt for børnelivet i Danmark, og forholdene i institutionerne kom til at berøre mange flere familier end før. I takt med denne udvikling blev daginstitutionerne og deres pædagogik efterhånden et fælles, samfundsmæssigt anliggende, som tiltrak sig opmærksomhed fra politisk hold.

Hvad er baggrunden for læreplaner i daginstitutionerne?

Da de såkaldte PISA-undersøgelser i begyndelsen af det 21. århundrede viste, at danske skolebørns faglige færdigheder i bl.a. dansk og matematik var dårligere end forventet, skabte det stor debat om, hvordan det faglige niveau i skolesystemet kunne styrkes. Samtidig har undersøgelser vist, at selvom velfærdssamfundet har reduceret den økonomiske ulighed i samfundet, så har den sociale arv stadig stor betydning for, hvor godt børn klarer sig i skolesystemet. Læring kom også i fokus på daginstitutionsområdet, og dermed blev institutionerne i stigende grad set som en del af det samlede uddannelsessystem.

Hvilke erfaringer har man gjort i andre lande?

Danmark er ikke det eneste land i Norden, som har læreplaner på førskoleområdet. I Sverige har man haft læreplaner for de 1-5-årige børn siden 1990’erne. De svenske læreplaner består af en række grundprincipper, som institutionerne skal arbejde med lokalt, og de lægger vægt på børns alsidige udvikling og vigtigheden af den frie leg. 

Daginstitutionsområdet som helhed har siden 1996 hørt under Skolverket, som er det svenske undervisningsministerium. Dermed regnes institutionerne officielt som en del af det samlede uddannelsessystem, frem for som en rendyrket pasnings- og omsorgsordning.

De svenske erfaringer med læreplanerne er overordnet set positive, selvom de ikke har haft nogen større effekt på den sociale arv. Ingrid Pramling Samuelsson, professor i pædagogik ved Göteborg Universitet, udtalte i 2004 til fagbladet Børn & Unge: “Kvaliteten af de svenske førskoler har fået en højere kvalitet de sidste 10 år, fordi kravene til institutionernes pædagogik er blevet meget større.” (se kilder).