iværksættere
Copenhagen School Entrepreneurship har grundlagt en ny forening, CBS StartUp, som skal give skolens mange iværksættere en hjælpende hånd i den tidlige fase.
Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix

Iværksætteri og innovation

journalist Sebastian Abrahamsen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2015.
Top image group
iværksættere
Copenhagen School Entrepreneurship har grundlagt en ny forening, CBS StartUp, som skal give skolens mange iværksættere en hjælpende hånd i den tidlige fase.
Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix
Main image
Forskerbyen Symbion driver forretningsudviklingprogrammet Accelerace som går efter iværksættere der skal styres  professionelt frem til at stå på egne ben uden at plumpe i alle fælderne undervejs.
Forskerbyen Symbion driver forretningsudviklingprogrammet Accelerace som går efter iværksættere der skal styres professionelt frem til at stå på egne ben uden at plumpe i alle fælderne undervejs.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Indledning

Debatten om fremtidens arbejdsmarked fylder meget i i dansk politik og i medierne. Ofte hører man, at Danmark skal sikre sig nye arbejdspladser gennem ”innovation” og ”iværksætteri”. Virksomhederne skal blive bedre til at skabe nye løsninger, og den almindelige dansker skal vænne sig til tanken om, at livet som selvstændig kan være et reelt alternativ til en tilværelse som lønmodtager. Der er flere måder at støtte de innovative virksomheder på – blandt andet gennem rådgivning og økonomisk støtte. I de senere år er der gennemført flere politiske tiltag, som gør det nemmere og billigere at starte egen virksomhed.

Artikel type
faktalink

Baggrund om innovation og iværksætteri

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om innovation og iværksætteri

Hvor stammer begreberne innovation og iværksætteri fra?

Ordet ”innovation” bliver brugt i mange sammenhænge. I Danmark taler vi for eksempel meget om grøn innovation, social innovation, brugerdrevet innovation. Men i sin kerne beskriver ordet ”innovation” ganske enkelt en udvikling eller produktion af noget nyt og værdifuldt. Det forklarer professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet Lene Tanggaard i radioprogrammet ”Danskernes akademi” (se kilder). Hun forklarer også, at det ”værdifulde” som regel er blevet opfattet som noget, der giver øget omsætning i en virksomhed – altså opfindelsen af nye produkter, man kan tjene penge på.

Begrebet stammer fra den økonomiske videnskab, og det var den østrig-ungarske økonom Joseph Schumpeter, der første gang brugte begrebet innovation. Det gjorde han i sin teori ”The Theory of Economic Development” (se kilder) fra 1911. I teorien skrev han blandt andet, at innovation er vigtigt for den økonomiske udvikling i et samfund, og at innovationen ofte er afhængig af ”entrepreneurs” – på dansk oversat til ”iværksættere”.

Ordet iværksætteri bruges ofte om det at starte nye initiativer, eller når folk skaber deres egen virksomhed.

Begreberne innovation og iværksætteri bliver dog ikke længere kun brugt, når man taler om økonomisk vækst. For eksempel taler man i dag også om social innovation. Det vil sige tiltag, som er til gavn for forskellige grupper af borgere, men som ikke nødvendigvis giver en større indtjening. 

Hvordan er iværksætteri og innovation blevet væsentlige temaer i den politiske debat i Danmark?

Iværksætteri og innovation har ligget højt på den politiske dagsorden i Danmark siden midten af 00’erne. Mange politikere ser iværksætteri som det, der skal sikre fremtidens nye arbejdspladser i Danmark og hjælpe med at opretholde den danske velfærdsstat. I 2007 erklærede den borgerlige regering for eksempel, at ”Danmark skal være verdens førende iværksætternation”. Politikerne var dengang bekymrede for, at der i Danmark ikke fandtes nogen særlig ”iværksætterkultur”, hvilket betød, at der var for få mennesker, der startede egen virksomhed. Andelen af iværksættere i Danmark faldt i årene 1983-2007 fra 14,73 procent af den beskæftigede del af befolkningen til 8,9 procent, ifølge bogen ”Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder” fra 2009 (se kilder).

Siden den økonomiske krise i 2008, der kostede mange danske arbejdspladser, er diskussionen om, hvordan man kan skabe flere iværksættere, kun taget til. I dag har de fleste kommuner en iværksætterpolitik, og iværksættere kan få rådgivning og støtte fra Erhvervsstyrelsen, regionale væksthuse og fonde såsom Vækstfonden. Med folkeskolereformen fra 2013 er entreprenørskab også kommet på skoleskemaet med det formål at skabe den iværksætterkultur, som flere politikere har efterspurgt.

Iværksætteri og innovation i Danmark og andre lande

Print-venlig version af dette kapitel - Iværksætteri og innovation i Danmark og andre lande
Unge iværksættere vinder med bedste idé. Studerende fra Næstved Gymnasium blev kåret som vindere af semifinale i European Business Games i 2012.
Unge iværksættere vinder med bedste idé. Studerende fra Næstved Gymnasium blev kåret som vindere af semifinale i European Business Games i 2012.
Foto: Torkil Adsersen / Scanpix

Hvilken status har iværksætteri og innovation fået i Danmark?

De fleste danske politikere er i dag i overvældende grad enige om, at iværksætteri og innovation er vigtigt for Danmarks fremtid. Danmark er et lille land med en åben økonomi. Argumentet er derfor, at vi har brug for et højt uddannelsesniveau og evnen til at være innovative, hvis vi vil klare os i konkurrencen med andre lande. Nye virksomheder har det desuden med at skabe flere jobs, end de nedlægger, mens det forholder sig omvendt med de store, gamle virksomheder.

I artiklen ”Iværksætteri er blevet en elitesport” fra DI Business (se kilder) forklarer professor Daniel Hjorth fra CBS, at interessen for iværksætteri blandt studerende er særligt stærk i Danmark sammenlignet med andre lande i disse år. Ifølge ham er en af forklaringerne, at de unge i dag spejler sig i andre iværksætteres store succeser, og at de ikke i så høj grad som tidligere generationer ligger under for janteloven. 

Hvilken rolle spiller folkeskolen for iværksætteri og innovation?

Folkeskolen er blevet en vigtig brik i politikernes forsøg på at skabe mere iværksætteri og innovation i Danmark. Med folkeskolereformen fra 2013 er der kommet mere fokus på at forberede børnene på et liv som iværksættere, og i 2014 mødte 18 procent af danske elever og studerende på tværs af alle uddannelsesniveauer undervisning i entreprenørskab i forbindelse med deres skolegang. Det årlige internationale iværksætterindeks GEDI placerer Danmark på en sjetteplads over verdens mest attraktive lande for iværksættere. Det skyldes især vores uddannelsesniveau, hvor Danmark ifølge undersøgelsen er dobbelt så gode som gennemsnittet på verdensplan til at tilbyde undervisning i entreprenørskab i forbindelse med skolegangen.

I artiklen ”Undervisning i iværksætteri vinder frem” fra Berlingske (se kilder) forklarer administrerende direktør for Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, at undervisning i entreprenørskab vil få flere unge til at blive iværksættere:

”Vi kan se i vores effektanalyse, at der er markant flere, der skaber egen virksomhed, når de på et eller andet tidspunkt er blevet trænet i det i forbindelse med deres studiegang,” forklarer han.

Fonden for Entreprenørskab blev skabt af den borgerlige regering i 2009 som en del af regeringens uddannelsesstrategi og støtter løbende tiltag, som fremmer undervisning i entreprenørskab. 

Hvilken rolle spiller dansk lovgivning for iværksætteri og innovation?

Betingelserne for et lands iværksætterkultur er afhængig af flere forskellige faktorer. Nogle af dem har politikerne indflydelse på. De kan for eksempel ændre lovgivningen, så det bliver nemmere at starte egen virksomhed, eller yde mere rådgivning til unge iværksættere. Andre faktorer, som politikerne har knap så meget indflydelse på, er for eksempel befolkningsudviklingen og konjunkturerne på de internationale markeder, som har betydning for, hvor nemt det er at skaffe arbejdskraft og penge til sin virksomhed.

Hvordan er vilkårene for iværksætteri i Danmark?

I ”Iværksætterindeks 2011” (se kilder) opstiller Erhvervs- og Byggestyrelsen en række politikområder, som er afgørende for iværksætteriets betingelser i Danmark. Politikområderne omfatter blandt andet: 

· Regulering: Danmark har ifølge indekset relativt lave administrative byrder, en konkurslovgivning, der tilgodeser iværksættere, et fleksibelt arbejdsmarked og en effektiv beskyttelse af intellektuelle rettigheder. Reguleringen har betydning for, hvor mange risici iværksættere tør løbe, og hvor stor en indsats de har lyst til at yde for at få virksomheden til at vokse. 

· Adgang til finansiering: I tiden efter den finansielle krise er det blevet sværere for virksomheder at låne penge fra bankerne. Det har især små og mellemstore virksomheder i Danmark oplevet, og det gør det sværere at etablere en virksomhed og få den til at vokse. I Danmark har politikerne siden finanskrisens udbrud i 2008 vedtaget fire bankpakker, der har tilført flere penge til bankerne, som de kan låne ud. 

· Videnskabelse og -spredning: Lande, der investerer i forskning og udvikling, skaber gode betingelser for iværksætteri. Danmark har historisk set investeret meget i uddannelse og udvikling af teknologi og har i de seneste år øget optaget på universiteterne. Sidste år blev næsten 30.000 optaget på en universitetsuddannelse. 

· Iværksætterkompetencer: En betingelse for at skabe innovation og iværksætteri er både at uddanne landets egne borgere og tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra. Ifølge en undersøgelse fra Global Entrepreneurship Monitor er danskernes syn på deres egne evner til at starte en virksomhed i fremgang. Det skyldes blandt andet fokus på iværksætteri på uddannelserne. Samtidig har Danmark i en årrække haft svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra trods politiske tiltag som ”green card-ordningen”, ”beløbsordningen” og ”koncernordningen”. 

Hvordan er forholdene for iværksættere og innovation i Danmark i forhold til i andre lande?

Sammenlignet med verdens andre rige lande – de såkaldte OECD-lande – har Danmark i en årrække ligget i den pæne ende af midterfeltet, når det drejer sig om betingelserne for iværksætteri. I 2011 indtog Danmark placeringen som nummer ti sammenlignet med 28 andre OECD-lande.

Ligesom i mange andre lande har den finansielle krise betydet, at danske virksomheder har haft svært ved at låne penge. I Danmark findes der ikke nogen stærk tradition for fonde, der er villige til at investere i virksomheder med stor risiko, såkaldt venturekapitalfonde, ligesom der findes i eksempelvis USA. Dog er det i de senere år, ifølge ”Iværksætterindeks 2011” (se kilder) blevet nemmere for danske virksomheder at skaffe kapital, selvom finanskrisen har sat en dæmper på udviklingen.

I andre lande, som New Zealand, USA og Israel har virksomheder betydeligt lettere ved at skaffe kapital. Danmark er dog blandt de lande, der har taget det største spring op ad OECD’s liste over lande med gode betingelser for iværksættere i de senere år. Fra 2001 til 2011 forbedrede Danmark sin score fra lidt over 40 point til knap 70 point på en skala, hvor 100 er det højeste. Forbedringen skyldes en langsigtet og målrettet politisk indsats, der blandt andet har fokuseret på at gøre det nemmere at starte en virksomhed og investering i forskning og udvikling.

Det amerikanske finansmagasin Forbes (se kilder) kårer hvert år verdens bedste lande at drive forretning i. Danmark lå nummer ét tre år i træk fra 2008-2010 og indtog igen topplaceringen i 2015. I begrundelsen fremhæver Forbes det meget fleksible danske arbejdsmarked, der gør det let at fyre medarbejdere til gengæld for høje arbejdsløshedsydelser til de ledige. Magasinet fremhæver også Danmark som et af verdens mest entreprenante lande. Det skyldes blandt andet, at det er meget enkelt og billigt at starte en virksomhed i Danmark, og at den statslige regulering er ukompliceret er effektiv. 

Hvilke lande er kendt for en stærk iværksætterkultur og høj grad af innovation?

USA er et af de lande i verden, der er bedst kendt for sin evne til at skabe nye, innovative virksomheder. Særligt inden for teknologibranchen, hvor det kreative miljø i Silicon Valley er berømt for at have dannet grobund for virksomheder som Apple, Google og eBay. Amerikanerne har en meget stærk iværksætterkultur og har desuden masser af investorer, der er villige til at støtte nye virksomheder med penge, viden og netværk – såkaldte ’Business Angels’. I USA anslår man, at Business Angels står for 90 procent af den eksterne kapital, der overføres til innovative opstartsvirksomheder. I Danmark var samme tal i 2011 kun 7 procent.

New Zealand har gennem en målrettet iværksætterpolitik formået at blive et af de mest attraktive lande for iværksætteri. For eksempel har landet haft stor succes med at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft ved blandt at give ophold i landet til alle iværksættere, der kan påvise, at deres virksomhed gavner New Zealands økonomi.

Finland har en af de stærkeste iværksætterkulturer i Europa. Iværksætteri har høj status i befolkningen, og i OECD’s målinger ligger landets iværksætterkultur på højde med USAs. Men også Danmark er i dag anerkendt som et af verdens bedste lande for iværksætteri. I Verdensbankens rapport ”Doing Business 2015” (se kilder) ligger Danmark på en fjerdeplads på listen over verdens bedste lande for iværksætteri. Det skyldes blandt andet opfindelsen af ”iværksætterselskabet”. SR-regeringen indførte begrebet for at gøre det nemmere at starte virksomhed, og det indebærer blandt andet, at man i dag kan starte en virksomhed med kun 1 krone i indskudskapital.