Dogmefilm

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. Revideret af bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. November, 2002
Main image
De fire dogmebrødre, Søren Kragh-Jacobsen, Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Kristian Levring i jeep til pressemøde hos Nimbus Film i Avedøre onsdag den 25. august 1999.
De fire dogmebrødre, Søren Kragh-Jacobsen, Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Kristian Levring i jeep til pressemøde hos Nimbus Film i Avedøre onsdag den 25. august 1999.
Foto: Scanpix

Dogme 95 er skrevet af filminstruktørerne Lars von Trier og Thomas Vinterberg den 13. marts 1995. Som indledning til Dogme 95 står der, at Dogme 95 er et kollektiv af filminstruktører stiftet i København i foråret 1995. Ud over de to nævnte har også Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring tilsluttet sig Dogme 95. Filminstruktøren Anne Wivel var også med i kollektivet, men er sprunget fra igen. De 4 mandlige instruktører er siden omtalt som dogme-brødrene.

Se filmene

FestenFilmstriben - lån film fra biblioteket

Mifunes sidste sangFilmstriben - lån film fra biblioteket

 

 

Introduktion til dogmefilm

Man siger, at der skal fem mennesker til at passe kameraet på en dogmefilm - en til at holde det og fire til at ryste ham eller hende
Ingmar Bergman, svensk filminstruktør

Hvad er dogmefilm?

Dogmefilm er betegnelsen på film, der er udarbejdet i overenstemmelse med filmmanifestet Dogme 95 (2)

Hvad består Dogme 95 af?

Dogme 95 består af 10 bud for filminstruktører, samlet under et såkaldt Kyskhedsløfte, samt en mere ideologisk tekst om at modarbejde visse tendenser i tidens film.
De 10 bud opstiller regler og rammer for instruktørens brug af bestemte tekniske hjælpemidler, så som at film skal optages på de steder, hvor de skal forestille at foregå og påbud om at lyd og billede skal optages samtidig. Det skal være slut med underlægningsmusik, lyssætning og farvefiltre, og den ydre handling, de blodige effekter og den overfladiske action skal væk. Udover disse stramninger skal kameraet være håndholdt, filmen skal optages i farver og må kun foregå i nuet. Endelig må instruktøren ikke krediteres (2)
Under aspektet "Dogme 95 og Kyskhedsløftet" er der i dette FaktaLink en gengivelse af Dogme 95.

Hvem har skrevet Dogme 95?

Dogme 95 er skrevet af filminstruktørerne Lars von Trier og Thomas Vinterberg den 13. marts 1995. Som indledning til Dogme 95 står der, at Dogme 95 er et kollektiv af filminstruktører stiftet i København i foråret 1995. Ud over de to nævnte har også Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring tilsluttet sig Dogme 95. Filminstruktøren Anne Wivel var også med i kollektivet, men er sprunget fra igen. De 4 mandlige instruktører er siden omtalt som dogme-brødrene (2)

Hvornår blev Dogme 95 præsenteret?

Dogme 95 blev præsenteret i marts 1995 på et rødt flyveblad for publikum ved en konference i Odéon-teatret i Paris. Anledningen var filmens 100 års-jubilæum (3)

Hvad er ideen med Dogme 95?

Dogme 95 beskrives i manifestet som en redningsaktion, der går til kamp mod sminkede film. Instruktørerne vil fjerne alle de illusioner, som film normalt benytter sig af, og vil starte en helt ny bølge af film.
Et stort budget er ikke ensbetydende med grænseløs frihed. Hvis budgettet er stort, skal filmen ud til et stort publikum. Det fremmer filmen som industri men ikke som kunstart. Filminstruktøren vil blive nødt til at tage hensyn, der ikke handler om filmen som kunst, men om filmen som vare. For at få udgifterne ned må teknikken forenkles, da det er teknikken der har gjort det dyrt at lave film.
Gennem kyskhedsløftet pålægger instruktørerne sig en lang række begrænsninger for at finde frem til en helt enkel filmisk metode. Ved at give afkald på næsten alle de tekniske og dramaturgiske hjælpemidler opnår instruktøren og skuespillerne en anden form for frihed, hvor de kan koncentrere sig om historien og personernes indre liv.
Når filmen ikke må benytte sig af teknik og andre effekter, der kan købes for penge, må filmen udnytte de følelser og ideer, der opstår i mødet mellem instruktørens skabende fantasi, manuskriptet, skuespillernes engagement og scenen (2,4,5)

Hvordan placerer Dogme 95 sig i filmhistorien?

Dogme 95 er formuleret som et direkte angreb på den franske nybølge. Den franske nybølge dækker over de tanker, en gruppe unge filmanmeldere fra tidsskriftet "Cahiers du Cinéma" havde gjort sig i 1950'ernes Frankrig. Gruppen talte blandt andre Francois Truffaut, Jean-Luc Godard og Claude Chabrol. De gik til angreb på datidens upersonlige filmatiseringer af litterære forlæg. For at få filmen anerkendt som kunst på lige fod med andre kunstarter, krævede de at film skulle være præget af instruktøren fra ide til færdigt værk. Derfor kaldte de den nye instruktør en "auteur", en forfatter.
Trier og Vinterberg siger om nybølgen, at "Målet var rigtigt, men midlet forfejlet! Den nye bølge blev en krusning, der ramte strande og blev til mudder". I det tiende bud tager de afstand fra auteur-begrebet med udsagnet: "Instruktøren må ikke krediteres" (2,6,7,8)

Hvordan bliver dogmefilmene financieret?

Oprindelig gav daværende kulturminister Jytte Hilden i 1995 Lars von Trier tilsagn om at støtte produktionen af fem dogmefilm med 15 millioner kroner. Pengene blev skaffet via tipsmidlerne og placeret i en såkaldt low-budget-pulje, som over 3 år skulle give pengene til billige spillefilm. Puljen bestyres af Det Danske Filminstitut. Filminstituttet mente ikke, at kulturministeren kunne øremærke pengene og blande sig i hvilke film der skulle støttes. Efter Filminstituttets opfattelse er det alene filmkonsulenterne, der afgør, hvilke film der skal have støtte. Hvis dogmeinstruktørerne ville have penge til deres film, måtte de ansøge på lige fod med alle andre. Sagen gik i hårdknude, og et mæglingsmøde mellem instruktør, minister og Filminstituttet d. 20 januar 1997 blev aflyst, da Jytte Hilden ved en regeringsomdannelse i december 1996 var blevet forskningsminister i stedet for kulturminister.
24 instruktører sendte ansøgninger til low-budget-puljen og i marts 1997 fik fire film med små budgetter tildelt støtte. Ingen af dogmeinstruktørerne fik del i støtten, hvorefter Dogme 95 blev sat i bero (9,10,11)
Allerede i april 1997 skete der igen noget, idet Danmarks Radio gik ind og reddede filmprojektet ved at støtte Dogme 95 med 15,5 millioner kroner til produktion af 5 dogmefilm (12)

Hvad betød DRs aftale for Dogmefilmene?

For det første betød det at projektet blev forhindret i at kuldsejle.
For det andet at det er første gang i 30 år, at der bliver produceret danske spillefilm uden støtte fra Filminstituttet, men udelukkende i et samarbejde mellem DR TV, Nimbus og Zentropa.
I aftalen indgår, at de fem film tre måneder efter premieren i biograferne kan vises i det smalle DR2. Senere på DR1 og derefter i hele Skandinavien (12)

Hvilke dogmefilm er der blevet lavet?

På hjemmesiden for Dogme 95 opregnes 31 dogmefilm, men listen er ikke helt ajourført. Dogmesekretariatet er nu nedlagt, og der vil ikke blive givet nye dogmeattester.

Af danske dogmefilm er produceret følgende: Af danske dogmefilm er produceret følgende:  

  • Festen - Thomas Vinterberg
  • Idioterne - Lars von Trier
  • Mifunes sidste sang - Søren Kragh-Jacobsen
  • The King is Alive - Kristian Levring
  • Italiensk for begyndere - Lone Scherfig
  • Et rigtigt menneske - Åke Sandgren
  • En kærlighedshistorie - Ole Christian Madsen
  • Elsker dig for evigt - Susanne Bier

(13,14)

Hvad har afløst Dogme95?

Den 1. november præsenterede Lars von Trier nogle nye dogmeregler, der vedrører dokumentarfilm. Formålet er at få renset dokumentarfilmen for alle den nye teknologis manipulationer, således at der kan skabes sandere film.

De nye regler, der kaldes Dogumentary-reglerne, er formuleret i ni punkter:

  1. Alle filmens locations skal oplyses. (Dette gøres ved at indføre en tekst på billedet. Der er tale om en undtagelse fra regel nr. 5. Alle tekster skal være læselige).
  2. I filmens start skal det kort skitseres, hvad der er instruktørens idé og formål. (Disse skal forelægges filmens skuespillere og teknikere inden optagelserne begynder).
  3. Filmens slutning skal bestå i to minutters fri taletid til filmens offer. Offeret alene vejleder om indholdet af denne del af den færdige film og skal godkende den. Hvis der ikke er nogen indvendinger fra nogen af parterne, skal der ikke være noget offer eller nogen ofre i filmen. Dette skal fremgå af en tekst i filmens slutning.
  4. Alle klip skal markeres med 6-12 sorte billeder. (Med mindre der er tale om et slip i 'virkelig tid', det vil sige et direkte klip i en situation, hvor der optages med flere kameraer).
  5. Manipulation af lyd og/eller billeder må ikke finde sted. Brug af filtre, kreativ belysning og/eller optiske effekter er strengt forbudt.
  6. Lydsiden må aldrig produceres adskilt fra de originale filmoptagelser eller omvendt. Det vil sige, at ekstra lydspor indeholdende musik eller dialog ikke efterfølgende må indføjes.
  7. Filmens koncept må ikke rekonstrueres, og det er ikke acceptabelt at instruere skuespillerne. Det er forbudt at tilføje scenografiske eller lignende elementer.
  8. Enhver brug af skjulte kameraer er forbudt.
  9. Der må aldrig anvendes arkivbilleder eller optagelser, der er produceret til andre udsendelser

(15)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Henriksen, Kurt: Fortsætter festen?. Kurt Henriksen og Vibeke Vestergaard. - Børsens Nyhedsmagasin. - Årg. 15, nr. 8 (1999), side 28-33.
Artiklen beskæftiger sig generelt med den økonomien i den danske filmbranche, herunder dogmefilmene. bibliotek.dk

Hornung, Peter M.: Om kyskhed og kunstighed. - Politiken. - 1999-03-25.
Analyse af dogmereglernes karakter. bibliotek.dk

Jensen, Hans: Barnet og idioten, Danske dogmefilm i nærbilleder. Systime, 2001. 138 sider.
Om de danske dogmefilm og deres historiske og kunstneriske forudsætninger. bibliotek.dk

Juul Carlsen, Per: En grimasse der kan passe. - Blender. - Nr. 5, 1998. Side 44-47.
En delvis kritisk men også positiv behandling af dogme-begrebet og de tre første dogmefilm, "Festen", "Idioterne" og "Mifunes sidste sang".

Kelly, Richard: The name of this book is Dogme95. London, Faber, 2000, ix, 230 sider.
Dagbogsberetning i form af reportager og interview med førende filmfolk indenfor Dogme95 projektet. bibliotek.dk

Nørrested, Carl: Post-festum: et essay om dogmefilm. - Øjeblikket. - Årg. 8, nr. 36/37 (1998), side 76-77.
Dogme 95 placeres i filmkunstens historie og analyseres som filmmanifest. bibliotek.dk

Rukov, Mogens: Filmens sunde grænser. - Politiken. - 1999-03-25.
Analyse af dogmereglernes karakter. bibliotek.dk

Schepelern, Peter: Filmen ifølge Dogme: spilleregler, forhindringer og befrielser. - Dansk film. - Årg. 10, nr. 1 (1999), side 12-16.
Analyse og placering af Dogme 95 som manifest i filmhistorien og kort gennemgang af dogmemetoden i de tre første dogmefilm, "Festen", "Idioterne" og "Mifunes sidste sang". bibliotek.dk

Toft, Jens: Regler og dogmer. - Øjeblikket. - Årg. 6, nr. 26 (1995/1996). - side 7-9.
Kommentar til dogmereglerne og deres lancering. bibliotek.dk

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Dogme 95. Dogme 95 - Nimbus Film & Zentropa Entertainment. Engelsk tekst.
Den officielle Dogme 95 hjemmeside. Generelle oplysninger om Dogme 95 og præsentation af de færdige dogmefilm med mange faktaoplysninger.

Kilder

  1. Møller, Hans Jørgen: Dogme er kun et trick ... - Politiken. - 2002.08.31. Kultur, side 8
  2. Schepelern, Peter: Filmen ifølge Dogme: spilleregler, forhindringer og befrielser. - Dansk film. - Årg. 10, nr. 1 (1999), side 12-16 bibliotek.dk
  3. Nørrested, Carl: Post-festum: et essay om dogmefilm. - Øjeblikket. - Årg. 8, nr. 36/37 (1998), side 76-77. bibliotek.dk
  4. Schepelern, Peter: Lars von Triers elementer: en filminstruktørs arbejde. Munksgaard og Rosinante, 1997. 292 sider. bibliotek.dk
  5. Hornung, Peter M.: Om kyskhed og kunstighed. - Politiken. - 1999-03-25. bibliotek.dk
  6. Rukov, Mogens: Filmens sunde grænser. - Politiken. - 1999-03-25. bibliotek.dk
  7. Juul Carlsen, Per: En grimasse der kan passe. - Blender. - Nr. 5, 1998. Side 44-47.
  8. Schmidt, Kaare: Film: historie, kunst, industri. Gyldendal, 1995. 416 sider. bibliotek.dk
  9. Lange, Anders: von trier vred på Hilden. - Jyllands-posten. - 1996-12-19.
  10. Ahm, Leif: Filminstitut afviser ekstra penge. - Politikken. - 1996-12-21.
  11. Svane, Elisabet: Hilden-plan jordet. - Ekstra Bladet. - 1997-02-11.
  12. Filmprojekt reddet af DR. - Jyllands-posten. - 1997-04-09.
  13. Dogmefilms. Dogme95. Engelsk tekst.
    http://www.tvropa.com/tvropa1.2/film/dogme95/dogme-films/dogme-films.htm
  14. Nielsen-Ourö, David: The Dogmesecretariat is closing June 2002. Af David Nielsen-Ourö og Ann-Sofie Rørsgaard. Engelsk tekst.
    http://www.tvropa.com/tvropa1.2/film/dogme95/news/interview/pressemeddelelse.htm
  15. Dabelsteen, Per: Triers rene dokumentar. - Politiken. - 2002.10.30. Sektion 2, side 3.

Dogme 95 og Kyskhedsløftet

Jeg er mere til liderlighed end til kyskhed, og jeg vil hellere bolle end gå i cølibat. Jeg vil slet ikke arbejde på den måde, og jeg ville sige nej tak, hvis jeg fik tilbuddet
Ole Bornedal, instruktør

Hvordan lyder Dogme 95?

DOGME 95

DOGME 95 er et kollektiv af filminstruktører stiftet i København foråret 1995.
DOGME 95's erklærede formål er at modarbejde "visse tendenser" i dagens film.
DOGME 95 er en redningsaktion!

I 1960 var det nok! Filmen var død og skulle vækkes til live. Målet var rigtigt, men midlet var forfejlet! Den nye bølge blev en krusning, der ramte strande og blev til mudder.
Parolerne om individualisme og frihed skabte værker for en tid, men ingen ændringer. Bølgen blev til fals som instruktørerne selv blev det. Den blev ikke stærkere end menneskene bag. Den antiborgerlige film blev selv borgerlig, fordi teorierne var baseret på fundamentet af den borgerlige kunstopfattelse. Auteur-begrebet var borgerlig romantik fra starten og dermed ... falskt!

For DOGME 95 er film ikke individuel.
I dag hærger en teknisk stormflod, hvis resultat bliver den ultimative demokratisering af mediet. Alle har for første gang mulighed for at lave film. Men jo lettere tilgængeligt mediet bliver, jo vigtigere er avant-garden. Det er ikke et tilfælde, at udtrykket "avantgarde" har militære undertoner. Diciplin er svaret ... vi må iføre vores film uniform, fordi den enkeltstående film altid vil være dekadent!

DOGME 95 står i opposition til den individuelle film. Ved princippet om opstillingen af et uomtvisteligt regelsæt kaldet "KYSKHEDSLØFTET".
I 1960 var det nok! Filmen var sminket ihjel, sagde man, men siden er tilvæksten af sminke eksploderet.
Den dekadente filmskabers "fornemste" opgave består i at narre. Er det hvad vi er så stolte af. Er det hvad de "100 år" har bragt os, illusioner via hvilke følelserne kan kommunikere? ... af den enkelte kunstners frie valg af narremidler?!
Forudsigeligheden (dramaturgien) er blevet guldkalven hvorom der danses. At lade personernes indre liv retfærdiggøre handlingen er for kompliceret og ikke "fint". Som aldrig før hyldes den yderlige handling og den yderligere film.
Resultatet er goldt. Det er en illusion af patos og en illusion af kærlighed.
For DOGME 95 er film ikke en illusion!
I dag hærger den tekniske stormflod, hvis resultat er sminkens ophøjelse til gud. Ved hjælp af de nye teknikker kan alle, nårsomhelst, rense den sidste rest sandhed bort i sensationens dræbende favntag. Illusionerne er alt det som filmen kan gemme sig bag.

DOGME 95 står i opposition til den illusionære film, ved udformningen af det uomtvistelige regelsæt kaldet "KYSKHEDSLØFTET". 

Afskrift af Dogme 95, et manifest som Trier præsenterede på et rødt flyveblad i Odéon-teatret i Paris ved en konference i anledning af filmens 100-år i marts 1995 (2)

Hvordan lyder Kyshedsløftet?

KYSKHEDSLØFTET
"Jeg lover at underkaste mig følgende regelsæt udarbejdet og konfirmeret af DOGME 95:

1. Optagelserne skal foregå på location. Rekvisitter og sceneografi må ikke tilføres. (Hvis en bestemt rekvisit er nødvendig for en historie, må en lokation vælges hvor denne rekvisit forefindes.)
2. Lyden må aldrig produceres adskilt fra billedet eller omvendt. (Musik må altså ikke anvendes med mindre det forekommer på optagestedet.)
3. Kameraet skal være båret. Al bevægelse eller stilstand der kan opnås i hånden er tilladt. (Filmen skal ikke foregå hvor kameraet står, men der skal filmes hvor filmen foregår.)
4. Filmen skal være farvefilm. Lyssætninger akcepteres ikke. (Hvis der er for lidt lys til exponering må scenen udgå eller en enkelt lampe påmonteres kameraet.)
5. Optisk arbejde, såvel som filtersætning af filmen er forbudt.
6. Filmen må ikke indeholde overfladisk action. (Mord, våben etc. må ikke forekomme.)
7. Tidsmæssig og geografisk fremmedgørelse er forbudt. (Det vil sige at filmen foregår her og nu.)
8. Genrefilm akcepteres ikke.
9. Filmformatet skal være Academy 35 mm.
10. Instruktøren må ikke krediteres.

Ydermere lover jeg som instruktør at afstå fra at have en personlig smag! Jeg er ikke kunstner længere. Jeg lover at afstå fra at skabe et "værk", idet jeg prioriterer sekundet frem for helheden. Mit ypperste mål er at aftvinge mine personer og scenerier sandheden. Dette lover jeg vil ske med alle midler og på bekostning af al god smag og al æstetik.
Således aflægger jeg KYSKHEDFSLØFTET."

København, mandag den 13. marts 1995.
På vegne af DOGME 95

Lars von Trier Thomas Vinterberg

Afskrift af Kyskhedsløftet. Bagsiden af Dogme 95(2,3)

Kilder

  1. Stein Larsen, Jesper: Dogme 95 til udlandet. - Politiken. - 1995-03-25. bibliotek.dk
  2. Schepelern, Peter: Filmen ifølge Dogme: spilleregler, forhindringer og befrielser. - Dansk film. - Årg. 10, nr. 1 (1999), side 12-16. bibliotek.dk
  3. Schepelern, Peter: Lars von Triers elementer. Munksgaard, Rosinante. 1997, 292 sider. bibliotek.dk