lars mikkelsen
Den danske skuespiller Lars Mikkelsen vandt en international Emmy for bedste mandlige skuespiller for sin præstation i tv-serien 'Herrens veje' i 2018.
Foto: Peter Foley / Ritzau Scanpix

Danske tv-serier

cand.mag. Signe Ravn, iBureauet/Dagbladet Information, 2006. Senest opdateret af cand.public. Martine Stock, Bureauet, januar 2019.
Top image group
lars mikkelsen
Den danske skuespiller Lars Mikkelsen vandt en international Emmy for bedste mandlige skuespiller for sin præstation i tv-serien 'Herrens veje' i 2018.
Foto: Peter Foley / Ritzau Scanpix
Main image
Arkivfoto fra 2010 af Lars Knutzon, Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk fra tv-serien Borgen.
Arkivfoto fra 2010 af Lars Knutzon, Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk fra tv-serien Borgen.
Foto: Esben Salling / Scanpix

Indledning

De seneste to årtier er danske tv-serier som “Riget”, “Rejseholdet”, “Krøniken”, “Borgen”, "Arvingerne" og "Herrens veje" kommet på alles læber. Serierne trækker generelt rekordhøje seertal, når de i bedste sendetid – ofte søndag aften – ruller over skærmen, og de fungerer som samlingspunkt og samtaleemne ugen efter i frokostkantiner Danmark over. Fra forskellige udgangspunkter byder de på dansk hverdagskultur, og i en tid med et stort udbud af tv-kanaler er de blevet en fælles referenceramme og måske et middel til bedre at forstå os selv og historien.

Også udlandet har fået øjnene op for de danske tv-seriers kvalitet, og flere af serierne har således modtaget international hæder og har fået udenlandsk premiere. “Ørnen” og ”Borgen” har vundet Emmy og BAFTA-priser, og ”Forbrydelsen” og Sara Lund er blevet folkeeje i Storbritannien.I november 2018 vandt Lars Mikkelsen en international Emmy for bedste mandlige skuespiller i "Herrens veje".

 

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til tv-serien

Hvad er en tv-serie?

Tv-serien blev opfundet i USA i 1950’erne og hentede inspiration fra genrer som radiodrama, teater og film. Tv-serien fortælles enten fortløbende eller som enkeltstående historier med nogle gennemgående personer og temaer. Cand.mag. i Dansk og Film- og Medievidenskab Pernille Nordstrøm oplister i sin bog “Fra Riget til Bella” (se kilder) de to grundformater i tv-serien:

· Episodeserien: her afsluttes handlingen efter hvert afsnit. “Rejseholdet” er et eksempel på en episodeserie, idet en ny sag (med få undtagelser) opklares i hvert afsnit.

· Føljetonserien: her fortsætter handlingen over flere afsnit. “Matador” er et eksempel på føljetonserien, hvor handlingen fortsætter fra afsnit til afsnit.

De to grundformater rummer forskellige genrer, blandt andet komedie, krimi og soap. Derudover har hver genre sine undergenrer, ligesom der også eksisterer blandingsgenrer.

 

Tv-serien historisk set

Hvordan begyndte fjernsynet?

“Godaften, det er fjernsynet”. Med de ord indledte skuespilleren Lily Broberg den første tv-udsendelse den 2. oktober 1951. Det var 26 år efter, at Statsradiofonien var blevet oprettet som et forsøg på at samle de mange radioamatører under ét og dermed opnå kontrol med, hvad der blev sendt.

I 1959 tog Statsradiofonien navneforandring til Danmarks Radio, og samme år blev tv indføjet som en del af den nye radiolov. Fra fjernsynets forsøgsperiode i begyndelsen af 1950’erne og frem til 1988, hvor TV2 kom på banen, var Danmarks Radio ene om at producere fjernsyn i Danmark. I begyndelsen blev der kun sendt tre aftener om ugen, hvor man skulle dække alle interesseområder.

Hvordan startede afdelingen for tv-fiktion?

Radioen fik sin første underholdningsafdeling – den Dramatisk-Litterære Afdeling – i 1948. Den skiftede senere navn til Teater- og Litteraturafdelingen i 1959, hvor tv i samme forbindelse blev indsluset. Efterhånden blev radiodramaet accepteret som kunstform, og samtidig var tv blevet betydningsfuldt nok til at få sin egen afdeling i 1964. TV-Teaterafdelingen gennemgik en række navneskift til TV-Fiktion i 1989 og endelig i 1994 til dens nuværende navn, TV-Drama.

Hvornår blev det første tv-fiktion sendt?

Fiktion har spillet en rolle siden fjernsynets start. Faktisk blev der allerede på premiereaftenen i 1951 opført et par scener fra skuespillet “Harlekins tryllestav”. Repertoiret i 1950’erne bestod primært af klassiske dramaer overført direkte til skærmen. Det var først senere, at man begyndte at bearbejde stykkerne og indspille dem til TV-teatret, fordi det på grund af tekniske mangler kun kunne lade sig gøre at sende direkte udsendelser eller filmede stykker. Tv-redigering var først mulig fra 1959. Både det moderne realistiske tv-spil og føljetonen slog igennem i 1960’erne, men det overhalede snart det traditionelle tv-teater, der kun har overlevet i form af få filmede transmissioner.

Hvornår blev den første danske tv-serie sendt?

“Regnvejr og ingen penge” fra 1965 var den første egentlige tv-serie. Manuskriptet til den fire afsnit lange serie var forfattet af Henning Ipsen og bød på en realistisk hverdagshistorie om en børnerig bornholmsk familie lige efter befrielsen i 1945. Blandt de medvirkende var Jens Østerholm, Kirsten Søberg, Agnete Didrichsen, Helle Hertz og Peter Steen. Serien blev instrueret af Gabriel Axel, der har instrueret over 60 tv-spil.

Hvordan har udviklingen været efter monopolbruddet?

Med TV2’s oprettelse i 1988 skete der et skift. Mængden af tv-drama blev øget, og serier vandt frem på bekostning af tv-spillet. Afsnit på en halv eller en hel time blev normen, fordi de passede godt ind i den nye slot-struktur. Det vil sige en inddeling af programfladen i kasser, hvor man via programsammensætningen forsøger at skabe et flow, der fastholder seeren på kanalen.

Det ses især søndag klokken 20, hvor man sender en tv-serie, der umiddelbart afløses af tv-avisen. Konceptet er, at det ene kvalitetsprogram skal afløse det andet i en naturlig overgang. I takt med denne udvikling forsvandt den psykologiske realisme side om side med socialrealismen, der havde sin storhedstid med Leif Panduros tv-stykker i 1970’erne. Det banede vejen for nye genrekombinationer; det historiske drama blev blandet med eventyr, melodrama og krimi.

Medieforsker og lektor Gunhild Agger fra Aalborg Universitet konkluderer i bogen “Dansk tv – underholdning og arvesølv” (se kilder), at tv-drama beholdt tre hovedfunktioner fra tiden før monopolbruddet og i tiden efter, nemlig:

· tv-drama som en del af ambitionen om at præsentere danske produktioner for et stort dansk publikum.

· tv-drama som fortolker af nutidige og historiske erfaringer.

· tv-drama i rollen som kalender i seernes hverdag forstået som et pejlepunkt, man indretter dagen efter.

Hvad er tv-seriens golden-age?

Golden-age er den betegnelse, som Pernille Nordstrøm i bogen “Fra Riget til Bella” (se kilder) bruger om de sidste knap 20 år, startende med Lars Von Triers “Riget” fra 1994, hvor samspillet mellem forfattere, producenter, filmhold og skuespillere har fungeret optimalt, samtidig med at seerne har taget serierne til sig. Hun mener, at udviklingen frem mod en golden-age for tv-serien startede allerede ved monopolbruddet i 1988. De mange nye kanaler skabte en konkurrencesituation, der gjorde, at kanalerne måtte profilere sig på kvalitet.

Her skiftede DR holdning til tv-fiktion. Den nyskrevne danske dramatik kom til, og ud gik det gamle finkulturelle repertoire. Det kunstneriske ambitionsniveau steg, en udvikling der tog fart med “Taxa” i 1997. Serierne blev et stærkt kort i kampen om seerne. DR’s konkurrenter er primært TV2, TV2 Zulu og TV3, der alle køber deres serier af produktionsselskaber.

Produktion af tv-serier i Danmark

Hvad koster det at lave en tv-serie?

Fiktion eller dramatik er blandt de fjernsynsudsendelser, der er dyrest at producere. Det er ikke manglende seere, der er skyld i, at dansk dramatik udgør så lille en del af mediebilledet, men derimod, at det kan være op mod 70 gange dyrere for tv-stationerne selv at producere dansk drama i forhold til at købe færdigproduceret udenlandsk dramatik.

Det er ikke muligt at sige præcis, hvor meget det koster at lave en tv-serie. Da tv-kanalernes programvirksomhed ikke har pligt til at offentliggøre omkostningerne, holder kanalerne nemlig deres udgifter tæt til kroppen. Dog kan man i artiklen “TV: ’Krøniken’ smager lidt af Matador-mix” (se kilder) læse, at serien “Krøniken” har et samlet budget på 150 millioner kroner til de 22 afsnit. Ligesom hvert minut af “Rejseholdet” kostede 40.000 kroner at producere ifølge artiklen “Drama i kampen om seere” (se kilder).

Generelt kan man dog sige, at minutprisen for en kort serie er højere end for en lang serie, fordi en miniserie kun skal bruge sine dekorationer i få afsnit, mens udgiften på en lang serie spredes ud over desto flere afsnit. Desuden er en historisk serie som “Krøniken” dyrere end en nutidig fortælling som “Nikolaj og Julie”, blandt andet fordi det på location optagelser kræver omfattende arbejde at omskabe en nutidig gade til at ligne en gade fra 1950’erne.

Hvem producerer tv-serier i Danmark?

Netop fordi drama er dyrt at producere og dermed kræver mange seere for at kunne legitimeres, er det også begrænset, hvor mange kanaler, der producerer drama selv. DR står primært selv for egne produktioner, mens kanalerne TV2 og TV3 benytter sig af produktionsselskaber. Se kildelisten for en komplet liste over selskaber, der har været med til at lave danske tv-serier.

Hvem producerer DR’s tv-serier?

Selvom DR primært producerer deres serier selv, blev for eksempel den stort anlagte “Bryggeren” produceret af Nordisk Film – den blev ironisk nok en fiasko. Det er afdelingen TV-Drama, der står for at afvikle produktionen af sine serier for et årligt fastlagt beløb, der skal resultere i 20 timers dansk drama. Det tal var fra 2007-2010 30 timer, men det blev igen sænket til 20 timer fra 2011. Se “DR’s Public service-redegørelse 2011” på DR’s hjemmeside (se kilder).

TV-Dramas arbejdsform kaldes one vision. Det vil sige, at forfatterne er i centrum. Det er nemlig forfatternes vision, der skal bringes til skærmen. Afdelingen har en lille gruppe hovedforfattere, der er fastansat i afdelingen på en almindelig månedsløn. Det sker for at sikre stabiliteten i deres arbejde. Dertil er knyttet et vekslende antal episodeforfattere.

Hovedforfatterne laver den overordnede storyline, som er fastlæggelse af plot og scener, og så udfylder episodeforfatterne hullerne, før hovedforfatterne skriver manuskriptet igennem for at sikre en ensartet tone. Herunder følger en kort beskrivelse af hovedforfatterne i TV-Drama, hvoraf flere præsenteres i Pernille Nordstrøms bog “Fra Riget til Bella” (se kilder).

Hvem er Peter Thorsboe?

Peter Thorsboe er uddannet ved Filmskolens manuskriptlinje i 1983, og han har siden haft et omfattende samarbejde med sin bror Stig Thorsboe. Sammen står de blandt andet bag “Station 13” (1988) og “Landsbyen” (1991). I en periode i 1990’erne arbejdede han for TV2 som instruktør på “Hjem til fem” og som episodeforfatter på Morten Korch-pastichen “Ved Stillebækken” (1999). Peter Thorsboe skriver ofte over den græske mytologis guder, som med hver deres styrker og svagheder er med til at fastlægge karakterernes psykologi.

Peter Thorsboes “Rejseholdet” vandt i 2002 en Emmy, tv-verdenens svar på filmens Oscar, for bedste udenlandske dramaserie. I øvrigt som den første danske tv-serie nogensinde.

Hvem er Stig Thorsboe?

I 1982 begyndte Stig Thorsboe at arbejde på Nordisk Film, hvor han fortsatte frem til 1986, efter han færdiggjorde sin uddannelse på Filmskolens manuskriptlinje i 1983. Han har haft et omfattende samarbejde med broderen, Peter Thorsboe, og står bag de 56 afsnit af “Taxa”, hvor broderen også skrev og instruerede et par afsnit. Han er også manden bag “Krøniken”, og har desuden været episodeforfatter på et par afsnit af “Rejseholdet”, som Peter Thorsboe stod for.

Stig Thorsboes dramatik tager altid sit udgangspunkt i familien, hvor han finder stoffet til sine karakterer. “Krøniken” blev nomineret til en Emmy for bedste udenlandske dramaserie i 2004, men vandt ikke.

Hvem er Søren Sveistrup?

Sveistrup indledte sin karriere i TV-Drama umiddelbart efter, at han blev færdiguddannet som manuskriptforfatter på Filmskolen i 1997. Forinden var han blevet bachelor i litteratur og historie på Københavns Universitet.

I første omgang fungerede Sveistrup som episodeforfatter på “Taxa”, men efter et par år som hovedforfatter og redaktør på TV2’s serie “Hotellet” vendte han tilbage til DR. Denne gang som hovedforfatter på “Nikolaj og Julie”, der blev belønnet med en Emmy for bedste udenlandske dramaserie i 2003.

Hvem er Adam Price?

Adam Price, søn af skuespillerne Birgitte og John Price, er manuskriptforfatter, madanmelder, restauratør og dramatiker. Han har i fællesskab med sin storebror James Price skrevet flere musicals, han var idémand og medforfatter til ”Nikolaj og Julie”, og han er forfatter bag ”Borgen”.

Han var fra 2001–2005 dramaredaktør på TV2, og stod her bag blandt andet politiserien ”Anna Pihl”. Siden 1992 har han desuden været tilknyttet Dagbladet Politiken som madanmelder, men mest kendt er han nok for madprogrammet ”Spise med Price”, i hvilket han med broderen James laver klassisk og ofte velnærende mad i hyggelige omgivelser.

Tv-seriens virkemidler

Hvilke virkemidler bruges i tv-serierne?

I den klassiske græske tragedie var de to altoverskyggende virkemidler frygt og medlidenhed. Frygt for at en lignende ulykke skulle ramme én selv og medfølelse for helten, som måtte gennemgå alskens prøvelser. Gennem disse følelser skulle tilskueren nå en form for åndelig renselse eller lettelse, som kaldes katarsis. Det er beskrevet i Ari Hiltunens bog “Aristotle in Hollywood” (se kilder). Det er de samme følelser, som tv-serien forsøger at fremkalde. Men deres præmis er jo netop, at lige så snart en konflikt er løst, så tager den næste over, og således må seeren igen vente i spænding på at se retfærdigheden ske fyldest.

Hvad er den gode historie?

Ved at kigge på dramaturgi, der er læren om dramaets teori, kan man se, at gode historier altid har bestemte fællestræk. Man kan næsten sige, at der findes en opskrift på, hvilke elementer en god historie indeholder.

En klassisk historie er defineret ved at have en begyndelse, en midte og en slutning. Forløbet er kendetegnet ved at have en handling, der drives af en konflikt. Konflikten er, ifølge lektor på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet Peter Schepelern i “Fortællende film” (se kilder), essensen af et drama. Uden en konflikt er der ingen historie, der kan holde publikums interesse fanget, fordi drivkraften mangler, og det skyldes et grundlæggende træk i den menneskelige natur, vores søgen efter harmoni i tilværelsen. Vi higer efter at skabe orden i kaos, og det betyder, at konflikten er en effektiv måde at få publikum til at leve med i historien. I bogen “Storytelling – branding i praksis” (se kilder) forklares det således: “Historiens liv ligger kort sagt i spændingsfeltet mellem de to statiske yderpunkter – det uforudsigelige kaos og den forudsigelige harmoni”.

Hvad er heltens rejse?

Heltens rejse er en fortællemæssig struktur, der er beskrevet i Ari Hiltunens bog “Aristotle in Hollywood” (se kilder). Helten gennemgår en række forskellige stadier, der alle er symboler på universelle oplevelser, som publikum kender fra deres eget liv. Heltehistorierne har til formål at give de rammer, som vi skal leve i.

Heltens rejse kan man se eksempel på i traileren til “Krøniken”: Den fremhæver seriens handling som fire menneskers rejse gennem livet. På den måde benyttes altså et træk fra teorien om den gode historie – eller sagt på en anden måde; den måske mest basale og brugte struktur i alle typer historier. Traileren kan ses på www.dr.dk/kroeniken (se kilder).

Hvad er likeability?

Likeability er et parameter, producenterne arbejder efter, som dækker over elementer, der er lette at holde af. Undersøgelser viser, at identifikation og indlevelse påvirkes af, om den enkelte seer finder karaktererne sympatiske eller ej. Alt spiller ind; lige fra storyline til påklædning, stemmeføring og udseende. Der bliver tænkt over de mindste detaljer for at skabe likeability. Det kan læses i Ari Hiltunens bog “Aristotle in Hollywood” (se kilder). For at skabe likeability bliver der også spekuleret i at skabe varme og venlige universer. Det ses tydeligt i for eksempel Krøniken, der i sin farveskala forsøger at efterligne Curtis Hansons “L.A. Confidential” (1997), der bevidst bruger varme toner i kulisser og belysning. Det giver et let retoucheret glansbilledepræg, der er behageligt at se på.

Hvad er identifikation?

En væsentlig faktor i produktionen af en serie er identifikation. Det er vigtigt, at seriens temaer ligner noget, vi kender fra vores eget liv. Derfor behandler tv-serierne universelle temaer på alle niveauer. Seerne skal opleve en fascination af seriens historie. Helle Sleiborg formulerer det i artiklen “Nikolaj og Julie – skilsmisser forklaret for børn” (se kilder) således: “Vi kan læne os tilbage og lade os underholde af det liv, vi kan genkende, men som trods alt ikke er vores.” Sådan fastholdes seeren fra uge til uge indtil sidste afsnit, hvor hovedkonflikten finder sin endelige løsning.

Universelle temaer er en god start, men det er ikke nok i sig selv. Det er ikke nok, at seeren kan genkende emnerne fra sit eget liv, der skal også være karakterer, som seeren kan identificere sig med. I Helle Sleiborgs artikel “Seriesuccesser – segmenttænkning i folkets tjeneste” (se kilder) kan man læse, at der bruges segmentanalyse for at skabe karakterer, som alle dele af befolkningen kan identificere sig med.

Sociologen Henrik Dahl (se kilder) har lavet segmentmodellen Minerva, der deler befolkningen ind i fire grupper:

· Det blå segment er kendetegnet ved at være materialistiske med et moderne livssyn.

· Det grønne segment er kendetegnet ved at være idealistiske moderne livssyn.

· Det violette segment er kendetegnet ved at være materialistiske og have et traditionelt livssyn.

· Det rosa segment er kendetegnet ved at være idealistisk og have et traditionelt livssyn.

Mennesker tilhørende det rosa og violette segment bor oftere på landet end det blå og grønne segment, som til gengæld ofte er mere ressourcestærke end de, der er i de rosa og violette segmenter.

DR bruger segmenttænkning for at ramme så bredt som muligt, mens kommercielle kanaler bruger segmenterne til at ramme en – i forhold til annoncørerne – særligt attraktiv gruppe. Eksempler på, at man kan finde noget for enhver smag ses mest tydeligt i “Krøniken”, hvor både over- og arbejderklassen er repræsenteret af både unge og ældre karakterer.

Desuden er de tekniske virkemidler også en del af identifikationen. Ved at bruge et nutidigt filmsprog med hurtigere klip, kranture og så videre hjælper man identifikationen på vej. Et yngre publikum skal præsenteres for historien i et dynamisk format, som de er vant til, så de ikke på forhånd afskriver serien som gammeldags på grund af det visuelle udtryk.

Serierne

Hvilke markante tv-serier har der været?

For en komplet oversigt over danske tv-serier på DR fra 1964-2004 kan man med fordel læse Pernille Nordstrøms bog “Fra Riget til Bella” (se kilder). Her findes der også en oversigt over TV2, TV2 Zulu og TV3’s serieproduktion i perioden 1994-2004. Nedenstående er en kort gennemgang af nogle af de mest markante serier, der har været sendt fra 1970'erne frem til 2013.

Hvad er "Matador"?

Historien begynder med, at Mads Andersen Skjern ankommer med sin lille søn til provinsbyen Korsbæk for at starte forretning. Det fører til gnidninger med byens etablerede og velhavende familie – Varnæs.

Arkivfoto 1979 fra tv-serien Matador

Arkivfoto 1979 fra tv-serien Matador / Scanpix

I løbet af serien spindes de to familiers liv dog ind i hinanden samtidig med, at både over- og underklassen skildres i perioden 1929-1947.

Serien havde premiere i slutningen af 70’erne, og da det sidste afsnit blev vist i begyndelsen af 1980’erne, sad 83 procent af befolkningen over 15 år og så med, ifølge artiklen “Matador – den vellykkede historiske fiktion” (se kilder). Popularitet skal også tilskrives, at den bød på en perlerække af danske skuespillere som Malene Schwartz, Kurt Ravn, Buster Larsen og Lily Broberg, samt, at Erik Balling instruerede.

Lise Nørgaard og medforfatterne har med “Matador” skrevet sig ind i dansk tv-historie. Serien er lige så populær i dag, som dengang; der er nu solgt over en million kopier af serien, og serien vendte tilbage på skærmen i 2018. Det var ottende gang, DR genudsendte “Matador”, og de oplyser, at det skete efter et vedvarende pres fra seerne.

Hvad er "Riget"?

“Riget”, der er fra 1994 og 1997, er en moderne, fræk, folkelig og forfriskende afløser for “Matador” i otte afsnit. Serien blander krimi, melodrama, gys og folkekomedie i en dragende, underholdende og sprængfarlig cocktail. Handlingen udspiller sig som en rejse ind i et underligt univers på Københavns Rigshospital, hvor det gode og det onde kontinuerligt konkurrerer om magten over såvel de levende som de døde sjæle. Hospitalet står i serien som billede på et samfund med en hierarkisk struktur: fra den hemmelige loge af misantropiske overlæger, som sidder på flæsket, og til de mongolide opvaskere i den ellers mennesketomme køkkenkælder. Ironisk nok er det netop fra de to opvaskere i kælderen, at sandhederne lyder, mens løgnene stiger i intensitet jo nærmere, vi når systemets top.

På trods af “Rigets” noget eksperimenterende stil med grynede billeder, diskontinuerlige klip og håndholdt kamera, blev den Lars von Triers folkelige gennembrud i fællesskab med instruktøren Morten Arnfred og manuskriptforfatteren Niels Vørsel. Serien var egentlig tænkt som en trilogi, men foreløbig har seerne måttet spejde forgæves efter afslutningen, som formentlig aldrig kommer. Afslutningen på “Riget” er vi således overladt til selv at digte lystigt videre på.

Hvad er "Rejseholdet"?

Rigspolitiets rejsehold tager rundt i landet for at opklare indviklede mordsager. De bærende roller spilles af Mads Mikkelsen, Waage Sandø, Lars Brygmann, Charlotte Fich med flere.

Serien, der havde premiere i 2000, er et af de tydeligste eksempler på DR’s brug af segmenttænkning i udviklingen af serier. Arbejdet med at gøre serien så spiselig som muligt, kan man læse om i Helle Sleiborgs artikel “Seriesucceser – Segmenttænkning i folkets tjeneste” (se kilder). Fokusgrupper afslørede, at kvinder op til 40 år oplevede stor identifikation med karakteren Ingrid Dahl, lederen af Rejseholdet, mens hun ikke var populær hos kvinder over 55 år, og at denne gruppe heller ikke brød sig om skuespilleren Charlotte Fich. Efterfølgende blev hun iklædt mere feminint tøj og blev blødere belyst. Alt sammen for at øge hendes likeability. Desuden blev Ingrid Dahl gjort til enlig mor, så hun stod i den svagest tænkelige udgangsposition. Et dramaturgisk trick, som man benytter, for at seerne skal få sympati for karakteren.

Tredjesidste afsnit af “Rejseholdet” fik 2,2 millioner seere, men serien havde et gennemsnitligt seertal på godt og vel halvanden million ifølge TNS Gallup TV-Meter (se kilder).

I 2002 vandt “Rejseholdet” som den første danske serie nogensinde den amerikanske Emmy-pris for bedste udenlandske tv-serie, og det blev for alvor startskuddet til en international succes for danske tv-serier.

 

Se den kendte intro til Rejseholdet.

Hvad er "Nikolaj og Julie"?

Serien, som er fra 2002, handler om ægteparret Nikolaj og Julie og deres forsøg på at få en moderne hverdag med karriere og familie til at hænge sammen på trods af skilsmisse, psykiske problemer og trekantsdramaer. Manuskriptet er skrevet af Søren Sveistrup, og titelrollerne spilles af Peter Mygind og Sofie Gråbøl.

Selvom serien har været en stor succes hos seerne, er den blevet kritiseret for at være genreforvirret. Seerne har oparbejdet forventninger til de forskellige genrer, og det er her, problemet opstår. “Nikolaj og Julie” var tænkt som en romantisk komedie, udtaler dramachef Ingolf Gabold i Helle Sleiborgs artikel “Nikolaj og Julie – skilsmisser forklaret for børn” (se kilder). Og det er et problem for en lang serie, fordi seerne ved, at i en romantisk komedie får hovedpersonerne hinanden til sidst. I samme artikel konstaterer medieforskeren Unni From, at seerne derfor irriteres over at skulle vente 24 afsnit med at få en slutning, som de kender på forhånd. Løsningen har ifølge From været at bruge soaphistorier til at drive handlingen frem, fordi soapen netop er karakteriseret ved, at historien kan fortsætte uendeligt.

Serien havde gennemsnitligt halvanden million seere per afsnit ifølge TNS Gallup TV-Meter (se kilder). Den vandt for øvrigt en Emmy i 2003, og således blev Danmark og DR for anden gang hædret internationalt for sine tv-dramaer.

Hvad er "Krøniken"?

Med udgangspunkt i udviklingen af Velfærdsdanmark følger man i denne slægtshistorie i 22 afsnit fire unge mennesker fra 1947 og de følgende årtier. To af dem er fra arbejderklassen, mens de to andre, som for øvrigt er søskende, er fra overklassen, og de fires liv spindes ind i hinanden med deraf følgende konflikter.

Serien, der havde premiere i 2004, er instrueret af den tidligere skuespiller Charlotte Sieling, mens de bærende roller spilles af Ken Vedsegaard, Maibritt Saerens, Anne Louise Hassing og Anders W. Berthelsen.

Hvor stor en satsning, serien har været for TV-Drama, understreges af, at man for første gang nogensinde lavede en biograftrailer, der blev spillet i udvalgte københavnske biografer op til premieren. Målet var at signalere, at man i serien lånte den episke storhed fra filmen. Med billeder fra Krøniken som baggrund fortalte en speaker: “ ... om fire unge og deres rejse gennem livet i Danmark.” Konsekvent blev serien markedsført som “en historie om fire unge mennesker” for at lægge afstand til “Matador”. Sproget blev tilpasset og gjort mere nutidigt for ikke at skræmme et ungt publikum væk.

Med et seertal på 2,7 millioner mennesker, er det det højeste seertal, der er målt siden Gallups TV-meter blev oprettet i 1992. I artiklen “Store Krøniken Dag” (se kilder) kan man se, at ottende afsnit af serien havde en share på 89,3 procent. Det vil sige, at næsten 90 % af dem, der havde tændt for fjernsynet den aften på det tidspunkt, så Krøniken.

Hvad er "Ørnen"?

“Ørnen” fra 2005 og 2006 er en politiserie med to fortællelag. På det actionprægede lag handler filmen om den yngre kriminalinspektør Hallgrim Ørn Hallgrimsson, kaldet Ørnen, som har stor ekspertise i at opklare grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. På det indre plan er Hallgrim ligeledes i fokus, men her som en dybt traumatiseret mand, der har svært ved at tage ansvaret for sit følelsesmæssige liv.

Serien er bygget således op, at de enkelte afsnit som regel afslutter den ydre, actionprægede fortælling, mens den indre fortælling ligger som et kontinuerligt lag på tværs af afsnittene. På den måde fungerer den indre konflikt i Hallgrim som en faktor, der fastholder spændingen.

Hovedrollen Hallgrim Ørn Hallgrimsson spilles af Jens Albinus. Seriens hovedforfatterne er Peter Thorsboe og Mai Brostrøm, mens de enkelte afsnit er lavet af forskellige anerkendte danske instruktører. Selv om “Ørnen” med seertal på mellem 1,5 og 1,6 million ikke er blevet så stor en seersluger som “Krøniken”, har den haft succes med premiere på tysk tv med et seertal på 4,5 million og med en hædrende Emmy-pris i 2005.

Hvad er "Forbrydelsen"?

”Forbrydelsen” (2007-12) er en krimiserie fra DR1, der med udgangspunkt i hovedpersonen Sarah Lund, en kriminalinspektør fra Københavns Politi spillet af Sofie Gråbøl, der i første sæson investerer hele sin personlige energi og sit faglige engagement i at opklare mordet på en gymnasiepige. Det er en sag, der hurtigt trækker mistanke i forskellige retninger; både til tops i det politiske system og blandt venner og bekendte.

Et af de karakteristiske træk ved serien er dens store fokus på den døde piges familie, og skildringen af forældrenes og pigens lillebrors tragiske situation, et fokus som følges hele vejen gennem seriens tyve afsnit.

Serien blev forlænget med to sæsoner til, der begge følger den samme formel, hvor en større kriminalsag er fokus for hele serien, og løsningen først afsløres i slutningen af sidste afsnit. Samtidig arbejder forfatter Søren Sveistrup med at inkorporere større samtidselementer i serien; sæson to handler på den måde i høj grad om krigen i Afghanistan, mens sæson tre skildrer den internationale finanskrise.

Serien blev et stort hit for DR, også i udlandet. Den fik mange seere i Norden og Holland og en vis succes i USA, men især i Storbritannien blev det en regulær landeplage, og Sarah Lunds, set med britiske øjne, noget særprægede påklædning for en kriminalinspektør blev en mindre modedille – hun var i hele sæson 1 næsten uafbrudt iført en strikket islandsk sweater. Og den er af mange blevet betragtet som en livgivende eliksir til dansk kriminalserie. Som Henrik Palle skriver i artiklen ”Lund lukker og slukker med mageløst flot dramatik” (se kilder): ”’Forbrydelsen’ har også været tv til tiden. Den har dels ramt durk midt ind i den grasserende krimibegejstring på langt mere konsekvent vis end de genremæssigt halvbagte tiltag ’Rejseholdet’, ’Ørnen’ og ’Livvagterne’, dels har den genindført den flamboyante skurkagtighed, der engang var baggrunden for fascinationen af genren.” Serien vandt både en britisk BAFTA-pris og den mest prestigefyldte pris i tv-verdenen, den amerikanske Emmy-statuette.

 

Se traileren til sidste sæson af Forbrydelsen (III).

Hvad er "Borgen"?

”Borgen” er en politisk dramaserie fra 2010, der fortæller om det, som forfatterne beskriver som ”livet på Christiansborg ('Borgen') i et fiktivt Danmark”. Med Sidse Babett Knudsen i hovedrollen som den moderigtige kvindelige mor og statsminister Birgitte Nyborg blev serien hurtigt sammenlignet med virkelighedens politiske billede, og særligt med Socialdemokratiets leder Helle Thorning-Schmidt, der blev statsminister efter valget i 2011.

Serien skildrer over tre sæsoner, med en længere pause i den fortalte tid mellem anden og tredje sæson, hvordan livet udspiller sig imellem politikere, journalister, embedsmænd og pressefolk på Christiansborg og ude i verden; magtkampe, parforhold og personlige ambitioner blandes på kryds og tværs, og serien er blandt andet blevet sammenlignet med den amerikanske serie ”West Wing”, der omhandler præsidentstaben i USA. Måske derfor er den blevet så stor en succes i Storbritannien, hvor den har vundet den prestigiøse BAFTA-pris, og er blevet en regulær anmelder- og seerfavorit. Som The Guardian skriver i anmeldelsen af serien som DVD-box (se kilder): ”This compelling drama is as much about women as it is about politics – with a superb performance by its central character, Sidse Babett Knudsen as Danish prime minister Birgitte Nyborg.”

 

Se dette klip med Birgitte Nyborg og Kasper Juul, der illustrerer det politiske arbejde.

 

 

Hvad er Arvingerne

“Arvingerne” er en moderne dramaserie fra 2014 om familien Grønnegaard. Morens pludselige død sætter en lavine af konflikter og følelser i gang blandt de fire voksne børn, der skal forholde sig til, hvem der skal arve familiens sydfynske landsted. Trine Dyrholm og Carsten Bjørnlund er blandt andet på rollelisten og skildrer gennem generelt meget rost skuespil familiens dysfunktionalitet, hvilket også har indbragt skuespillerne flere priser.

Efter mange år på DR med krimiserier som “Rejseholdet”, “Ørnen” og “Forbrydelsen” markerede “Arvingerne” et skifte til mere karakterbårede dramaer med fokus på eksistentielle emner og konflikter i det nære. Nogle anmeldere har beskrevet serien som et ‘melodrama’ og sammenlignet den med en moderne udgave af den amerikanske tv-serie ”Dallas” på grund af seriens højspændte familiekonflikter.

Særligt seriens første og anden sæson trak høje seertal herhjemme, og også i udlandet har der været interesse for serien, der er solgt til flere lande og har vundet internationale priser.

 

Se traileren til første sæson af Arvingerne

 

1864

“1864” er en dramaserie fra 2014, der skildrer krigen i 1864 gennem otte afsnit og er Danmarks Radios dyreste tv-serie til dato. Trods seriens stjernespækkede rolleliste og tårnhøje budget på omkring 170 millioner kroner blev serien langt fra den seersucces, som DR havde håbet på.

Serien mødte fra start massiv kritik af især det historiske indhold, der af flere historikere blev beskrevet som vildledende. Historiker Jens Ole Christensen sagde blandt andet om serien i en artikel i Berlingske, at:

”Når DR har en public service-forpligtelse og har skudt 100 mio. kroner i serien for vore penge, så må vi forvente et rimeligt begavet stykke film, men dette gør os bare dummere på historien og ikke klogere.” (se kilder).

Kritikken åbnede også op for en diskussion af Danmarks Radios public service-forpligtelser versus kunstnerisk frihed. I en artikel i Politiken sagde seriens instruktør, Ole Bornedal, blandt andet, at: ”Der er nogle kunstneriske friheder i det. Man tager nogle historiske figurer og gør alt for meget ved nogle og alt for lidt ved andre. I den balance kan man ikke navigere i forhold til det historisk korrekte, men kun i forhold til en dramatisk velfungerende korrekthed” (se kilder).

Hvad er Herrens Veje

“Herrens Veje” er endnu en DR-dramaserie fra Adam Prices hånd. Serien fra 2017 omhandler den excentriske og idealistiske præst Johannes Krogh, spillet af Lars Mikkelsen, og hans familie. Den skildrer – og diskuterer – gennem to sæsoner kristendommen og den danske folkekirkes rolle og betydning i dagens samfund. “Herrens Veje” foregår i et realistisk univers, men gør brug af overnaturlige elementer til at understrege det spirituelle i serien.

I modsætning til mange af Danmarks Radios øvrige dramaserier har “Herrens veje” ikke høstet lige så høje seertal, hvilket muligvis skyldes seriens mere abstrakte emne; tro. I Politiken skriver Henrik Palle en anmeldelse af seriens sidste afsnit: “’Herrens veje’ sluttede vagt med halvbagt hippiekristendom og kærlighedens afmagt. Men tilbage står stadig en ambitiøs, modig og konsekvent fortælling om tro, tvivl og traditioner” (se kilder).

Serien er generelt blevet rost for dens skuespil, hvilket også indbragte Lars Mikkelsen en Emmy i november 2018.

 

Se dette klip fra Emmy International Awards-uddelingen i 2018, hvor Lars Mikkelsen modtager en statuette for bedste mandlige skuespiller.

 

Tv-seriens kulturelle betydning

Hvad er TV-Dramas overordnede mål?

TV-Drama er underlagt de samme krav om public service som resten af DR. Det er det begreb, der udstikker retningslinjerne for DR’s programpolitik. Kanalen har indarbejdet krav om alsidighed og troværdighed i sit idegrundlag, som det ses i brochuren “Strategiske mål 2004/07” (se kilder).

Tidligere chef for TV-Drama, Ingolf Gabold, anser afdelingen for at være et kulturelt dannelsesprojekt. Målet er at give danskerne ”[..] en mulighed for at blive lidt klogere, mere åbne og mere selektive over for, hvad der sker i vores samfund, og det giver dannelse”, ifølge “Fra Riget til Bella” af Pernille Nordstrøm (se kilder).

Hvilket behov opfylder serierne for seerne?

Udover det umiddelbare behov for ren og skær underholdning tjener tv-serierne også en anden funktion. Liselotte Michelsen skriver i tidsskriftet EKKO (se kilder), at styrken ved de danske tv-serier er, at “ ... der er intet så interessant som at kigge ind gennem nøglehullet til sig selv”.

Noget lignende kan læses i artiklen “Vi ses i aften klokken 20.00” (se kilder). Serierne rammer altså danskernes trang til at have en fælles referenceramme. Særligt “Krøniken” formår at opfylde dette behov. “I dag lever vi et liv fuld af afbrudte sammenhænge. Grundattraktionen ved Krøniken er erindringen, hvor man får bundet fortiden sammen med nutiden. Erindringen er blevet mere vigtig, fordi vi ikke længere automatisk får udleveret en identitet ved fødslen,” udtaler sociologen Henrik Dahl her. Altså får tv-serien en social funktion.

Pernille Nordstrøm opsummerer tv-seriens funktion i bogen “Fra Riget til Bella” (se kilder): “Serierne [..] rummer en kulturel selvforståelse, fordi de fortæller historier om, hvordan det er at være dansker – før og lige nu. Serierne formidler det genkendelige, så vi identificerer os, eller de viser os afkroge af tilværelsen eller mennesket, der fascinerer os. På den måde er vi ikke længere beskuere, men lever med i fiktionens verden og bliver i bedste fald lidt klogere på os selv, mens vi griner, græder eller gyser undervejs.”

Hvordan tegner fremtiden for danske tv-serier?

Der er intet, der tyder på, at succesen for danske tv-serier, særligt serier fra DR, vil blive mindre. Flere danske serier har fået international opmærksomhed med Emmy-statuetter, nomineringer på diverse tv-festivaler og med udenlandske premierer til følge. Den store opmærksomhed gør det attraktivt for filmbranchens folk at arbejde med tv-serier, der i stigende grad benytter sig af filmiske virkemidler. Samarbejdet mellem de to brancher skærper medarbejdernes evner, og det skaber en gavnlig synergieffekt, der kun kan højne kvaliteten af serierne.

DR benytter sig, som beskrevet tidligere, af arbejdsformen one vision. Det gør, at TV-Drama er meget afhængige af deres hovedforfattere som Thorsboe-brødrene, Søren Sveistrup og Adam Price. Det er derfor vigtigt, at man bliver ved med at lede efter nye skrivetalenter, der kan tages i lære som episodeforfattere. Der skal være nogen til at tage over, når ovennævnte tre har skriveblokering eller går på pension.

I de forskellige kanalers konkurrence for at profilere sig er dansk drama et effektivt middel, fordi det genererer så mange seere. Men i de nærmeste år er der ingen tvivl om, at det vil være DR, der forsætter i førertrøjen. Ved at have eneret på sendetidspunktet søndag klokken 20 står de særdeles stærkt, efter at de, over en længere årrække, har vænnet publikum til at tænde for fjernsynet netop dér.

I 2016 blev DR Drama hædret med en særpris af Emmy-juryen for at holde et højt niveau i 14 år. Politiken bringer begrundelsen fra præsidenten for akademiet, Bruce L. Paisner: ”Maria Rørbye Rønn er spydspids for en af verdens mest banebrydende tv-organisationer inden for public service. Som tv-drama er Nordic Noir blevet en branchestandard og en genre på sine egne betingelser, der påvirker manuskriptforfattere og inspirerer publikum langt ud over Skandinavien” (se kilder).

 

Baggrundskilder

Danske ministerier

Herfra findes lovteksterne om public service og de vilkår, som TV2 og DR eksisterer under.

Produktionsselskaber

Oversigt over selskabets historie og produktioner. “Min fynske barndom”.
Oversigt over faciliteterne med videre. Producerede komedieserien "Valle og Volmer".
Oversigt over selskabets historie, programmer og igangværende aktiviteter. Har blandt andet produceret "Langt fra Las Vegas".
Oversigt over selskabets historie, de forskellige afdelinger og så videre. Har blandt andet produceret "Matador", "Bryggeren" og "Skjulte spor".
Oversigt over selskabets historie, profil og projekter. Har blandt andet produceret "Morten Korch" og "Riget".

Avisartikler

Fischer, Ebbe:
TV2 satser på dansk drama. Berlingske Tidende, 2005-09-05.
Madsen, Søren Anker:
Drama i kampen om seere. Berlingske Tidende, 2004-10-26.
Nielsen, Susanne:
Succes i Hollymosen. Politiken, 2004-10-17.
Bodelsen, Anders:
Tid til forandring? Politiken, 2004-03-08.
Kragh, Nina og Thorsen, Lotte:
Derfor ser du 'Krøniken'. Politiken, 2004-03-07.
Kragh, Nina og Thorsen, Lotte:
Store Krøniken Dag. Politiken, 2004-03-07.
Kragh, Nina og Thorsen, Lotte:
Vi ses i aften klokken 20.00. Politiken, 2004-03-07.
Grue, Birgitte:
TV: 'Krøniken' smager lidt af Matador-mix. B.T., 2004-01-05.

Faglitteratur

Agger, Gunhild:
Dansk TV-drama - Arvesølv og underholdning. Forlaget Samfundslitteratur, 2005.
Jensen, Klaus Bruhn:
Dansk Mediehistorie, bind 3. Samfundslitteratur, 2003.
Jensen, Jens F.:
Analyser af tv & tv-kultur. Medusa. 1991.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Danske tv-serier

Kilder citeret i artiklen

Redegørelser

Redegørelsen kan findes på DR's hjemmeside.

Danske tv-kanaler

Her findes link til TV-Dramas hjemmeside og brochuren “Strategiske mål 2004/07”, og trailer til tv-serien ”Krøniken”.
Her findes oplysninger om TV2's grundlag, deres virke med videre.

Avisartikler

Palle, Henrik: Meningen med det hele: Kald det kærlighed – eller noget andet. Politiken.dk, 2018-12-16.
Bo, Michael: Emmy giver særpris til DR Drama. Politiken.dk, 2016-06-09.
Blüdnikow, Bent m.fl.: Massiv historiekritik af Bornedals storserie. 2014-10-08.
Boesen, Steffen: Ole Bornedal: ‘1864’ skal fungere som drama, ikke som dokumentar. Politiken.dk, 2013-03-21.
Frost, Vicky:
Borgen – Box Set Review. The Guardian, 2013-02-07.
Palle, Henrik:
Lund lukker og slukker med mageløst flot dramatik. Politiken, 2012-11-25.
Madsen, Søren Anker:
Drama i kampen om seere. Berlingske Tidende, 2004-10-26.
Kragh, Nina og Thorsen, Lotte:
Vi ses i aften klokken 20.00. Politiken, 2004-03-07.
Kragh, Nina og Thorsen, Lotte:
Store Krøniken Dag. Politiken, 2004-03-07.
Grue, Birgitte:
TV: 'Krøniken' smager lidt af Matador-mix. B.T., 2004-01-05.

Tidsskriftsartikler

Grubb, Ulrik; Hemmersam, Karl-Johann; Jørgensen, Jørgen Riskær:
Matador - den vellykkede historiske fiktion. Historie Netmagasinet, www.historie-nu.dk, 2004.
Sleiborg, Helle:
Nikolaj og Julie - skilsmisser forklaret for børn. www.kommunikationsforum.dk, 2003-11-10.
Sleiborg, Helle:
Seriesuccesser - Segmenttænkning i folkets tjeneste. www.kommunikationsforum.dk, 2002-05-30.

Faglitteratur

Nordstrøm, Pernille:
Fra Riget til Bella - bag om TV-seriens golden age. DR, 2004.
Fog, Klaus & Budtz, Christian & Yakaboylu, Baris:
Storytelling - branding i praksis. Samfundslitteratur, 2003.
Hiltunen, Ari:
Aristotle in Hollywood. Intellect Books, 2002.
Dahl, Henrik:
Hvis din nabo var en bil. Forlaget Samfundslitteratur A/S, 1997.
Schepelern, Peter:
Fortællende film. Munksgaard, 1972.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Danske tv-serier

Øvrige skribenter

Cand. mag. Esben Fyhrie, 2013