Barsebäck - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
bibliotekar Karen Margrethe Stevns, Folketingets Bibliotek, Arkiv og Oplysningstjeneste. 1998
Main image
Flok af rådyr ved Barsebäck ved solnedgang.
Flok af rådyr ved Barsebäck ved solnedgang.
Foto: Sven Halling / Scanpix

Atomkraftværket Barsebäck er placeret i et tætbefolket område kun 20 km fra København.
I 1974 mente den danske miljøstyrelse, at de værst tænkelige følger ved et uheld på Barsebäck-værket ville blive et kortvarigt forbud mod salg af mælkeprodukter. Tre år senere udtalte den svenske energikommission, at den værst tænkelige katastrofe på Barsebäck-værket ville koste 40.000 mennesker livet inden for en afstand af 50 km fra værket.
Barsebäck-værket er et gammelt atomkraftværk. Det er anset for at være meget sikkert, men der er i tidens løb fundet fejl, der søges udbedret - senest i sommeren 1998.

Introduktion til Barsebäck

En ulykke på Barsebäck-værket - uanset hvor teoretisk en sådan måtte forekomme - vil have helt uoverskuelige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for Danmark som følge af værkets beliggenhed.
Birte Weiss, indenrigsminister 1996-97 i henvendelse til Sverige

Hvad er der galt med Barsebäck-værket?

Barsebäck set fra København 3.1.1995. Foto: Polfoto
Barsebäck set fra København 3.1.1995.
Foto: Polfoto

Atomkraftværket Barsebäck er placeret i et tætbefolket område kun 20 km fra København.Atomkraftværket Barsebäck er placeret i et tætbefolket område kun 20 km fra København.

I 1974 mente den danske miljøstyrelse, at de værst tænkelige følger ved et uheld på Barsebäck-værket ville blive et kortvarigt forbud mod salg af mælkeprodukter. Tre år senere udtalte den svenske energikommission, at den værst tænkelige katastrofe på Barsebäck-værket ville koste 40.000 mennesker livet inden for en afstand af 50 km fra værket (1)

Barsebäck-værket er et gammelt atomkraftværk. Det er anset for at være meget sikkert, men der er i tidens løb fundet fejl, der søges udbedret - senest i sommeren 1998 (2,3)

Hvorfor blev Barsebäck-værket ikke lukket i juli 1998?

Den svenske regering havde besluttet, at Barsebäck-værkets ene reaktor skulle lukkes senest 1. juli 1998. Sydkraft, der ejer Barsebäck-værket, klagede imidlertid til den svenske forfatningsdomstol Regeringsrätten over afgørelsen. Regeringsrätten bestemte den 14. maj 1998, at den planlagte lukning måtte udskydes til de juridiske problemer var afklarede (4)

Hvad mener Danmark om Barsebäck-værket?

Inden Barsebäck-værket blev taget i brug i 1975, blev de danske myndigheder orienteret af Sverige, men havde dengang ingen indvendinger. På det tidspunkt havde Danmark stadig planer om selv at anvende atomenergi. Modstanden mod atomkraft voksede dog, og i 1986 anmodede den danske regering Sverige om at få Barsebäck-værket lukket så hurtigt som muligt. Dette ønske er fremført gentagne gange - senest i sommeren 1998 (5,6,7)

Hvorfor har Sverige svært ved at afvikle atomkraft?

Sverige får cirka halvdelen af sit elforbrug dækket af atomkraft. Det er svært at finde erstatningsenergikilder, der ikke har uheldige miljøvirkninger på for eksempel klimaet. Sverige vil heller ikke acceptere nedgang i beskæftigelse eller velfærd. Der har været stor modstand fra industri og fagbevægelse mod den svenske regerings beslutning om afvikling af atomkraft. Meningsmålinger viser også, at flertallet af svenskere i dag er for atomkraft (8,9)

Hvor udbredt er atomkraft i verden?

I 1996 blev cirka 17% af verdens elektricitet og 1/3 af Vesteuropas produceret af atomkraft. Der fandtes i maj 1997 444 elproducerende reaktorer i mere end 30 lande. Udbygningstakten var størst midt i 1980'erne, men er nu faldet blandt andet på grund af politisk modstand. FNs konference for miljø og udvikling UNCED afstod i 1992 fra at anbefale udbygning af atomkraft som en løsning på de globale klimaproblemer (2,10)

Er Danmark truet af andre atomkraftværker?

Barsebäck-værket er det atomkraftværk, der ligger tættest på Danmark, men mange andre atomkraftværker ligger så tæt på, at alvorlige ulykker kan få konsekvenser for landet. De østeuropæiske atomkraftværker er frygtede for deres ringe sikkerhed. Ignalina-værket i Litauen er verdens største atomkraftværk udstyret med reaktorer af Tjernobyl-typen (5)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bredsdorff, Axel: Atomkraft og miljø. - Gyldendal, 1988. 91 sider.
Bogen omhandler atomkraftens udvikling, radioaktivitet, uranminedrift og berigning, atomkraftværker under normal drift, affaldsbehandling, politik, sikkerhed og beredskab.

International kernekraftstatus. - 1994- . - Roskilde: Forskningscenter Risø, 1995- .
I denne årspublikation er der gennemgang af årets større sikkerhedsrelevante hændelser, situationen i de forskellige landes atomkraftværker blandt andet Barsebäck-værkets og Sveriges forhold og udviklingstendenser inden for reaktortyper og brændselskredsløbet.

Nationalencyklopedin: ett uppslagsverk på vetenskaplig grund utarbetat på initiativ av statens kulturråd. - Höganäs: Bra Böcker, 1989-1996. Bd.1-20.
Hér findes korte men grundige artikler om atomkraft, svensk atomkraftpolitik og svenske folkeafstemninger.

Petersen, Flemming: Atomalder uden kernekraft : forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954-1985 set i et internationalt perspektiv. - Klim, 1996. 239 sider.
Bogen omhandler atomenergiforskningens historie, Manhatten-projektet, den fredelige anvendelse af atomkraft i andre lande og forsøget på at indføre energikilden i Danmark.

Den store danske encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon, 1994- . Bd.1- .
Skønt værket endnu ikke er afsluttet, kan man finde centrale artikler om atomfysik, atomkraftværker, atomvåben og atomkraftpolitik. Nogle af artiklerne er placeret under "atom-" andre under "kerne-". Bindet med kernekraft er udkommet i 1998.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The Nuclear Fuel Cycle / World Nuclear Association. Fuldtekst, engelsk tekst.
Promoting the peaceful worldwide use of nuclear power as a sustainable energy resource

Kilder

  1. Wang, Lars: Knytnæven i vandkanten. - Berlingske tidende. - 1997-02-04.
  2. Den store danske encyklopædi. - Bind 2, 10. - Danmarks Nationalleksikon. - 1995, 1998.
  3. Bostrup, Jens: Ny fejl fundet på Barsebäck / af Jens Bostrup og Claus Paaske. - Politiken. - 1998-07-29.
  4. Svar af 14. august 1998 fra Statsministeren på spørgsmål nr. S 937 fra Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti). - Folketingets forhandlinger 1997-98, 2. samling. - Side 2985-2986.
    http://www.folketinget.dk/samling/19972/spor_sv/s937.htm
  5. Håndbog i dansk politik 1998 / Ib Garodkin. - Munksgaard/Rosinante, 1998. - 738 sider.
  6. Nathan, Ove: Et nærliggende eksempel - nogle træk af Barsebäck-sagens historie. - Politica. - Årg. 12, nr. 1 (1980). - Side 47-57.
    Også trykt i: Tænk og vælg: en debat om naturvidenskab, teknologi og samfund / samlet af Ove Nathan. - Gyldendal, 1980. 229 sider.
  7. Pressemeddelelse / Indenrigsministeriet. - den 20. juli 1998.
    http://www.inm.dk/pressemeddelsleser/barsebaek2.htm
  8. Nationalencyklopedin: ett uppslagsverk på vetenskaplig grund utarbetat på initiativ av statens kulturråd. - Bind 12. - Höganäs : Bra Böcker, 1993.
  9. Barsebäck informerar
    http://www.sydkraft.se/bkab/nyhet6.htm
  10. Nuclear power status around the world / International Atomic Energy Agency
    http://www.iaea.org/worldatom/inforesource/newsbriefs/newsv12n2.html

Atomkraft

Vi atomkraftfolk har indgået en faustisk aftale med samfundet: Vi tilbyder en nærmest enestående mulighed for en verden med teknologisk overflod for de kommende milliarder via vores mirakuløse uudtømmelige energikilde. Men denne energikilde er på samme tid befængt med potentielle bivirkninger, som kan udløse en katastrofe, hvis de ikke kontrolleres.
Alvin Weinberg, daværende chef for Oak Ridge National Laboratories, 1971

Hvornår begyndte man at forske i og anvende atomkraft?

I 1930'erne studerede forskere i Europa og USA intenst den fysiske baggrund for kernereaktioner. Under anden verdenskrigs senere år blev dette arbejde ført videre i USA i Manhatten-projektet, som havde til formål at fremstille atombomben. I dette projekt deltog en kreds af videnskabsfolk fra især England og USA og også danskeren Niels Bohr.
I 1945 kastede amerikanerne to atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Det førte til Japans kapitulation.
I 1949 blev det amerikanske atomvåbenmonopol brudt af Sovjetunionen. Flere lande fulgte efter, og et våbenkapløb startede (2)

Hvornår begyndte en fredelig anvendelse af atomkraft?

Efter anden verdenskrig overvejde USA, hvordan atomenergi kunne udvikles og anvendes til fredelige formål. Metoder til atomenergiproduktion og bombefremstilling lå dog tæt på hinanden, og der eksisterede intet forsvar mod atombomber. Indtil 1953, hvor USAs og Sovjetunionens udenrigs- og sikkerhedspolitik var baseret på atomvåben, forsøgte amerikanerne derfor at holde viden om atomkraft for sig selv.
Da forsøget på at undgå spredning til andre lande af viden om atomkraft slog fejl, ændrede USA politik. I december 1953 holdt den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower talen "Atom for peace" for FNs generalforsamling. Talen fremhævede atomenergiens fredelige muligheder og indledte en amerikansk offensiv for udbredelse af atomenergi over hele verden. Verdens første atomkraftværk blev taget i brug i Sovjetunionen i 1954. Der findes nu cirka 440 atomkraftværker i verden (2,3)

Hvilke fordele er der ved atomkraft?

  • Atomkraft producerer ren energi og bidrager hverken til forsuring eller drivhuseffekten. Hvor den traditionelle energiproduktion mistænkes for at forårsage klimaændringer, er atomenergi en mulighed for at hæmme denne udvikling.
  • Et atomkraftværk er dyrt at opføre, men er billigt i drift (4,5)

Hvilke bagdele er der ved atomkraft?

  • Reaktoruheld kan medføre store radioaktive udslip. Den værst tænkelige ulykke er, at reaktorkernen nedsmelter, og at udslippet føres hen over tætbefolket område.
  • Radioaktivt affald fra energiproduktionen skal deponeres i årtusinder og kan forurene miljøet med radioaktive stoffer. Der er tre grupper affald: lavradioaktivt affald, middelradioaktivt affald og højradioaktivt affald. Det højradioaktive affald er dødeligt giftigt i 500-1.000 år. Mindre dele af affaldet er giftigt i over 100.000 år.
  • Plutonium, der produceres i reaktorerne, kan anvendes til atomvåbenproduktion.
  • Terrorister og fanatikere kan have held til at udnytte atomkraft som våben i deres kamp (3,6)

Hvilke større atomkraftuheld kendes?

  • 1957. Windscale i England
    Her blev der produceret plutonium til militæret. En eksplosion var skyld i en større brand i atomanlægget. Radioaktive stoffer blev via skorstenen sendt ud over området.
  • 1979. Three Mile Island, Harrisburg i USA
    Et par svigtende pumper medførte et mindre udslip af radioaktivitet og en næsten nedsmeltet reaktor. Uheldet medførte voksende modstand mod atomkraft.
  • 1986. Tjernobyl i Ukraine
    En løbsk reaktor forårsagede brand og eksplosioner, der blæste taget og dele af bygningen bort. Et radioaktivt udslip blev spredt over store områder af Europa og kunne måles blandt andet på Risø. Et område på 30 km omkring Tjernobyl er blevet erklæret afspærret område, og 186 landsbyer er evakueret. I løbet af en måned døde mindst 30 mennersker af stråleskader, og antallet af sygdomstilfælde i den lokale befolkning er vokset tydeligt. Bær, svampe og renkød så langt væk som i Sverige var forurenet af udslippet (2,7)

Hvilke typer atomkraftværker findes?

Den anvendte atomkraft er fissionskraft, det vil sige, at energien dannes ved spaltning af atomkerner. Hertil bruges uran.
I et samarbejde mellem USA, EU, Japan og Rusland bliver der forsket i udvikling af fusionskraft - en sammensmeltning af atomkerner. En fusionsreaktor vil danne mindre og lettere håndterbart radioaktivt affald, hvor halveringstiden vil være omkring 100 år. Der vil ikke være fare for en nedsmeltning af reaktorkernen. Selve reaktoren og reaktorhallen vil være højradioaktiv og skulle betjenes med robotter. Råstoffet vil være havvand. Det vurderes, at fusionsenergi tidligst kan være anvendeligt omkring år 2030-40.
Blandt de benyttede fissionsreaktorer skelnes mellem:

  • Letvandsreaktorer: trykvandsreaktorer og kogendevandsreaktorer, som bruger beriget uran.
  • Tungtvandsreaktorer, som bruger naturligt uran.
  • Grafitreaktorer, som anvender naturligt uran.
  • Formeringsreaktorer, der bruger uran, som indeholder 15-20% uran-235 eller plutonium.

Der er stor forskel på atomkraftværkernes sikkerhed. Atomkraftværkerne i det gamle Østeuropa og Sovjetunionen blev ikke indkapslet i en skal af jernbeton, som næsten alle vestlige værker er blevet. En sådan skal begrænser det radioaktive udslip ved uheld (2 ,6)

Hvilke større byer er mest udsatte i forbindelse med ulykker på atomkraftværker?

En undersøgelse udført i 1996 af det uafhængige institut IIASA, International Institute for Applied System Analysis, har opstillet en liste over de storbyer, der er mest udsatte i tilfælde af ulykker på atomkraftværker i verden. Vurderingen bygger på værkernes sikkerhed, afstand til byerne og vindretning. De mest udsatte byer var: Kijev, Skt. Petersborg, Wien, Sofia og Moskva. Truslen mod Paris, Köln, Amsterdam og København med atomkraftværker tæt på blev lavt vurderet (8)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Brøns, Per: Vor radioaktive klode / Per Brøns, Heinz Hansen og Erland Andersen. - Rhodos, 1984. 84 sider.
Bogen omhandler den naturlige stråling, udnyttelsen af stråling, betydning af nedfald fra atomvåbenforsøg, ulykken i Tjernobyl og strålingsbiologi.

Hoe, Steen: Stråling og miljø / Steen Hoe og Leif Sarholt-Kristensen. - Borgen, 1989. 186 sider.
Bogen er skrevet til gymnasieelever og den alment interesserede læser. Den omhandler: beskrivelse af begrebet radioaktivitet, reaktortyper, strålingen og dens biologiske virkning, den naturlige baggrundsstråling, de store ulykker med mere.

Sikkerheden ved kernekraftværker: redegørelse fra miljøstyrelsen. - Miljøstyrelsen, 1984. 192 sider.
Redegørelsen er udarbejdet for at danne grundlag for beslutning om eventuel indførsel af atomkraft i Danmark.

Sikkerhedsproblemer ved atomkraftværker: redegørelse fra OOA. - Organisationen til Oplysning om Atomkraft , 1984. - IV + 208 sider.
Redegørelsen fra den kritiske miljøorganisation er dels en kommentar til miljøstyrelsens rapporter om atomkraftværker - dels en status over atomkraftværkernes sikkerhed på det pågældende tidspunkt og et "atomkraftens synderegister" fra 1952 til 1984.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Gonyeau, Joseph: The Virtual Nuclear Tourist: Nuclear Power Plants Around the World. Engelsk tekst.
Hjemmeside med oplysninger om atomkraft, gennemgang af verdens reaktorer og meget mere.

International Atomic Energy Agency. Engelsk tekst.
IAEA er FNs atomenergiorganisation,der har til opgave at fremme den fredelige udnyttelse af atomenergi og tilse, at atomvåben ikke spredes til flere lande. Her er adgang til organisationens årsrapport, nyhedsbreve, konferencer, konventioner, oplysninger om atomkraft med mere.

Nuclear Energy Agency. Engelsk tekst.
NEA er tilknyttet OECD og har til formål at bidrage til udviklingen af atomkraft som en sikker, miljøvenlig og økonomisk energikilde i medlemsstaterne. Hjemmesiden indeholder organisationens publikationer om dens arbejde med lovgivning, sikkerhed og udvikling. Under links er der adgang til de relevante internationale organisationer og medlemslandenes og Ruslands myndigheder og organisationer på området.

Kilder

  1. Sikkerhedsproblemer ved atomkraftværker: redegørelse fra OOA. - Organisationen til Oplysning om Atomkraft , 1984. - IV + 208 sider.
  2. Petersen, Flemming: Atomalder uden kernekraft: forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954-1985 set i et internationalt perspektiv. - Klim, 1996. 239 sider.
  3. Håndbog i dansk politik 1998 / Ib Garodkin. - Munksgaard/Rosinante, 1998. 738 sider.
  4. Kärnkraft svarar för en betydande del av Sydkrafts elproduktion / Sydkraft.
    http://www.sydkraft.se/bkab/karnkraf/karnkr.htm
  5. Årsredovisning: miljøkonsekvenser / Sydkraft
    http://www.sydkraft.se/bkab/miljo.htm
  6. Den store danske encyklopædi. - Bind 7, 10. - Danmarks Nationalleksikon, 1997, 1998.
  7. Nationalencyklopedin: ett uppslagsverk på vetenskaplig grund utarbetat på initiativ av statens kulturråd. - Bind 18. - Höganäs: Bra Böcker, 1995.
  8. Bang Nilesen, Ole: Risiko ved a-kraft størst i Østeuropa. - Berlingske tidende. - 1996-04-18.