Hvornår begyndte man at forske i og anvende atomkraft?
I 1930'erne studerede forskere i Europa og USA intenst den fysiske baggrund for kernereaktioner. Under anden verdenskrigs senere år blev dette arbejde ført videre i USA i Manhatten-projektet, som havde til formål at fremstille atombomben. I dette projekt deltog en kreds af videnskabsfolk fra især England og USA og også danskeren Niels Bohr.
I 1945 kastede amerikanerne to atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Det førte til Japans kapitulation.
I 1949 blev det amerikanske atomvåbenmonopol brudt af Sovjetunionen. Flere lande fulgte efter, og et våbenkapløb startede (2)
Hvornår begyndte en fredelig anvendelse af atomkraft?
Efter anden verdenskrig overvejde USA, hvordan atomenergi kunne udvikles og anvendes til fredelige formål. Metoder til atomenergiproduktion og bombefremstilling lå dog tæt på hinanden, og der eksisterede intet forsvar mod atombomber. Indtil 1953, hvor USAs og Sovjetunionens udenrigs- og sikkerhedspolitik var baseret på atomvåben, forsøgte amerikanerne derfor at holde viden om atomkraft for sig selv.
Da forsøget på at undgå spredning til andre lande af viden om atomkraft slog fejl, ændrede USA politik. I december 1953 holdt den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower talen "Atom for peace" for FNs generalforsamling. Talen fremhævede atomenergiens fredelige muligheder og indledte en amerikansk offensiv for udbredelse af atomenergi over hele verden. Verdens første atomkraftværk blev taget i brug i Sovjetunionen i 1954. Der findes nu cirka 440 atomkraftværker i verden (2,3)
Hvilke fordele er der ved atomkraft?
- Atomkraft producerer ren energi og bidrager hverken til forsuring eller drivhuseffekten. Hvor den traditionelle energiproduktion mistænkes for at forårsage klimaændringer, er atomenergi en mulighed for at hæmme denne udvikling.
- Et atomkraftværk er dyrt at opføre, men er billigt i drift (4,5)
Hvilke bagdele er der ved atomkraft?
- Reaktoruheld kan medføre store radioaktive udslip. Den værst tænkelige ulykke er, at reaktorkernen nedsmelter, og at udslippet føres hen over tætbefolket område.
- Radioaktivt affald fra energiproduktionen skal deponeres i årtusinder og kan forurene miljøet med radioaktive stoffer. Der er tre grupper affald: lavradioaktivt affald, middelradioaktivt affald og højradioaktivt affald. Det højradioaktive affald er dødeligt giftigt i 500-1.000 år. Mindre dele af affaldet er giftigt i over 100.000 år.
- Plutonium, der produceres i reaktorerne, kan anvendes til atomvåbenproduktion.
- Terrorister og fanatikere kan have held til at udnytte atomkraft som våben i deres kamp (3,6)
Hvilke større atomkraftuheld kendes?
- 1957. Windscale i England
Her blev der produceret plutonium til militæret. En eksplosion var skyld i en større brand i atomanlægget. Radioaktive stoffer blev via skorstenen sendt ud over området. - 1979. Three Mile Island, Harrisburg i USA
Et par svigtende pumper medførte et mindre udslip af radioaktivitet og en næsten nedsmeltet reaktor. Uheldet medførte voksende modstand mod atomkraft. - 1986. Tjernobyl i Ukraine
En løbsk reaktor forårsagede brand og eksplosioner, der blæste taget og dele af bygningen bort. Et radioaktivt udslip blev spredt over store områder af Europa og kunne måles blandt andet på Risø. Et område på 30 km omkring Tjernobyl er blevet erklæret afspærret område, og 186 landsbyer er evakueret. I løbet af en måned døde mindst 30 mennersker af stråleskader, og antallet af sygdomstilfælde i den lokale befolkning er vokset tydeligt. Bær, svampe og renkød så langt væk som i Sverige var forurenet af udslippet (2,7)
Hvilke typer atomkraftværker findes?
Den anvendte atomkraft er fissionskraft, det vil sige, at energien dannes ved spaltning af atomkerner. Hertil bruges uran.
I et samarbejde mellem USA, EU, Japan og Rusland bliver der forsket i udvikling af fusionskraft - en sammensmeltning af atomkerner. En fusionsreaktor vil danne mindre og lettere håndterbart radioaktivt affald, hvor halveringstiden vil være omkring 100 år. Der vil ikke være fare for en nedsmeltning af reaktorkernen. Selve reaktoren og reaktorhallen vil være højradioaktiv og skulle betjenes med robotter. Råstoffet vil være havvand. Det vurderes, at fusionsenergi tidligst kan være anvendeligt omkring år 2030-40.
Blandt de benyttede fissionsreaktorer skelnes mellem:
- Letvandsreaktorer: trykvandsreaktorer og kogendevandsreaktorer, som bruger beriget uran.
- Tungtvandsreaktorer, som bruger naturligt uran.
- Grafitreaktorer, som anvender naturligt uran.
- Formeringsreaktorer, der bruger uran, som indeholder 15-20% uran-235 eller plutonium.
Der er stor forskel på atomkraftværkernes sikkerhed. Atomkraftværkerne i det gamle Østeuropa og Sovjetunionen blev ikke indkapslet i en skal af jernbeton, som næsten alle vestlige værker er blevet. En sådan skal begrænser det radioaktive udslip ved uheld (2 ,6)
Hvilke større byer er mest udsatte i forbindelse med ulykker på atomkraftværker?
En undersøgelse udført i 1996 af det uafhængige institut IIASA, International Institute for Applied System Analysis, har opstillet en liste over de storbyer, der er mest udsatte i tilfælde af ulykker på atomkraftværker i verden. Vurderingen bygger på værkernes sikkerhed, afstand til byerne og vindretning. De mest udsatte byer var: Kijev, Skt. Petersborg, Wien, Sofia og Moskva. Truslen mod Paris, Köln, Amsterdam og København med atomkraftværker tæt på blev lavt vurderet (8)
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Brøns, Per: Vor radioaktive klode / Per Brøns, Heinz Hansen og Erland Andersen. - Rhodos, 1984. 84 sider.
Bogen omhandler den naturlige stråling, udnyttelsen af stråling, betydning af nedfald fra atomvåbenforsøg, ulykken i Tjernobyl og strålingsbiologi.
Hoe, Steen: Stråling og miljø / Steen Hoe og Leif Sarholt-Kristensen. - Borgen, 1989. 186 sider.
Bogen er skrevet til gymnasieelever og den alment interesserede læser. Den omhandler: beskrivelse af begrebet radioaktivitet, reaktortyper, strålingen og dens biologiske virkning, den naturlige baggrundsstråling, de store ulykker med mere.
Sikkerheden ved kernekraftværker: redegørelse fra miljøstyrelsen. - Miljøstyrelsen, 1984. 192 sider.
Redegørelsen er udarbejdet for at danne grundlag for beslutning om eventuel indførsel af atomkraft i Danmark.
Sikkerhedsproblemer ved atomkraftværker: redegørelse fra OOA. - Organisationen til Oplysning om Atomkraft , 1984. - IV + 208 sider.
Redegørelsen fra den kritiske miljøorganisation er dels en kommentar til miljøstyrelsens rapporter om atomkraftværker - dels en status over atomkraftværkernes sikkerhed på det pågældende tidspunkt og et "atomkraftens synderegister" fra 1952 til 1984.
Videre links
Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.
Gonyeau, Joseph: The Virtual Nuclear Tourist: Nuclear Power Plants Around the World. Engelsk tekst.
Hjemmeside med oplysninger om atomkraft, gennemgang af verdens reaktorer og meget mere.
International Atomic Energy Agency. Engelsk tekst.
IAEA er FNs atomenergiorganisation,der har til opgave at fremme den fredelige udnyttelse af atomenergi og tilse, at atomvåben ikke spredes til flere lande. Her er adgang til organisationens årsrapport, nyhedsbreve, konferencer, konventioner, oplysninger om atomkraft med mere.
Nuclear Energy Agency. Engelsk tekst.
NEA er tilknyttet OECD og har til formål at bidrage til udviklingen af atomkraft som en sikker, miljøvenlig og økonomisk energikilde i medlemsstaterne. Hjemmesiden indeholder organisationens publikationer om dens arbejde med lovgivning, sikkerhed og udvikling. Under links er der adgang til de relevante internationale organisationer og medlemslandenes og Ruslands myndigheder og organisationer på området.
Kilder
- Sikkerhedsproblemer ved atomkraftværker: redegørelse fra OOA. - Organisationen til Oplysning om Atomkraft , 1984. - IV + 208 sider.
- Petersen, Flemming: Atomalder uden kernekraft: forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954-1985 set i et internationalt perspektiv. - Klim, 1996. 239 sider.
- Håndbog i dansk politik 1998 / Ib Garodkin. - Munksgaard/Rosinante, 1998. 738 sider.
- Kärnkraft svarar för en betydande del av Sydkrafts elproduktion / Sydkraft.
http://www.sydkraft.se/bkab/karnkraf/karnkr.htm - Årsredovisning: miljøkonsekvenser / Sydkraft
http://www.sydkraft.se/bkab/miljo.htm - Den store danske encyklopædi. - Bind 7, 10. - Danmarks Nationalleksikon, 1997, 1998.
- Nationalencyklopedin: ett uppslagsverk på vetenskaplig grund utarbetat på initiativ av statens kulturråd. - Bind 18. - Höganäs: Bra Böcker, 1995.
- Bang Nilesen, Ole: Risiko ved a-kraft størst i Østeuropa. - Berlingske tidende. - 1996-04-18.