Introduktion til Barsebäck

Citat
En ulykke på Barsebäck-værket - uanset hvor teoretisk en sådan måtte forekomme - vil have helt uoverskuelige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for Danmark som følge af værkets beliggenhed.
Birte Weiss, indenrigsminister 1996-97 i henvendelse til Sverige

Hvad er der galt med Barsebäck-værket?

Barsebäck set fra København 3.1.1995. Foto: Polfoto
Barsebäck set fra København 3.1.1995.
Foto: Polfoto

Atomkraftværket Barsebäck er placeret i et tætbefolket område kun 20 km fra København.Atomkraftværket Barsebäck er placeret i et tætbefolket område kun 20 km fra København.

I 1974 mente den danske miljøstyrelse, at de værst tænkelige følger ved et uheld på Barsebäck-værket ville blive et kortvarigt forbud mod salg af mælkeprodukter. Tre år senere udtalte den svenske energikommission, at den værst tænkelige katastrofe på Barsebäck-værket ville koste 40.000 mennesker livet inden for en afstand af 50 km fra værket (1)

Barsebäck-værket er et gammelt atomkraftværk. Det er anset for at være meget sikkert, men der er i tidens løb fundet fejl, der søges udbedret - senest i sommeren 1998 (2,3)

Hvorfor blev Barsebäck-værket ikke lukket i juli 1998?

Den svenske regering havde besluttet, at Barsebäck-værkets ene reaktor skulle lukkes senest 1. juli 1998. Sydkraft, der ejer Barsebäck-værket, klagede imidlertid til den svenske forfatningsdomstol Regeringsrätten over afgørelsen. Regeringsrätten bestemte den 14. maj 1998, at den planlagte lukning måtte udskydes til de juridiske problemer var afklarede (4)

Hvad mener Danmark om Barsebäck-værket?

Inden Barsebäck-værket blev taget i brug i 1975, blev de danske myndigheder orienteret af Sverige, men havde dengang ingen indvendinger. På det tidspunkt havde Danmark stadig planer om selv at anvende atomenergi. Modstanden mod atomkraft voksede dog, og i 1986 anmodede den danske regering Sverige om at få Barsebäck-værket lukket så hurtigt som muligt. Dette ønske er fremført gentagne gange - senest i sommeren 1998 (5,6,7)

Hvorfor har Sverige svært ved at afvikle atomkraft?

Sverige får cirka halvdelen af sit elforbrug dækket af atomkraft. Det er svært at finde erstatningsenergikilder, der ikke har uheldige miljøvirkninger på for eksempel klimaet. Sverige vil heller ikke acceptere nedgang i beskæftigelse eller velfærd. Der har været stor modstand fra industri og fagbevægelse mod den svenske regerings beslutning om afvikling af atomkraft. Meningsmålinger viser også, at flertallet af svenskere i dag er for atomkraft (8,9)

Hvor udbredt er atomkraft i verden?

I 1996 blev cirka 17% af verdens elektricitet og 1/3 af Vesteuropas produceret af atomkraft. Der fandtes i maj 1997 444 elproducerende reaktorer i mere end 30 lande. Udbygningstakten var størst midt i 1980'erne, men er nu faldet blandt andet på grund af politisk modstand. FNs konference for miljø og udvikling UNCED afstod i 1992 fra at anbefale udbygning af atomkraft som en løsning på de globale klimaproblemer (2,10)

Er Danmark truet af andre atomkraftværker?

Barsebäck-værket er det atomkraftværk, der ligger tættest på Danmark, men mange andre atomkraftværker ligger så tæt på, at alvorlige ulykker kan få konsekvenser for landet. De østeuropæiske atomkraftværker er frygtede for deres ringe sikkerhed. Ignalina-værket i Litauen er verdens største atomkraftværk udstyret med reaktorer af Tjernobyl-typen (5)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bredsdorff, Axel: Atomkraft og miljø. - Gyldendal, 1988. 91 sider.
Bogen omhandler atomkraftens udvikling, radioaktivitet, uranminedrift og berigning, atomkraftværker under normal drift, affaldsbehandling, politik, sikkerhed og beredskab.

International kernekraftstatus. - 1994- . - Roskilde: Forskningscenter Risø, 1995- .
I denne årspublikation er der gennemgang af årets større sikkerhedsrelevante hændelser, situationen i de forskellige landes atomkraftværker blandt andet Barsebäck-værkets og Sveriges forhold og udviklingstendenser inden for reaktortyper og brændselskredsløbet.

Nationalencyklopedin: ett uppslagsverk på vetenskaplig grund utarbetat på initiativ av statens kulturråd. - Höganäs: Bra Böcker, 1989-1996. Bd.1-20.
Hér findes korte men grundige artikler om atomkraft, svensk atomkraftpolitik og svenske folkeafstemninger.

Petersen, Flemming: Atomalder uden kernekraft : forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954-1985 set i et internationalt perspektiv. - Klim, 1996. 239 sider.
Bogen omhandler atomenergiforskningens historie, Manhatten-projektet, den fredelige anvendelse af atomkraft i andre lande og forsøget på at indføre energikilden i Danmark.

Den store danske encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon, 1994- . Bd.1- .
Skønt værket endnu ikke er afsluttet, kan man finde centrale artikler om atomfysik, atomkraftværker, atomvåben og atomkraftpolitik. Nogle af artiklerne er placeret under "atom-" andre under "kerne-". Bindet med kernekraft er udkommet i 1998.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The Nuclear Fuel Cycle / World Nuclear Association. Fuldtekst, engelsk tekst.
Promoting the peaceful worldwide use of nuclear power as a sustainable energy resource

 

 

Kilder

  1. Wang, Lars: Knytnæven i vandkanten. - Berlingske tidende. - 1997-02-04.
  2. Den store danske encyklopædi. - Bind 2, 10. - Danmarks Nationalleksikon. - 1995, 1998.
  3. Bostrup, Jens: Ny fejl fundet på Barsebäck / af Jens Bostrup og Claus Paaske. - Politiken. - 1998-07-29.
  4. Svar af 14. august 1998 fra Statsministeren på spørgsmål nr. S 937 fra Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti). - Folketingets forhandlinger 1997-98, 2. samling. - Side 2985-2986.
    http://www.folketinget.dk/samling/19972/spor_sv/s937.htm
  5. Håndbog i dansk politik 1998 / Ib Garodkin. - Munksgaard/Rosinante, 1998. - 738 sider.
  6. Nathan, Ove: Et nærliggende eksempel - nogle træk af Barsebäck-sagens historie. - Politica. - Årg. 12, nr. 1 (1980). - Side 47-57.
    Også trykt i: Tænk og vælg: en debat om naturvidenskab, teknologi og samfund / samlet af Ove Nathan. - Gyldendal, 1980. 229 sider.
  7. Pressemeddelelse / Indenrigsministeriet. - den 20. juli 1998.
    http://www.inm.dk/pressemeddelsleser/barsebaek2.htm
  8. Nationalencyklopedin: ett uppslagsverk på vetenskaplig grund utarbetat på initiativ av statens kulturråd. - Bind 12. - Höganäs : Bra Böcker, 1993.
  9. Barsebäck informerar
    http://www.sydkraft.se/bkab/nyhet6.htm
  10. Nuclear power status around the world / International Atomic Energy Agency
    http://www.iaea.org/worldatom/inforesource/newsbriefs/newsv12n2.html