Søvn og søvnløshed

Hvad er søvnens funktion?

Sammenlagt sover mennesker cirka en tredjedel af livet. Og der er god grund til, at så stor en del af livet helst skal leves sovende: Det er helt afgørende for at fungere optimalt i de vågne timer. Kroppen genopbygger nemlig sig selv, mens vi sover, bl.a. ved at producere forskellige hormoner, som organerne har brug for. Cellerne får også et pusterum til at udbedre dagens skader. Selv mindre søvnmangel svækker hjernens funktion målbart, og det kan ikke indhentes ved at sove længere i weekenden. Også immunsystemet opbygges under søvnen. Det er videnskabeligt bevist, at immunsystemet har brug for søvn for at fungere optimalt, mens længere perioder med manglende eller begrænset søvn forringer funktionen af immunforsvaret. Forsøg hvor man enten har udsat forsøgspersoner for total søvnmangel eller begrænset søvn i 4-10 dage har vist, at søvnmangel forværrer betændelsestilstanden i kroppen, såkaldte inflammationer og øger risikoen for at blive syg. Søvnen spiller også en afgørende rolle for vores hukommelse. Særligt i den tid, vi drømmer – den såkaldte REM-søvn. Det er her, vi lagrer forskellige oplevelser og informationer i hukommelsen. Det er bl.a. vist, at søvnmangel fører til nedsat hukommelse og svækket reaktionsevne. Søvnen er populært sagt med til at vaske hjernen ren, så den kan lagre ny information næste dag. Søvnen er også med til at holde blodkarrene i form og blodtrykket stabilt. Søvnen regulerer også appetitten. Det sker, fordi mængden af stresshormonet kortisol reduceres, når vi sover, og det er det hormon, der styrer følelsen af sult. Samtidig øger søvnen kroppens omsætning af sukker og fedt. Også humøret påvirkes af søvnen, og flere studier har vist, at søvnmangel ikke bare giver en kortere lunte, men at den kan resultere i betydeligt dårligere humør og i yderste konsekvens udvikling af depression. Det kan man læse i artiklen "Det gør søvnen ved kroppen" på Videnskab.dk (se kilder).

Hvilke forskellige former for søvn findes der?

Søvnforskerne inddeler søvnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Man skelner mellem let søvn (søvnstadie N1), lidt dybere søvn (søvnstadie N2), dyb søvn (søvnstadie N3), og REM-søvn (REM står for rapid eye movement).

Hele natten bevæger søvnen sig i cyklusser mellem døsen, der er den første af søvnens stadier til fjerde stadie, den drømmerige REM-søvn. En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen kører, indtil vi vågner, typisk kan man nå fire-seks omgange inden natten er omme. Det kan man læse i artiklen "Sådan foregår en god nats søvn" på Videnskab.dk (se kilder). Søvnstrukturen ændres fra spæd til barndom. Hos den nyfødte dominerer REM-søvn, mens den fra omkring fireårsalderen udgør ca. en fjerdedel af søvnen og hos voksne ca. en femtedel. Søvncyklus er kort hos den nyfødte (ca. 50 minutter), 60-70 minutter hos børn og ca. 90 minutter hos voksne.

Hvor meget søvn har kroppen brug?

De fleste voksne har brug for mellem 7 og 9 timers sammenhængende søvn, mens børn har behov for mere. Men der er store individuelle forskelle, og det er helt normalt, at man en gang imellem vågner i løbet af natten, og at kvaliteten af nattesøvnen varierer nat for nat. Søvn udgør i de første leveår ca. 70% af døgnets timer, i puberteten ca. 35% og hos voksne 25-35%. Omkring puberteten ses en let øgning i det samlede søvnbehov og formentlig også en forskydning af døgnrytmen, således at unge har sværere ved at

vågne om morgenen og lettere ved at være vågne om aftenen. For at få det optimale ud af søvnen, anbefaler søvnspecialister, at man går i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften, og at man sover i et mørkt og køligt rum. Det kan man læse i rapporten "Søvn og sundhed" (se kilder).

Hvordan måler man søvnkvalitet?

Forskere, der undersøger søvnmønstre for at blive klogere på søvnens funktion, måler søvnmønstre ved hjælp af såkaldte EG-scannere. Ved en elektrofysiologisk undersøgelse sættes elektroder bestemte steder på hovedet. De kan måle hjernens elektriske aktivitet fra hjernebarken og øjnene under søvnen. Når den objektive søvnkvalitet skal bestemmes, ser man især på mængden af dyb søvn, hvor lang tid det

tager at falde i søvn (indsovningstiden) og antallet af opvågninger i løbet af en nat, dvs. hvor afbrudt søvnen er. Man undersøger også søvnkvalitet ved at bede forsøgspersoner skrive søvndagbog og føre kontrol med deres subjektive oplevelse af søvn og nedskrive sovemønstre.

Hvordan kan søvn reducere risikoen for depression?

Forskere har længe vidst, at der er en sammenhæng mellem søvn og depression. Både for meget og for lidt søvn øger risikoen for at udvikle depression, viste et studie af voksne tvillinger ved American Academy of Sleep Medicine i 2014. Et tilsvarende studie af teenagere, der sov under seks timer hver nat viste, at de have en forhøjet risiko for at udvikle depression. Forskerne mener, at den korte søvn ikke gav hjernen tid nok til at rense ud i de depressionsfremmende stoffer. Men det kan også være det stressende tankemylder af ofte negative tanker, som ofte følger med søvnløshed, som er medvirkende årsag til udvikling af depression. Det kan man læse i artiklen "Så meget påvirker din hvileposition din søvn og dit helbred" i Illustreret Videnskab (se kilder). 

Hvad viser den nyeste søvnforskning?

Hjerneprofessor Maiken Nedergaard fra Københavns Universitet fandt sammen med en række andre forskere for få år siden via forsøg med mus frem til, hvordan hjernen slår over i søvn. De opdagede, hvordan der, på det tidspunkt, musen faldt i søvn, skyllede noget, der mindede om en tsunami gennem dens hjerne.
”Når mus og mennesker falder i søvn skrumper hjernecellerne og gør plads til, at en rensevæske kan skylle hjernen ren for de affaldsstoffer, der har hobet sig op i hjernen efter en lang og aktiv dag. Hvis der ikke blev tændt for opvaskemaskinen hver nat, ville vi ganske enkelt dø, og det er derfor nattesøvnen er så vigtig. Den mekanisme opdagede vi for knap tre år siden, og nu har vi fundet ud af, hvad der rent praktisk slukker og tænder for hjernen, når vi falder i søvn og vågner igen”, siger Maiken Nedergaard i artiklen "Dansk professor finder hjernens søvnkontakt" i Politiken. Hendes forsøg viste, at det er koncentrationen af kalium i hjernen, der styrer hjernecellernes størrelse og dermed om, vi sover dybt eller er vågne. Når kaliumkoncentrationen i musenes nerveceller var lav, var de i dyb søvn. Når den var høj, var de lysvågne. Den viden er en landvinding, fordi opdagelsen potentielt kan gøre det muligt at tænde og slukke for søvnen per automatik og dermed gøre den mere effektiv (se kilder).

Hvad er søvnløshed?

Søvnløshed, også kaldet insomni, karakteriseres ved vanskelighed ved at falde i søvn, problemer med at opretholde søvnen, at man vågner meget tidligt om morgenen, oplevelse af ikke at være udhvilet om morgenen og at hverdagen er påvirket af søvnmangel.

Hvad er forskellen søvnløshed og søvnproblemer?

Man kan sagtens opleve søvnproblemer og have svært ved at sove i perioder uden at lide af decideret kronisk søvnløshed. Søvnproblemer betegner de symptomer og gener, der mindsker søvnkvaliteten. Dårlig søvnkvalitet omfatter vanskelighed med at falde i søvn, oplevelsen af mangel på sammenhængende søvn og for tidlig opvågning trods tilstrækkelig mulighed for at sove. Søvnproblemer omfatter også kort (mindre end 6-7 timer) eller lang søvn (mere end ni timer). Kronisk søvnløshed er en diagnose, der stilles på baggrund af den enkelte søvnpatients individuelle oplevelser. Men typisk skal søvnløsheden have stået på i mere end tre måneder, hvor patienten i mere end tre nætter om ugen har haft vanskeligt ved at falde i søvn og opretholde søvnen. Det kan man læse i "Lægehåndbogen" på Sundhed.dk (se kilder).

Hvor mange danskere lider af søvnløshed?

Op imod hver femte dansker oplever søvnløshed. De fleste forbigående. Men for 10% af danskerne er søvnløsheden kronisk, og for 300.000 er det så alvorligt, at det påvirker deres dagligdag. Tallene kommer fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og er refereret i artiklen "En halv million danskere kan ikke sove" i Politiken:

"Søvnbesvær har et omfang blandt danskerne og så tilpas mange helbredsmæssige effekter, at vi må kalde det et folkesundhedsproblem", siger professor i social medicin Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet i artiklen (se kilder).

Hvad er typiske årsager til søvnløshed?

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2015 under titlen "Søvn – resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013" viser, at fire ud af ti danskere ikke får tilstrækkeligt søvn. Undersøgelsen omfatter 14.000 voksne, som har svaret på, om de får søvn nok til at føle sig udhvilet. De, der har angivet, at de ikke får nok søvn, har desuden svaret på, hvad årsagerne er (se kilder).
"Undersøgelsen viser, at det især er udfordringer på arbejde eller i privatlivet, der holder folk vågne om natten. Eksempelvis oplever omkring hver tredje med søvnforstyrrelse i aldersgruppen 16-44 år, at deres søvn forstyrres af enten personlige, familiemæssige eller arbejdsrelaterede problemer," siger Heidi Amalie Rosendahl Jensen, en af forskerne bag undersøgelsen i pressemeddelelsen "Danskerne får ikke søvn nok til at føle sig udhvilet" (se kilder). Er man derimod 45 år eller derover og lider af søvnforstyrrelser, er det oftere sygdom, der forstyrrer søvnen. Omkring hver tredje i aldersgruppen 45+ år med søvnforstyrrelser angiver sygdom som årsag til, at de sover dårligt.
Undersøgelsen viser, at der er forskel på mænd og kvinder, hvad angår årsager til søvnløshed. For kvinder handler søvnforstyrrelser i højere grad end for mænd om familiemæssige eller personlige problemer. For mænd er det især arbejdsrelaterede opgaver, der forstyrrer nattesøvnen. Der er dog også kvinder – især de unge kvinder i alderen 16-24 år – der sover dårligt på grund af udfordringer eller problemer på arbejde. Næsten hver anden ung kvinde med søvnproblemer angiver arbejde som årsag til søvnforstyrrelse.
"Da en stor andel af denne gruppe er under uddannelse, må man formode, at deres søvnforstyrrelser også kan tilskrives opgaver eller problemer relateret til deres studieliv", siger Heidi Amalie Rosendahl Jensen.

Hvor udbredt er søvnløshed blandt børn og unge?

Hvor søvnproblemer før i tiden særligt var et problem hos lidt ældre, er de nu rykket ned i skolealderen. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 80% af de 11-15-årige er trætte en del af ugen, mens hver fjerde unge er træt hver eneste dag. Det er mere end dobbelt så mange som for 25 år siden. Det kan man læse i artiklen "Vågn op! Vi sover for dårligt – sådan bekæmper du søvnløshed en gang for alle" på b.dk. I artiklen udtrykker professor Bjørn Holstein ved Statens Institut for Folkesundhed bekymring for skolebørnenes træthed. Han har tidligere advaret om, at manglende søvn kunne få alvorlige konsekvenser for børnenes præstation, sociale liv og generelle trivsel. Da instituttet for et år siden konstaterede en voldsom stigning i antallet af skolebørn med søvnproblemer (se kilder).

Hvorfor påvirker det moderne fleksible arbejdsliv vores søvn?

Stabil døgnrytme og afslapning før sengetid er faktorer med stor indflydelse på kroppens omstilling til søvnen. Det gælder også dens evne til at opretholde en rolig søvn hele natten. Det moderne fleksible arbejdsliv udfordrer den rytme. Mens mange tidligere typisk arbejdede fra kl. 08-16, er arbejdstiderne blevet mere udflydende, og teknologiske muligheder gør, at mange i dag er på, besvarer mails osv., lige før sengetid og måske endda tager arbejdet med i seng på mobilen. Taberen i det spil er nattesøvnen, der bliver kortet kraftigt ned eller forskubbet, forklarer leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, Poul Jennum i artiklen "For lidt søvn er dødsensfarligt" på Videnskab.dk:

”De nye teknologier har medført, at vi er online hele tiden, og det har skabt et nyt arbejdsmiljø, som vi ikke kender konsekvenserne af. Folk lever på en måde, hvor de potentielt kan udsætte sig for en stor sundhedsrisiko. Især unge mennesker lever dødsensfarligt. Man er sådan lidt tarzanagtig og siger, at man kan sove når man giver gammel, men den holdning giver hurtigt bagslag” (se kilder).