3 piger ligger i en sofa og kigger på deres telefoner.
99 procent af børn og unge mellem 12 og 18 år har en profil på mindst ét socialt medie. De mest populære sociale medier er Snapchat, TikTok og YouTube.
Foto: Morten Stricker / Jysk Fynske Medier / Ritzau Scanpix

Unge og sociale medier

cand.comm. Anne Anthon Andersen. Opdateret af journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, januar 2018. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, december 2020 og december 2021.
Top image group
3 piger ligger i en sofa og kigger på deres telefoner.
99 procent af børn og unge mellem 12 og 18 år har en profil på mindst ét socialt medie. De mest populære sociale medier er Snapchat, TikTok og YouTube.
Foto: Morten Stricker / Jysk Fynske Medier / Ritzau Scanpix
Main image
Emma Holten er en ung model, der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje.
Emma Holten er en ung model, der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje.
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø / Scanpix

Indledning

Sociale medier fylder stadigt mere i hverdagen – ikke mindst for unge. Tre ud af fire 13-23-årige bruger dagligt sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok, og de unge oplever generelt, at det forventes af dem, at andre kan kontakte dem via sociale medier.

Sociale medier påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i deres relationer og udviklingen af deres identitet. Brug af sociale medier indebærer også risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre. Et eksempel herpå er en omfattende sag fra januar 2018, hvor over 1.000 unge blev sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf om distribution af børneporno, fordi de havde delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale med en dreng og en pige på 15 år. Børn og unge har brug for, at de voksne interesserer sig fordomsfrit for deres liv på sociale medier og hjælper dem til at forholde sig kritisk og sætte grænser i deres digitale færden. Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres oplevelse af at mistrives, være stressede og ensomme, og undersøgelser indikerer en social skævhed i brugen af digitale medier.

 

Eksperiment: En 1.g-klasse måtte undvære sociale medier i 48 timer. DR Nyheder udsatte i 2015 en gymnasieklasse for at undvære sociale medier i to døgn for at teste, hvor afhængige de egentlig var.

Artikel type
faktalink

Definition på og udbredelse af sociale medier

Print-venlig version af hele artiklen
Foto: Karen Bleier /Scanpix

Hvad er sociale medier?

Sociale medier er medier, der bruges til social interaktion online. Det er onlinetjenester, som brugerne anvender til at dele indhold, profiler, meninger, oplevelser, billeder, artikler, videoer med mere. Disse onlinetjenester inkluderer blandt andet blogs, message boards, podcasts, micro blogs, lifestreams, bookmarks, networks, communities og wikis. De sociale medier muliggør direkte online interaktion mellem mennesker på tværs af grænser og danner forum for nye netværk om fælles interesser.

Hvor meget bruger unge de sociale medier?

Så godt som alle – 99 procent af de unge mellem 12 og 18 år – har en profil på mindst ét socialt medie. Jo yngre, des større er andelen med en profil, fremgår det af rapporten Mediernes udvikling i Danmark 2021, udgivet af Kulturministeriet (se kilder).

DR Medieforskning kortlægger hvert år danskernes medieforbrug i hovedrapporten Mediernes Udvikling og en række delrapporter. I delrapporten Internetbrug og sociale medier 2021 (se kilder) kan man læse, at Snapchat, TikTok og YouTube er de mest populære sociale medier blandt børn og unge. 49 procent af danskerne, der har en profil på TikTok, er mellem 12 og 18 år, og yderligere 40 procent er 19-34 år. Kun ni procent af de 12-18-årige har en profil på Facebook. Det er på YouTube og TikTok, at børn og unge bruger mest tid. De 12-18-årige bruger 80 minutter om dagen på YouTube og 46 minutter på TikTok. 43 minutter på Snapchat og 13 minutter på WhatsApp (se kilder).

De sociale medier har i meget høj grad overtaget SMS’ernes og telefonsamtalens funktion og er blevet de unges primære kontaktkanal. Herudover bruger de unge Facebook til at holde sig opdateret om venner, fester og sport og til at danne sig et førstehåndsindtryk af personer, de endnu ikke har mødt ansigt til ansigt, samt til at hjælpe andre og selv få hjælp med for eksempel lektier. Flere af de adspurgte i undersøgelsen nævner, at de bruger Facebook som en slags social søgemaskine, ligesom de bruger Google. Herudover er det almindeligt at bruge de sociale medier som kanal for underholdning, fremgår det af fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge i 2013 (se kilder).

TikTok var i 2019 det hurtigst voksende sociale medie i verden og særligt populært blandt børn og unge. Til at starte med var TikTok et medie, hvor man delte hjemmelavede karaoke-videoer på op til 15 sekunder. TikTok universet er bygget op om musik. Derfor har musikere og popstjerner taget mediet til sig og givet det endnu mere medvind, forklarer Nathalie Larsen, digital chef og social mediestrateg hos marketingsbureauet Lead Agency, i artiklen “Socialt medie stormer frem, fordi mor og far ikke kender det”. En anden del af forklaringen på TikToks succes er netop, at det primært henvender sig til børn og unge, og at de føler, at de har det for sig selv, kan man læse i artiklen (se kilder).

Hvad betyder sociale medier for unges venskaber, familieliv?

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 (se kilder) viser, at andelen af børn og unge, der hyppigt er sammen med deres venner fysisk, har været faldende over en årrække, fordi de unge i stedet mødes online. Undersøgelsen viser, at 6-27 procent bruger sociale medier mindst fire timer om dagen. Den viser også, at pigerne i 13-15-årsalderen er de flittigste brugere, og at skolebørn fra den laveste socialgruppe har det største forbrug af sociale medier. Skolebørnsundersøgelsen viser desuden, at 21-29 procent oplyser, at de jævnligt har oplevet, at de hele tiden tænker på, hvornår de næste gang kan komme på sociale medier – piger lidt oftere end drenge. 9-19 procent føler sig ofte utilpasse, fordi de ikke kan komme til at bruge sociale medier. 17-40 procent har forgæves forsøgt at skære ned på deres forbrug af sociale medier. Ti procent har jævnligt undgået andre aktiviteter, for eksempel fritidsinteresser og sport, fordi de ville på sociale medier, eller haft konflikter med deres forældre og søskende på grund af deres forbrug af sociale medier og har oplevet at lyve om deres forbrug. 24-42 procent anvender ofte sociale medier for at glemme negative følelser – piger næsten dobbelt så ofte som drenge. Det kan man læse i rapporten Børn og unges trivsel og brug af sociale medier – to analysenotater udgivet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (se kilder)

Hvad betyder sociale medier for unges identitet?

De unge er selv ganske opmærksomme på, at sociale medier har afgørende betydning for deres identitet. De opfatter deres profiler på de sociale medier som et væsentligt redskab til at skabe et billede online af den person, de ønsker at være udadtil.

Som en af de unge siger i fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier (se kilder): “Det er jo lidt ligesom om, at man har investeret så meget tid i det og så meget fokus på, at sådan her fremstår du. Og det her er dine venner. Så det er nærmest et projekt. Det er en del af en.”

Hvad betyder sociale medier for unges venskaber og nære relationer?

Flere undersøgelser viser, at unge i høj grad bruger sociale medier til at kommunikere alene for kommunikationens skyld, for eksempel med beskeder a la ‘laver du?’ (kort social media-sprog for ‘Hvad laver du?’ (red.)). Beskeder som denne skaber en følelse af konstant tilstedeværelse i hinandens liv og vedligeholder venskaber per ren automatik. Kommunikationen er vigtigere end indholdet, og de unge oplever en følelse af at være sammen, selv om de sidder alene på hvert deres værelse. “Det sker, at de unge går tilbage i deres profiler og gæstebøger og genkalder sig følelsen af at være sammen med vennerne. De sociale medier danner rammen for sociale rum, som spiller en afgørende rolle for de unges etablering og vedligeholdelse af venskaber,” forklarer Malene Charlotte Larsen i ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder).

De unge skelner ikke mellem online og offline i forhold til sociale relationer, og det er ikke ualmindeligt at have såkaldt gode eller bedste venner, som man ikke har mødt i virkeligheden. I afhandlingen påpeger nogle af de unge det endda som en fordel, hvad fortrolighed angår, at et venskab alene eksisterer online. At vennen ikke er en del af offline-livet giver mulighed for mere fortrolige samtaler og diskussioner af det offline-liv, som denne ven netop ikke er en del af.

Sociale mediers betydning for unge

Print-venlig version af hele artiklen

Hvad betyder sociale medier for unges privatliv?

De unges brug af sociale medier har omdefineret betydningen af begrebet privat. Det at dele oplevelser, fotos og videoer med offentligheden i løbende statusopdateringer er blevet en selvfølgelig del af hverdagen for mange unge. De lukker som den største selvfølge hinanden og offentligheden ind i begivenheder, der tegner deres liv og dagligdag, store som små. Der eksisterer dog uskrevne regler og normer for, hvad det er god stil at dele, og de unge er styret af underliggende etiske overvejelser om, hvad man skriver og deler om venner og familie. Det er en af konklusionerne i fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge (se kilder).

Hvordan påvirker sociale medier unges kærlighedssprog?

I takt med at de unges brug af sociale medier har ændret vennebegrebet, har det også påvirket de unges måde at tale og skrive til hinanden på. Som Malene Charlotte Larsen beskriver i ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder): “Hvor bekendte er blevet ‘venner’, er ‘venner’ blevet nogle, som de unge ‘elsker overalt på jorden’.” Ytringer som ‘jeg elsker dig’ er helt almindelige og bruges ofte af både piger og drenge og på tværs af kønnene. De unge i undersøgelsen beskriver kærlighedserklæringerne som afgørende for at føle bekræftelse, anerkendelse og intimitet i det virtuelle rum. Kærlighedserklæringernes værdi stiger, når de kommer fra bedste venner og veninder. Kærlige ytringer på sociale medier har enorm betydning for de unge, som finder stor anerkendelse i at læse disse på venners eller egne profiler.

Hvordan adskiller unges følelseskommunikation på sociale medier sig offline?

Direkte kærlighedserklæringer ytres kun sjældent, når de unge mødes offline. At denne følelseskommunikation på sociale medier netop er offentlig massekommunikation og synlig for andre end afsender og modtager, gør den tilladt, forklarer Malene Charlotte Larsen i sin ph.d.-afhandling Unge og online sociale netværk (se kilder). Nogle af de unge mener ifølge afhandlingen, at ordene ‘jeg elsker dig’ bliver misbrugt og udvandet på sociale medier. Men de giver i samme ombæring udtryk for, at det ikke desto mindre er vanskeligt at undgå at bruge dem. Dette forklarer forfatteren med, at kærlighedsytringerne er med til at tegne de unges identitet udadtil. Dermed er de sociale medier med til at gøre de unge afhængige af hinanden som aldrig før i deres identitetsskabelse, og et begreb som autenticitet bliver vigtigt. Ifølge respondenterne i afhandlingen skal kærlighedserklæringer på sociale medier være ærligt ment, og profilen skal afspejle, at de nære relationer er autentiske.

Hvilke krav stiller sociale medier til forældre til børn og unge?

Den virtuelle chat-verden kan være risikabel for udsatte unge, som ikke har voksne at tale med i hverdagen. Selv om unge generelt er dygtige til at navigere i den virtuelle verden, har de brug for voksnes kritiske sans. Ifølge ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder) har 31,5 procent af de 12-18-årige haft dårlige oplevelser på internettet, blandt andet ved at have følt sig seksuelt krænket på grund af beskeder og kontakt fra fremmede eller have oplevet skænderier eller mobning. Alligevel taler kun 34,1 procent af de unge med deres forældre om deres brug af netmødesteder, mens 65,9 procent af forældrene ikke taler med deres børn om brug af sociale medier. Kun omkring hver tredje forælder opstiller retningslinjer for deres børns brug af internettet, muligvis fordi de tror, at børnene og de unge ikke ønsker, at deres forældre sætter grænser og rammer for deres internetbrug. Ifølge 15-årige Marie Sax Røgind, der er repræsentant i Medierådets børnepanel, Medierødderne, er de fleste børn imidlertid glade for retningslinjer fra forældrene. I artiklen “Internettet skaber de unges identitet” i Berlingske (se kilder) siger hun: “Det er rart at snakke med de voksne, hvis man oplever et eller andet ubehageligt på nettet. Men de fleste børn føler nok, at de selv kan klare det, fordi de generelt ved mere om nettet end de voksne.”

I kølvandet på en stor sag fra januar 2018, hvor 1.004 unge fra hele landet blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale via Messenger, udtalte flere forskere og debattører sig på lignende vis og anbefalede forældre, lærere og andre voksne at tale mere med de unge om deres brug af sociale medier og om de juridiske aspekter heraf. Projektleder ved Center for Digital Pædagogik Jonas Ravn sagde for eksempel i en artikel i Jyllands-Posten (se kilder): “Der er en del forældre, der, når deres børn bliver teenagere, tænker, at nu ved de en del mere om nettet, end jeg gør, og nu kan jeg ikke følge med længere. Man parkerer sit ansvar. Men det er vigtigt, at man fastholder snakken om digital adfærd og tager fat om en sådan sag, når den kommer op i medierne.”

Desuden opfordrede Rigspolitiet i kølvandet på sigtelserne til, at voksne går mere aktivt ind i at oplyse og advare de unge om, at det er ulovligt at dele billeder uden at få samtykke fra dem, der optræder på billederne. I en artikel på DR’s hjemmeside (se kilder) udtalte Tenna Wilbert, centerchef i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter: “Vi vil gerne have forældrene til at tale med de unge om tendensen med at dele billeder og film af denne type. Og så vil vi adressere hele det professionelle miljø omkring børn og unge – gymnasier, skoler, som kan tale med børn og unge i det daglige.”

Se nærmere om sagen længere nede i faktalink-artiklen.

Skærmtid: I videoen fortæller seniorrådgiver hos Red Barnet Jon Lange om de udfordringer, forældre bør være opmærksomme på og hjælpe børnene med. Videoen er fra projektet "Digital genial - Aktiviteter til forældremødet", som findes på www.digitalgenial.dk. Medierådet for børn og unge, 2019.

Hvordan påvirker sociale medier fællesskaber mellem unge?

De nye stærke onlinefællesskaber på sociale medier betyder, at følelsen af samvær og kontakt med vennerne aldrig er mere end et klik væk. På den måde er sociale medier et vigtigt supplement til fysisk samvær. Som Malene Charlotte Larsen, ph.d. og forfatter til en afhandling om de 12-18-åriges fællesskaber på nettet, siger til DR i artiklen “Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” (se kilder): “Det er en livline til vennerne, når man ellers sidder alene på værelset.” På den måde er sociale medier med til at styrke og muliggøre fællesskaber på afstand og give de unge en følelse af at være en del af et eller flere fællesskaber, også når de ikke er sammen med andre. Omvendt kan sociale medier virke ekskluderende på unge, som ikke mestrer de sociale spilleregler og ikke lykkes med at opbygge en spændende onlineidentitet på sociale medier. Undersøgelser peger på, at især introverte unge kan opleve udfordringer ved at begå sig på sociale medier, hvor det er en forudsætning, at man deler til tider ret private ting om sig selv.

Forskning viser, at børn og unges forbrug af sociale medier har stor betydning for deres fællesskaber, både negativt og positivt. De sociale medier kan både styrke og svække fællesskaber og trivsel. Kombination af online og offline samvær er det, der skaber de stærkeste fællesskaber, mens overforbrug af sociale medier og svag tilknytning til kammerater offline skaber mistrivsel. Det kan man læse i rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge udgivet af Statens Institut for Folkesundhed (se kilder).

Hvad betyder sociale medier for unges adgang til rollemodeller?

Med adgangen til sociale medier opstår en mulighed for at følge kendte personer, som i høj grad fungerer som rollemodeller for de unge.

Kendte personligheder og ungdomsidoler som sangerne Christopher, Medina og Justin Bieber og skuespilleren Julie Zangenberg anvender sociale medier som kanal for selvpromovering og kontakt til deres unge publikum, som let kan følge dem og deres daglige færden online. Hvor dyrkelsen af idoler og rollemodeller tidligere fandt sted mere passivt via magasiner og idolplakater på ungdomsværelserne, er afstanden mellem fans og ungdomsidoler blevet kortere. Medieudviklingen har startet en jagt på likes mellem fans og idoler, og det er ikke kun idolerne, der ved hjælp af managere søger at promovere de unge kendte og hente likes blandt deres fans. Det er også blevet almindeligt, at unge fans henvender sig til deres idoler og beder dem følge deres profiler online for at tiltrække sig opmærksomhed og anerkendelse blandt venner og følgere online og dermed booste deres onlineidentitet. Det fremgår af artiklen “Pige på Instagram: Jeg vil køres ned af Christoffer” (se kilder) i B.T.

Unge, som har mange følgere på for eksempel Instagram og Youtube, bruges i stigende grad også som rollemodeller og til at oplyse unge om blandt andet risikoen ved rygning – eller ved at bruge sociale medier uden at tænke over konsekvenserne. Et eksempel er den YouTube-video, som Rigspolitiet fik en af de mest kendte YouTube-bloggere i Danmark, 19-årige Rasmus Brohave, til at lave i forbindelse med anklagerne mod de over 1.000 unge for distribution af børnepornografisk materiale. I videoen opfodrer bloggeren til aldrig at dele materiale uden at have fået lov af dem, der optræder på billederne, og han fortæller om de mulige konsekvenser, hvis man alligevel gør det. Bloggeren har delt videoen på sin Facebook- og Instagramprofil.

YouTube-blogger Rasmus Brohave fortæller om risikoen ved at dele seksuelt krænkende billed- og videomateriale via sociale medier.

Om samarbejdet med den unge blogger siger kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, Anders Frandsen, i artiklen “Kendt youtuber hjælper politiet med at stoppe spredning af børneporno” på DR’s hjemmeside (se kilder): “Han har en bred vifte af følgere på blandt andet Facebook og Instagram, og derfor tænkte vi, at det var en god kanal til at få fat i de unge mennesker, der måske ikke altid orienterer sig så meget i den mere traditionelle presse.”

Hvad vil det sige, at budskaber og fænomener ‘går viralt’?

De komiske dansetrin kaldet Gangnam Style, opfundet af den koreanske sanger PSY, som i sommeren 2012 gik kloden rundt, havde sandsynligvis aldrig forladt den rige forstad til Seoul, hvis det ikke havde været for sociale medier og det potentiale for promovering og deling af fænomener, som sociale medier repræsenterer. På få måneder gik dansen fra at være en lokal landeplage til at blive et globalt fænomen. Videoen af den excentrisk dansende koreaner er set over en milliard gange på Youtube og er dermed den mest sete nogensinde på det sociale medie, fremgår det af artiklen “Unge finder identitet i globale netfænomener” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Når budskaber eller fænomener på denne måde lynhurtigt spredes via nettet, siger man, at fænomenet eller budskaberne ‘går viralt’. Viral markedsføring refererer til markedsføringsteknikker, der benytter sociale netværk online til at sprede et budskab. Begrebet har sit navn fra en virus, der kan sprede sig eksplosivt under gunstige forhold. Viral markedsføring er en moderne form for mund-til-mund-kommunikation.