mobiltelefon
Nøgenbilleder deles som aldrig før på nettet.
Foto: Janus Engel / Scanpix

Unge og sociale medier

cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2015. Opdateret maj 2016. , Opdateret af journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, januar 2018.
Top image group
mobiltelefon
Nøgenbilleder deles som aldrig før på nettet.
Foto: Janus Engel / Scanpix
Main image
Emma Holten er en ung model der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje.
Emma Holten er en ung model der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje.
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø / Scanpix

Indledning

Sociale medier fylder stadigt mere i hverdagen – ikke mindst for unge. Tre ud af fire 13-23 årige bruger dagligt sociale medier som Facebook og Instagram, og de unge oplever generelt, at det forventes af dem, at andre kan kontakte dem via sociale medier.

De sociale medier påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i udviklingen af deres identitet.
Brug af sociale medier indebærer også risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre. Et eksempel herpå er en omfattende sag fra januar 2018, hvor over 1.000 unge blev sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf om distribution af børneporno, fordi de havde delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale med en dreng og en pige på 15 år.

Artikel type
faktalink

Definition på og udbredelse af sociale medier

Facebook er et website, der fungerer som socialt netværk, og er det mest besøgte med 250 millioner unikke besøgenede i 2010.
Facebook er et website, der fungerer som socialt netværk, og er det mest besøgte med 250 millioner unikke besøgenede i 2010.
Foto: Karen Bleier /Scanpix

Hvad er sociale medier?

Sociale medier er medier for social interaktion online. Det er onlinetjenester, som brugerne anvender til at dele indhold, profiler, meninger, oplevelser, billeder, artikler, videoer med mere. Disse onlinetjenester inkluderer bl.a. blogs, message boards, podcasts, micro blogs, lifestreams, bookmarks, networks, communities og wikis. De sociale medier muliggør direkte online interaktion mellem mennesker på tværs af grænser og danner forum for nye netværk om fælles interesser.

Hvilke sociale medier bruger unge mest?

Facebook er fortsat det mest populære sociale medie generelt og også blandt unge. Ifølge DR’s medierapport ”Medieudviklingen 2014” (se kilder) har Facebook 3,5 millioner månedlige brugere. Rapporten beskriver, hvordan der blandt danskere under 30 år har været en svag tilbagegang i den daglige brug af Facebook, fordi de unge også har kastet sig ud i at bruge Snapchat og Instagram. Halvdelen af de 12-19-årige og godt en fjerdedel af de 20-29-årige bruger Snapchat dagligt. Instagram har også en overvægt af 12-29-årige med 770.000 månedlige brugere. Youtube har også et godt tag i de unge og i børnene. 17 % af de 3-6-årige og 38 % af de 7-12-årige er på Youtube dagligt eller næsten dagligt.

Hvor meget bruger unge de sociale medier?

I en fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) beskriver de adspurgte unge Facebook som platform for al deres kommunikation med venner, for information om sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter og skole. De unge forventer, at de kan få fat i hinanden via Facebook. Som en 17-årig pige fra København beskriver det i undersøgelsen: ”Det forventes lidt, at alle bare har Facebook. At man kan kommunikere med alle der.”

Undersøgelsen viste, at mange unge er tilgængelige på Facebook hele døgnet, undtagen når de sover. De logger ikke ind og ud, men er på i kortvarige intervaller mange gange i løbet af døgnet.

Hvordan bruger unge de sociale medier?

De sociale medier har i meget høj grad overtaget SMS’ernes og telefonsamtalens funktion og er blevet de unges primære kontaktkanal, fremgår det af en fokusgruppeundersøgelse foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder). Herudover bruger de unge Facebook til at holde sig opdateret om venner, fester og sport og til at danne sig et førstehåndsindtryk af personer, de endnu ikke har mødt ansigt til ansigt, samt til at hjælpe andre og selv få hjælp f.eks. til lektier. Flere af de adspurgte i undersøgelsen nævner, at de bruger Facebook som en slags social søgemaskine, ligesom de bruger Google. Herudover er det almindeligt at bruge de sociale medier som kanal for underholdning. Som en 17-årig pige beskriver det: ”Det er godt tidsfordriv. Når man ikke lige har noget at lave, så kan man lige skrive med dem, som er langt væk.”

Hvad betyder sociale medier for unges identitet?

De unge er selv ganske opmærksomme på, at sociale medier har afgørende betydning for deres identitet. De opfatter deres profiler på de sociale medier som et væsentligt redskab til at skabe et billede online af den person, de ønsker at være udadtil.

Som en af de unge siger i fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" (se kilder): ”Det er jo lidt ligesom om, at man har investeret så meget tid i det og så meget fokus på, at sådan her fremstår du. Og det her er dine venner. Så det er nærmest et projekt. Det er en del af en”.

Hvad betyder sociale medier for unges venskaber og nære relationer?

Flere undersøgelser viser, at unge i høj grad bruger sociale medier til at kommunikere alene for kommunikationens skyld, f.eks. med beskeder a la ”laver du?” (Kort social mediesprog for ’Hvad laver du?’ (red.)) Beskeder som denne skaber en følelse af konstant tilstedeværelse i hinandens liv og vedligeholder venskaber per ren automatik. Kommunikationen er vigtigere end indholdet, og de unge oplever en følelse af at være sammen, selv om de sidder alene på hvert deres værelse. ”Det sker, at de unge går tilbage i deres profiler og gæstebøger og genkalder sig følelsen af at være sammen med vennerne. De sociale medier danner rammen for sociale rum, som spiller en afgørende rolle for de unges etablering og vedligeholdelse af venskaber,” forklarer Malene Charlotte Larsen i ph.d.-afhandlingen "Unge og online sociale netværk" (se kilder).

De unge skelner ikke mellem online og offline i forhold til sociale relationer, og det er Ikke ualmindeligt at have såkaldt gode eller bedste venner, som man ikke har mødt i virkeligheden. I afhandlingen påpeger nogle af de unge det endda som en fordel, hvad fortrolighed angår, at et venskab alene eksisterer online. At vennen ikke er en del af offline-livet giver mulighed for mere fortrolige samtaler og diskussioner af det offline-liv, som denne ven netop ikke er en del af.

Sociale mediers betydning for unge

Forfatterne Laura Kristine Arnesen og Marie Moesgaard Wivel bag bogen 'Fletninger - step by step' er kendt fra de sociale medier hvor de opdaterer med billeder af hvordan man fletter sit hår.
Forfatterne Laura Kristine Arnesen og Marie Moesgaard Wivel bag bogen 'Fletninger - step by step' er kendt fra de sociale medier hvor de opdaterer med billeder af hvordan man fletter sit hår.
Foto: Rune Johansen / Scanpix

Hvad betyder sociale medier for unges privatliv?

De unges brug af sociale medier har omdefineret betydningen af begrebet privat. Det at dele oplevelser, fotos og videoer med offentligheden i løbende statusopdateringer er blevet en selvfølgelig del af hverdagen for mange unge. De lukker som den største selvfølge hinanden og offentligheden ind i begivenheder, der tegner deres liv og dagligdag, store som små. Der eksisterer dog uskrevne regler og normer for, hvad det er god stil at dele, og de unge er styret af underliggende etiske overvejelser om, hvad man skriver og deler om venner og familie. Det er en af konklusionerne i fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder).

Hvordan påvirker sociale medier unges kærlighedssprog?

I takt med at de unges brug af sociale medier har ændret vennebegrebet, har det også påvirket de unges måde at tale og skrive til hinanden på. Som Malene Charlotte Larsen beskriver i ph.d.-afhandlingen ”Unge og online sociale netværk” (se kilder): ”Hvor bekendte er blevet ’venner’, er ’venner’ blevet nogle, som de unge 'elsker overalt på jorden'.” Ytringer som ”jeg elsker dig” er helt almindelige og bruges ofte af både piger og drenge og på tværs af kønnene. De unge i undersøgelsen beskriver kærlighedserklæringerne som afgørende for at føle bekræftelse, anerkendelse og intimitet i det virtuelle rum. Kærlighedserklæringernes værdi stiger, når de kommer fra bedste venner og veninder. Kærlige ytringer på sociale medier har enorm betydning for de unge, som finder stor anerkendelse i at læse disse på venners eller egne profiler.

Hvordan adskiller unges følelseskommunikation på sociale medier sig offline?

Direkte kærlighedserklæringer ytres kun sjældent, når de unge mødes offline. At denne følelseskommunikation på sociale medier netop er offentlig massekommunikation og synlig for andre end afsender og modtager gør den tilladt, forklarer Malene Charlotte Larsen i sin ph.d.-afhandling ”Unge og online sociale netværk” (se kilder). Nogle af de unge mener ifølge afhandlingen, at ordene ”jeg elsker dig” bliver misbrugt og udvandet på sociale medier. Men de giver i samme ombæring udtryk for, at det ikke desto mindre er vanskeligt at undgå at bruge dem. Dette forklarer forfatteren med, at kærlighedsytringerne er med til at tegne de unges identitet udadtil. Dermed er de sociale medier med til at gøre de unge afhængige af hinanden som aldrig før i deres identitetsskabelse, og et begreb som autenticitet bliver vigtigt. Ifølge respondenterne i afhandlingen skal kærlighedserklæringer på sociale medier være ærligt ment, og profilen skal afspejle, at de nære relationer er autentiske.

Hvilke krav stiller sociale medier til forældre til børn og unge?

Den virtuelle chat-verden kan være risikabel for udsatte unge, som ikke har voksne at tale med i hverdagen. Selv om unge generelt er dygtige til at navigere i den virtuelle verden, har de brug for voksnes kritiske sans. Ifølge ph.d.-afhandlingen ”Unge og online sociale netværk” (se kilder) har 31,5% af de 12-18-årige haft dårlige oplevelser på internettet, bl.a. ved at have følt sig seksuelt krænket på grund af beskeder og kontakt fra fremmede, eller have oplevet skænderier eller mobning. Alligevel taler kun 34,1% af de unge med deres forældre om deres brug af netmødesteder, mens 65,9% af forældrene ikke taler med deres børn om brug af sociale medier. Kun omkring hver tredje forælder opstiller retningslinjer for deres børns brug af internettet, muligvis fordi de tror, at børnene og de unge ikke ønsker, at deres forældre sætter grænser og rammer for deres internetbrug. Ifølge 15-årige Marie Sax Røgind, der er repræsentant i Medierådets børnepanel, Medierødderne, er de fleste børn imidlertid glade for retningslinjer fra forældrene. I artiklen ”Internettet skaber de unges identitet” i Berlingske Tidende (se kilder) siger hun: ”Det er rart at snakke med de voksne, hvis man oplever et eller andet ubehageligt på nettet. Med de fleste børn føler nok, at de selv kan klare det, fordi de generelt ved mere om nettet end de voksne.”
I kølvandet på en stor sag fra januar 2018, hvor 1.004 unge fra hele landet blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale via Messenger, udtalte flere forskere og debattører sig på lignende vis og anbefalede forældre, lærere og andre voksne at tale mere med de unge om deres brug af sociale medier og om de juridiske aspekter heraf. Projektleder ved Center for Digital Pædagogik Jonas Ravn sagde f.eks. i en artikel i Jyllands-Posten 15. januar 2018 (se kilder): ”Der er en del forældre, der, når deres børn bliver teenagere, tænker, at nu ved de en del mere om nettet, end jeg gør, og nu kan jeg ikke følge med længere. Man parkerer sit ansvar. Men det er vigtigt, at man fastholder snakken om digital adfærd og tager fat om en sådan sag, når den kommer op i medierne”.
Desuden opfordrede Rigspolitiet i kølvandet på sigtelserne til, at voksne går mere aktivt ind i at oplyse og advare de unge om, at det er ulovligt at dele billeder uden at få samtykke fra dem, der optræder på billederne. I en artikel på DRs hjemmeside fra 15. januar (se kilder) udtalte Tenna Wilbert, centerchef i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter: ”Vi vil gerne have forældrene til at tale med de unge om tendensen med at dele billeder og film af denne type. Og så vil vi adressere hele det professionelle miljø omkring børn og unge – gymnasier, skoler som kan tale med børn og unge i det daglige.”

Se nærmere om sagen længere nede i faktalink-artiklen.

Hvilke slangord bruger unge på sociale medier?

Sociale medier er platform for konstant udvikling af de unges sprog og måde at kommunikere på. Her er en række af de nye ord, som er opstået på sociale medier de seneste år, og en kort forklaring på dem.

  • Banne: At banne en bruger fra et website er at give vedkommende karantæne fra sitet. Ordet stammer fra det engelske "to ban", at forbyde.
  • Bot: Et intelligent computerprogram. Ofte er en bot noget, man forbinder med computerspil, hvor botten er en computerstyret spiller. Der findes også chatbots, der har en primitiv personlighed og viden.
  • Chatroulette: En type website, hvor man kan møde tilfældige mennesker fra hele verden gennem en chatfunktion. For det meste foregår mødet og samtalen over webcam, men der findes også chatrouletter, hvor samtalen forløber via et chatrum mellem to eller flere brugere.
  • Flaming: Betegnelse for fjendtlige, grove og fornærmende beskeder og samtaler, der finder sted mellem to eller flere brugere på nettet. Flaming sker normalt i sociale sammenhænge på nettet som f.eks. i svar til en statusopdatering på Facebook eller svar til et blogindlæg. Nogle personer færdes i debatfora og "bloggosfæren" udelukkende for at starte flaming. Disse brugere kaldes trolde.
  • Grooming: Når børn lokkes til sex efter netmøde. I dag anvendes begrebet "grooming" om en seksuel krænkers manipulation og bearbejdelse af et barn op til et seksuelt overgreb.
  • Logging: Betegner den måde, man holder styr på, hvem der er til stede på ens site. Det svarer til at føre logbog over, hvem der er på besøg i ens virtuelle hjem. Man kan logge et IP-nr. og de cookies, der sættes på internetbrugerne.
  • Moblog: Sammentrækning af ordene mobil og blog. En blog er en slags dagbog, man opdaterer på nettet. "Moblog" vil sige at skrive indlæg på sin mobiltelefon og herfra lægge det direkte ud på nettet.

Hvordan påvirker sociale medier fællesskaber mellem unge?

De nye stærke onlinefællesskaber på sociale medier betyder, at følelsen af samvær og kontakt med vennerne aldrig er mere end et klik væk. På den måde er sociale medier som Facebook et vigtigt supplement til fysisk samvær. Som Malene Charlotte Larsen, ph.d. og forfatter til en afhandling om de 12-18-åriges fællesskaber på nettet, siger til DR i netartiklen ”Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” (se kilder): ”Det er en livline til vennerne, når man ellers sidder alene på værelset”. På den måde er sociale medier med til at styrke og muliggøre fællesskaber på afstand og give de unge en følelse af at være en del af et eller flere fællesskaber, også når de ikke er sammen med andre. Omvendt kan sociale medier virke ekskluderende på unge, som ikke mestrer de sociale spilleregler og ikke lykkes med at opbygge en spændende onlineidentitet på sociale medier. Undersøgelser peger på, at især introverte unge kan opleve udfordringer ved at begå sig på sociale medier, hvor det er en forudsætning, at man deler til tider ret private ting om sig selv.

Hvad betyder sociale medier for unges adgang til rollemodeller?

Med adgangen til sociale medier opstår en mulighed for at følge kendte personer, som i høj grad fungerer som rollemodeller for de unge.

Kendte personligheder og ungdomsidoler som sangerne Christopher, Medina og Justin Bieber og skuespilleren Julie Zangenberg anvender sociale medier som kanal for selvpromovering og kontakt til deres unge publikum, som let kan følge dem og deres daglige færden online. Hvor dyrkelsen af idoler og rollemodeller tidligere fandt sted mere passivt via magasiner og idolplakater på ungdomsværelserne, er afstanden mellem fans og ungdomsidoler blevet kortere. Medieudviklingen har startet en jagt på likes mellem fans og idoler, og det er ikke kun idolerne, der ved hjælp af managers søger at promovere de unge kendte og hente likes blandt deres fans. Det er også blevet almindeligt, at unge fans henvender sig til deres idoler og beder dem følge deres profiler online for at tiltrække sig opmærksomhed og anerkendelse blandt venner og følgere online og dermed booste deres onlineidentitet. Det fremgår af artiklen ”Pige på Instagram: Jeg vil køres ned af Christoffer” (se kilder) i B.T.
Unge, som har mange følgere på f.eks. Instagram og Youtube, bruges i stigende grad også som rollemodeller og til at oplyse unge om bl.a. risikoen ved rygning – eller ved at bruge sociale medier uden at tænke over konsekvenserne. Et eksempel er den YouTube-video, som Rigspolitiet fik en af de mest kendte YouTube-bloggere i Danmark, 19-årige Rasmus Brohave, til at lave ifbm. anklagerne mod de over 1.000 unge for distribution af børnepornografisk materiale. I videoen opfodrer bloggeren til aldrig at dele materiale uden at have fået lov af dem, der optræder på billederne, og han fortælle om de mulige konsekvenser, hvis man alligevel gør det. Bloggeren har delt videoen på sin Facebook- og Instagram-profil.

YouTube-bloggeren Rasmus Brohave fortæller her om risikoen ved at dele seksuelt krænkende billed- og videomateriale via sociale medier:


Om samarbejdet med den unge blogger siger kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, Anders Frandsen, i en artikel på DRs hjemmeside den 16. januar 2018 (se kilder): ”Han har en bred vifte af følgere på blandt andet Facebook og Instagram, og derfor tænkte vi, at det var en god kanal til at få fat i de unge mennesker, der måske ikke altid orienterer sig så meget i den mere traditionelle presse.”

Hvad vil det sige, at budskaber og fænomener ’går viralt’?

På få måneder sidste år gik dansen fra at være en regional landeplage til at blive et globalt fænomen. Videoen af den småbuttede, excentriske koreaner, der hopper rundt i en hestestald, er set over en milliard gange på YouTube og er dermed den mest sete nogensinde på det populære sociale medie.

De komiske dansetrin kaldet Gangnam Style, opfundet af den koreanske sanger PSY, som i sommeren 2012 gik kloden rundt, havde sandsynligvis aldrig forladt den rige forstad til Seoul, hvis det ikke havde været for sociale medier og det potentiale for promovering og deling af fænomener, som sociale medier repræsenterer. På få måneder gik dansen fra at være en lokal landeplage til at blive et globalt fænomen. Videoen af den excentrisk dansende koreaner er set over en milliard gange på Youtube og er dermed den mest sete nogensinde på det sociale medie, fremgår det af artiklen ”Unge finder identitet i globale netfænomener” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Når budskaber eller fænomener på denne måde lynhurtigt spredes via nettet, siger man at fænomenet eller budskaberne ’går viralt’. Viral markedsføring refererer til markedsføringsteknikker, der benytter sociale netværk online til at sprede et budskab. Begrebet har sit navn fra en virus, der kan sprede sig eksplosivt under gunstige forhold. Viral markedsføring er en moderne form for mund-til-mund-kommunikation.