mobiltelefon
Nøgenbilleder deles som aldrig før på nettet.
Foto: Janus Engel / Scanpix

Unge og sociale medier

cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2015. Senest opdateret af journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, januar 2018.
Top image group
mobiltelefon
Nøgenbilleder deles som aldrig før på nettet.
Foto: Janus Engel / Scanpix
Main image
Emma Holten er en ung model der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje.
Emma Holten er en ung model der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje.
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø / Scanpix

Indledning

Sociale medier fylder stadigt mere i hverdagen – ikke mindst for unge. Tre ud af fire 13-23 årige bruger dagligt sociale medier som Facebook og Instagram, og de unge oplever generelt, at det forventes af dem, at andre kan kontakte dem via sociale medier.

De sociale medier påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i udviklingen af deres identitet.
Brug af sociale medier indebærer også risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre. Et eksempel herpå er en omfattende sag fra januar 2018, hvor over 1.000 unge blev sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf om distribution af børneporno, fordi de havde delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale med en dreng og en pige på 15 år.

Artikel type
faktalink

Definition på og udbredelse af sociale medier

Facebook er et website, der fungerer som socialt netværk, og er det mest besøgte med 250 millioner unikke besøgenede i 2010.
Facebook er et website, der fungerer som socialt netværk, og er det mest besøgte med 250 millioner unikke besøgenede i 2010.
Foto: Karen Bleier /Scanpix

Hvad er sociale medier?

Sociale medier er medier for social interaktion online. Det er onlinetjenester, som brugerne anvender til at dele indhold, profiler, meninger, oplevelser, billeder, artikler, videoer med mere. Disse onlinetjenester inkluderer bl.a. blogs, message boards, podcasts, micro blogs, lifestreams, bookmarks, networks, communities og wikis. De sociale medier muliggør direkte online interaktion mellem mennesker på tværs af grænser og danner forum for nye netværk om fælles interesser.

Hvilke sociale medier bruger unge mest?

Facebook er fortsat det mest populære sociale medie generelt og også blandt unge. Ifølge DR’s medierapport ”Medieudviklingen 2014” (se kilder) har Facebook 3,5 millioner månedlige brugere. Rapporten beskriver, hvordan der blandt danskere under 30 år har været en svag tilbagegang i den daglige brug af Facebook, fordi de unge også har kastet sig ud i at bruge Snapchat og Instagram. Halvdelen af de 12-19-årige og godt en fjerdedel af de 20-29-årige bruger Snapchat dagligt. Instagram har også en overvægt af 12-29-årige med 770.000 månedlige brugere. Youtube har også et godt tag i de unge og i børnene. 17 % af de 3-6-årige og 38 % af de 7-12-årige er på Youtube dagligt eller næsten dagligt.

Hvor meget bruger unge de sociale medier?

I en fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) beskriver de adspurgte unge Facebook som platform for al deres kommunikation med venner, for information om sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter og skole. De unge forventer, at de kan få fat i hinanden via Facebook. Som en 17-årig pige fra København beskriver det i undersøgelsen: ”Det forventes lidt, at alle bare har Facebook. At man kan kommunikere med alle der.”

Undersøgelsen viste, at mange unge er tilgængelige på Facebook hele døgnet, undtagen når de sover. De logger ikke ind og ud, men er på i kortvarige intervaller mange gange i løbet af døgnet.

Hvordan bruger unge de sociale medier?

De sociale medier har i meget høj grad overtaget SMS’ernes og telefonsamtalens funktion og er blevet de unges primære kontaktkanal, fremgår det af en fokusgruppeundersøgelse foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder). Herudover bruger de unge Facebook til at holde sig opdateret om venner, fester og sport og til at danne sig et førstehåndsindtryk af personer, de endnu ikke har mødt ansigt til ansigt, samt til at hjælpe andre og selv få hjælp f.eks. til lektier. Flere af de adspurgte i undersøgelsen nævner, at de bruger Facebook som en slags social søgemaskine, ligesom de bruger Google. Herudover er det almindeligt at bruge de sociale medier som kanal for underholdning. Som en 17-årig pige beskriver det: ”Det er godt tidsfordriv. Når man ikke lige har noget at lave, så kan man lige skrive med dem, som er langt væk.”

Hvad betyder sociale medier for unges identitet?

De unge er selv ganske opmærksomme på, at sociale medier har afgørende betydning for deres identitet. De opfatter deres profiler på de sociale medier som et væsentligt redskab til at skabe et billede online af den person, de ønsker at være udadtil.

Som en af de unge siger i fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" (se kilder): ”Det er jo lidt ligesom om, at man har investeret så meget tid i det og så meget fokus på, at sådan her fremstår du. Og det her er dine venner. Så det er nærmest et projekt. Det er en del af en”.

Hvad betyder sociale medier for unges venskaber og nære relationer?

Flere undersøgelser viser, at unge i høj grad bruger sociale medier til at kommunikere alene for kommunikationens skyld, f.eks. med beskeder a la ”laver du?” (Kort social mediesprog for ’Hvad laver du?’ (red.)) Beskeder som denne skaber en følelse af konstant tilstedeværelse i hinandens liv og vedligeholder venskaber per ren automatik. Kommunikationen er vigtigere end indholdet, og de unge oplever en følelse af at være sammen, selv om de sidder alene på hvert deres værelse. ”Det sker, at de unge går tilbage i deres profiler og gæstebøger og genkalder sig følelsen af at være sammen med vennerne. De sociale medier danner rammen for sociale rum, som spiller en afgørende rolle for de unges etablering og vedligeholdelse af venskaber,” forklarer Malene Charlotte Larsen i ph.d.-afhandlingen "Unge og online sociale netværk" (se kilder).

De unge skelner ikke mellem online og offline i forhold til sociale relationer, og det er Ikke ualmindeligt at have såkaldt gode eller bedste venner, som man ikke har mødt i virkeligheden. I afhandlingen påpeger nogle af de unge det endda som en fordel, hvad fortrolighed angår, at et venskab alene eksisterer online. At vennen ikke er en del af offline-livet giver mulighed for mere fortrolige samtaler og diskussioner af det offline-liv, som denne ven netop ikke er en del af.

Sociale mediers betydning for unge

Forfatterne Laura Kristine Arnesen og Marie Moesgaard Wivel bag bogen 'Fletninger - step by step' er kendt fra de sociale medier hvor de opdaterer med billeder af hvordan man fletter sit hår.
Forfatterne Laura Kristine Arnesen og Marie Moesgaard Wivel bag bogen 'Fletninger - step by step' er kendt fra de sociale medier hvor de opdaterer med billeder af hvordan man fletter sit hår.
Foto: Rune Johansen / Scanpix

Hvad betyder sociale medier for unges privatliv?

De unges brug af sociale medier har omdefineret betydningen af begrebet privat. Det at dele oplevelser, fotos og videoer med offentligheden i løbende statusopdateringer er blevet en selvfølgelig del af hverdagen for mange unge. De lukker som den største selvfølge hinanden og offentligheden ind i begivenheder, der tegner deres liv og dagligdag, store som små. Der eksisterer dog uskrevne regler og normer for, hvad det er god stil at dele, og de unge er styret af underliggende etiske overvejelser om, hvad man skriver og deler om venner og familie. Det er en af konklusionerne i fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder).

Hvordan påvirker sociale medier unges kærlighedssprog?

I takt med at de unges brug af sociale medier har ændret vennebegrebet, har det også påvirket de unges måde at tale og skrive til hinanden på. Som Malene Charlotte Larsen beskriver i ph.d.-afhandlingen ”Unge og online sociale netværk” (se kilder): ”Hvor bekendte er blevet ’venner’, er ’venner’ blevet nogle, som de unge 'elsker overalt på jorden'.” Ytringer som ”jeg elsker dig” er helt almindelige og bruges ofte af både piger og drenge og på tværs af kønnene. De unge i undersøgelsen beskriver kærlighedserklæringerne som afgørende for at føle bekræftelse, anerkendelse og intimitet i det virtuelle rum. Kærlighedserklæringernes værdi stiger, når de kommer fra bedste venner og veninder. Kærlige ytringer på sociale medier har enorm betydning for de unge, som finder stor anerkendelse i at læse disse på venners eller egne profiler.

Hvordan adskiller unges følelseskommunikation på sociale medier sig offline?

Direkte kærlighedserklæringer ytres kun sjældent, når de unge mødes offline. At denne følelseskommunikation på sociale medier netop er offentlig massekommunikation og synlig for andre end afsender og modtager gør den tilladt, forklarer Malene Charlotte Larsen i sin ph.d.-afhandling ”Unge og online sociale netværk” (se kilder). Nogle af de unge mener ifølge afhandlingen, at ordene ”jeg elsker dig” bliver misbrugt og udvandet på sociale medier. Men de giver i samme ombæring udtryk for, at det ikke desto mindre er vanskeligt at undgå at bruge dem. Dette forklarer forfatteren med, at kærlighedsytringerne er med til at tegne de unges identitet udadtil. Dermed er de sociale medier med til at gøre de unge afhængige af hinanden som aldrig før i deres identitetsskabelse, og et begreb som autenticitet bliver vigtigt. Ifølge respondenterne i afhandlingen skal kærlighedserklæringer på sociale medier være ærligt ment, og profilen skal afspejle, at de nære relationer er autentiske.

Hvilke krav stiller sociale medier til forældre til børn og unge?

Den virtuelle chat-verden kan være risikabel for udsatte unge, som ikke har voksne at tale med i hverdagen. Selv om unge generelt er dygtige til at navigere i den virtuelle verden, har de brug for voksnes kritiske sans. Ifølge ph.d.-afhandlingen ”Unge og online sociale netværk” (se kilder) har 31,5% af de 12-18-årige haft dårlige oplevelser på internettet, bl.a. ved at have følt sig seksuelt krænket på grund af beskeder og kontakt fra fremmede, eller have oplevet skænderier eller mobning. Alligevel taler kun 34,1% af de unge med deres forældre om deres brug af netmødesteder, mens 65,9% af forældrene ikke taler med deres børn om brug af sociale medier. Kun omkring hver tredje forælder opstiller retningslinjer for deres børns brug af internettet, muligvis fordi de tror, at børnene og de unge ikke ønsker, at deres forældre sætter grænser og rammer for deres internetbrug. Ifølge 15-årige Marie Sax Røgind, der er repræsentant i Medierådets børnepanel, Medierødderne, er de fleste børn imidlertid glade for retningslinjer fra forældrene. I artiklen ”Internettet skaber de unges identitet” i Berlingske Tidende (se kilder) siger hun: ”Det er rart at snakke med de voksne, hvis man oplever et eller andet ubehageligt på nettet. Med de fleste børn føler nok, at de selv kan klare det, fordi de generelt ved mere om nettet end de voksne.”
I kølvandet på en stor sag fra januar 2018, hvor 1.004 unge fra hele landet blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale via Messenger, udtalte flere forskere og debattører sig på lignende vis og anbefalede forældre, lærere og andre voksne at tale mere med de unge om deres brug af sociale medier og om de juridiske aspekter heraf. Projektleder ved Center for Digital Pædagogik Jonas Ravn sagde f.eks. i en artikel i Jyllands-Posten 15. januar 2018 (se kilder): ”Der er en del forældre, der, når deres børn bliver teenagere, tænker, at nu ved de en del mere om nettet, end jeg gør, og nu kan jeg ikke følge med længere. Man parkerer sit ansvar. Men det er vigtigt, at man fastholder snakken om digital adfærd og tager fat om en sådan sag, når den kommer op i medierne”.
Desuden opfordrede Rigspolitiet i kølvandet på sigtelserne til, at voksne går mere aktivt ind i at oplyse og advare de unge om, at det er ulovligt at dele billeder uden at få samtykke fra dem, der optræder på billederne. I en artikel på DRs hjemmeside fra 15. januar (se kilder) udtalte Tenna Wilbert, centerchef i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter: ”Vi vil gerne have forældrene til at tale med de unge om tendensen med at dele billeder og film af denne type. Og så vil vi adressere hele det professionelle miljø omkring børn og unge – gymnasier, skoler som kan tale med børn og unge i det daglige.”

Se nærmere om sagen længere nede i faktalink-artiklen.

Hvilke slangord bruger unge på sociale medier?

Sociale medier er platform for konstant udvikling af de unges sprog og måde at kommunikere på. Her er en række af de nye ord, som er opstået på sociale medier de seneste år, og en kort forklaring på dem.

  • Banne: At banne en bruger fra et website er at give vedkommende karantæne fra sitet. Ordet stammer fra det engelske "to ban", at forbyde.
  • Bot: Et intelligent computerprogram. Ofte er en bot noget, man forbinder med computerspil, hvor botten er en computerstyret spiller. Der findes også chatbots, der har en primitiv personlighed og viden.
  • Chatroulette: En type website, hvor man kan møde tilfældige mennesker fra hele verden gennem en chatfunktion. For det meste foregår mødet og samtalen over webcam, men der findes også chatrouletter, hvor samtalen forløber via et chatrum mellem to eller flere brugere.
  • Flaming: Betegnelse for fjendtlige, grove og fornærmende beskeder og samtaler, der finder sted mellem to eller flere brugere på nettet. Flaming sker normalt i sociale sammenhænge på nettet som f.eks. i svar til en statusopdatering på Facebook eller svar til et blogindlæg. Nogle personer færdes i debatfora og "bloggosfæren" udelukkende for at starte flaming. Disse brugere kaldes trolde.
  • Grooming: Når børn lokkes til sex efter netmøde. I dag anvendes begrebet "grooming" om en seksuel krænkers manipulation og bearbejdelse af et barn op til et seksuelt overgreb.
  • Logging: Betegner den måde, man holder styr på, hvem der er til stede på ens site. Det svarer til at føre logbog over, hvem der er på besøg i ens virtuelle hjem. Man kan logge et IP-nr. og de cookies, der sættes på internetbrugerne.
  • Moblog: Sammentrækning af ordene mobil og blog. En blog er en slags dagbog, man opdaterer på nettet. "Moblog" vil sige at skrive indlæg på sin mobiltelefon og herfra lægge det direkte ud på nettet.

Hvordan påvirker sociale medier fællesskaber mellem unge?

De nye stærke onlinefællesskaber på sociale medier betyder, at følelsen af samvær og kontakt med vennerne aldrig er mere end et klik væk. På den måde er sociale medier som Facebook et vigtigt supplement til fysisk samvær. Som Malene Charlotte Larsen, ph.d. og forfatter til en afhandling om de 12-18-åriges fællesskaber på nettet, siger til DR i netartiklen ”Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” (se kilder): ”Det er en livline til vennerne, når man ellers sidder alene på værelset”. På den måde er sociale medier med til at styrke og muliggøre fællesskaber på afstand og give de unge en følelse af at være en del af et eller flere fællesskaber, også når de ikke er sammen med andre. Omvendt kan sociale medier virke ekskluderende på unge, som ikke mestrer de sociale spilleregler og ikke lykkes med at opbygge en spændende onlineidentitet på sociale medier. Undersøgelser peger på, at især introverte unge kan opleve udfordringer ved at begå sig på sociale medier, hvor det er en forudsætning, at man deler til tider ret private ting om sig selv.

Hvad betyder sociale medier for unges adgang til rollemodeller?

Med adgangen til sociale medier opstår en mulighed for at følge kendte personer, som i høj grad fungerer som rollemodeller for de unge.

Kendte personligheder og ungdomsidoler som sangerne Christopher, Medina og Justin Bieber og skuespilleren Julie Zangenberg anvender sociale medier som kanal for selvpromovering og kontakt til deres unge publikum, som let kan følge dem og deres daglige færden online. Hvor dyrkelsen af idoler og rollemodeller tidligere fandt sted mere passivt via magasiner og idolplakater på ungdomsværelserne, er afstanden mellem fans og ungdomsidoler blevet kortere. Medieudviklingen har startet en jagt på likes mellem fans og idoler, og det er ikke kun idolerne, der ved hjælp af managers søger at promovere de unge kendte og hente likes blandt deres fans. Det er også blevet almindeligt, at unge fans henvender sig til deres idoler og beder dem følge deres profiler online for at tiltrække sig opmærksomhed og anerkendelse blandt venner og følgere online og dermed booste deres onlineidentitet. Det fremgår af artiklen ”Pige på Instagram: Jeg vil køres ned af Christoffer” (se kilder) i B.T.
Unge, som har mange følgere på f.eks. Instagram og Youtube, bruges i stigende grad også som rollemodeller og til at oplyse unge om bl.a. risikoen ved rygning – eller ved at bruge sociale medier uden at tænke over konsekvenserne. Et eksempel er den YouTube-video, som Rigspolitiet fik en af de mest kendte YouTube-bloggere i Danmark, 19-årige Rasmus Brohave, til at lave ifbm. anklagerne mod de over 1.000 unge for distribution af børnepornografisk materiale. I videoen opfodrer bloggeren til aldrig at dele materiale uden at have fået lov af dem, der optræder på billederne, og han fortælle om de mulige konsekvenser, hvis man alligevel gør det. Bloggeren har delt videoen på sin Facebook- og Instagram-profil.

YouTube-bloggeren Rasmus Brohave fortæller her om risikoen ved at dele seksuelt krænkende billed- og videomateriale via sociale medier:


Om samarbejdet med den unge blogger siger kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, Anders Frandsen, i en artikel på DRs hjemmeside den 16. januar 2018 (se kilder): ”Han har en bred vifte af følgere på blandt andet Facebook og Instagram, og derfor tænkte vi, at det var en god kanal til at få fat i de unge mennesker, der måske ikke altid orienterer sig så meget i den mere traditionelle presse.”

Hvad vil det sige, at budskaber og fænomener ’går viralt’?

På få måneder sidste år gik dansen fra at være en regional landeplage til at blive et globalt fænomen. Videoen af den småbuttede, excentriske koreaner, der hopper rundt i en hestestald, er set over en milliard gange på YouTube og er dermed den mest sete nogensinde på det populære sociale medie.

De komiske dansetrin kaldet Gangnam Style, opfundet af den koreanske sanger PSY, som i sommeren 2012 gik kloden rundt, havde sandsynligvis aldrig forladt den rige forstad til Seoul, hvis det ikke havde været for sociale medier og det potentiale for promovering og deling af fænomener, som sociale medier repræsenterer. På få måneder gik dansen fra at være en lokal landeplage til at blive et globalt fænomen. Videoen af den excentrisk dansende koreaner er set over en milliard gange på Youtube og er dermed den mest sete nogensinde på det sociale medie, fremgår det af artiklen ”Unge finder identitet i globale netfænomener” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Når budskaber eller fænomener på denne måde lynhurtigt spredes via nettet, siger man at fænomenet eller budskaberne ’går viralt’. Viral markedsføring refererer til markedsføringsteknikker, der benytter sociale netværk online til at sprede et budskab. Begrebet har sit navn fra en virus, der kan sprede sig eksplosivt under gunstige forhold. Viral markedsføring er en moderne form for mund-til-mund-kommunikation.

Problemstillinger ved unges brug af sociale medier

Red Barnet får ofte henvendelser fra unge der fortryder noget de har delt med omverdenen.
Red Barnet får ofte henvendelser fra unge der fortryder noget de har delt med omverdenen.
Foto: Preben Madsen / Scanpix

Hvordan håndterer de unge grænsen mellem offentlig og privat?

For en stor del af de adspurgte i en fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) findes der ikke noget egentligt privatliv uden for Facebook. Som en 17-årig dreng fra København siger: ”Ens privatliv er jo ikke bare afbilledet på Facebook. Det er jo også Facebook.”

Fokusgruppeundersøgelsen viser dog, at det er vigtigt for de unge at opleve at have kontrol med deres selvfremstilling. De unge benytter derfor en række strategier, der har til formål at kontrollere og administrere privatlivet over for familie og venner. Der eksisterer forskellige uskrevne regler og normer for, hvad der er ’god stil’ og acceptabel opførsel i forhold til deling af billeder og oplysninger om familie og venner online. Det sker, at disse bliver overtrådt, som de i denne artikel nævnte sager vidner om.

Hvordan kan sociale medier være med til at krænke unges privatliv?

Selv om de unge ifølge fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) gør sig overvejelser om, hvad det er fornuftigt og etisk korrekt at dele på de sociale medier, sker det, at de unge overtræder hinandens grænser ved at dele indhold om venner eller klassekammerater af stærk privat karakter, eksempelvis i form af nøgenbilleder. En række eksempler fandt i foråret 2016 vej til medierne, hvor man kunne læse om unge piger, der havde været udsat for, at andre havde delt kompromitterende nøgenmateriale af dem, det man med et relativt nyt begreb kalder hævnporno.
I januar 2018 blev den hidtil største sag af den art i Danmark, den såkaldte Umbrella-sag, kendt i medierne. Det drejede sig om en sag, hvor over 1.000 danske unge blev sigtet for at have spredt børnepornografisk materiale via sociale medier, fordi de havde delt video- og billedmateriale med seksuelt krænkende indhold. Materialet stammede fra 2016 og viste en 15-årig dreng og en 15-årig pige, som havde sex. Selv om de unge på billederne var over den seksuelle lavalder, hører det under straffelovens § 235 om distribution af børneporno, da de unge var under 18 år. Desuden er det under alle omstændigheder ulovligt at besidde eller dele foto eller video af personer under 18 år, hvis der er et seksuelt indhold. Straffen kan gå fra bøde op til ubetinget fængsel i to år, og desuden vil personer, som dømmes efter denne paragraf, i ti år have en anmærkning på deres børneattest, hvilket kan betyde, at de ikke kan få arbejde som f.eks. pædagogmedhjælper eller idrætstræner.

Sagen beskrives i en Ritzau-artikel fra 15. januar 2018 (se kilder).

Hvordan bruges sociale medier til såkaldt hævnporno?

Et ualmindeligt groft eksempel var 16-årige Sofie, som blev udsat for voldsom krænkelse, da fire drenge optog en video, hvor de slog hende og stak forskellige genstande op i skeden på hende, hvorefter den ene af dem gennemførte samleje med hende. Efterfølgende delte de videoen med et ukendt antal folkeskole- og gymnasieelever i Nordsjælland via sociale medier. Det kan man læse i artiklen ”Grov sexvideo af folkeskole-elev delt blandt tusindvis af unge” på Radio24syv.dk (se kilder) og i en række andre medier, som bragte historien. Det startede en heftig debat om unges deling af nøgenbilleder og videoer af hinanden. 19-årige Gertrud Norman var en af dem, der stod frem med sin oplevelse som offer for hævnporno. I tv-programmet Go’ Aften Danmark fortalte hun, hvordan et nøgenbillede, som hun sendte til en fyr som 15-årig, lige siden har haft voldsomme konsekvenser for hende, og om hvordan hun sidenhen er blevet truet til at sende flere nøgenfotos af sig selv.

I artiklen ”Ny sag om nøgenvideo: Gymnasieelev bortvist og politianmeldt” på Tv2.dk kan læse, hvordan delingen af en videooptagelse af en intim situation mellem to afklædte elever til en fest kostede en tredje elev fra Gefion Gymnasium i København bortvisning og politianmeldelse, fordi vedkommende havde delt og offentliggjort materialet på nettet (se kilder).

Hvor omfattende er delingen af nøgenbilleder på sociale medier?

Undersøgelsen ’Ungdomsprofil 2016 – Gentofte Kommune’ foretaget af Center for Ungdomsforskning (CEFU) (se kilder) tegner et billede af ungdommen i Gentofte og sammenligner med nationale referencer. Den viser, at 3,7% af de adspurgte unge fra 7.-9. klasse på landsplan har prøvet at dele nøgenmateriale med andre (se kilder). Tv2.dk citerer i artiklen ”Hver femte ung sender nøgenbilleder. Derfor gør de det” (se kilder) samme undersøgelse for, at hver femte unge deler nøgenbilleder. Det tal dækker alene de adspurgte unge fra Gentofte Kommune, understreger projektleder og foredragsholder ved Center for Digital Pædagogik, Jonas Ravn, i blogindlægget ’Unge og nøgenbilleder – op og ned’ på Center for Digital Pædagogiks hjemmeside cfdp.dk (se kilder).

I artiklen ”Hver femte ung sender nøgenbilleder – Derfor gør de det” på Tv2.dk forklarer han, at der med delingen af nøgenbilleder ikke er tale om et nyt fænomen, men at den nye digitale tidsalder og unges brug af sociale medier har gjort det nemmere og hurtigere at dele billederne. De unge når ikke længere at tænke så meget over handlingen, førend de har delt billederne.

Når undersøgelsen viser, at 20% af de unge i Gentofte har prøvet at sende/dele et nøgenbillede af sig selv, et tal, der er tre gange så højt som landsgennemsnittet, har det at gøre med såkaldte flertalsmisforståelser, forklarer Jonas Ravn. Begrebet dækker over, at uhensigtsmæssig social adfærd smitter, og at de unges opfattelse af rigtigt og forkert rykker sig med flertallets ud fra logikken; når de andre gør det, bør jeg være med ved at gøre det samme.
I en artikel i Jyllands-Posten 15. januar 2018 (se kilder) fremgår det, at der er kommet flere sager om deling af ulovligt materiale, efter at det sociale medie Snapchat er kommet til: ”Snapchat har gjort det nemmere. Når man hele tiden har en telefon i hånden, er det lettere at dokumentere sine festoplevelser osv. Og så har man haft en følelse af, at det er et sted, hvor tingene forsvinder igen, men man kan jo bare lave et screenshot.”

Ifølge en artikel på DRs hjemmeside 15. januar 2018 (se kilder) har organisationerne Børns Vilkår og Sex & Samfund gennem en længere periode oplevet, at et stigende antal børn og unge henvender sig, fordi de har oplevet seksuelle krænkelser. Og ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad 15. januar 2018 (se kilder) har Red Barnets rådgivningschat SletDet, hvor ofre for deling af intime fotos og videoer kan henvende sig, fået over 700 henvendelser i løbet af to år.

Hvad får de unge til at dele nøgenbilleder af sig selv og hinanden?

Ifølge Jonas Ravn, er delingen af nøgenbilleder blandt unge en del af en leg om seksuel identitet. Når de unge deler nøgenbillederne, uden at den afklædte person har givet samtykke, er det ofte. fordi de unge er fristede af den anerkendelse, de kan opnå ved at vise nøgenbilleder af andre frem.

”De unge ser nøgenbilleder, de har modtaget af en anden, som en slags trofæ, som de kan have meget svært ved ikke at blære sig med og vise frem til andre, simpelthen fordi de er stolte,” siger Jonas Ravn i artiklen ”Hver femte unge sender nøgenbilleder. Derfor gør de det” på Tv2.dk (se kilder).

Jonas Ravn nævner, at problematikken har eksisteret i over 10 år, siden hjemmesiden ’Arto’ kom til. Han understreger, at det kan have voldsomme konsekvenser, som langt fra alle unge er opmærksomme på:

”Man skal huske på, at hvis en dreng og en pige over 15 år deler billeder med hinanden, så det er det uskyldigt. Deler en ung over 18 år imidlertid et billede af en anden ung under 18 år, så kan vedkommende i virkeligheden risikere at blive anmeldt for at distribuere børneporno,” siger Jonas Ravn og tilføjer, at de færreste af de unge er klar over denne alvorlige overtrædelse.

I artiklen ”Med blot et par klik: Unge drenge bruger nøgenbilleder som byttekort” på bt.dk (se kilder) kan man læse, at unge danske drenge flere steder på nettet efterspørger nøgenfotos af unge piger, de kender navnet på og deler by med, som de deler og bytter med hinanden, som var der tale om bilkort eller klistermærker. For eksempel findes en såkaldt ’Viborg-mappe’ en digital mappe med billeder af unge piger fra Viborg og omegn, som deles blandt drenge fra lokalområdet.
Den såkaldte Umbrella-sag fra januar 2018 viser med stor tydelighed, at mange unge ikke er klar over konsekvenserne af at dele billeder uden samtykke. De blev sigtet efter straffelovens paragraf om distribution af børneporno, der kan give fængsel i op til to år og give en anmærkning på den dømtes børneattest i ti år, hvilket forhindrer vedkommende i at få arbejde som f.eks. pædagogmedhjælper eller fodboldtræner.
I en artikel om sagen i Kristeligt Dagblad 15. januar 2018 (se kilder) siger projektleder ved Center for Digital Pædagogik, Jonas Ravn om årsagen til, at så mange unge har delt disse billeder:
”i den målgruppe, der er tale om, er der mangel på viden om konsekvenserne. De unge deler det, fordi det er grænseoverskridende; for chokeffekten, og fordi det er ægte. Det er tragisk, at det er sådan, men det er på grund af følelsen af autenticitet i indholdet, at de unge deler det. Og fordi vi har de sociale medier i dag, kan man gemme sig. Det skaber en anden kultur, at man ikke konfronteres med, hvad det betyder for offeret.”

Hvorfor accepterer nogle, at der bliver delt nøgenbilleder af dem på nettet?

I artiklen ”Gymnasieelevers sexliv udstilles på sociale medier – og de unge må bare bide det i sig” (se kilder) på berlingske.dk, kan man læse, at mange unge ofte stiltiende accepterer, at der bliver delt nøgenbilleder eller billeder, som portrætterer dem i stærkt intime situationer og seksuelt samvær.

”De brokker sig ikke, for det kan de ikke. De er bange for at virke snerpet og sippet. Der er nogle uskrevne regler for, hvad man er nødt til at bide i sig, og hvad man kan opponere imod. Du kan ikke være hende, der siger, at dét vil du ikke have. Det er bedre bare at tie det ihjel, synes de,” forklarer Anna Bjerre, psykolog og direktør for organisationen Girltalk i artiklen.

Hvilken rolle har Emma Holten spillet i debatten om deling af nøgenbilleder på sociale medier?

Emma Holten er en ung model, der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje. Billederne havde hun taget af sig selv og sendt til sin kæreste som teenager. Efter i tre år at have kæmpet med at forsøge at slette billederne, og efter utallige henvendelser fra drenge og mænd fra hele verden, der havde alle mulige holdninger til hendes krop, fik hun nok. Emma Holten besluttede at lave et modangreb ved at lade sig fotografere nøgen i forskellige almindelige situationer på sit værelse og offentliggøre 10 billeder sammen med en artikel med overskriften ”Samtykke” og derved tage magten over sin krop tilbage.

”Den eneste forskel på de gamle og de nye billeder er, at de nye har jeg selv valgt at lægge op, og de andre blev stjålet fra mig og lagt op mod min vilje,” forklarede hun om modangrebet i artiklen ”Offer for hævnporno: Få hele Emma Holtens historie” på DR.dk (se kilder).

Medier i Danmark og udlandet stod i kø for at høre Emma Holtens historie. Den britiske avis The Guardian bragte en video med Emma Holten, som gik viralt, og herefter eksploderede medieopmærksomheden. Hun blev et feministisk forbillede for kvinder, der som hende har været udsat for hævnporno, og den følgende tid rejste den 23-årige feminist rundt i verden for at tale hævnporno-ofrenes sag og forsvare retten til privatliv på nettet.

Hvilke udfordringer stiller unges brug af sociale medier til skole og lærere?

Udbredelsen af sociale medier har givet skole og lærere nye udfordringer. Som forsker i it og læring i gymnasiet Michael Paulsen beskriver det i artiklen ”Konstruktiv brug af sociale medier i skolen” på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder): ”Tidligere vidste læreren, hvem der deltog i undervisningen, og eleverne kunne kun i et begrænset omfang kommunikere skjult med hinanden ved at sende papirkugler. I dag er undervisningsrummet fyldt med elektroniske beskeder, der både kommer fra eleverne i klasseværelset og udefra. Det hele er blevet meget mere uigennemskueligt.”

Lærere, forskere og politiske organisationer arbejder dog målrettet på at vende de sociale medier til en fordel ved at gøre dem til et redskab i undervisningen. Eksempelvis kører et forsøgsprojekt på Skive Handelsgymnasium, hvor elever og lærere i et treårigt forløb åbent og målrettet skal bruge sociale medier i undervisningen. Ligeledes har Medierådet for Børn & Unge, Center for Digital Pædagogik og Børnerådet i samarbejde udviklet en række "Anbefalinger om anvendelse af sociale medier i skolen’ (se kilder) målrettet lærere og pædagoger.
Desuden har en del gymnasier og andre ungdomsuddannelser sat etik og grænser på sociale medier på skoleskemaet. F.eks. har et gymnasium hyret en jurist til at oplyse de unge om konsekvenserne af at dele billeder på sociale medier uden samtykke. Det fremgår af en artikel på DRs hjemmeside 16. januar 2018 (se kilder).

Hvorfor kan det være en fordel at inddrage sociale medier i undervisningen?

På en del undervisningsinstitutioner har man valgt at lukke helt ned for elevernes adgang til sociale medier som Youtube og Facebook ud fra begrundelsen, at de unges brug af dem i klasserummet var for forstyrrende for undervisningen. Dette er dog næppe heller en løsning på problemet, argumenterer Kirsten Brohuus Lund i artiklen ”Sociale medier i undervisningen” på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside (se kilder). For det første fordi de unge hurtigt finder en anden vej til de blokerede medier via deres egne computeres mobile bredbånd eller via sider på nettet, hvorfra man anonymt kan surfe sig videre til de blokerede medier. For det andet fordi de unge, som Kirsten Brohuus Lund formulerer det, er ’Digital Natives’, det vil sige, at de er vokset op med digitale medier og har let ved at bruge dem og skifte mellem dem alt efter behov. For det tredje fordi der er mange fordele ved at bringe sociale medier ind i undervisningen og trække på deres enorme tiltrækningskraft i motivationen af de unge.

Hvordan forsøger lærere at inddrage sociale medier i undervisningen?

Nogle lærere gør det ved hjælp af såkaldte Personal Learning Environments (PLE). Grundideen i PLE er, at den enkelte designer sit læringsmiljø og inddrager de ressourcer og netværk, der giver mening i forhold til den enkelte opgaves kontekst. Præcis som når man spørger ’vennerne’ om hjælp på Facebook eller opretter en fælles wiki til brainstorm over et gruppeprojekt.

Flere undervisere er også begyndt at anvende blogs til diskussioner af forskellige emner, wikis f.eks. i historieundervisningen, hvor eleverne skal skrive om forskellige vinkler på en bestemt historisk periode eller begivenhed, og Facebook i eksempelvis psykologiundervisningen til empiriske undersøgelser af kommunikation og identitet.

Hvilke risici følger med unges brug af sociale medier?

Som med alt andet er der også risici forbundet med de unges brug af sociale medier. Hos brevkassen sikkerchat.dk får seniorrådgiver Gitte Jakobsen fra Red Barnet ofte henvendelser fra unge på 13-17 år, der fortryder noget, de har delt med omverdenen, typisk på Facebook, Instagram eller Snapchat. Det kan f.eks. være intime billeder, som bliver delt, hvor de unge føler et kæmpe kontroltab, hvilket kan resultere i f.eks. søvnproblemer. Det forklarer Gitte Jakobsen i artiklen ”Sådan guider du børn og unge på nettet” i pædagogernes fagblad Børn&Unge (se kilder).
De unge støder grundlæggende på fire problemer i deres brug af sociale medier:
1. De har svært ved at skelne mellem, hvad, der hører privatlivet til, og hvad, de trygt kan dele på de sociale medier, og fortryder indhold, de har delt, når det er for sent.
2. De bliver ofre for eller udøver såkaldt cybermobning, mobning på nettet. En forklaring på cybermobning kan være, at det er lettere at skrive grimme ting til hinanden, mens man gemmer sig bag skærmen, end at sige dem ansigt til ansigt i den virkelige verden, og fordi mobberne kan agere anonymt. Der argumenteres også ofte for, at cybermobning er særligt slem, fordi mobbeofrene aldrig får fred – ikke engang når de har fri fra skole.
3. Nogle oplever afhængighed af sociale medier, fordi jagten på likes og den tilfredsstillelse og anerkendelse, de forbinder med det, giver lyst til mere.
4. De har svært ved at gennemskue, at de data, de opgiver, bliver videreformidlet og brugt kommercielt som betaling for deres gratis adgang på sociale medier.

5. De overskrider hinandens grænser ved at offentliggøre oplysninger, billeder og videoer af hinanden, som kan få alvorlige konsekvenser for de unge, hvis oplysninger og kompromitterende billeder bliver delt.
For de unge, der optræder på disse billeder, opleves ifølge psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen, som et fysisk seksuelt overgreb. ”De føler sig i den grad krænket, ydmyget og udskammet, og så føler de, at de på en måde er blevet pornomodeller uden at ville det,” siger han i en artikel i Kristeligt Dagblad 15. januar 2018 (se kilder). Han tilføjer, at konsekvenserne er langvarige: ”Det særlige i det, der foregår online, er, at det er en krænkelse uden udløbsdato. For selvom folk bliver dømt, vil filmen stadig være der og blive distribueret videre, måske også i udlandet. Ofrene kan ikke lægge de her ting bag sig på samme måde som ved en fysisk seksuel krænkelse. I morgen, om en måned, om et år vil de tænke, at nogen nu sidder og kigger på dem i den her video.”
For de unge, der deler sådanne billeder, kan det medføre, at de bliver dømt for spredning af børneporno. Dømmes de i sådan en sag, kan risikerer de fængsel i op til to år.

DR Nyheder-indslag om konsekvenser for unge, der straffes for at have delt børneporno:
 

 

Rigspolitiets video om, hvad der kan ske, hvis man deler billeder:

Muligheder i unges brug af sociale medier

Hvordan bruger unge sociale medier til at iscenesætte sig selv?

Selv om sociale medier anvendes som scene for selvpromovering, foregår iscenesættelsen ikke alene som selvforherligende ros og selvprofilering. Sådan lyder en af konklusionerne fra ph.d. Malene Charlotte Larsen i artiklen ”Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk” i Dagbladet Information (se kilder). Identitetsdannelsen foregår ofte som et fælles socialt projekt, hvor de unge skriver om og afbilleder hinanden snarere end sig selv. Som Malene Charlotte Larsen skriver: ”Det indhold, de publicerer, handler ofte om vennerne; hvor sjovt man har det sammen, hvor meget man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige vennerne er. Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter man hinanden.”

Hvordan kan sociale medier skabe nye former for venskaber?

Professor i medievidenskab og formand for Medierådet for Børn & Unge, Birgitte Holm Sørensen, mener, at sociale medier rummer en unik mulighed for at danne venskaber og fællesskaber. Hendes forskning viser også, at børn og unge med smalle interesser eller særligt sårbare problemstillinger bruger sociale medier som et mødested, hvor de kan drøfte interesser, dele erfaringer eller tale om sårbare emner som eksempelvis tabet af en forælder, sygdomme eller andet. Det forklarer hun i artiklen ”Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” på DR’s hjemmeside (se kilder).

Hvordan kan unge bruge sociale medier til at skabe attraktive netværk?

Når børn og unge kommunikerer, danner fællesskaber, former og iscenesætter deres identitet på sociale medier, træner de samtidig den form for branding, som mange virksomheder og organisationer kæmper og betaler i dyre domme for at opbygge på netop sociale medier. De netværker og styrker promoveringen af sig selv og deres netværk og kommer dagligt i kontakt med nye mennesker, som kan blive nøglepersoner i deres fremtidige sociale, private som professionelle, virke.

Som professor i medievidenskab og formand for Medierådet for Børn & Unge, Birgitte Holm Sørensen, beskriver det i artiklen ”Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” på DR’s hjemmeside (se kilder): ”Børn opøver en fantastisk kompetence i netværksdannelse. Både i at indgå i etablerede netværk og i at skabe nye. Det er evner, de skal bruge i fremtiden. Netværk bliver stadig vigtigere på et globalt arbejdsmarked, hvor man skal samarbejde, forhandle, dele viden og konstruere ting sammen med andre i hele verden.”

Hvem har som entreprenører succesfuldt brugt sociale medier?

Der er adskillige eksempler på, at unge har brugt sociale medier til at skabe opmærksomhed om en interesse, som siden ved hjælp af netop promovering på sociale medier er blevet en professionel forretning. Det gælder for eksempel Laura Arnesen og Marie Wivel fra Gentofte på henholdsvis 14 og 15 år, som via Instagram-profilen HairAndNailInspiration delte deres ideer og færdigheder inden for hårfletning med over 75.000 følgere over hele verden. Deres succes på Instagram førte til udgivelse af bogen "Fletninger – en step by step guide". Det var netop deres succes på det sociale medie Instagram, der førte til bogideen og promoveringen af deres fletteprojekt, og som placerede dem som nummer et på de danske bestsellerlister over fagbøger. Det fremgår af artiklen ”Flettepigerne erobrer bestsellerlisterne” på Lokalavisen.dk (se kilder).

Baggrundskilder

Originalkilder

Billedserien bestående af ti nye nøgenbilleder er Emma Holtens modangreb i forsøget på at tage kontrollen over sig egen krop tilbage.
Foreningen arbejder for at en mere effektiv efterforskning af digitale krænkelser og for at udbrede viden om betydningen af digitale krænkelser.
Red Barnets rådgivning til børn og unge, der har oplevet, at private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller videoer af dem deles, uden at de har givet lov – eller hvis de selv har modtaget eller videresendt materiale om andre.
Troense, Stine: Se lige mig og min krop. Femina, 2015-03-26.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Unge og sociale medier

Film

Kortfilm om en pige, der oplever, at nogen i hemmelighed filmer hende og en fyr i en intim situation og deler videoen på nettet.
Der er lavet undervisningsmateriale til filmen.

Kilder citeret i artiklen

Centrale dokumenter og undersøgelser

Center for Ungdomsforskning (CEFU). www.cefu.dk.
Aalborg Universitet, august 2010. Ph.d.-afhandling.

Hjemmesider

Undervisningsministeriets hjemmeside
Berlingske Tidende, 2010-07-19.