Hvad er søvnløshed?
Søvnløshed, også kaldet insomni, karakteriseres ved vanskelighed ved at falde i søvn, problemer med at opretholde søvnen, at man vågner meget tidligt om morgenen, oplevelse af ikke at være udhvilet om morgenen og at hverdagen er påvirket af søvnmangel.
Hvad er forskellen søvnløshed og søvnproblemer?
Man kan sagtens opleve søvnproblemer og have svært ved at sove i perioder uden at lide af decideret kronisk søvnløshed. Søvnproblemer betegner de symptomer og gener, der mindsker søvnkvaliteten. Dårlig søvnkvalitet omfatter vanskelighed med at falde i søvn, oplevelsen af mangel på sammenhængende søvn og for tidlig opvågning trods tilstrækkelig mulighed for at sove. Søvnproblemer omfatter også kort (mindre end 6-7 timer) eller lang søvn (mere end ni timer). Kronisk søvnløshed er en diagnose, der stilles på baggrund af den enkelte søvnpatients individuelle oplevelser. Men typisk skal søvnløsheden have stået på i mere end tre måneder, hvor patienten i mere end tre nætter om ugen har haft vanskeligt ved at falde i søvn og opretholde søvnen. Det kan man læse i "Lægehåndbogen" på Sundhed.dk (se kilder).
Hvor mange danskere lider af søvnløshed?
Op imod hver femte dansker oplever søvnløshed. De fleste forbigående. Men for 10% af danskerne er søvnløsheden kronisk, og for 300.000 er det så alvorligt, at det påvirker deres dagligdag. Tallene kommer fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og er refereret i artiklen "En halv million danskere kan ikke sove" i Politiken:
"Søvnbesvær har et omfang blandt danskerne og så tilpas mange helbredsmæssige effekter, at vi må kalde det et folkesundhedsproblem", siger professor i social medicin Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet i artiklen (se kilder).
Hvad er typiske årsager til søvnløshed?
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2015 under titlen "Søvn – resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013" viser, at fire ud af ti danskere ikke får tilstrækkeligt søvn. Undersøgelsen omfatter 14.000 voksne, som har svaret på, om de får søvn nok til at føle sig udhvilet. De, der har angivet, at de ikke får nok søvn, har desuden svaret på, hvad årsagerne er (se kilder).
"Undersøgelsen viser, at det især er udfordringer på arbejde eller i privatlivet, der holder folk vågne om natten. Eksempelvis oplever omkring hver tredje med søvnforstyrrelse i aldersgruppen 16-44 år, at deres søvn forstyrres af enten personlige, familiemæssige eller arbejdsrelaterede problemer," siger Heidi Amalie Rosendahl Jensen, en af forskerne bag undersøgelsen i pressemeddelelsen "Danskerne får ikke søvn nok til at føle sig udhvilet" (se kilder). Er man derimod 45 år eller derover og lider af søvnforstyrrelser, er det oftere sygdom, der forstyrrer søvnen. Omkring hver tredje i aldersgruppen 45+ år med søvnforstyrrelser angiver sygdom som årsag til, at de sover dårligt.
Undersøgelsen viser, at der er forskel på mænd og kvinder, hvad angår årsager til søvnløshed. For kvinder handler søvnforstyrrelser i højere grad end for mænd om familiemæssige eller personlige problemer. For mænd er det især arbejdsrelaterede opgaver, der forstyrrer nattesøvnen. Der er dog også kvinder – især de unge kvinder i alderen 16-24 år – der sover dårligt på grund af udfordringer eller problemer på arbejde. Næsten hver anden ung kvinde med søvnproblemer angiver arbejde som årsag til søvnforstyrrelse.
"Da en stor andel af denne gruppe er under uddannelse, må man formode, at deres søvnforstyrrelser også kan tilskrives opgaver eller problemer relateret til deres studieliv", siger Heidi Amalie Rosendahl Jensen.
Hvor udbredt er søvnløshed blandt børn og unge?
Hvor søvnproblemer før i tiden særligt var et problem hos lidt ældre, er de nu rykket ned i skolealderen. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 80% af de 11-15-årige er trætte en del af ugen, mens hver fjerde unge er træt hver eneste dag. Det er mere end dobbelt så mange som for 25 år siden. Det kan man læse i artiklen "Vågn op! Vi sover for dårligt – sådan bekæmper du søvnløshed en gang for alle" på b.dk. I artiklen udtrykker professor Bjørn Holstein ved Statens Institut for Folkesundhed bekymring for skolebørnenes træthed. Han har tidligere advaret om, at manglende søvn kunne få alvorlige konsekvenser for børnenes præstation, sociale liv og generelle trivsel. Da instituttet for et år siden konstaterede en voldsom stigning i antallet af skolebørn med søvnproblemer (se kilder).
Hvorfor påvirker det moderne fleksible arbejdsliv vores søvn?
Stabil døgnrytme og afslapning før sengetid er faktorer med stor indflydelse på kroppens omstilling til søvnen. Det gælder også dens evne til at opretholde en rolig søvn hele natten. Det moderne fleksible arbejdsliv udfordrer den rytme. Mens mange tidligere typisk arbejdede fra kl. 08-16, er arbejdstiderne blevet mere udflydende, og teknologiske muligheder gør, at mange i dag er på, besvarer mails osv., lige før sengetid og måske endda tager arbejdet med i seng på mobilen. Taberen i det spil er nattesøvnen, der bliver kortet kraftigt ned eller forskubbet, forklarer leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, Poul Jennum i artiklen "For lidt søvn er dødsensfarligt" på Videnskab.dk:
”De nye teknologier har medført, at vi er online hele tiden, og det har skabt et nyt arbejdsmiljø, som vi ikke kender konsekvenserne af. Folk lever på en måde, hvor de potentielt kan udsætte sig for en stor sundhedsrisiko. Især unge mennesker lever dødsensfarligt. Man er sådan lidt tarzanagtig og siger, at man kan sove når man giver gammel, men den holdning giver hurtigt bagslag” (se kilder).