Inger Støjberg taler med pressen
Rigsretssagen mod Inger Støjberg fandt sted fra september-december 2021 i Eigtveds Pakhus. Her ses hun på 5.-dagen på vej ind for at afgive forklaring. Den 13. december 2021 blev Støjberg kendt skyldig i Rigsretten og idømt 60 dages ubetinget fængsel.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Rigsretten

journalist Sune Navntoft, december 2021
Top image group
Inger Støjberg taler med pressen
Rigsretssagen mod Inger Støjberg fandt sted fra september-december 2021 i Eigtveds Pakhus. Her ses hun på 5.-dagen på vej ind for at afgive forklaring. Den 13. december 2021 blev Støjberg kendt skyldig i Rigsretten og idømt 60 dages ubetinget fængsel.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Indledning

De to forhenværende ministre Erik Ninn-Hansen og Inger Støjberg er blandt de få, der er blevet stillet for en rigsret i Danmark. Ministre er forpligtet til at overholde Ministeransvarlighedsloven, hvilket blandt andet betyder, at de skal tale sandt og overholde de pligter, embedet foreskriver. Opstår der tvivl om, hvorvidt en minister har handlet i strid med loven, kan et flertal i Folketinget vælge at nedsætte en undersøgelseskommission. Når Folketinget har fået yderligere indblik i sagen, kan et flertal vælge at stille en minister for en rigsret. I Danmark består Rigsretten af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer. I Danmark har der siden Grundloven 1849 været seks rigsretssager, hvoraf Tamilsagen i midten af 1990’erne og Instrukssagen i 2021 mod Inger Støjberg har tiltrukket sig mest opmærksomhed.

Denne Explainer forklarer, hvad rigsretssagen mod Inger Støjberg går ud på, og hvilke konsekvenser den kan få for den forhenværende udlændinge- og integrationsminister. DR, 2020-06-04. 

Artikel type
faktalink

Historie og baggrund

Print-venlig version af dette kapitel - Historie og baggrund

Hvad er en rigsret?
Rigsretten er en særlig domstol, der behandler sager mod ministre, som er anklaget for at have overtrådt Grundloven eller anden gældende lovgivning, eller for at have handlet i strid med deres ansvar som minister. Som Folketinget udtrykker det på deres hjemmeside (se kilder): “En minister er ansvarlig for den måde, han eller hun forvalter sit embede på.”

Hvorfor har vi en rigsret?
Formålet med en rigsret er, at Folketinget skal kunne kræve en minister stillet til juridisk ansvar, hvis der er mistanke om, at han eller hun ikke lever op til de pligter, der er forbundet med ministerens embedsførelse, som det fremgår af Grundlovens § 16 (se kilder). I en anden lov, nemlig Ministeransvarlighedslovens § 5 (se kilder), står der desuden følgende:

“§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed. 

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.”

Folketingets mulighed for at stille en minister for rigsretten, er befolkningens demokratiske garanti for, at ministre opererer inden for lovens rammer. Hvis en minister kendes skyldig i at have forsømt sit ansvar, kan dommen udløse bøde- eller fængselsstraf. Indtil videre er ingen blevet idømt ubetinget fængsel.

Hvordan er Rigsretten sammensat?
Rigsretten består af op til 15 højesteretsdommere. Dommerne udvælges efter anciennitet, således at det er de dommere, der har været ansat ved Højesteret i længst tid, der også fungerer som dommere i rigsretten. Derudover består den af et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget har til opgave at udpege. Disse politisk udvalgte medlemmer udpeges hvert sjette år, og for hvert af disse medlemmer udpeges samtidig to stedfortrædere. De politisk valgte medlemmer skal sikre, at et indgående politisk kendskab også kommer til at tælle med i sager mod ministre. Disse medlemmer må imidlertid ikke være folketingsmedlemmer, så længe de er en del af Rigsretten. Når alle medlemmer til Rigsretten er udpeget, finder Rigsretten selv sin formand og næstformand. Herefter kan der godt gå lang tid, før Rigsretten mødes igen. Det sker nemlig kun, hvis regeringen eller Folketinget beslutter at rejse tiltale mod en minister. Den seneste sammensætning af Rigsretten fandt sted i Folketinget den 13. maj med virkning fra den 18. maj 2020 og seks år frem.

Hvordan foregår en rigsretssag?
Når Folketinget eller regeringen har besluttet at iværksætte en rigsretssag, skal der vedtages et anklageskrift samt udvælges en eller flere anklagere. Anklageskriftet er grundlaget for rigsretssagen.

Skriftet skal blandt andet indeholde oplysninger om hvor, hvornår og hvordan ministeren ifølge anklageren har begået lovbrud. Anklageskriftet beskriver nøje, hvad ministeren er tiltalt for og er derfor grundlaget for anklageren og forsvarerens bevisførelse.

Der findes ingen regler, der beskriver hvor lang tid en rigsretssag skal eller må vare. De to seneste sager i Rigsretten var mod forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen og forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen varede i to år (11. juni 1993 – 22. juni 95) – hvilket ifølge Folketinget (se kilder) blandt andet skyldtes sygdom hos den tiltalte – mens rigsretssagen mod Inger Støjberg varede ca. tre måneder (2. september 2021 – 13. december 2021). Rigsretten bestemmer selv, hvor retssagen skal foregå, men den finder oftest sted i København. Det er dog muligt at afvikle retssagen andre steder i landet, hvis Rigsretten finder det nødvendigt.

Rigsretssager i Danmark

Print-venlig version af dette kapitel - Rigsretssager i Danmark

Hvilke rigsretssager har der været i Danmark?
Siden Rigsretten blev indført med Grundloven i 1849 er der blevet gennemført seks rigsretssager, hvoraf de to har udmøntet sig i en straf til den pågældende minister. Det drejer ifølge Lex.dk’s opslag ”Rigsretten” (se kilder) om følgende sager:

  • I 1856 blev forhenværende statsminister Anders Ørsted og dennes ministre anklaget for at have brugt midler på militær i forbindelse med Krimkrigen, som ikke var bevilget. De blev alle frifundet.
  • I 1877 blev forhenværende finansminister Andreas Frederik Krieger med flere anklaget for manglende bevilling i forbindelse med salget af Marmorkirkens grund. De blev alle frifundet.
  • Samme år fandt endnu en rigsretssag sted. Her blev tidligere undervisnings- og kirkeminister C.C. Hall og den kendte arkæolog Jens Jacob Asmussen Worsaae anklaget for at have overskredet budgettet i forbindelse med byggeriet af Det Kongelige Teater. De blev begge frifundet.
  • I 1910 blev forhenværende indenrigsminister Sigurd Berg anklaget for at have forsømt tilsynet med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som den daværende justitsminister, P.A. Alberti, var formand for. Berg blev kendt skyldig og idømt en bøde på 1.000 kroner med 60 dage som forvandlingsstraf, hvilket vil sige, at han skulle have afsonet 60 dages fængsel, såfremt han ikke havde betalt bøden. Alberti blev samme år ved byretten idømt otte års tugthus for bedrageri. Årsagen til, at Alberti ikke blev stillet for Rigsretten var, at han begik bedragerierne som privatperson og ikke som minister.
  • I 1993-1995 blev forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen anklaget for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven ved at fastholde sin beslutning om at stille behandlingen af familiesammenføringer for en række tamiler i bero på trods af gentagne advarsler fra hans embedsmænd. Ninn-Hansen blev kendt skyldig og idømt fire måneders betinget fængsel.
  • I 2021 blev forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg anklaget for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven ved at udsende en ulovlig instruks om at adskille asylpar, hvor den ene part var under 18 år. Støjberg blev den 13. december 2021 kendt skyldig og idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Hvad var Tamilsagen?
Tamilsagen var en rigsretssag, som udsprang af Justitsministeriets måde at administrere udlændingelovgivningen på.

I forbindelse med fredsslutningen i Sri Lanka mellem regeringen og oprørerne De Tamilske Tigre i 1987, valgte daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen, at nedprioritere sager om familiesammenføring til tamilske flygtninge, på trods af gentagne råd fra sine embedsmænd om at lade være. Ifølge artiklen “Tamilsagen genfortalt: Dengang en bunke syltede sager væltede en hel regering” (se kilder) meldte flere danske medier om massakrer og bombeeksplosioner i Sri Lanka. Sagen medførte kritik og udmøntede sig i klager til Folketingets Ombudsmand fra blandt andet Dansk Flygtningenævn og flere tamilske flygtninge, hvilket samme år fik Ombudsmanden til at indlede en undersøgelse.

Herefter startede et langt forløb, hvor embedsmænd og konservative politikere – heriblandt daværende statsminister Poul Schlüter og daværende formand for Folketinget H.P. Clausen – udtalte sig vildledende og misvisende om, hvad der foregik. Resultatet af rapporten førte ifølge artiklen “Tamilsagen genfortalt: Dengang en bunke syltede sager væltede en hel regering” (se kilder) til yderligere kritik af håndteringen af Tamilsagen, hvorefter statsminister Poul Schlüter forsikrede Folketinget om, at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. I 1990 blev der af Folketinget iværksat en dommerundersøgelse, som i 1993 slog fast, at Ninn-Hansen bevidst havde handlet ulovligt, og at H.P. Clausen havde givet misvisende, vildledende og urigtige svar til Ombudsmanden. Også Poul Schlüter havde udtalt sig misvisende og på minimum ét punkt urigtigt. Schlüter meddelte den 14. januar, da rapporten om Tamilsagen blev offentliggjort, at han ikke var enig i rapportens konklusioner, men at regeringen trak sig tilbage.

I 1993 besluttede Folketinget at stille Ninn-Hansen for Rigsretten. I 1995 blev han fundet skyldig og idømt fire måneders betinget fængsel for at have overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5 stk. 1. Rigsrettens flertal vurderede, at Ninn-Hansen – trods flere advarsler fra sine embedsmænd – ulovligt havde holdt fast i sin beslutning om at stille behandlingen af familiesammenføringer for en række tamiler i bero.

Hvorfor blev Inger Støjberg stillet for Rigsretten?
Inger Støjberg blev anklaget for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven ved at udsende en ulovlig instruks om at adskille alle ægtepar i asylcentrene, hvor kvinden var under 18 år, uden at vurdere sagerne individuelt.

Sagen mod Støjberg, eller Instrukssagen som den også kaldes, udsprang af artiklen “Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark” i Berlingske (se kilder). Her kom det frem, at der i danske asylcentre boede flere ægtepar, hvor kvinden var under 18 år. Af artiklen fremgår det desuden, at Malmø Kommune i 2015 gav tilladelse til, at 59 asylpar, hvor kvinderne var i alderen 15 – 17 år, kunne bo sammen. Ifølge artiklen “Hvem gik det ud over? Og 7 andre ting, du skal vide om rigsretssagen mod Inger Støjberg” (se kilder) fik denne nyhed Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til den 10. februar 2016 at udsende en pressemeddelelse under overskriften “Inger Støjberg stopper indkvarteringen af barnebrude på asylcentre”. I pressemeddelelsen stod blandt andet følgende:

“Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.”

Ifølge anklagen fungerede denne formulering som en instruks, der er ulovlig, fordi alle har krav på en individuel vurdering og partshøringer. Derfor blev pressemeddelelsen afgørende for rigsretssagen mod Inger Støjberg. 

I denne sag har der været 26 dommere i Rigsretten. 13 politisk udvalgte og 13 højesteretsdommere. Ifølge dommen (se kilder) er 25 af de 26 dommere den 13. december 2021 nået frem til, at hun er skyldig med forsæt – altså at hun havde en intention om at bryde loven – og har idømt Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for: “forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt gifte eller samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor den ene part var 15-17 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, proportionalitet og sagsoplysning."

Hvilken kritik møder processen omkring en rigsretssag typisk?
I artiklen “Sagen mod Støjberg er begyndt. Men spørgsmålet er, om Rigsretten er en forældet institution” (se kilder) sætter professor Jens Elo Rytter spørgsmålstegn ved, om Rigsretten som institution er tidssvarende og meningsfuld. Han påpeger blandt andet det problematiske ved, at det er politikere, som både skal rejse tiltale og udpege dommere. Han peger desuden på, at de politisk valgte medlemmer af Rigsretten stemmer efter politisk ståsted, og at deres politiske indsigt ikke har været nødvendig i hverken Tamilsagen eller Instrukssagen, eftersom disse sager i bund og grund har handlet om jura.

I artiklen “Lars Løkke frygter rigsretssag vil splitte befolkningen” (se kilder) siger løsgænger og tidligere statsminister for Venstre Lars Løkke Rasmussen, at han frygter, at Rigsretten kommer til at grave grøfterne dybere mellem rød og blå blok. Han kalder det symbolpolitik, og peger på, at begge blokke har taget stilling i hver sin skyttegrav.

Alle partier – med undtagelse af Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, ni medlemmer af Venstre samt daværende løsgænger og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen – stemte for en rigsretssag.