Mediernes magt

Hvad er mediernes rolle og magt i et demokratisk samfund?

Medierne spiller en afgørende rolle i demokratiet ved at formidle de informationer, som borgerne har brug for, for at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag og hermed være i stand til at deltage i demokratiet ved at engagerer sig i samfundsdebatten og ved at stemme på de politikere, de vil give deres opbakning til. Samtidig er det mediernes rolle at stille de ansvarlige politikere og myndigheder til ansvar for deres handlinger. Mediernes rolle er altså at informere, undersøge, afdække og afsløre, når politikere og myndigheder misbruger deres magt. I Danmark bliver medierne også kaldt ’den fjerde statsmagt – en understregning af, at mediernes rolle er at supplere og understøtte de tre øvrige statsmagter i et demokrati: den lovgivende (Folketinget), den udøvende (regeringen) og den dømmende (domstolene) Mediernes rolle er med andre ord at være med til at sikre, at de tre andre statsmagter forvalter deres magt, som de skal ifølge lovgivningen, og at stille dem til regnskab på borgernes vegne, når de svigter dette ansvar. En forudsætning for at medierne kan gøre dette er, at de er troværdige og uafhængige, kan man læse i fagbogen ”Medier, politik og samfund” (se kilde 1).     

Hvordan har danske mediers rolle udviklet sig?

Hvor mediebrugerne for bare ti år siden primært fik deres nyheder fra de traditionelle medier som dagblade, radio og tv med faste daglige sende- og udgivelsestidspunkter, er mediebrugerne i dag blevet vant til at blive opdateret på det seneste nye døgnet rundt. Der er blevet større konkurrence om mediebrugerne, og mediebilledet er blevet mere mangfoldigt – nye netmedier, sociale medier, livesendinger og streamingtjenester tilbyder mediebrugerne frie valg  og stiller krav om hastighed og evige opdateringer. Podcasts er blevet populære – måske også fordi de giver mulighed for frit at vælge at lytte til de programmer, man har lyst til, når man har lyst, modsat tidligere medietiders flow-rytme. Algoritmerne bag sociale medier har vænnet mediebrugerne til, at mediet lærer deres præferencer at kende og serverer lige netop det, de interesserer sig for. Samtidig har den nye generative teknologi og kunstig intelligens som ChatGPT gjort det muligt at få robotter til at skrive nyheder, kan man læse i rapporten fra DR Medieforskning Medieudviklingen 2023 (se kilde 2).

Hvilke nye udfordringer har medierne generelt fået internationalt?

Medieudviklingen, som beskrevet ovenfor, har givet medierne en række forskellige udfordringer. Konkurrencen fra techgiganter som Google, Meta, TikTok osv. presser de traditionelle medier på indtjening, da de er lykkedes med at vinde mediebrugernes opmærksomhed og hermed har kostet medierne både betalende brugere og annoncekroner. Samtidig har robotteknologi og AI gjort det muligt at autogenerere indhold. Det stiller nye krav og udfordringer til medierne, som forsøger at lære at integrerer teknologien, så den ikke ender med at stjæle arbejde fra journalister og mediefolk. Og samtidig bruge den etisk forsvarligt og uden at save den gren af troværdighed, kildekritik og ansvar over, som medierne hviler på, kan man læse i artiklen ”AI kommer til at påvirke alle led i den journalistiske værdikæde” på Journalisten.dk (se kilde 10).

Hvem er ansvarlig for det indhold, medierne bringer?

Medierne har pressefrihed. Det vil sige, at de har ret til at bringe de historier, de ønsker, uden at blive censureret af myndigheder eller politikere, der ønsker at styre og kontrollere, hvad medierne skriver. Medierne har dog selv ansvar for, at den information, de bringer, er faktuelt korrekt, og at den overholder lovgivningen, som er beskrevet i Medieansvarsloven (kilde 3). Af loven fremgår det, at det formelt er den ansvarshavende redaktør, der står til ansvar. I Medieansvarsloven står der også, at ”massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik”, og ”at klager over overtrædelse kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet” (se kilde 3). Pressenævnet er en uvildig institution, der håndterer og behandler sager, hvor der bliver indgivet klager mod medierne.  ­­

Hvordan har tilliden til medierne udviklet sig?

Danskernes tillid til medierne er høj sammenholdt med lande, vi sammenligner os med. Ifølge rapporten ”Danskernes brug af Nyhedsmedier 2022”, som Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet står bag, ”har 58 procent af danskerne tillid til nyhedsmedier generelt, mens 63 procent har tillid til de nyhedsmedier, som de selv anvender” (kilde 4). Det placerer Danmark på en fjerdeplads på listen, hvor landene er rangeret efter befolkningens tillid til medierne. Øverst på listen står Finland, hvor 69 procent af befolkningen svarer, at de har stor tillid til medierne. Forskerne bag rapporten vurderer, at covid pandemien kan have styrket danskernes tillid til medierne, ligesom pandemien styrkede tilliden til myndighederne og politikerne. Reuters Digital News Report 2023 viser, at dalende tilslutning til de traditionelle medier i høj grad skyldes dalende troværdighed, men også konkurrence fra sociale medier og nye generationer af mediebrugere, som er vokset op med sociale medier og her er blevet vænnet til at vende opmærksomheden mod influencere og kendte mennesker frem for journalister og traditionelle nyhedsmedier, fremgår det af rapporten fra 2023 (kilde 5).   

Herunder:

BOKS: Tal og grafer

Reklameforbrugsundersøgelsen 2023 viser, hvordan annoncemarkedet rykker fra de traditionelle medier til techgiganter, som nu kun er under et procentpoint fra at have halvdelen af den danske omsætning af annoncer. Det har store konsekvenser for produktionen af journalistik, fordi annoncekronerne er med til at betale for journalistikken.  

https://danskemedier.dk/aktuelt/journalistik-og-redaktion/nye-tal-boer-kalde-paa-refleksion-hos-danske-annoncoerer/