Hvad leder du efter?

Fisk svømmer over afblegede koraller under vandet ved Koh Tao i Thailand

Fisk svømmer over afblegede koraller ved Koh Tao i det sydlige Thailand, fotograferet 14. juni 2024. En rapport fra oktober 2025 vurderer, at tropiske koralrev er tæt på et økologisk 'tipping point' pga. stigende havtemperaturer.

Foto: Lillian Suwanrumpha/AFP/Ritzau Scanpix

Fisk svømmer over afblegede koraller ved Koh Tao i det sydlige Thailand, fotograferet 14. juni 2024. En rapport fra oktober 2025 vurderer, at tropiske koralrev er tæt på et økologisk 'tipping point' pga. stigende havtemperaturer. Foto: Lillian Suwanrumpha/AFP/Ritzau Scanpix

Tipping points

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, mar. 2026

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Amazonas nærmer sig tipping point

Fugleperspektiv viser et afskovet område i Amazonas nær Labrea i Brasilien, fotograferet 15. september 2021. Studier peger på, at regnskoven nærmer sig et økologisk ‘tipping point’
Luftfoto viser et afskovet område i Amazonas nær Labrea i Brasilien, fotograferet 15. september 2021. Studier peger på, at regnskoven nærmer sig et økologisk ‘tipping point’Kilde: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix

Et studie fra Federal University of Santa Catarina vurderer, at 10 til 47 % af regnskoven kan være blevet udsat for så store belastninger, at regnskovens tipping point kan finde sted inden for 30 år. Det vil kunne medføre, at 30-50 % af Amazonas-regnskoven forsvinder, forklarer TV2’s meteorolog og klimaekspert Andreas Nyholm i artiklen ”Amazonas kan blive ramt af ’storstilet kollaps’ langt tidligere end forventet – men der er stadig håb” på nyheder.tv2.dk [1]. Et studie fra organisationen RAISG, bestående af forskere og ngo’er fra Amazonas’ lande, viser, at cirka 880.000 kvadratkilometer, svarende til 12,5 % af Amazonas’ regnskov i løbet af fire årtier er bukket under for skovrydning, hvilket har gjort klimaet varmere og mere tørt og herved har ført til skovbrande, fremgår det af artiklen ”Amazonas har mistet område på størrelse med Frankrig og Tyskland” på kristeligt-dagblad.dk [2].

Case 2

Grønlands indlandsis risikerer selvforstærkende afsmeltning

Smeltende is i fjord i Grønland og små isbjerge, der flyder ud mod havet i Sydvestgrønland.
Smeltende is i fjord i Grønland og små isbjerge, der flyder ud mod havet i Sydvestgrønland.Kilde: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

Undersøgelser fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, viser, at indlandsisen på Grønland 28 år i træk er blevet tyndere på grund af afsmeltning. Forskerne har registreret, at isen smelter med 2,5 millioner liter smeltevand i sekundet, kan man læse i artiklen ”Milliarder af ton is er smeltet væk fra indlandsisen det seneste år” på DR.dk [3]. Artiklen forklarer, hvordan den smeltende indlandsis skaber vandstigninger i hele verden, og chefkonsulent i GEUS, Andreas Ahlstrøm, der har overvåget indlandsisen siden 1990’erne, forklarer, at alle kystbyer vil opleve stigende vandstande. Afsmeltning af indlandsisen resulterer også i, at havet omkring Grønland bliver mere ferskt, og svækker de havstrømme (også kaldet Grønlandspumpen), der driver Golfstrømmen, og at det kan føre til koldere vejr i Nordeuropa, selv om den globale gennemsnitstemperatur stiger, som man kan læse i kronikartiklen ”Professor: Afsmeltning af havis kan have fatale konsekvenser for det globale klima” på Altinget.dk [4].

Citerede kilder