Terrorisme

Indledning

Islamistiske ekstremister, der står bag bombeangreb mod togstationer og offentlige transportmidler, nedskyder tilfældige gæster til en koncert, angriber folk på gaden med kniv eller kører biler ind i tilfældige folkemængder for at slå flest mulige ihjel – det er den form for terrorisme, vi i dag opfatter som den største terrortrussel her i Danmark.

Terrorisme er imidlertid en meget bredt betegnelse for voldelige handlinger målrettet civile, der ofte begås af grupper, som f.eks. kæmper for en politisk, ideologisk eller religiøs sag. Formålet med de voldelige handlinger er at gøre opmærksom på denne sag, at gøre oprør mod magthaverne eller at bekæmpe den eksisterende samfundsorden.

Selvom mange lande internationalt har arbejdet tæt sammen om at bekæmpe terrorisme, siden det islamiske terrornetværk al-Qaeda angreb USA 11. september 2001, findes der i dag mere end 100 forskellige definitioner på terrorisme – blandt andet fordi begrebet terrorisme bruges af nogle stater til at retfærdiggøre, at staten bekæmper modstandere af magthaverne, religiøse mindretal eller folkelige oprør, som man i demokratiske stater ikke ville definere som terrorister, men som legitime politiske modstandere med ytringsfrihed og trosfrihed.

Efter 2001 har vi i Danmark – ligesom en lang række andre lande – haft særlig fokus på at bekæmpe terrortruslen fra ekstremistiske islamistiske grupper: Folketinget har i den forbindelse vedtaget terrorpakker, som betyder, at terror nu kan straffes med op til livstid, og at man også kan straffes for f.eks. at udtrykke sympati med terrorhandlinger på de sociale medier. En lang række personer er siden blevet dømt for at planlægge terror her i Danmark, udtrykke støtte til terror, støtte terror økonomisk mm., og den danske stat bruger i dag flere milliarder kroner om året på at bekæmpe terror.

Terrortruslen mod Danmark blev desuden skærpet med Muhammedtegning-krisen i 2006 og efter flere store terrorangreb i andre europæiske lande, som har krævet mange dødsofre de sidste 20 år. Efter terrorangrebet på Krudttønden og Synagogen i København i februar 2015 intensiverede regeringen derfor kampen mod terror yderligere, blandt andet ved at øremærke 410 mio. kr. til overvågning – en indsats, som fortsat er i vækst, da ekstremistiske grupper i stigende grad bruger internettet, de sociale medier og digitale tjenester til at sprede ekstreme holdninger og rekruttere nye terrorister, der handler alene og derfor er svære at opspore.

Det betyder, at mange terroraktioner i dag udføres af enkeltpersoner, som f.eks. angriber en folkemængde med bil eller kniv. Politiets Efterretningstjeneste opfatter derfor nu aktiviteterne på nettet og de sociale medier som en af de alvorligste terrortrusler, og overvågning af terrormistænkte og personer i deres netværk er fortsat et prioriteret indsatsområde for de danske myndigheder. Overvågningen sker både via f.eks. overvågningskameraer i det offentlige rum, via indsamling af digitale data fra internettet, sociale medier osv., og via systematisk samkøring af data.

Dog har overvågningens omfang affødt kritik fra mange eksperter og organisationer, der advarer imod, at overvågningen med tiden kan underminere de demokratiske værdier, som det danske samfund bygger på. En central udfordring for de danske politikere i de kommende år er derfor at afveje, hvor stor en rolle, overvågning skal spille i bekæmpelsen af terror, i forhold til f.eks. forebyggelse af radikalisering.

Relaterede emner

Definition af terrorisme

Terror betyder rædsel på latin, og defineres i den danske ordbog som voldshandlinger, der har til formål at sprede skræk og frygt i en befolkning, og som bliver sat i gang af enkeltpersoner, grupper eller netværk – i et forsøg på at gennemtvinge politiske/religiøse/ideologiske krav; at skabe opmærksomhed om et politisk/religiøst/ideologisk budskab; eller at slå mennesker ihjel, som f.eks. repræsenterer holdninger, man er uenig i, eller som man anser for skadelige [1], [2].

Voldelige handlinger, som vi i dag vil beskrive som terrorisme, har eksisteret langt tilbage i historien, men siden sidst i 1960’erne har de skiftet karakter her i Europa, og efter angrebet mod USA 11. september 2001 har myndighederne nu opbygget et anti-terrorberedskab på tværs af landegrænserne, ligesom man i USA har prioriteret at opbygge et forsvar mod mulige terrorangreb med masseødelæggelsesvåben mod f.eks. amerikanske storbyer [2].

Der findes imidlertid flere hundrede definitioner på terrorisme i faglitteraturen, blandt andet fordi forskellige stater definerer terrorisme forskelligt – det skyldes, at terror kan være tæt forbundet med kontroversielle politiske og religiøse mål, som der kan være mange forskellige opfattelser af og holdninger til.

Det betyder, at den voldelige trussel, som terroren udgør, i nogle tilfælde bruges politisk af magthavere til at retfærdiggøre, at politiske modstandere bekæmpes med magt. F.eks. i form af såkaldt anti-terrorvirksomhed overfor politiske modstandere, selvom det betyder, at man dermed krænker de politiske modstanderes borgerlige rettigheder eller menneskerettigheder. I den type konflikter kan magthaverne f.eks. definere deres politiske modstandere som terrorister, mens de politiske modstandere selv definerer sig som frihedskæmpere, der kæmper en retfærdig sag på folkets vegne [2].

I artiklen ”20 år efter 9/11: Det har vi lært af krigen mod terror” bragt på videnskab.dk 9. september 2021 [3], forklarer Lars Erslev Andersen, at begrebet ’terror’ i dag bruges i flæng: ”Begrebet terror giver mening overalt i verden, men betydningen af ordet varierer markant fra land til land, og fra den ene politiske gruppering til den anden,” understreger han.

Lars Erslev Andersen er seniorforsker på DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier, og han peger også på, at mange lande, blandt andet autoritære stater, efter 9. september 2001 hurtigt tilsluttede sig ’krigen mod terror’ – det vil sige den internationale indsats mod terror på, som blev fastlagt af den amerikanske regering og den politiske offentlighed, med udgangspunkt i en liste over de politiske oprørsgrupper, man opfattede som globale terrorister.

En del af grupperne på listen var indtil da blevet opfattet som frihedsbevægelser, men de blev nu af autoritære stater sat på listen over terrorister.

F.eks. i Kina, hvor det muslimske mindretal, uighurerne, nu blev defineret som globale terrorister, det var legalt at bekæmpe. Efter pres fra Israel kom også den palæstinensiske gruppe Hamas på listen, hvorved Israels krig mod Hamas blev sidestillet med USAs globale krig mod terror, skriver han på videnskab.dk [3].

Fakta om terrorisme

Hvor langt tilbage i historien kender man til terrorisme?

Nogle historikere mener, at den moderne terrorisme har rødder helt tilbage til år 66-73, hvor medlemmer af det radikale jødiske parti zeloterne forsøgte at bekæmpe den romerske besættelsesmagt i Judea med en mordkampagne [2].

Andre peger på, at det første eksempel på det, vi i dag forstår ved moderne terrorisme, dukkede op som statsterrorisme i forbindelse med den franske revolution i 1793-94, mens den nihilistiske/anarkistiske russiske gruppe Narodnaja Volja, som dannes i 1879, regnes for verdens første egentlige terrorgruppe [2].

Her i Danmark regner mange historikere englændernes bombardementet af København 2.-5. september 1807 for verdens første terrorbombardement, fordi byens civile beboere og ikke det danske militær, var det primære mål for de engelske kanoner. Flere hundrede københavnere blev dræbt, flere tusinde såret, og tusind bygninger blev ødelagt, ifølge danmarkshistorien.dk [4].

Hvordan har terrorismen udviklet sig op gennem historien?

Statsterrorisme

Historisk er begrebet terror blevet brugt til at beskrive statsterrorisme, forstået som vold, en stat udøver mod en befolkning, for at opretholde et magtregime eller for at gennemtrumfe en bestemt politisk holdning [2].

F.eks. i forbindelse med den franske revolution, hvor Robespierre i 1793-94 under det såkaldte rædselsherredømme så terrorisme som et effektivt redskab til at slippe af med sine politiske modstandere.

Terror er også blevet brugt til at udrense politiske modstandere og uønskede befolkningsgrupper. F.eks. af Sovjetunionens leder, Josef Stalin, der førte en udrensningspolitik i 1930-50’erne, og af den nazistiske leder Adolf Hitler i 1930-40’erne, hvor et stort antal mennesker blev fængslet, tortureret og likvideret uden retssag [1] [2].  

Det kaldes også statsterrorisme, når en stat støtter en terrorgruppe, der opererer i andre lande. Under den kolde krig støttede Sovjetunionen og DDR f.eks. palæstinensiske og venstreorienterede grupper i Europa, mens USA støttede højreorienterede grupper i Latinamerika, og Iran i dag støtter islamiske grupper i Mellemøsten [2].

Antikolonial terrorisme

Antikolonial terrorisme opstod i perioden op til afkoloniseringen, dvs. i 1920-1960, hvor oprørske grupper i kolonierne ved hjælp af voldelige aktioner forsøgte at bekæmpe koloniherrerne, f.eks. IRA i Nordirland, og FLN i Algeriet (på dansk Algeriets Nationale Befrielsesfront).

De europæiske koloniherrer definerede oprørerne som terrorister og deres aktionerne som terrorisme, mens oprørerne opfattede sig selv som friheds- og selvstændighedsbevægelser [2] [5].

I Algeriet endte FLN med at overtage ledelsen af Algeriet, da landet blev selvstændigt i 1962 efter 132 års fransk styre, og FLN er stadig i dag det største parti i det algeriske parlament [6], som på papiret er baseret på et demokratisk flerpartisystem, men i praksis styres af FLN og militære aktører [7].

De Olympiske Lege 1972

Siden terroraktionerne i Europa omkring 1970, i blandt andet ved de Olympiske lege i München i 1972, hvor 11 israelske sportsfolk, 5 palæstinensiske terrorister og 1 tysk politibetjent blev dræbt, har terroraktioner været et voksende problem i Europa. De europæiske sikkerhedstjenester har derfor gennem de sidste 50 år opbygget et særligt anti-terrorberedskab [2].

Den terror, som vi har oplevet i Europa de sidste 50 år, defineres primært som enten etnisk-national terrorisme eller ideologisk-politisk terrorisme.

Etnisk-national terrorisme

Den palæstinensiske gruppe Sorte September stod bag terroraktionen i München i september 1972. Formålet med aktionen var at gøre hele verden opmærksom på palæstinensernes krav om en selvstændig palæstinensisk stat.

Israel gengældte senere aktionen ved at angribe civile flygtningelejre i Libanon og Syrien, hvor mange mennesker også mistede livet [2].

Andre eksempler på etnisk-national terrorisme er det irske IRA, det kurdiske PKK og det baskiske ETA, der også har brugt en lang række aktioner til at gøre opmærksom på deres krav om en selvstændig nordirsk/kurdisk/baskisk stat. Aktioner, som organisationerne definerer som frihedskampe, men som samtidig har kostet utallige civile livet [2].

Ideologisk-politisk terrorisme

I kølvandet på studenteroprøret i 1968 opstod der i 1970-80’erne politiske grupper i flere europæiske lande, der ville bane vej for en socialistisk eller kommunistisk revolution i Vesteuropa ved at lave terrorangreb mod staten, mod militærinstallationer og mod multinationale virksomheder.

F.eks. De Røde Brigader i Italien, og Rote Arme Fraktion (RAF) i Vesttyskland, som stod bag kidnapninger, mord og sabotage, deltog i palæstinensiske flykapringer mm. og modtog støtte fra DDR (den østtyske, kommunistiske stat) [2].

Her i Danmark støttede Blekingegadebanden i 1970-80’erne den palæstinensisk organisation PFLP med penge fra røverier og anden kriminalitet, som førte til drabet på en politibetjent i København. PFLP kæmpede for et selvstændigt Palæstina og stod blandt andet bag flykapringer og samarbejdet med RAF og De Røde Brigader.

I USA stod hvide racistiske og stærkt højreorienterede terrorgrupper blandt andet bag bombesprængningen af en offentlig bygning i Oklahoma City i 1995, hvor 168 omkom [2], ligesom det norske terrorangreb på Utøya og i Oslo 22. juli 2011, hvor 77 mennesker døde, var ment som en protest mod unge nordmænd, som gik ind for et multietnisk norsk samfund [8].

Religiøs terrorisme

Religiøs terrorisme er op gennem historien blev brugt som et kampmiddel af ekstremister fra forskellige trosretninger, f.eks. kristne, jøder og muslimer.

I dag står islamistiske ekstremister bag de fleste af de terrorangreb, vi oplever her i Europa.

Også globalt har religiøs terrorisme spillet en større og større rolle siden 1980’erne: Den iranske revolution og Sovjetunionens invasion af Afghanistan førte til dannelsen af en muslimsk modstandstandbevægelse, som har dannet grobund for de seneste årtiers islamistiske terroraktioner, ifølge David C. Rapports bog ”The Four Waves of Terrorism” [5][2].

I Israel stod den palæstinensiske gruppe Hamas, der kæmper for en selvstændigt islamisk palæstinensisk stat, bag en række terrorangreb mod bl.a. Israel i 1990’erne i protest mod de aktuelle fredsforhandlinger, og internt i Israel myrdede den israelske terrorgruppe Kach i 1995 den israelske ministerpræsident Yitzhak Rabin i protest over, at han deltog i fredsforhandlinger med palæstinenserne [2].

Religiøse terrorgrupper findes også blandt islamistiske ekstremister i f.eks. Egypten, Algeriet, Afghanistan, Pakistan, Indien, Centralasien og på Den Arabiske Halvø, mens kristne ekstremister i f.eks. Herrens Modstandshær (LRA) i Uganda forsøger at bekæmpe deres religiøse modstandere med terror [5].

Terrorangreb siden 2001

11. september 2001 stod den militante islamistiske gruppe al-Qaeda bag terrorangrebet mod USA, som kostede næsten 3000 mennesker livet og blandt andet ramte World Trade Center i New York City og Pentagon-bygningen i Washington D.C. I årene efter fulgte flere terroraktioner i Europa, som al Qaeda-netværket stod bag, og som kostede mange menneskeliv [2].

Siden 2008 har USA målrettet forsøgt at bekæmpe al-Qaeda-netværket og Islamisk Stat, men mange terroraktioner udføres i dag af enkeltpersoner, som sympatiserer med islamistiske terrororganisationer, og som er blev radikaliseret og rekrutteret via internettet og sociale medier. Soloterroristerne opererer på egen hånd og er derfor sværere at pågribe, selvom terrorlovgivningen er blevet strammet betydeligt i Danmark og de øvrige vestlige lande, og selvom bekæmpelse af terrorisme har været et af de højest prioriterede emner i NATOs globale sikkerhedspolitik siden 11. september 2001[2] [9].

Også ekstremt højreorienterede etniske europæere har de senere årtier stået bag terrorangreb i Europa, blandt andet norske Anders Behring Breivik, der i 2011 dræbte 77 mennesker, heraf mange unge, i forbindelse med hans angreb på en sommerlejr på den norske ø Utøya og i Oslos centrum, arrangeret af det norske Arbeiderpartiet, der svarer til Socialdemokratiet her i Danmark [8].

Terrorismens betydning

Er terrorisme en ideologi?

Terrorisme er ikke i sig selv en politisk ideologi, men en taktik eller strategi, som bruges til at forsøge at nå et bestemt mål ved at bruge voldshandlinger, skriver professor Frederic Lemieux fra George Washington University i USA i artiklen ”Hvad er terrorisme, og er den blevet værre?”, som blev bragt på videnskab.dk 20. december 2016 [9].

Terrorisme bruges ofte i skæve magtforhold, hvor det kan være svært for f.eks. en mindre gruppe mennesker at bekæmpe en stor modstander, som f.eks. en magtfuld stat. Formålet med volden er at sprede frygt, og terroraktionerne udløser tit en reaktion fra staten, f.eks. en hårdere kurs mod terrorister, som kan være med til at optrappe konflikten, forklarer han [9].

Hvad vil terroristerne opnå?

Terrorister forklarer ofte deres terrorhandlinger med, at terroren er en protest mod en politisk, social eller økonomisk uretfærdighed. Terroren opstår f.eks. i forbindelse med konflikter mellem forskellige etniske grupper, mellem rige og fattige, eller mellem en magtelite på den ene side, og politisk udstødte på den anden side. I de seneste årtier har ekstremistiske religiøse grupper også i stigende grad brugt terrorisme som middel til at bekæmpe andre religioner eller ikke-troende. F.eks. Al-Qaeda og Islamisk Stat, der forsøger at retfærdiggøre deres terroraktioner med, at de er en del af et korstog mod ikke-troende, forklarer professor Frederic Lemieux [9].

Er terrorisme en effektiv måde at nå sine mål på?

Den amerikanske professor Audrey Kurth Cronin har undersøgt, hvorvidt 457 terrorgrupper fra hele verden har nået deres mål, og i bogen ”How Terrorism Ends”, konkluderer hun, at 94 % af terrorgrupperne var ude af stand til at opnå bare ét af deres mål [10].

Hendes undersøgelser viser desuden, at en terrororganisation i gennemsnit eksisterer i 8 år, før den opløses, skriver videnskab.dk i artiklen ”Hvad er terrorisme og er den blevet værre?”, bragt 20. december 2016 [9].

Hvem bliver terrorister?

Ifølge den danske forsker Milan Obaidi er det ikke kun politik og religion, der driver terrorister. Forskning i terrorisme tyder på, at de mennesker, der vælger at kæmpe for deres sag ved hjælp af vold, har nogle bestemte karaktertræk og psykiske behov.

Fælles for dem er, at blandt andet at de mangler empati, dvs. evnen til at leve sig ind i andres følelser, og at de mener, at målet helliger midlet. Derfor er det i orden at gøre noget ondt for at opnå det, de definerer som godt, forklarer han i artiklen ”Terrorister kan opdeles i fem psykologiske arketyper”, bragt på videnskab.dk den 10. august 2022 [11].

Terrorister har desuden en omvendt moral, viser forskning fra Favaloro Universitetet i Argentina: Når de skal afgøre, om en handling er rigtig eller forkert, fokuserer de i langt højere grad på målet end på den skade, de forvolder, ifølge artiklen ”Undersøgelse af terrorister: Derfor dræber de uden moralske kvaler” bragt på videnskab.dk den 26. maj 2017 [12].

Problemstillinger ved terrorisme

Er terrorismen her i Europa blevet værre de sidste 20-25 år?

Terrorismen i de vestlige lande er ikke blevet værre siden terrorangrebet mod USA 11. september 2001, påpeger professor Frederic Lemieux [9]: Ifølge statistikkerne i Global Terrorism Database har vi i Vesteuropa oplevet færre terrorangreb i 2000-2016 end i 1970-1995. Kun 3% af alle de dødsfald i hele verden, der skyldes terror, er sket i de vestlige lande siden 2003.

De fleste terrorangreb har fundet sted i Afghanistan, Irak, Syrien, Pakistan og Nigeria – 78 % af alle de dødsfald i verden, der skyldes terror, er sket i disse lande, og 57 % af alle terroraktioner i verden er også sket her.

Tallene viser desuden, at enkeltpersoner – såkaldt enlige ulve eller soloterrorister – står bag de fleste terroraktioner i de vestlige lande (70%), mens muslimske terrorgrupper som al-Qaeda og Islamisk Stat står bag 30 % [9] [13].

Hvem står bag terrorangrebene i Europa?

Ikke kun ekstremistiske islamistiske terrorgrupper står bag de terroraktioner, vi i dag oplever i EU-landene. Det viser statistik fra EUROPOL, som er den fælles europæiske politienhed.

I 2023 oplevede i alt 7 EU-lande i alt 98 terrorangreb, mens 21 forsøg på terrorangreb mislykkedes/blev afværget.

Ekstremistiske islamistiske grupper stod kun bag 5 af de 98 terrorangreb og 9 mislykkede/afværgede forsøg – til gengæld var de 5 terrorangreb de mest dødbringende med i alt 6 ofre, der blev dræbt, og 12, som kom til skade.

Separatistiske terrorister stod bag 70 terrorangreb.

Venstreorienterede og anarkistiske grupper stod bag 23 terrorangreb og 9 mislykkede/afværgede forsøg.

Højrefløjsekstremister stod bag 2 mislykkede forsøg.

I alt 426 personer blev fængslet for terrorhandlinger, heraf havde 334 forbindelser til ekstremistiske islamister. Se grafikken herunder.

Hvornår er man frihedskæmper, og hvornår er man terrorist?

Hvordan en bestemt voldelig konflikt beskrives og fremstilles, i f.eks. medierne, i de nationale historiebøger og i internetleksikon, spiller ind på, om befolkningen opfatter den som et terrorangreb eller en frihedskamp/et retfærdigt oprør, påpeger Bertel Teilfeldt Hansen fra Institut for Statskundskab på Stanford University i artiklen ”Hvornår bliver en frihedskæmper til en terrorist?”, bragt 3. juni 2016 på videnskab.dk [14].

Bertel Teilfeldt Hansen har undersøgt, hvordan en række voldelige begivenheder og konflikter beskrives på Wikipedia, hvem der står bag beskrivelserne, og hvordan folk diskuterer og retter i beskrivelserne, når de f.eks. er uenige i, om en gruppe har slået uskyldige ihjel eller har kæmpet en retfærdig kamp mod en undertrykkende regering:

”Hvis du kontrollerer historien, kontroller du fremtiden, fordi du kontrollerer, hvordan folk opfatter tingene. Derfor er det vigtigt, at vi forstår, hvordan vores fælles historie bliver konstrueret på internettet, og hvordan folk kæmper om at konstruere den ud fra deres forskellige holdninger og interesser,” forklarer han.

Hvornår blev begrebet terrorisme almindeligt?

I artiklen ”Kampen om terrorbegrebet”, bragt i tidsskriftet Politica i 2015, peger Carsten Bagge Laustsen og Rasmus Ugilt på, at selvom man kender til terrorisme langt tilbage i historien, har man kun brugt begrebet ’terrorisme’, som vi forstår det i dag, siden 1970’erne. Før Sorte Septembers drab på de israelske sportsfolk ved OL i München i 1972, kaldte man terroraktionerne for kidnapning, oprør, revolutionær vold, guerillakrig osv. Da man besluttede at bruge en samlet betegnelse, ’terrorisme’, til at definere de forskellige handlinger, blev det muligt at sikre en mere målrettet overordnet bekæmpelse af handlingerne, pointerer Carsten Bagge Laustsen og Rasmus Ugilt [15].

Hvordan blev 11. september 2001 et vendepunkt i den internationale terrorbekæmpelse?

Efter terrorangrebet 11. september 2001 ændrede NATO, FN og EU kurs i bekæmpelsen af terrorisme, skriver Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier på lex.dk. 

NATO-landene var enige om at opfatte angrebet som en militær aggression, der ikke kun var rettet mod USA, men mod alle de vestlige lande, som NATO består af, og man vedtog derfor, at bekæmpelse af terrorisme nu skulle have højt prioritet i NATO-landene,

I FN havde i mange år haft fokus på terror som en vigtig problematik i det internationale samarbejde, men indtil 2001 var det ikke muligt for medlemslandene at blive enige om en effektiv strategi til at bekæmpe terror. Først efter 11. september 2001 lykkedes det at blive enige om en fælles kurs i kamp mod terrorisme, med særligt fokus på Al Qaeda-netværket.  

I EU vedtog man også, at EU-landene skulle styrke den fælles bekæmpelse af terrorisme, og både FN OG EU udarbejdede lister over de grupper og personer, man definerede som terrorister [16].

Hvordan definerer man i dag terrorisme i EU?

Terrorbekæmpelse er i dag en topprioritet i EU-samarbejdet, hvor medlemslandene arbejder tæt sammen om at forebygge terrorangreb og garantere borgernes sikkerhed, som det formuleres på Det Europæiske Råds hjemmeside [17].

I EU-retten defineres terrorhandlinger som handlinger, der begås med det formål

• At intimidere en befolkning alvorligt.
• Uretmæssigt at tvinge en regering eller en international organisation til at udføre/undlade at udføre en handling.
• At destabilisere/ødelægge et lands/en international organisations grundlæggende struktur, politisk, økonomisk, samfundsmæssigt eller forfatningsmæssigt.

EU-landene er også enige om, at det er strafbart at opfordre til terror eller forherlige terrorhandlinger, at blive oplært i terror, at rekruttere og oplære andre til at begå terror, at indsamle penge, der skal bruges til terrorhandlinger osv. [18].

Hvordan deltager DK i den internationale terrorbekæmpelse?

Efter terrorangrebet 11. september 2001 vedtog de danske politikere en såkaldt terrorpakke, som betød, at der blev bevilget store beløb til Politiet og Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde med at bekæmpe terror. Samtidig blev den danske lov om terror udvidet, og der blevet lavet nye planer for, hvordan de danske myndigheder skulle reagere i tilfælde af et terrorangreb [16].

I dag deltager Danmark stadig aktivt i den internationale indsats mod terrorisme og voldelig ekstremisme med det formål at beskytte den danske befolkning og danske interesser mod terrorhandlinger.

Den danske indsats tager afsæt i FN og EU’s strategier for bekæmpelse af terror og voldelig ekstremisme, og har fokus på at forebygge, at personer i Danmark bliver radikaliseret og udvikler sig til terrorister, og på at styrke myndighedernes mulighed for at bekæmpe konkrete terrortrusler, ifølge udenrigsministeriets hjemmeside, um.dk [19].

Hvordan stor er terrortruslen i Danmark?

Her i Danmark har vi ud over terrorangrebet i februar 2015 ikke oplevet terroraktioner, som har kostet dødsofre, men ifølge Danmarks Statistik er 25 personer i perioden 2001-2024 blev dømt for terror/at planlægge terror, 19 for at tilskynde andre til at begå til terror, 11 for at hverve andre til terrorisme, 7 for at støtte terrororganisationer økonomisk osv. og 2 for at oplære andre til terrorisme, blandt andet takket været myndighedernes terrorovervågning, som koster den danske stat flere milliarder kroner om året [20].

Terrortruslen i Danmark er stadig høj – dvs. på niveau 4 ud af 5 – ifølge Center for Terroranalyses årsrapport ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark” fra 2023.

At terrortruslen stadig vurderes som alvorlig, skyldes blandt andet krigen i Gaza, som øger risikoen for radikalisering, ifølge Michael Hamann, der er chef for Center for Terroranalyse hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) [21].

Også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) peger i december 2024 på, at terrortruslen er steget, på grund af de stærke følelser, som krigen i Gaza og Libanon har affødt. Det har betydet, at antallet af terrorangreb og forsøg på terrorangreb er steget, fordi islamistiske terrorgrupper i stigende grad opfordrer til angreb på Vesten som hævn for Gazakrigen, da de mener, at Vesten er medansvarlig for krigen [22)].

At enkeltpersoner har brændt koraner af i Danmark, har også fået terrortruslen mod Danmark til at stige, fordi islamistiske terrorgrupper i 2023 opfordrede til hævn mod Danmark på grund af koranskændingerne [22][23].  

Selv mindre, enkeltstående hændelser i Danmark som en enkelt person, der skænder en koran, kan medføre globale reaktioner, der øger terrortruslen mod Danmark, fordi det via internettet er muligt at sprede informationer med stor hast til rigtig mange mennesker over hele verden, understreges det på pet.dk [21].

Ifølge FE er det sandsynligt, at krigen i Gaza i mange år fremover vil betyde, at terrortruslen i Danmark vil være høj, sådan som det også skete i kølvandet på Muhammedtegninger-konflikten og tidligere episoder med koranskændinger [22].

Hvordan bekæmper vi terrortruslen her i Danmark?

Siden terrorangrebet 2001 har de danske myndigheder styrket indsatsen mod terror, dels med nye love, som straffer terrorisme hårdt, dels med at forebygge, at unge bliver radikaliseret, og dels med at overvåge terrormistænkte og deres netværk.

3-4 milliarder kroner koster indsatsen mod terror hvert år den danske stat, lyder et forsigtigt skøn fra Dansk Institut for Internationale Studier i 2011 [24][25].

Det overordnede formål med den danske terrorbekæmpelse har fra starten været at sikre et trygt, frit og demokratisk samfund. I 2002 og 2006 blev der derfor vedtaget nye antiterrorlove her i Danmark, som giver mulighed for, at en række forbrydelser, der opfattes som terrorisme, kan straffes med fængsel op til livstid, fordi den såkaldt terrorismeparagraf 114 i straffeloven er blevet udvidet.

Det er i dag også forbudt at støtte en terrororganisation økonomisk, at give udtryk for, at man støtter terror, at true med at begå terror, eller at opfordre andre til at begå terror.

Også f.eks. klimaekstremister, kønsekstremister og konspirationsteoretikere som i forbindelse med Covid-19 epidemien har givet udtryk for, at de gerne vil bruge vold til at ændre de eksisterende samfundsforhold, overvåges, ifølge pet.dk [26].

Kritikere i både Danmark og udlandet peger dog på, at de danske terrorlove, som blev vedtaget i 2002 og 2006, på nogle områder – ligesom de nye internationale terrorlove – kan være en trussel mod et frit og demokratisk samfund, fordi de tillader overvågning, begrænser ytringsfriheden og på andre måde krænker borgernes menneskerettigheder.  

F.eks. fordi de nye terrorlove giver PET større mulighed for at overvåge og indhente informationer ikke bare om mistænkte, men også om ikke-mistænkte, som PET vurderer, at en mistænkt måske vil kontakte [27].

Efter angrebet i februar 2015 vedtog regeringen desuden at bruge 970 millioner kroner i 2015-19 på en række nye tiltag mod terror, heraf 415 millioner til overvågning, som blev præsenteret ugen efter med overskriften ”Et stærkt værn mod terror” og indledt med ordene ”Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil angribe vores demokrati og vores frihed (...). Regeringen vil til enhver tid forsvare Danmark og sikre borgernes tryghed. Vi vil beskytte vores samfund og vores værdier. Derfor skal de myndigheder, som står vagt om vores sikkerhed, have de redskaber og ressourcer, som er nødvendige” [28].

Siden er der løbende blevet tilført flere midler til kampen mod terror, som blandt andet er blevet brugt til en øget indsats mod radikalisering, øget overvågning af blandt andet internettet og sociale medier, et bedre beredskab i akutte situationer og indkøb af nyt udstyr, flere våben og mere skydetræning af politiet [29].

Debat: For og imod overvågning i kampen mod terrorisme

Hvad siger tilhængerne?

At det er vigtigt at bekæmpe terrortruslen ved at overvåge terrormistænkte, er en central pointe i mange rapporter og analyser af terroristers adfærd. Blandt andet i Center for Terroranalyses rapport ”Onlineplatforme og ekstremistiske miljøer i Danmark” fra marts 2025 [30].

Rapporten peger på, at ekstremister i stigende grad bruger populære onlineplatforme som TikTok, YouTube, Instagram og Roblox til at forsøge at radikalisere og rekruttere f.eks. unge og mindreårige til terrorhandlinger, f.eks. via opslag, memes, emojis osv., der med tiden kan skubbe til unge og mindreåriges holdning til, om vold og ekstremisme er acceptabelt, samtidig med at de inviteres til at blive medlem af lukkede grupper, hvor de ekstremistiske budskaber kommunikeres mere direkte.

”Det er en udvikling, der på længere sigt kan skærpe terrortruslen, fordi kunstig intelligens og onlineplatforme giver nye muligheder for at producere og sprede propaganda, der når meget bredt ud,” siger Michael Hamann, Chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET på pet.dk 17. marts 2025 [31].

At brug af overvågning kan være med til at bekæmpe terror mere effektivt, peger Rådet for Digital Sikkerhed også på i et positionspapir 20. februar 2015:

Nye overvågningsteknologier kan bruges til at indhente og analysere data om terrormistænkte og til hurtigt at identificere gerningsmænd. Derfor kan rådet tilslutte sig at de bruges til f.eks. masseovervågning via overvågningskameraer i det offentlige rum på veje, pladser, i bygninger osv. og via digitale spor på nettet som borgernes fotos og videoer på f.eks. sociale medier og hjemmesider.

Dog skal overvågningen anvendes på måder, der respekterer borgernes grundrettigheder og krav til retssikkerhed, understreges det på rådets hjemmeside [32].

Hvad siger modstanderne?

I artiklen ”Føler du dig tryggere med videoovervågning? Det burde du ikke”, bragt på videnskab.dk 23. april 2024, advarer Jacob Vrist Nielsen imod, at man ukritisk bruger overvågning [33].

Han er ph.d. i overvågningshistorie på Aarhus Universitet og forsker i overvågningens historie, hvor det ofte har vist sig, at man til at begynde med har vedtaget at bruge overvågning til at bekæmpe et enkelt meget afgrænset problem, men over tid begynder man lidt efter lidt at udvide grænserne for, hvem det er tilladt at overvåge for hvad, samt hvad informationerne kan bruges til.

Problematisk er det f.eks., at den danske regering indførte masseovervågning af alle danskeres teletrafik i 2007 i forbindelse med terrorbekæmpelsen, og at vores teletrafik stadig bliver overvåget, selv om EU flere gange har vurderet, at det er ulovligt at indsamle så mange informationer om almindelige borgere, påpeger han [33].

I kommentaren ”20 år efter 9/11: Det har vi lært af krigen mod terror”, bragt på videnskab.dk den 11. september 2021, hævder Lars Erslev Andersen, at prisen for at bekæmpe terror kan blive høj for de vestlige lande, som siden 2001 har vist sig at være klar til at gå på store kompromisser med deres egne demokratiske grundværdier: ”I Vesten gyser vi over beretningerne om ny overvågningsteknologi i Kina baseret på ansigtsgenkendelse og kunstig intelligens, men her i Danmark har vi f.eks. selv været hurtige til at tage ansigtsgenkendelse i brug til at udelukke voldelige fodboldfans”, skriver han [3] [34].

Perspektiv på terrorisme

Hvordan vil terrortruslen i Danmark udvikle sig?

Den aktuelle udvikling i terrortruslen peger på, at internettet og digitale tjenester kommer til at spille en større og større rolle i de ekstremistiske terrorgruppers forsøg på at hverve nye tilhængere på f.eks. YouTube, Instagram, TikTok og Roblox ved hjælp af deep fake-videoer, billeder og lydklip, der opfordrer til vold, i et omfang og med en hastighed, vi ikke har set før.

Det vurderer Center for Terroranalyse i rapporten Onlineplatforme og ekstremistiske miljøer i Danmark fra marts 2025. [30] [31].

Andre nye tendenser er, at kriminelle hyres til at begå politisk motiveret vold, hvor f.eks. unge i bandemiljøer hyres til voldelige opgaver af anonyme personer på nettet, uden at de unge selv ved, at de rent faktisk begår terrorhandlinger [35], og at kryptovaluta åbner op for nye måder at støtte terrorgrupper på, som det kan være svært for myndighederne at gribe ind overfor [22].

Europols ”Rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Den Europæiske Union” fra 2024 vurderer samtidig, at flere mennesker i de kommende år vil blive mere modtagelige for terroristiske og voldelige ekstremistiske ideer, fordi vi lever i en tid, der er præget af internationale kriser, usikkerhed og ustabilitet. Derfor er det blevet nemmere for både islamiske og højreorienterede terrorgrupper at hverve nye medlemmer ved at bruge internettet og sociale medier til at sprede propaganda [36].

Hvilke udfordringer giver det politikere og myndigheder?

En central udfordring for politikere og myndigheder i de kommende år bliver derfor, hvordan man vil afveje behovet for at overvåge internettet og digitale tjenester med hensynet til borgernes demokratiske rettigheder og menneskerettigheder.

Mens Lars Erslev Andersen i artiklen ”20 år efter 9/11: Det har vi lært af krigen mod terror” konkluderer, at Vesten vil underminere sit eget demokratiske værdigrundlag, hvis vi ikke udvikler nye midler til bekæmpelse af terrorisme [3], peger Institut for Menneskerettigheders direktør Jonas Christoffersen på, at løsningen i stedet bør være en løbende forhandling af, hvordan myndighederne bedst tackler terrortruslen. Det skriver han i en kommentar på Altinget.dk den 26. april 2015: ”Overvågning kan ofte være nødvendig, men vi må aldrig blive blinde for den alvorlige menneskeretlige slagside, overvågning har, fordi den hurtigt kan blive meget omfattende, og fordi de registrerede data kan havne i de forkerte hænder: Overvågning er blandt de allersværeste politiske og menneskeretlige områder at håndtere – derfor er vi nødt til at tage debatten om overvågning igen og igen,” understreger han [37].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Terror

   Ordbogsopslag

   Ordnet.dk, tilgået 20-03-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Fakta
2. Kopier link

   2.

   Terrorisme

   Leksikonopslag

   Den store danske, lex.dk, tilgået 20-03-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Fakta
3. Kopier link

   3.

   20 år efter 9/11: Det har vi lært af krigen mod terror

   Artikel

   Lars Erslev Andersen

   Videnskab.dk, 11-09-2021

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Debat
   3. Perspektiv
4. Kopier link

   4.

   Kapitulationen efter Københavns bombardement 7. september 1807

   Artikel

   Danmarkshistorien.dk, 23-08-2011

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
5. Kopier link

   5.

   The Four Waves of Terrorism i Attacking Terrorism: Elements of a Grand Strategy

   Bog

   David C Rapoport (red)

   Georgetown University Press, 2004

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   FLN

   Leksikonopslag

   Den store danske, lex.dk, tilgået 20-03-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   Algeriet

   Leksikonopslag

   Globalis.dk, FN-forbundet, tilgået 20-03-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Anders Behring Breivik

   Leksikonopslag

   Den store danske, lex.dk, tilgået 20-03-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   Hvad er terrorisme og er den blevet værre

   Artikel

   Frederic Lemieux

   Videnskab.dk, 20-12-2016

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
   2. Betydning
   3. Problemstillinger
10. Kopier link

    10.

    How Terrorism Ends

    Bog

    Audrey Kurth Cronin

    Princeton University Press, 28-12-2011

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
11. Kopier link

    11.

    Terrorister kan opdeles i fem psykologiske typer

    Artikel

    Anne Ringgaard

    Videnskab.dk, 10-08-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
12. Kopier link

    12.

    Undersøgelse af terrorister: Derfor dræber de uden moralske kvaler

    Artikel

    Kristian Sjøgren

    Videnskab.dk, 26-05-2017

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
13. Kopier link

    13.

    Terrorism in Belgium and Western Europe

    Database

    Global Terrorism Database, 03-2016

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
14. Kopier link

    14.

    Hvornår bliver en frihedskæmper til en terrorist?

    Artikel

    Jon Mathorne

    Videnskab.dk, 03-06-2016

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
15. Kopier link

    15.

    Kampen om terrorbegrebet

    Artikel

    Carsten Bagge Lausten og Rasmus Ugilt

    Politica, 47. årgang nr. 3, 2015

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
16. Kopier link

    16.

    Krigen mod terror

    Leksikonopslag

    Den store danske, lex.dk, tilgået 20-03-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
17. Kopier link

    17.

    EU’s indsats mod terrorisme

    Hjemmeside

    Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, tilgået 20-03-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    Resumé af Direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme

    Hjemmeside

    eur-lex. Europa.eu, European Union, 20-02-2018

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
19. Kopier link

    19.

    Terrorisme og voldelig ekstremisme

    Hjemmeside

    Udenrigsministeriet, um.dk, tilgået 20-03-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
20. Kopier link

    20.

    Dømte for terror/at planlægge terror i perioden 2001-2024

    Statistik

    Danmarks statistik

    Særkørsel fra Danmarks statistik til denne artikel.

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
21. Kopier link

    21.

    Center for Terroranalyse: Terrortruslen mod Danmark er skærpet

    Pressemeddelelse

    Politiets Efterretningstjeneste (PET), pet.dk, 21-03-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
22. Kopier link

    22.

    UDSYN 2024

    Rapport

    Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), 18-12-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
    2. Perspektiv
23. Kopier link

    23.

    Fælles udtalelse fra PET og FE vedrørende nylige udmeldinger fra terrororganisationen al-Queda

    Pressemeddelelse

    Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), 16-08-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
24. Kopier link

    24.

    Terrorbekæmpelse i Danmark siden 11. september 2001

    Rapport

    Peter Hansen

    DIIS-Rapport 2011:12, Dansk Institut for Internationale Studier, 2011

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
25. Kopier link

    25.

    Kampen mod terror koster milliarder

    Artikel

    Hans Davidsen-Nielsen og Kristine Korsgaard

    Politiken.dk, 29-08-2011

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
26. Kopier link

    26.

    Terrorisme og ekstremisme

    Hjemmeside

    Politiets Efterretningstjeneste (PET), pet.dk, tilgået 20-03-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
27. Kopier link

    27.

    Den danske antiterrorlov

    Artikel

    Malene Fenger-Grøndahl

    Faktalink.dk, 03-2013

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
28. Kopier link

    28.

    Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror

    Regeringsoplæg

    Regeringen.dk, 02-2015

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
29. Kopier link

    29.

    Politiet er klar, hvis terroren igen rammer Danmark

    Pressemeddelelse

    Dansk-politi.dk, 13-02-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
30. Kopier link

    30.

    Onlineplatforme og ekstremistiske miljøer i Danmark 2025

    Rapport

    Politiets Efterretningstjeneste og Center for Terroranalyse (PET og CTA), 03-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
    2. Perspektiv
31. Kopier link

    31.

    Ekstremister bruger i stigende grad populære onlineplatforme til at radikalisere og rekruttere

    Pressemeddelelse

    Politiets Efterretningstjeneste (PET), Pet.dk, 17-03-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
    2. Perspektiv
32. Kopier link

    32.

    Overvågning i indsatsen mod terror

    Positionspapir baseret på høringssvar

    Rådet for Digital Sikkerhed, 20-02-2015

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
33. Kopier link

    33.

    Føler du dig tryggere ved videoovervågning? Det burde du ikke

    Artikel

    Jacob Vrist Nielsen

    Videnskab.dk, 23-04-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
34. Kopier link

    34.

    Sådan fungerer Brøndby Stations ansigtsgenkendelse

    Artikel

    Tania Andersen

    Ingeniøren, version2.dk, 17-02-2020

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
35. Kopier link

    35.

    10 år efter angreb i København ser PET ny type terror: ’De aner ikke, hvad de laver’

    Artikel

    Frederik Hagemann-Nielsen, Louise Dalsgaard og Trine Marie Ilsøe

    Dr.dk 14-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
36. Kopier link

    36.

    Rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Den Europæiske Union

    Rapport

    EUROPOL, 06-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
37. Kopier link

    37.

    Menneskerettighedsdirektør: Hvor går grænsen for overvågning?

    Artikel

    Jonas Christoffersen

    Altinget.dk, 26-04-2015

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
38. Kopier link

    38.

    Trusselbilledet mod Danmark er blevet mere alvorligt

    Pressemeddelelse

    Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), fe-diis.dk, 18-12-2024

39. Kopier link

    39.

    Hvad driver terrorister?

    Artikel

    Irene Pedersen og Niels Ebdrup

    Videnskab.dk,16-02-2015

40. Kopier link

    40.

    Ekspert: Omar El-Hussein var påvirket af jihadistisk propagandamateriale

    Artikel

    Sebastian Gjerding, Bo Elkjær og Niels Giversen

    Information.dk, 05-03-2020

41. Kopier link

    41.

    9/11 udløste psykiske lidelser hos danskere

    Artikel

    Johanne Uhrenholt Kutnitzoff

    Videnskab.dk, 09-09-2016

42. Kopier link

    42.

    Increased Incidence Rate of Trauma- and Stressor-Related Disorders in Denmark After the September 11, 2001, Terrorist Attacks in the United States

    Artikel

    Bertel T. Hansen, Søren D Østergaard, Kim H Sønderskov og Peter T Dinesen

    American Journal of Epidemiology, vol. 184, Iss. 7, 01-10-2016

43. Kopier link

    43.

    Breiviks terrorangreb gjorde danskerne psykisk syge

    Artikel

    Marie Barse

    Videnskab.dk, 17-07-2017

44. Kopier link

    44.

    Det var ikke selve kommentaren, men hashtagget, der fik den 42årige dømt

    Artikel

    Hans Drachmann

    Politiken.dk, 05-02-2025

45. Kopier link

    45.

    Ordbogen hjalp hende ikke: 24årig dømt for at billige terror

    Artikel

    Hans Drachmann

    Politiken.dk, 21-02-2025