Hvad leder du efter?

En bulldozer rydder op efter et tidligere israelsk luftangreb. Khan Younis, Gazastriben, 8. december 2025.

Oprydning efter et tidligere israelsk luftangreb. Khan Younis, Gazastriben, 8. december 2025.

Foto: Xinhua Abaca/Ritzau Scanpix

Oprydning efter et tidligere israelsk luftangreb. Khan Younis, Gazastriben, 8. december 2025. Foto: Xinhua Abaca/Ritzau Scanpix

Israel-Palæstina-konflikten

Seneste bidrag

  • Kasper Ly Netterstrøn, journalist, ph.d, dec. 2025

Hovedforfatter

  • Kasper Ly Netterstrøn, journalist, ph.d, jan. 2025

Læsetid: 19 min

Indhold

Indledning

Israel-Palæstina konflikten er en af de længstvarende konflikter i verden. Og konflikten deler ikke kun israelere og palæstinensere, men også de politiske fløje i både USA og Europa. Konflikten fører også ofte til store demonstration i mange lande rundt om i verden og til politiske markeringer i forbindelse med fx kulturelle arrangementer. Den aktuelle krig i Gaza er blot den seneste udvikling i en konflikt, som har varet i over 100 år, og som handler om, at både israelere og palæstinensere hævder at have ret til det samme landområde.  Konflikten har gennem årene haft perioder med tilnærmelser og fredsforhandlinger og perioder med krig og opstand. De sidste to år har dog været blandt de mest voldelige i konfliktens historie.

 Da Hamas d. 7. oktober 2023 foretog et storstilet terrorangreb i de israelske områder og byer, der grænser op til Gaza-striben blev det startskuddet til to års krigstilstand. Omkring 1.200 israelere mistede livet i angrebet, og yderligere 250 blev taget som gidsler (ud af hvilke 75 mistede livet) [1]. I de følgende to år iværksatte Israel en bombekampagne og militærbesættelse af Gazastriben med det formål at nedkæmpe Hamas, men med ekstreme konsekvenser for den palæstinensiske civilbefolkning i området. Ifølge de officielle tal fra sundhedsmyndighederne i Gaza og FN har 69.185 palæstinensere (per d. 12. november 2025) mistet livet siden 7. oktober 2023, men flere eksperter peger på, at tallet i virkeligheden er langt højere, da man også skal medregne folk, der er døde af sult eller sygdomme forsaget af konflikten [2]. Der er stadig hungersnød i Gaza som følge af den lange konflikt og den israelske blokade, ligesom Israel stadig foretager visse bombardementer på trods af våbenhvilen. Tallet kan derfor forventes at stige. Det er også værd at fremhæve den fysiske ødelæggelse af Gaza-striben. Ifølge FN er omkring 81 pct. af alle bygninger i Gaza blevet ødelagt [3].

 Eskaleringen af konflikten siden d. 7. oktober 2023 har også ført til israelske bombardementer af en række af Hamas’ støtter i regioner. Israel foretog således en række intensive bombardementer af Hizbollah-militsen i Libanon i september 2024, som bl.a. dræbte militsens leder Hassan Nasrallah og flere andre højtstående personer. Den Yemenitiske Houthi-milits har også været udsat for bombeangreb og sidst men ikke mindst udførte Israel i sommeren 2025 i samarbejde med USA et angreb på faciliter i Iran, som menes at huse landets atomprogram.

En anden konsekvens af de sidste to års udvikling har været, at der er sket et skifte i synet på anerkendelsen af Palæstina som selvstændig stat. Både blandt politikere og i befolkningen i flere vestlige lande. Lande som Frankrig, Storbritannien, Spanien, Canada og Australien har således, som følge af denne seneste Gaza-krig, nu anerkendt Palæstina. Danmark har også ændret sin holdning til en anerkendelse af Palæstina. Før ville Danmark kun anerkende Palæstina i forbindelse med en endelig to-statsløsning, men udenrigsminister har efter, at andre lande har anerkendt Palæstina, udtalt, at Danmark er klar til også at anerkende, hvis en række betingelser er opfyldt. Se interview med Lars Løkke Rasmussen om Danmarks holdning i spørgsmålet hos DR.

Siden 10. oktober 2025 har der været indført en våbenhvile, hvor Israel har forpligtet sig til at stoppe angreb på Gaza mod en udlevering af de sidste levende gidsler og de døde gidslers lig. Dette er sket på baggrund af den amerikanske præsident Trumps fredsplan. Planen rummer flere elementer og skridt, der skal tages af begge parter, og det er stadig usikkert, om den vil blive fuldt implementeret. Situationen udvikler sig hele tiden og kan følges via for eksempel følgende hjemmesider:

Situationen udvikler sig hele tiden og kan følges via for eksempel følgende hjemmesider:

Relaterede emner

Hvorfor er israelere og palæstinensere sure på hinanden? - Ultra Nyt forklarer

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition

Hvad er Israel-Palæstina-konflikten?

Konflikten tager konkret sin begyndelse med jødisk indvandring til Palæstina i starten af det 20. århundrede, men baggrunden for konflikten skal også findes i jødeforfølgelserne i Europa og europæisk kolonialisme. 

Oprindeligt udspringer konflikten af uenighed om, hvem der har retten til området mellem Jordanfloden og Middelhavet. Det område, som jøder kalder Israel, og palæstinensere kalder for Palæstina. Den zionistiske bevægelse (se nedenfor) arbejdede fra slutningen af 1800-tallet på at oprette et jødisk hjemland i Palæstina, hvor jøder kunne leve i fred for forfølgelse og undertrykkelse. På den anden side står den oprindelige arabiske befolkning af muslimer og kristne, som boede i landet i forvejen. 

Efter Israels besættelse af Vestbredden og Gaza i 1967 har konflikten i høj grad også handlet om, hvorvidt Israel har ret til at fortsætte besættelsen af Vestbredden og blokaden af Gaza-striben.

Hvad er zionisme?

Zionisme er betegnelsen for den bevægelse, der opstod i slutningen af 1800-tallet, og som arbejdede for oprettelsen af en jødisk stat i Palæstina. En vigtig skikkelse for zionismen er Theodor Herzl, der i 1896 udgav bogen ”Jødestaten”, hvori han argumenterede for oprettelsen af en jødisk stat [4]. Zionismen kan betegnes som en nationalisme på linje med andre nationalistiske bevægelser, der opstod i 1800-tallet. Zionismen nød ikke opbakning fra alle jøder i Europa. Blandt den jødiske arbejderklasse i Østeuropa var der fx en stor del, som tilhørte den såkaldte Bundt-bevægelse, der ønskede at forbedre jødernes situation, hvor de allerede boede, i stedet for at søge at oprette en jødisk stat i Palæstina. Bundt-bevægelsen støttede fx også brugen af jiddisch som sprog i modsætning zionisterne, der ønskede at genoplive hebræisk. Mange religiøse jøder brød sig heller ikke om zionismen, da det at være jøde for dem var et spørgsmål om religion, ikke et nationalt eller etnisk fællesskab. 

Siden den jødiske indvandring til Palæstina tog fart og efter oprettelsen af staten Israel i 1948, udviklede zionismen sig også som ideologi i takt med det politiske landskab i Israel. Man kan således både tale om politisk zionisme, kulturel zionisme, socialistisk zionisme, revisionistisk zionisme, religiøs zionisme m.m. [5].

Hvad er arabisk nationalisme?

I 1800-tallet opstod der i Det Osmanniske Rige, ligesom i Europa, forskellige nationalistiske bevægelser, der hævdede retten til deres eget land. I de arabisktalende provinser argumenterede man således for, at disse regioner burde løsrives og danne en foreneret arabisk nationalstat. Senere da Frankrig og Storbritannien efter Første Verdenskrig delte Mellemøsten imellem sig, blev fokus på at opnå uafhængighed fra de europæiske kolonimagter. Denne arabiske nationalisme havde sin storhedstid i 1950’er og 1960’erne, hvor Egyptens daværende leder, Gamal Abdel Nasser, bl.a. forsøgte at oprette en fælles egyptisk-syrisk enhedsstat. Den arabiske nationalisme var også med til at forme synet på oprettelsen af Israel blandt arabere, hvoraf nogle anså den for at være en direkte videreførelse af den europæiske kolonialisme. Efter Seksdageskrigen i 1967 har panarabismen været en ideologi i tilbagegang, og i de efterfølgende årtier blev forskellige former for politisk islam i stedet den dominerende ideologiske strømning[6].

Hvad er Fatah?

Fatah er en palæstinensisk bevægelse, der blev grundlagt i 1956 af bl.a. Yassir Arafat. Organisationen tog del i fredsprocessen i Oslo i starten af 1990’erne, hvor man forsøgte at skabe fred mellem Israel og Palæstina, og Fatah har været det dominerende parti i først PLO (den palæstinensiske frihedsbevægelse) og senere det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden siden dets oprettelse i 1994. Fatah er en nationalistisk og i udgangspunktet sekulær bevægelse i modsætning til Hamas, som udspringer af Det Muslimske Broderskab og politisk islam. Fatah og Hamas har i mange år kæmpet om, hvem der bedst repræsenterer den palæstinensiske sag, og om kontrollen med det palæstinensiske selvstyre. I 2006-2007 udkæmpede de to parter en kortvarig krig, som endte med at Fatah beholdt magten på Vestbredden, mens Hamas satte sig på magten i Gaza. De to parter indgik en fredsaftale i 2011 [7].

Hvad er Hamas?

Hamas er en palæstinensisk islamistisk bevægelse, der siden 2007 har styret Gaza-striben. Hamas udspringer af Det Muslimske Broderskab i Egypten og baserer sig på en islamistisk ideologi, som anser islam for at være ikke blot en religion, men også indeholde et politisk program for, hvordan man bør indrette samfundet. Hamas blev grundlagt under den første intifada (se nedenstående afsnit), og har fra begyndelsen udført et større antal terrorangreb i Israel. Senest det store angreb i det sydlige Israel den 7. oktober 2023, der kostede omkring 1.200 mennesker livet, mens 250 personer blev taget som gidsler. Hamas bliver regnet for en terrororganisation af bl.a. EU og USA. Hamas modtager støtte fra Iran og Hizbollah-militsen i det sydlige Libanon [8].

Efter Israels angreb og militære operationer i Gaza efter d. 7. oktober 2023 er organisationen blevet kraftigt svækket. Inden krigen brød ud antages det, at Hamas rådede over mellem 25.000 og 30.000 krigere, og ifølge israelske kilder menes mellem 17.000 og 23.00 at være blevet dræbt. Bevægelsen kan dog også have rekrutteret nye under konflikten. De fleste eksperter vurderer, at Hamas har mistet kontrollen over Gaza, men i hvor høj grad bevægelsen stadig er i stand til at føre en guerillakrig i Gaza-striben fx mod en fremtidig international styrke eller udføre terrorangreb er uvist [9].

Hvad er ”Modstandens akse”?

”Modstandens akse” er en alliance mellem en række mellemøstlige militser og den Islamiske Republik i Iran. Siden grundlæggelsen af den Islamiske Republik i Iran i 1979 har landets præstestyre søgt at sprede sin indflydelse og islamiske ideologi til de omkringliggende lande. Det har gennem årene resulteret i stærke bånd til den libanesiske Hizbollah-milits, Houthi-militsen i Yemen, Hamas i Gaza-striben - og siden den amerikanske invasion af Irak også en række magtfulde shiamuslimske militser i Irak. Indtil Bashar Assads styre i Syrien faldt i december 2024, var Syrien også at regne som en del af denne alliance. Iran har brugt disse allierede til at afskrække Israel og USA; hvis man angreb Iran, kunne man forvente, at f.eks. Hizbollah ville svare igen med angreb på Israel [10]. Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende krig mod både Hamas og Hizbollah er denne akse kommet under voldsomt pres. Både Hamas og Hizbollah er blevet kraftigt svækket, og Bashar Assads styre i Syrien er faldet. Dermed er Irans indflydelse i regionen svækket som følge af det seneste års konflikt.

Årsager til konflikten

Hvad er den historiske baggrund for konflikten?

I mange europæiske lande var der i det 19. og 20. århundrede en stærk antisemitisme (se opslag) , der resulterede i udbredte jødeforfølgelser. Dette førte til, at mange jøder anså zionismen og oprettelsen af en jødisk stat som den eneste måde at sikre det jødiske folks fred og sikkerhed. Efter Første Verdenskrig brød Det Osmanniske Rige sammen, og Palæstina blev et britisk mandatområde – mere eller mindre det samme som en koloni. Derfor arbejdede den zionistiske bevægelse på at påvirke den britiske regering til at tillade jødisk indvandring og på sigt oprette et jødisk hjemland i Palæstina. Det lykkedes med Balfour-erklæringen i 1917, som gav den britiske regerings støtte til oprettelsen af et jødisk hjemland i Palæstina [11]. Med fascismens fremmarch i Europa i 1930’erne og Holocaust under Anden Verdenskrig voksede ønsket om at immigrere til Israel yderligere, og mange europæiske jøder indvandrede til Israel. Den eksisterende arabiske befolkning kunne godt se, at målet var at etablere et jødisk hjemland på deres jord, og gjorde oprør mod indvandringen. Dette førte flere gange til optøjer, bl.a. i 1936-1939. Begge parter oprettede i samme periode selvbestaltede militære grupper, som kom i åben krig efter udråbelsen af den jødiske stat i 1948 og den efterfølgende første arabisk-israelske krig [12].

Hvorfor har Israel fortsat besat Vestbredden?

Israel besatte i forbindelse med Seksdageskrigen i 1967 Vestbredden og Gaza-striben. Israel trak sig tilbage fra Gaza-striben i 2005, men besatte området igen efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023, ligesom området i hele perioden mellem 2005 og 2023 var underlagt israelsk blokade. Vestbredden har været besat af Israel uafbrudt siden 1967. Siden oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre i 1994 er enkelte områder på Vestbredden overgået til at blive administreret af selvstyret, men hele området er underlagt israelsk militær kontrol og overhøjhed. Besættelsen begrundes af nogle israelske politikere med spørgsmålet om sikkerhed. Andre stemmer i den nuværende israelske regering taler åbent om, at målet er at annektere Vestbredden og gøre det til en integreret del af Israel [13]. Ifølge Den Internationale Domstol i Haag er besættelsen ulovlig og i strid med folkeretten, og det samme gælder  de mange bosættelser, som Israel har etableret på Vestbredden [14].

Hvad er den religiøse baggrund for konflikten?

Israel er et helligt land for både kristne, jøder og muslimer. Ifølge jødedommen har Gud givet Israel til jøderne, mens det for kristne er helligt, fordi det var her, Jesus levede, prædikede, blev korsfæstet og genopstod. I islam spiller landet også en central rolle, da profeten Muhammad ifølge Koranen foretog en rejse til himlen og derfra vendte tilbage til Jerusalem. Jerusalem er hjemsted for Grædemuren, som er ruinerne af det sidste jødiske tempel. Lige ved siden af ligger Al-Aqsa moskeen, som blev bygget på det sted, hvorfra Muhammad ifølge Koranen vendte tilbage fra himlen. Byen er også hjemsted for den kristne Gravkirke, som siges at være bygget på Golgata, hvor Jesus blev korsfæstet, og Via Dolorosa, som er den vej, Jesus gik, inden han skulle korsfæstes [15].

Hvad var FN’s delingsplan?

En vigtig faktor for konfliktens opståen var, at Storbritannien kontrollerede Palæstina fra 1917 frem til 1948 og i det meste af denne  periode tillod jødisk indvandring til området. Da konflikten mellem de jødiske indvandrere og den oprindelige arabiske befolkning tog til, blev situationen uhåndterbar for det britiske styre. Briterne besluttede derfor at inddrage det nyoprettede FN for at finde en løsning. FN udarbejdede to forskellige planer, hvoraf den ene i en lidt ændret udgave opnåede et flertal i FN’s generalforsamling. Ifølge denne plan skulle der oprettes en jødisk og en arabisk stat i området, og Jerusalem skulle være international zone. Det var med afsæt i den plan, at Israel blev oprettet i 1948. Selve den grænsedragning, som FN’s plan medførte, blev dog aldrig ført ud i livet, da krigen umiddelbart efter brød ud mellem Israel og de arabiske lande [16].

Hvad skete der ved oprettelsen af staten Israel?

Umiddelbart efter vedtagelsen af FN’s delingsplan angreb styrker fra flere arabiske lande det netop oprettede Israel. Selvom de arabiske styrker var talmæssigt overlegne, havde de ikke en fælles kommandostruktur, og der var en del konflikter internt i den arabiske koalition. Derudover var de israelske styrker ekstremt motiverede og disciplinerede, da de kæmpede for landets eksistens, mens det ikke var det samme spørgsmål om liv eller død for mange af de arabiske soldater. De arabiske hære lykkedes ikke med at udslette Israel; tværtimod blev det område, som FN’s delingsplan havde tildelt Israel, kraftigt udvidet på bekostning af palæstinenserne. For israelerne er krigen kendt som ”uafhængighedskrigen”, da den markerer oprettelsen af et selvstændigt jødisk hjemland, mens den er kendt som ”Nakba” – katastrofen - blandt palæstinenserne, fordi mange palæstinensere under krigen blev fordrevet fra deres hjem. Det diskuteres fortsat, præcis hvor mange palæstinensere, der blev fordrevet, men de fleste peger på over 700.000. Dermed blev krigen også starten på det palæstinensiske flygtningeproblem, da mange palæstinensere - udover at flygte fra de af Israel erobrede områder til Vestbredden og Gaza – måtte flygte videre til nabolandene Libanon, Jordan, Egypten og Syrien [17].

Hvad var Seksdagskrigen?

Seksdageskrigen, også kendt som 1967-krigen, var en kortvarig krig mellem Israel og dets arabiske naboer. Årene op til krigen var præget af mistro og oprustning på begge sider til et punkt, hvor det bare var et spørgsmål om tid, før en ny krig ville bryde ud. Den konkrete anledning blev, at Egypten brød nogle våbenhvileaftaler fra 1949 om ikke at placere tropper tæt på Israel, hvilket fik Israel til at bombe det egyptiske luftvåben. Krigen varede, som navnet antyder, kun seks dage og blev et overvældende nederlag for de deltagende arabiske lande, dvs. Egypten, Syrien, Jordan, Irak og Libanon. Krigen endte med, at Israel besatte Vestbredden, Gaza samt den egyptiske Sinai-halvø og Golan-højderne i Syrien [18].

Hvad er Yom Kippur-krigen?

I 1973 angreb Syrien og Egypten Israel under den jødiske højtid ”Yom Kippur”, hvorfra krigen fik sit navn. Angrebet var et forsøg på at tilbageerobre de tabte områder fra 1967-krigen, Seksdageskrigen. Angrebet gik godt i starten, da Israel ikke var forberedt på det, men krigen endte med israelsk sejr, bl.a. pga. stor støtte fra USA. Selvom Israel vandt på slagmarken, blev krigen også startskuddet til fredsforhandlinger med Egypten, som resulterede i, at Israel gav Sinai-halvøen tilbage til egypterne [19].

Konflikten sat på kort

Britiske BBC har dette kort, som viser hvordan Israels grænser har ændret sig gennem tiden.

Hvad er de palæstinensiske intifadaer?

”Intifada” er et arabisk ord, der oprindeligt betyder 'rystelse, bæven'.  Ordet bruges til at referere til to store opstande i de besatte palæstinensiske områder. Den første brød ud i 1987 og varede frem til underskrivelsen af Oslo-aftalen i 1993. Den anden startede i september 2000, efter at den højreorienterede Likud-leder og senere israelske premierminister Arien Sharon aflagde et besøg på Tempelbjerget i Østjerusalem. Dette var en voldsom provokation for mange palæstinensere, da det blev set som et budskab om, at dette område tilhørte Israel og ikke en fremtidig palæstinensisk stat. Opstanden varede frem til ca. 2005 og var bl.a. karakteriseret ved en kampagne af selvmordsbombeattentater mod civile i Israel, orkestreret af de to islamistiske palæstinensiske organisationer Hamas og Islamisk Jihad [20].

Israeli Prime Minister Ariel Sharon visits Temple Mount. CNN.

Ariel Sharon bestiger i september 2000 Tempelbjerget, hvor en af muslimernes største helligdomme, al-Aqsa-moskeen, ligger.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad var Oslo-processen?

Oslo-processen er betegnelsen for en forhandlingsproces mellem Israel og PLO, der blev indledt i 1993. Den fik navnet  Oslo-processen, fordi den norske regering stod for at etablere kontakten mellem de to parter, da Norge var et af de få lande, der havde gode relationer til dem begge. Processen blev indledt med det, der blev kaldt den ”den israelsk-palæstinensiske principerklæring”, andre steder omtalt som ”principaftalen” eller ”den første Oslo-aftale”. Aftalen indebar, at de to parter anerkendte hinanden som forhandlingspartnere. PLO erkendte Israels ret til at eksistere, og Israel anerkendte, at PLO var den legitime repræsentant for palæstinenserne (før havde Israel betragtet PLO som en terrororganisation). Aftalen overdrog også administrationen af en række områder, såsom uddannelse og sundhedsvæsenet på Vestbredden og i Gaza, til det nyoprettede palæstinensiske selvstyre. Derudover satte aftalen en deadline på fem år for at finde en løsning på de store uenigheder – dvs. især grænsedragningen, Jerusalems deling, bosættelserne på Vestbredden og spørgsmålet om palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem. Aftalen var altså snarere en plan for, hvordan man skulle nå en fredsaftale – en ”køreplan”, som det blev kaldt - end en egentlig fredsaftale. Selvom de to parter blev enige om en anden Oslo-aftale i 1995, som bl.a. overdrog mere magt til det palæstinensiske selvstyre, endte Oslo-processen i fiasko. Det skyldtes bl.a., at den fredssøgende israelske premierminister Yitzhak Rabin blev myrdet i 1995. Rabin blev myrdet af højre-ekstremisten Yigal Amir, som var modstander af fredsprocessen. Ved det efterfølgende valg vandt den israelske højrefløj ledt af Benjamin Netanyahu magten på en politik om at stoppe fredsprocessen. Det blev dermed starten på afslutningen af forsøget på at lave en endelig fredsaftale[21].

By Oslo they lay down and wept, peace hopes 20 years on unfulfilled. Euronews, 2013.

PLO-lederen Yassir Arafat og Israels daværende ministerpræsident, Yitzhak Rabin, underskriver Oslo 1-aftalen den 13. september 1993 og giver hinanden det berømte håndtryk på plænen foran Det Hvide Hus i Washington.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad er Gaza-krigene?

Siden Hamas overtog kontrollen med Gaza-striben i 2007, har Israel bombet Gaza-striben som svar på raketangreb og selvmordsangreb foretaget af Hamas. Dette skete bl.a. i 2008, 2012, 2014 og 2021. Den absolut mest blodige Gaza-krig er dog krigen, der brød ud efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 [22].

Vigtige begivenheder i Israel-Palæstina konfligten

1896

Theodor Herzl udgiver bogen ”Jødestaten”.

1897

Den først zionistiske kongres i Basel i Schweiz.

1917

Balfour-erklæringen, med hvilken Storbritannien giver jøder lov til at indvandre til Palæstina.

1923

Palæstinas endelige grænse fastlægges på fredskonferencen i Luzern i Schweitz.

1929

Sammenstød mellem palæstinensere og jødiske indvandrere.

1936-39

Arabisk opstand mod den jødiske indvandring og planerne om en jødisk stat i Palæstina.

1947

Storbritannien beslutter at overdrage spørgsmålet om Palæstina til FN, og FN foreslår en delingsplan.

1948

Staten Israel bliver udråbt, hvorefter krigen bryder ud mellem Israel og de nærliggende arabiske lande.

1949

Våbenhvileaftale underskrives, og Israels nuværende internationalt anerkendte grænser fastlægges.

1964

PLO oprettes.

1965

Fatah grundlægges.

1967

Seksdageskrigen. Israel besætter de resterende områder i det, der før var mandatet Palæstina, dvs. Vestbredden og Gaza. Derudover besætter Israel den egyptiske Sinai-halvø og de syriske Golan-højder.

1973

Yom Kippur-krigen.

1978

Fredsaftale mellem Egypten og Israel. Sinai-halvøen gives tilbage til Egypten.

1987

Den første intifada starter.

1993

Den første Oslo-aftale underskrives, og det palæstinensiske selvstyre oprettes på dele af Vestbredden og Gaza.

1995

Den anden Oslo-aftale underskrives. Den israelske premierminister Yitzhak Rabin bliver myrdet af en jødisk højreekstremist.

2000

Den anden intifada starter efter Ariel Sharons besøg på Tempelbjerget.

2005

Israel rømmer sine bosættelser i Gaza-striben.

2006

Krig mellem Israel og Hizbollah-militsen i Libanon.

2007

Hamas overtager kontrollen i Gaza-striben.

2008

Israel iværksætter en 22-dages operation i Gaza-striben, efter at Hamas har skudt raketter mod byen Sderot i det sydlige Israel. Konflikten ebber ud efter otte dage.

2012

Israel dræber den højtstående Hamas-leder Ahmad Jabari, hvorefter Hamas affyrer raketter mod Israel, og Israel svarer igen med bombardementer af Gaza-striben.

2014

Kidnapningen og drabet på tre israelske teenagere fører til en syv uger lang krig mellem Israel og Hamas.

2021

Mange hundrede palæstinensere bliver såret i sammenstød med israelske sikkerhedsstyrker omkring Al-Aqsa-moskeen i Østjerusalem. Herefter affyrer Hamas raketter mod Israel, og Israel svarer igen ved at bombe mål i Gaza-striben. Konflikten varer 11 dage.

2023

Hamas’ terrorangreb mod Israel den7. oktober starter den hidtil blodigste krig mellem Israel og Hamas.

2025

Krigen i Gaza afsluttes med baggrund i den amerikanske præsident Donald Trumps fredsplan.

Konsekvens og betydning

Hvilke konsekvenser har den israelske besættelse for palæstinenserne?

Palæstinenserne i de besatte områder på Vestbredden har ikke de samme rettigheder som statsborgere i Israel og som de israelske statsborgere, der bor i de jødiske bosættelser på Vestbredden. Palæstinenserne har små lommer af selvstyre, men lever i realiteten under israelsk militærstyre og er ofre for systematisk diskrimination og fordrivelse. Den anerkendte menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch vurderer for eksempel, at den israelske besættelse systematisk forfølger palæstinenserne, og at besættelsen udgør et apartheidstyre [23].

Hvordan har terror- og raketangreb påvirket Israel?

De mange terrorangreb, som ramte Israel i 00’erne,var med til at styrke den israelske højrefløj og svække fredsbevægelsen. Årsagen til, at Yitzhak Rabins (som var med til at starte Oslo-processen) efterfølger, Shimon Peres, tabte til Benjamin Netanyahu (som var modstander af Oslo-processen) i 1996, siges fx ofte at være  en terrorkampagne, som Hamas udførte op til valget. Ligeledes har de mange raketangreb, som de sidste årtier har ramt israelske byer, været med til at styrke den del af israelsk politik, der vil løse problemerne militært i stedet for gennem forhandlinger.

Historiebrug

Hvilken rolle spiller Israel-Palæstina konflikten i den offentlige debat i Danmark?

Generelt kan man sige, at højrefløjen i Danmark støtter Israel, hvor der blandt andet lægges meget vægt på, at Israel er et vestligt demokrati omgivet af diktaturer. På den anden side har venstrefløjen traditionelt støttet den palæstinensiske sag med henvisning til Israels besættelse og den fordrivelse, som finder sted af palæstinenserne. Både højre- og venstrefløj i Danmark fordømmer dog som regel terrorangreb og krigsforbrydelser, uanset hvem der har begået dem. Danmarks officielle holdning er, at regeringen støtter en tostats-løsning, der skal etableres gennem forhandling. Danmark støtter også flere bistandsprojekter i de palæstinensiske områder [24].

Hvilken rolle har Holocaust spillet for konflikten?

Nazisternes industrielle massedrab på over seks millioner jøder medførte, at der efter Anden Verdenskrig var udbredt sympati for den zionistiske sag. Selvom det var den tyske stat og besættelsesmagt, der stod for at organisere Holocaust, var der i alle de besatte lande mennesker, der direkte eller indirekte deltog i udryddelserne. Dertil kom, at antisemitisme havde været udbredt i alle europæiske lande før krigen. Den danske avis Jyllands-Posten trykte fx flere antisemitiske ledere i årene op til krigen [25]. Derfor var skyldfølelsen over det, der var sket, udbredt over store dele af Europa, og derfor var der også bred opbakning til at efterkomme de zionistiske lederes ønske om oprettelsen af en jødisk stat. Desuden var der mange jødiske flygtninge efter Anden Verdenskrig, som ikke havde noget sted at tage hen, og for hvem indvandring til Israel var den eneste løsning [26]

Tyskland er stadig meget præget af Holocaust i sin tilgang til Israel. Tyskland har f.eks. under den igangværende krig mellem Hamas og Israel været det klart mest Israel-venlige land i Europa, og landet har eksporteret mange våben til Israel. Udover det har det tyske parlament også i november 2024 vedtaget en resolution, der skal stoppe offentlig støtte til folk og organisationer, der ytrer sig kritisk om Israel, fx ved at opfordre til at boykotte landet. Resolutionen har mødt stor modstand i det tyske civilsamfund, og kritikere mener, at den begrænser ytringsfriheden [27].

Perspektiv

Hvor står Israel-Palæstina-konflikten efter den 7. oktober 2023?

Israel-Palæstina-konflikten var inden Hamas’ angreb den 7. oktober ved at indtage en mindre betydelig rolle i Mellemøsten. Dels fordi der var en proces i gang, hvor flere arabiske lande var i gang med at normalisere forholdet til Israel, dels fordi den store skillelinje de sidste årtier har været konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien. Efter angrebet den 7. oktober og Israels invasion af Gaza (og senere også af Libanon) er konflikten igen blevet den centrale skillelinje i regionen. Saudi-Arabiens normalisering af forholdet til Israel er igen rykket længere ud i fremtiden, og det olierige kongerige har gjort en løsning af Palæstina-spørgsmålet til en betingelse for at indgå en fredsaftale med Israel [28].

Hvad går Trumps fredsplan for Gaza ud på?

Afslutningen på Gaza-krigen, der startede d. 7. oktober 2023, kom i stand på grund af en fredsplan udarbejdet af den amerikanske regering. Planen består af flere forskellige faser, hvoraf kun det første skridt – våbenhvile og frigivelse af gidsler – er blevet ført ud i livet. Ifølge planen skal Israel gradvist trække sig helt ud af Gaza, og Hamas skal afvæbnes. Hamas medlemmer, der overgiver sig, skal have amnesti. Derefter skal der oprettes et teknokratisk råd, bestående af repræsentanter for en række lande med den amerikanske præsident som formand, der skal stå for den praktiske administration af området. Der skal desuden etableres en international stabiliseringsstyrke bestående af soldater fra en række muslimske og arabiske lande. Den konkrete sammensætning af styrken og hvilket mandat, den vil få, er fortsat usikkert, men lande som Tyrkiet og Indonesien har meldt ud, at de godt ville kunne sende tropper. Stabiliseringsstyrken er også blevet godkendt af FN’s sikkerhedsråd. [29]

Trump in Israel: US President visits the Western Wall in Jerusalem. France 24.

Donald Trump besøger jødernes helligste sted, Grædemuren, i Østjerusalen den 22. maj 2017.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvor skal ansvaret for den humanitære situation i Gaza placeres?

Som beskrevet i indledningen har 69.185 palæstinensere mistet livet som direkte konsekvens af krigen i Gaza, og et uvist større antal er døde som følge af krigens afledte konsekvenser som fx hungersnød. Slet kilde [30]. Allerede nu er der en stor debat om, hvor ansvaret for denne katastrofe skal placeres. Israel og for en stor dels vedkommende også den amerikanske regering henviser til terrorangrebet den 7. oktober, og påpeger, at Israel havde ret til at svare igen og forsvare sig selv. De mener derfor, at tabene i sidste ende er Hamas’ ansvar, ligesom de i konkrete tilfælde vil påpege, at Hamas blandt andet ved at skjule kommandocentraler under hospitaler har brugt civile som skjold. På den anden side støtter en række regeringer sig til de udtalelser, som Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag er kommet med. Hele ideen med en international krigsforbryderdomstol bygger på princippet om, at selv i krige er der love, der forpligter stater, og at der selv i selvforsvar er ting, man ikke må gøre. Domstolen anklager Israel for at have begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, hvorfor domstolen også i 2024 udstedte en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister, Yoav Gallant (og på den nu afdøde Hamas-leder, Mohamed Diab Ibrahim Al-Masri) [2]. En uafhængig kommission under FN konkluderede ligeledes i september 2025, at Israel har begået folkedrab i Gaza, hvilket Israel benægter. [31] En endelig afgørelse af om Israel er skyldig i anklagerne vil afhænge af en konkret retssag. Det er her er det værd at bemærke, at den juridiske definition af folkedrab er meget smallere end den definition, man typisk finder i medierne, og at det som regel vil være lettere at blive dømt for forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. For at en sådan retssag ville kunne finde sted, vil det selvfølgelig kræve at Benjamin Netanyahu og andre ansvarlige på et tidspunkt bliver indleveret til domstolen af Israel eller et andet land [32]. Dette virker på nuværende tidspunkt meget usandsynligt, men det er værd at minde om, at det samme var tilfældet med flere af de ansvarlige for krigene på Balkan i 1990’erne. Alligevel endte langt de fleste i Haag.

Citerede kilder

  1. Zionisme

    Leksikonopslag
    lex.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition
  2. al-Fatah

    Leksikonopslag
    Lex.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition
  3. Balfour-erklæringen

    Leksikonopslag
    Ole Helmersen og Jørgen Bæk Simonsen
    Lex.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Baggrund
  4. Intifada

    Leksikonopslag
    Jørgen Bøk Simonsen
    Lex.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Baggrund
  5. When is it Genocide?

    Podcast
    Ezra Klein
    New York Times, 13-09-2025
    Podcast hvor New York Times journalist Ezra Klein diskuterer Gaza-krigen og international ret med den britiske juraprofessor Phillipe Sands.

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv