Kina som stormagt

Indledning

Kina har på få årtier udviklet sig fra at være et fattigt landbrugssamfund til at blive en økonomisk og militær stormagt og en storpolitisk faktor, som både EU og USA er nødt til at forholde sig til. Kina er således verdens næststørste økonomi. EU og resten af Vestens forhold til Kina har de seneste årtier været en hårfin balanceakt. På den ene side er vi økonomisk afhængige af at sikre et godt forhold til Kina pga. samhandel og samarbejder. EU udveksler hvert år varer og ydelser med Kina for flere tusinde milliarder kroner. Samtidig opererer Kina på mange måder efter anderledes spilleregler, end vi kender det i Norden, i Europa og den vestlige del af verden. Blandt andet overholder det kinesiske styre ikke menneskerettighederne, hvilket flere gange har rejst kritik fra toneangivende organisationer. Siden Donald Trump kom til magten i sin første præsidentperiode i 2016, har USA ført en hårdere kurs mod Kina blandt andet i form af økonomiske sanktioner, som af eksperter er blevet forklaret som USA’s forsøg på at fastholde sin position i en udvikling, hvor Kina er blevet en seriøs konkurrent. Mens politikere og myndigheder i Danmark i flere år har advaret imod kinesisk overvågning, blandt andet via sociale medier som TikTok, skruede Forsvarets Efterretningstjeneste i sin årlige rapport fra 2024 op for kritikken af det kinesiske styre med vurderingen, at Kina er den største trussel mod dansk forskning, teknologi og udvikling. Kinas ageren, både globalt, men også i sit eget nærområde, har indflydelse på resten af verden. Kinas tiltagende magt, økonomisk, militært og teknologisk vækker bekymring, fordi den kan rykke ved verdens magtbalance, som vi kender den.

Relaterede emner

Definition af Kina

Hvad er Kina i dag?

Kina – også kaldet Folkerepublikken Kina – blev etableret i 1949 af Kinas Kommunistiske Parti, KKP, som siden har styret landet. Kinas regering samarbejder med Kinas Nationale Folkekongres om at lede landet – kongressen er ikke valgt af den kinesiske befolkning. Således har landet ikke demokratisk styre, som vi kender det. Kina er det fjerde største land i verden målt på areal, med store variationer i klima og natur. Mens den nordlige del af landet er bjerglandskab og tør ørken, er klimaet i den sydlige del tropisk og regnfuldt. Kina har oplevet en enorm økonomisk vækst siden slutningen af 1970’erne og er i dag verdens næststørste økonomi. Kina spiller en vigtig rolle internationalt – blandt andet pga. samhandel, men også fordi Kina er med til at sikre magtbalancen mellem Rusland og USA og resten af Vesten, fordi Kina har brug for at bevare et godt forhold til begge parter. Kina sidder fast med i FN’s Sikkerhedsråd og blev i 2001 optaget i verdenshandelsorganisationen WTO. Kina har på få årtier gennemgået en ekstrem hurtig økonomisk udvikling, med årlige vækstrater på cirka 10 procent, hvad der får økonomer til at tale om ”det kinesiske mirakel”, som har løftet flere hundrede millioner mennesker ud af fattigdom. Produktionen har dog skabt store udfordringer med forurening, mangel på rent drikkevand og sundhedsskadelige konsekvenser for befolkningen i mange områder. Kina står for det største klimagasudslip i verden, fordi produktionen med brug af olie og kul er så omfattende, kan man læse på det danske udenrigsministeriums hjemmeside under overskriften ”Om Kina” [1].

Fakta om Kina

Hvordan er Kinas befolkningssammensætning?

Kinas befolkning udgør 19,48 procent af verdens samlede befolkning og udgjorde i 2023 1.409,7 millioner mennesker, ifølge de seneste folketællingsdata fra Trading Economics [2].

For første gang i seks årtier er Kinas indbyggertal begyndt at falde. Fra 2021 til 2022 er Kinas befolkning således faldet med 850.000 indbyggere. Det faldende befolkningstal bliver blandt andet forklaret med den etbarnspolitik, Kina har ført mellem 1980 og 2015, hvor et par højst har måttet få et barn. Denne politik har vænnet kineserne til kun at få et barn, og siden politikerne ændrede politikken og åbnede op for, at kineserne kunne få to og siden tre børn, er det ikke lykkedes at få kineserne til at ændre familiemønster og få flere børn. Myndighederne har endda siden 2021 indført forskellige fordele – f.eks. skattefradrag, længere barsel og boligtilskud - til par, der har vælger at få flere børn. Den lave fødselsrate har skabt udfordringer for Kina, for det er svært at blive ved med at opretholde verdens næststørste økonomi, hvis befolkningen svinder ind. Derfor advarer kinesiske eksperter om, at det faldende befolkningstal vil få konsekvenser for Kinas økonomi. Det kan man læse i artiklen “Kinas befolkning er begyndt at skrumpe, og det giver dystre udsigter for økonomien” på DR.dk [3]. Fra 2023 til 2024 faldt befolkningstallet for tredje år i træk. Antallet af fødsler har været faldende siden 1960’erne, kun afbrudt af en kortvarig stigning i 2016, hvor regeringen sløjfede den etbarnspolitik, landet havde ført siden 1980 [2]. Etbarnspolitikken har også medført, at befolkningssammensætningen er blevet skæv, forstået på den måde at der er et relativt lavt antal unge i forhold til ældre, og at der er en overvægt af drenge. Befolkningen fordeler sig religiøst set på den måde, at 22 % bekender sig til forskellige folkereligioner, 18 % er buddhister, 5 % er kristne, 2 % er muslimer, 1 % tilhører andre religioner og 52 % bekender sig ikke til en religion, fremgår det af det digitale opslagsværk Globalis.dk [4].

Hvem har magten?

Politisk er Kina socialistisk, og kommunistpartiet har haft magten siden 1949 uden reel udfordring af en opposition. Kinas præsident Xi Jinping har siden 2013 siddet på magten som Kinas præsident og formand for Centralkomiteen. Kinas politiske system er et ét-parti system, som det kommunistiske parti KKP har total kontrol over, personificeret ved Xi Jinping. I artiklen ”Ti år med Xi ved magten: Et mere ideologisk og selvhævdende Kina presser Europa og USA” på Information.dk kan man læse, hvordan eksperter i kinesiske forhold vurderer, at Kina under Xi Jinpings ledelse er blevet mere ”selvhævdende” og ”aggressiv”, og at Xi Jinping har lagt en politisk linje, der insisterer på, at Kina søger større magt internationalt og forsøger at gøre op med en USA-ledet verdensorden. Internt i Kina bliver USA portrætteret som en trussel, f.eks. af det kinesiske medie Folkets Dagblad, som ”på daglig basis er fyldt med artikler om, hvor forfærdeligt et land USA er,” kan man læse i artiklen [5].

Hvad lever Kina af?

Kina producerer og eksporterer tekstiler, elektroniske produkter, olie, biler og våben. Landet er rigt på naturressourcer som kul, olie og jernmalm og er kendt som verdens fabriksområde som den største producent af en række produkter inden for elektronik, tøj, maskiner, byggematerialer, møbler, plastprodukter og biler. Kina producerer en stor del af verdens stål og cement og er verdens største producent af elektronik, blandt andet smartphones og computere. Mange af verdens store tech-virksomheder f.eks. Apple og Huawei, får deres produkter fremstillet i Kina. Kina er også verdens største bilproducent. Selvom landbruget i Kina ikke udgør så stor en del af landets samlede produktion som tidligere, er landbruget stadig en vigtig sektor – Kina er således verdens største producent af ris, hvede, grøntsager og svinekød, kan man læse i artiklen ”I Kina bor grisene i seks etager – det er, hvad danske landmænd er oppe imod” på Information.dk [6].

Hvordan er befolkningens levestandard?

Den kinesiske befolknings levestandard er med den økonomiske udvikling blevet markant forbedret de seneste årtier. Ifølge Verdensbanken er Kinas bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger steget betydeligt, fra 318 US Dollar pr. indbygger i 1990 til 12.720 US Dollar pr. indbygger i 2022, og middelklassen er vokset hurtigt. Kinas BNP-værdi udgør 16,88% af verdensøkonomien [7]. Men den rekordhurtige økonomiske vækst har også skabt øget ulighed. Mens Kina i 1983 var et af de lande i verden med størst lighed, var landet 25 år senere i 2008/2009 blandt de lande, der var præget af størst ulighed, kan man læse i temaet ”Urbanisering og ulighed” på opslagsværket kina-historie.dk [8]. I storbyerne er boligpriserne meget høje, og det kan være svært for unge mennesker at få råd til at købe egen bolig. Derfor bor mange unge hos deres forældre. Kina har investeret betydeligt i uddannelse, og uddannelsesniveauet er generelt højt, men også her er der forskel på land og by, da de bedste uddannelsesmuligheder findes i byerne.

Luftforurening er et stort problem i mange kinesiske storbyer, mens landområder generelt er præget af mindre forurening og bedre adgang til natur. Arbejdsløsheden har i mange år generelt været lav, men Covid-19-pandemien og nedlukningerne, der fulgte med, fordi Kina valgte en hård linje med lange perioder af isolation, ramte landet hårdt økonomisk og fik arbejdsløsheden til at stige, særligt i byerne, hvor den blandt de unge 15-24-årige nærmede sig 20 %, kan man læse i artiklen ”Efter tre år med corona: Lange udsigter til højere levestandard i Kina” på Kristeligt-dagblad.dk [9].

Hvordan forholder Kina sig til menneskerettigheder og overvågning?

De kinesiske myndigheder udøver streng kontrol over befolkningen og er adskillige gange blevet kritiseret for at krænke menneskerettighederne. Kina er blandt andet kendt for at begrænse ytringsfriheden og pressefriheden med et strengt system for censur. Medier og internet kontrolleres således af staten og det kommunistiske styre. Konkret betyder det f.eks., at mange udenlandske medier og sociale platforme som Google, Facebook og X er blokeret i Kina, og at myndigheder undertrykker og søger at kontrollere journalister og menneskerettighedsaktivister, der rejser kritik af det kinesiske styre. Kritik af styret kan således føre til fængsling. Det kinesiske styre anvender også avancerede systemer til at overvåge borgernes kommunikation f.eks. apps på smartphones og ansigtsgenkendelse i det offentlige rum. Internationale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch har flere gange rejst kritik af Kinas overtrædelse af menneskerettighederne. F.eks. har de dokumenteret omfattende undertrykkelse af etniske og religiøse minoriteter som uighur-muslimer og tibetanere. Også FN har også forholdt sig kritisk – blandt andet overfor Kinas undertrykkelse af uighurerne i den vestlige kinesiske provins Xinjang. Her har FN’s Menneskerettighedsråd inspiceret de genopdragelseslejre, hvor op mod en million uighurer menes at have siddet indespærret, kan man læse i artiklen ”FN inspicerer kinesiske krænkelser i Xinjiang” på DR.dk [10].

Analyse af Kinas rolle i verden

Hvilken rolle spiller Kina for verdenshandlen?

Kina spiller en afgørende rolle for verdenshandlen, fordi Kina er verdens betydeligste handelsnation med en samlet udenrigshandel på 6,9 billioner amerikanske dollars (2021) og den største handelspartner for en række lande. I 2018 var Kina den vigtigste handelspartner for 124 lande. Til sammenligning var USA samme år den største handelspartner for 56 lande. Siden 1980’erne har Kina stået for cirka en tredjedel af den globale økonomiske vækst, det vil sige mere end USA og EU til sammen. Fordi Kinas vækst er så tæt forbundet med samhandel med andre lande og investeringer fra udlandet, er Kina en vigtig motor, der påvirker hele den globale økonomi. Falder væksten i Kina, vil det få store konsekvenser for den globale økonomi, kan man læse under overskriften ”Kinas økonomi” på lex.dk [11].

Hvilken rolle spiller Kina i det globale teknologikapløb?

I de seneste år er Kina blevet førende på verdensplan inden for teknologi og innovation – særligt inden for kunstig intelligens, 5G-teknologi og e-handel. Virksomheder som Alibaba, som er verdens største e-handelsplatform, og Tencent, der står bag en række sociale medier, kommunikationskanaler, underholdnings- og spiltjenester, og Huawei, der blandt andet laver udvikling af telekommunikation, mikrochips til computere, kunstig intelligens og Internet of Things-teknologi, har fået global rækkevidde. Kina og USA har det seneste årti skærpet konkurrencen som hovedaktører i det globale teknologikapløb og konkurrerer inden for teknologier som kunstig intelligens, 5G-netværk, udvikling af kvantecomputere og rumforskning. Når det er så vigtigt for Kina og USA at være førende i teknologiudviklingen, er det, fordi det har enorm betydning økonomisk, men også sikkerhedspolitisk, fordi teknologisk udvikling spiller en afgørende rolle i nutidig krigsførelse. Kina har de seneste år halet gevaldigt ind på Vesten, senest med udviklingen af kinesiske DeepSeek, en model for kunstig intelligens. Eksperter har kaldt det ”et Sputnik-øjeblik” og et historisk gennembrud, kan man læse i artiklen ”Kina har skudt genvej i AI kapløbet, og nu ryster verden i bukserne” på Tv2nyheder.dk [12].

Hvordan forsøger det kinesiske styre at ekspandere?

Det kinesiske styre har siden etableringen af Folkerepublikken Kina haft som mål at forene det, som det kommunistiske styre kalder ”det historiske Kina”. Det mål indebærer en overtagelse af magten i Taiwan, som siden løsrivelsen under borgerkrigen i 1949 har eksisteret som et selvstændigt land med demokratisk styre. Siden har USA støttet Taiwan, af ideologiske og moralske årsager, for at støtte demokratiet, og fordi Taiwan er strategisk vigtig for amerikanerne, som man kan læse i artiklen ”Kina-ekspert afviser invasion af Taiwan: Xi Jinping er langt mindre risikovillig end Putin” på Altinget.dk [13]. Ved at alliere sig med Taiwan, sikrer USA sig en form for ”bufferzone” mellem Kina og flere af USA's nærmeste allierede i regionen, heriblandt Japan, Sydkorea og Filippinerne. I artiklen ”Vesten og Kina kæmper om Afrika” [14] kan man læse, hvordan Kina også i Afrika forsøger at udvide sit territorium og de seneste årtier har investeret og opbygget samarbejde med over 50 lande for at styrke sin position på det afrikanske kontinent, som du kan læse mere om i case 2.

Hvilken betydning har handel med Kina for Danmark og EU?

Danmarks handel med Kina er vokset markant i takt med Kinas økonomiske udvikling. Danmark eksporterede således varer til Kina for 46,7 milliarder kroner i 2021, og 5,1 % af Danmarks samlede eksport består af handel med Kina. Hermed er Kina Danmarks femtestørste eksportmarked. Danmark importerer også stadigt flere varer fra Kina – for 66,8 milliarder kroner i 2021 - ligesom danske virksomheder investerer i kinesiske virksomheder, i 2021 for 43 milliarder kroner, kan man læse under overskriften ”Kinas økonomi” på lex.dk [11]. Også EU er er stærkt afhængig af handel med Kina. I 2023 eksporterede EU varer og ydelser for over 223 milliarder euro til Kina, svarende til cirka 600 millioner euro om dagen. Den europæiske samhandel med Kina er dog skæv til Kinas fordel, fordi Kina lægger told og afgifter på europæiske varer for at beskytte deres egne markeder – det kan påvirke den europæiske bilindustri og grønne teknologier, kan man læse under overskriften ”Eksterne forbindelser – Østasien” på Europa-Parlamentets hjemmeside [15]. Danmark og EU er også afhængige af Kinas sjældne jordarter og råstoffer, som vi bruger i produktion af grøn teknologi som solceller, og som vi ikke kan få andre steder fra, ligesom vi er afhængige af aminosyrer og andre kemiske ingredienser til fremstilling af medicin. En række danske virksomheder har lavet en strategi for at mindske deres afhængighed af Kina og dermed mindske den sårbarhed, de har oplevet f.eks. i forbindelse med nedlukningen under Covid-19-pandemien, fremgår det under overskriften ”Kinas økonomiske betydning for Danmark” på Dansk Industris hjemmeside [16].

Problemstillinger i Kina forhold til omverdenen

Hvorfor er Kina interesseret i at kontrollere nærområder som Hong Kong og Tibet?

Kinas interesse i Hong Kong og Tibet bunder i både historiske, økonomiske og politisk-strategiske interesser. Tibet ligger strategisk som en slags bufferzone mellem Kina og Indien, som Kina kan bruge til at sikre kontrol over sine grænser. Desuden har Kina betragtet Tibet som en del af sit territorium i århundreder, selvom Tibet har haft en vis grad af selvstændighed frem til det 20. århundrede. Før 1951 var Tibet styret af de buddhistiske klostre og et feudalt system, hvor mange arbejdede som slaver. Det kommunistiske kinesiske styre trængte i 1951 ind i Tibet og gjorde en ende på klosterstyret og har derfor en opfattelse af sig selv som befriere af Tibet og tibetanerne. Kina har siden investeret mange penge i at modernisere Tibet, bygge veje, hospitaler og skoler – før 1951 var alle tibetanske skoler klosterskoler. Kinesernes opfattelse af Tibet kan på flere områder sammenlignes med danskernes syn på Grønland som et land, der har brug for hjælp os støtte, som man kan læse i artiklen ”Derfor forstår Kina ikke Vestens syn på Tibet og Dalai Lama” på DR.dk [17].

Da Hong Kong i 1997 blev overdraget fra Storbritannien til Kina, blev Hong Kong lovet en vis form for selvstændighed, som et land i Kina under mottoet ”et land – to systemer”. Det betød, at Hong Kong kunne bevare sit politiske og økonomiske system, hvilket blandt andet indebærer, at Hong Kong har eget retssystem, demokratisk styre, ytrings- og forsamlingsfrihed og kapitalisme. Ifølge aftalen skal Hong Kong i 2047 fungere under det kinesiske styre. Siden har Kina gradvist søgt større og større kontrol med Hong Kong, hvilket har ført til store protester og demonstrationer i Hong Kong, fordi Hong Kong som Tibet er politisk, strategisk og økonomisk vigtig i Kinas vision om at sikre sig magten i en ny verdensorden. Det kan man læse i artiklen ”OVERBLIK: Forstå hvad demonstrationerne i Hong Kong handler om” på DR.dk [18].

Hvilke konsekvenser kan det få, hvis Kina invaderer Taiwan?

Hvis det skulle komme dertil, at Kina invaderer Taiwan, kan det få vidtrækkende konsekvenser. Udover tab og ødelæggelser for befolkningen og potentiel flygtningekrise vil en invasion øge spændingerne mellem USA og Kina. USA har som nævnt et forsvarssamarbejde med Taiwan i aftalen Taiwan Relations Act, der indebærer, at USA vil levere forsvarshjælp. Også en række andre lande, f.eks. Japan, Australien og Europa, vil blive presset til at vælge side i konflikten, hvilket han med føre en større international konflikt. Eftersom Taiwan spiller en afgørende rolle i den globale energisektor, kan en invasion få store økonomiske konsekvenser i teknologisektoren. Dog er det ikke sandsynligt, at Kina vil invadere Taiwan, sådan som Rusland har invaderet Ukraine, vurderer seniorforsker og ekspert i udenrigspolitik og diplomati Andreas Bøje Forsby i artiklen ”Kina invaderer næppe Taiwan, men en blokade af østaten lurer i horisonten” på hjemmesiden for Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS [19]. I artiklen forklarer han, hvordan en blokade af Taiwanstrædet er mere realistisk, men at en sådan også kan få store konsekvenser for verdenshandlen, fordi Taiwanstrædet er en af verdenshandlens hovedfærdselsårer.

Hvordan er kinesisk teknologi en trussel mod Vesten?

Kinesisk teknologi betragtes af mange som en trussel mod Vesten, af en række grunde. Dels har Kina opbygget de mest avancerede overvågningssystemer, som det kinesiske styre bruger til overvågning af befolkningen, og som man frygter, at styret kan bruge til at overvåge andre steder i verden via kinesisk producerede produkter som smartphones, computere og andre kommunikationsprodukter, men også sociale medier som TikTok og endda biler og busser, som har indbygget kameraer, mikrofoner og sensorer, der samler personfølsomme data. Det kan man læse i artiklen ”Kommuner shopper kinesiske elbiler trods advarsel fra Mette F” på tv2.dk [20]. En række lande har forbudt eller begrænset brugen af udstyr fra den kinesiske virksomhed Huawei af sikkerhedsmæssige årsager, ligesom Statsministeriet og en række andre statslige arbejdspladser i Danmark har forbudt de ansatte at installere TikTok på deres tjenestetelefoner og Ipads, som det fremgår af artiklen ”Statsministeriet forbyder ansatte at have TikTok på mobiltelefonen [21]. I Kina har myndighederne ret til at indsamle og kontrollere data om borgere og virksomheder. Hvis kinesiske virksomheder udvider deres markedsandele globalt, er der risiko for, at de kinesiske myndigheder kan få adgang til data, som tilhører vestlige borgere og virksomheder. Dernæst er den kinesiske tech-branche i konkurrence med vestlige landes tech-brancher, og den kinesiske teknologi er derfor potentielt en trussel, fordi den kan øge Vestens økonomiske afhængighed af Kina og dermed give Kina større økonomisk og strategisk magt, som man kan læse i artiklen ”USA og Kina i AI-kapløb: Omfattende ondsindede angreb på DeepSeeks tjenester” på DR.dk [22].

Hvilken rolle spiller Kinas verdenspolitiske placering mellem Vesten/USA og Rusland/BRIKS-landene?

Kinas placering og position mellem Rusland og Vesten giver Kina mulighed for at være en form for nøglespiller i den globale magtbalance. Kina er afhængig af Rusland, blandt andet fordi Rusland er en vigtig leverandør af energi til Kina, og som en strategisk allieret gennem militært samarbejde. Samtidig har Kina et stærkt økonomisk forhold til Vesten og EU, blandt andet på grund af omfattende samhandel. Kina kan således i kraft af sin relation til både Vesten og Rusland indtage en vigtig diplomatisk rolle som en slags mægler mellem Rusland og Vesten. Det er en del af baggrunden for, at Kina ofte forsøger at opretholde en vis form for neutralitet i forhold til konflikter mellem Vesten og Rusland. F.eks. har Kina været forsigtig med at vælge side, når der har været spændinger mellem NATO og Rusland, og tøvende i forhold til at tage stilling til Ruslands invasion af Ukraine, som man kan læse i artiklen ”Kan Kina blive nøglen til fred i Ukraine?” på tv2.dk [23]. Kina er medlem af både BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) og G20, (en gruppe af finansministre og centralbankledere fra verdens 21 (tidligere 20) væsentligste økonomier), og har således interesse i at styrke sit forhold til både Rusland og Vesten.

Hvilke demokratiske problemstillinger rejser det kinesiske styres forhold til menneskerettigheder?

Kinas styre rejser flere alvorlige demokratiske problemer. Det kommunistiske styre forsøger at undertrykke al opposition og helt basale demokratiske rettigheder. Der er således hverken ytringsfrihed, pressefrihed, religionsfrihed eller forsamlingsfrihed i Kina, men derimod streng censur af medier og internet. Styret overvåger borgerne og undertrykker etniske grupper, blandt andre uighurerne og tibetanerne, ligesom myndighederne straffer religiøse og politiske kritikere med fængsling og forfølgelse. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er Kinas overtrædelse af menneskerettighederne en stadigt større trussel, ikke alene i Kina, men også i resten af verden, blandt andet fordi Kinas regering bruger sin indflydelse i FN’s Sikkerhedsråd til at forsøge at undergrave de internationale institutioner, der skal sikre menneskerettighederne. Det kan man læse i artiklen ”HRW: Kina er en global trussel mod menneskerettigheder” på Globalnyt.dk [24]. Her beskrives det blandt andet, hvordan Kina i FN’s Sikkerhedsråd med sin vetoret har blokeret tiltag, der skulle beskytte befolkningsgrupper såsom uighurerne, som bliver undertrykt i Kina.       

På trods af at FN’s Menneskerettighedsråd med en rapport kunne dokumentere, at Kina med undertrykkelsen af uighurerne gjorde sig skyldig i ”alvorlige menneskerettighedskrænkelser”, var det svært for FN at trænge igennem med kritikken, fordi et flertal i FN’s Sikkerhedsråd stemte imod at debattere rapportens konklusioner, kan man læse i artiklen ”Kina viser styrke: Nu kan FN ikke engang debattere landets menneskerettighedsbrud” på Information.dk [25], Af artiklen fremgår det, at FN’s magt til at kritisere Kina er svækket af, at Kina sidder med i FN’s Sikkerhedsråd - et eksempel på hvordan ifølge artiklen Kina får stadigt større magt i FN.

Debat: Skal Vesten lægge afstand til Kina?

Bør EU og Vesten lægge afstand til Kina økonomisk, moralsk og politisk, eller er vi nødt til at holde os gode venner med Kina, fordi Kina som stormagt er en vigtig allieret?

Hvad siger tilhængerne af, at vi bør lægge afstand til og sanktionere Kina på linje med USA?

Flere aktører argumenterer for, at Vesten på linje med USA bør lægge afstand til Kina. Blandt hovedargumenterne er, at vestlige demokratiske samfund ikke kan acceptere Kinas overtrædelse af menneskerettighederne og de manglende demokratiske frihedsrettigheder. Dernæst er et tungtvejende argument, at for stor økonomisk afhængighed af Kina gør os sårbare, særligt i forhold til forsyningskæder og teknologi. Også argumentet om, at kinesisk teknologi kan true cybersikkerheden og bruges til overvågning, taler for større afstand. Ligesom Kinas stigende udfordring af de internationale regelsæt og stigende indflydelse i internationale organisationer bruges som argument for, at Vesten bliver nødt til at sætte foden ned ved at sanktionere og lægge afstand til Kina.

Hvad siger tilhængerne af, at vi skal holde os gode venner med Kina som allieret?

Tilhængere af at Vesten bør opretholde et tæt samarbejde med Kina, fremfører ofte argumenter, der fokuserer på de strategiske, økonomiske og globale fordele ved at bevare et konstruktivt samarbejde med Kina. Da Kina er verdens næststørste økonomi og en vigtig handelspartner for mange vestlige lande, har mange lande stærke økonomiske interesser i at sikre fortsat vækst og stabilitet. I en globaliseret verden kræver produktion af mange varer, at man varer deler, viden, ressourcer og investeringer, f.eks. ved at virksomheder køber noget af dette fra et andet. Her er Kina et vigtigt led i forsyningskæden for mange virksomheder, og konflikt med Kina kan derfor skade de globale forsyningskæder. Hvis Vesten indfører sanktioner mod Kina, kan det med andre ord føre til handelskrige, der kan skade både Kina og de vestlige landes økonomi. Sikkerhedspolitisk er det et argument for alliance med Kina, at Kina kan være med til at sikre global stabilitet i kraft af sin diplomatiske rolle, bl.a. som mægler mellem Rusland og USA. Et andet argument er, at en tæt relation og et fortsat samarbejde med Kina giver mulighed for at fremme vestlige værdier som menneskerettigheder og demokrati i Kina.

Perspektiv på Kinas rolle som supermagt

Vil Kina få succes med sine globale ambitioner om ekspansion som supermagt?

I infografik-artiklen ”Kina vil være en supermagt: Her er planen, der skaber bekymring i Europa og frygt i USA” på politiken.dk kan man se og læse, hvordan Kinas BNP har udviklet sig eksplosivt siden 1990, og hvordan Kina investerer massivt i central infrastruktur som fly- og skibstrafik og hermed sikrer sig effektive og centrale handelsveje. Også inden for teknologi og uddannelse satser kineserne massivt. Nogle mener, at Kina vil overhale USA i løbet af de næste 10-20 år. Også i europæiske lande vokser bekymringen for at blive afhængige af Kina, hvorfor EU vil indføre en screening af udenlandske investeringer i projekter, som er såkaldt kritiske og vigtige for landene selv at have kontrol med, kan man læse i artiklen [26].

Hvilken rolle spiller Kina i Ruslands invasion af Ukraine?

Kina har forsøgt at balancere sine reaktioner og sin involvering i Ruslands invasion af Ukraine, så de på en og samme tid undgår direkte involvering og stillingtagen og samtidig støtter Rusland økonomisk. Kina har også kritiseret USA’s og andre vestlige landes direkte støtte til Ukraine og fremført, at konflikten bør løses gennem forhandlinger. I FN’s Sikkerhedsråd har Kina afholdt sig fra at kritisere Ruslands invasion af Ukraine og stemt imod eller undladt at stemme for FN-resolutioner, der fordømmer Ruslands handlinger i Ukraine, som man kan læse i artiklen ”Stormagterne udvekslede hårde ord i nat: Nu venter ét stort spørgsmål” på Tv2-nyheder.dk [27]. Kina har ikke direkte sendt våben til Rusland, men har øget sit økonomiske samarbejde og blandt andet eksporteret såkaldte dobbelt anvendelsesteknologi-produkter til Rusland, som bruges i fremstilling af missiler, droner og kampvogne, kan man læse i artiklen ”Samarbejde med Kina kan holde den russiske krigsmaskine i gang” på Tv2-nyheder.dk [28]. Kina har også købt mere energi af Rusland og herved hjulpet Rusland med at omgå de sanktioner, som USA og andre vestlige lande har lavet for at presse Rusland til at stoppe invasionen, konkluderer en amerikansk efterretningsrapport, som refereres i artiklen ”USA-rapport: Kina hjælper Rusland med at omgå Vestens sanktioner” på DR.dk [29].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Om Kina

   Hjemmeside

   Udenrigsministeriet

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
2. Kopier link

   2.

   Kina - Befolkning

   Hjemmeside

   Tradingeconomics.com

   da.tradingeconomics.com/china/population

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
3. Kopier link

   3.

   Kinas befolkning er begyndt at skrumpe, og det giver dystre udsigter for økonomien

   Artikel

   Camilla Markvardsen

   DR.dk, 17-01-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   Kina

   Opslagsværk

   Globalis.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
5. Kopier link

   5.

   Ti år med Xi ved magten: Et mere ideologisk og selvhævdende Kina presser Europa og USA

   Artikel

   Lasse Karner

   Information.dk, 07-10-2022

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   I Kina bor grisene i seks etager - det er, hvad danske landmænd er oppe imod

   Artikel

   Jørgen Steen Nielsen

   Information.dk, 28-06-2021

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   Kina – BNP

   Hjemmeside

   Trading economics.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Tema – Urbaniserinen og ulighed

   Tekst

   Otte Leholt

   Kinas historie kort fortalt, kina-historie.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   Efter tre år med corona: Lange udsigter til højere levestandard i Kina

   Artikel

   Pia Elers

   Kristeligt-dagblad.dk, 16-03-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
10. Kopier link

    10.

    FN inspicerer kinesiske krænkelser i Xinjiang

    Artikel

    Philip Róin

    DR.dk, 27-05-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
11. Kopier link

    11.

    Kinas økonomi

    Opslagsartikel

    Kjeld Erik Brødsgaard

    lex.dk, 03-10-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
12. Kopier link

    12.

    Kina har skudt genvej i AI-kapløbet, og nu ryster Vesten i bukserne

    Artikel

    Mikkel Walentin Mortensen

    Nyhedertv2.dk, 27-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
13. Kopier link

    13.

    Kina-ekspert afviser invasion af Taiwan: Xi Jinping er langt mindre risikovillig end Putin

    Artikel

    Kasper Valentin Poulsen

    Altinget.dk, 29-04-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
14. Kopier link

    14.

    Vesten og Kina kæmper om Afrika

    Artikel

    Pia Elers

    Kristeligt-dagblad.dk, 20-09-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
15. Kopier link

    15.

    Østasien

    Hjemmeside

    Airis Meier, Samuel Cantell og Jorge Soutullo

    Europarl.europa.eu, 05-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
16. Kopier link

    16.

    Kinas økonomiske betydning for Danmark

    Analyse

    Allan Sørensen Bastian Emil Ellegaard

    Danskindustri.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
17. Kopier link

    17.

    Derfor forstå Kina ikke Vestens syn på Tibet og Dalai Lama

    Artikel

    Hanna Leanderdal

    DR.dk, 11-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    OVERBLIK: Forstå hvad demonstrationerne i Hong Kong handler om

    Artikel

    Cecilie Rosenkvist Dam

    DR.dk, 01-09-2019

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
19. Kopier link

    19.

    Kina invaderer næppe Taiwan, men en blokade af østaten lurer i horisonten

    Artikel

    Andreas Bøje Forsby

    Diis.dk, 13-09-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
20. Kopier link

    20.

    Kommuner shopper kinesiske elbiler trods advarsel fra Mette F

    Artikel

    Charlotte Rudiengaard Rasmussen

    TV2.dk, 30-12-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
21. Kopier link

    21.

    Statsministeriet forbyder ansatte at have TikTok på tjenestetelefoner

    Artikel

    Ritzau

    Politiken.dk, 07-03-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
22. Kopier link

    22.

    USA og Kina i AI-kapløb: Omfattende ondsindede angreb på DeepSeeks tjenester

    Artikel

    Jonas Foldager

    DR.dk, 29-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
23. Kopier link

    23.

    Kina kan blivenøglen til fred i Ukraine?

    Artikel

    Jeppe Tholstrup Bach

    Nyheder.tv2.dk, 06-04-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
24. Kopier link

    24.

    HRW: Kina er en global trussel mod menneskerettigheder

    Artikel

    Ane Nordentoft

    Globalnyt.dk, 17-01-2020

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
25. Kopier link

    25.

    Kina viser styrke: Nu kan FN ikke engang debattere landets menneskerettighedsbrud

    Artikel

    Martin Gøttske

    Information.dk, 10-10-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
26. Kopier link

    26.

    Kina vil være en supermagt: Her er planen, der skaber bekymring i Europa og frygt i USA

    Infografik

    Jesper Thobo-Carlsen

    Politiken.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
27. Kopier link

    27.

    Stormagterne udvekslede hårde ord i nat: Nu venter ét stort spørgsmål

    Artikel

    Magnus Bjerg

    Tv2-nyheder.dk, 22-02-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
28. Kopier link

    28.

    Samarbejde med Kina kan holde den russiske krigsmaskine i gang

    Artikel

    Rikke Steenbech

    Tv2-nyheder.dk, 16-05-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
29. Kopier link

    29.

    USA-rapport: Kina hjælper Rusland med at omgå Vestens sanktioner

    Artikel

    Karen Lærke

    DR.dk, 28-07-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
30. Kopier link

    30.

    Sådan kan kineserne indtage Taiwan

    Artikel

    Peter Harmsen

    Weekendavisen.dk, 17-05-2023