Hvad leder du efter?

Tankskib med gas fra USA på vej til havnen i Antwerpen i Belgien i april 2025.

Tankskib med gas fra USA på vej til havnen i Antwerpen i Belgien i april 2025. EU's import af flydende naturgas fra USA er steget siden Ruslands invasion i Ukraine.

Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

Tankskib med gas fra USA på vej til havnen i Antwerpen i Belgien i april 2025. EU's import af flydende naturgas fra USA er steget siden Ruslands invasion i Ukraine. Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

Forsyningssikkerhed

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2026

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Var det rigtigt at sælge vaccinefabrik?

Skilt med Statens Serum Institut og bygningen i baggrunden.
Kilde: Kim Matthäi Leland Gonzalez/ Ritzau Scanpix

Den danske stat havde i 2016 solgt sin egen vaccineproduktion til den saudiarabiske Aljomaih Group for 15 millioner kroner – et salg, der fik massiv kritik, efter at en analyse fra Rigsrevisionen viste, at salget kunne have givet et overskud på 285 millioner kroner, hvis økonomien var blevet analyseret ordentligt, og hvis salget var blevet gennemført uden lange forsinkelser. Det kan man læse i artiklen ”Endnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen cirka 1,5 milliarder kroner” på ing.dk [1].

I lyset af coronakrisen blev det også diskuteret, om det overhovedet havde været en klog beslutning at sælge statens egen vaccineproduktion. Det kan man læse om i artiklen ”Sundhedsminister afviser kritik af vaccinesalg” på solidaritet.dk [2]. Da alle lande under coronaepidemien havde brug for vacciner samtidig, var det udfordrende at sikre rettidige leverancer, og i starten af 2021 var der så stor usikkerhed om, hvornår og hvor mange doser Danmark kunne købe, at det blev vanskeligt at følge den nationale vaccinationsplan. Det kan man læse i artiklen ”Myndigheder ændrer plan for vaccinationer: Flere grupper må vente længere” på DR.dk [3].

Case 2

Ukrainekrigen har ført til oprustning i EU.

Porten til den lukkede ammunitionsfabrik Denex i Elling, som tidligere producerede lavkaliber-ammunition. Fabrikken blev lukket i 2020, men nu genåbnes den som følge af krigen i Ukraine.
Den lukkede ammunitionsfabrik Denex i Elling, som tidligere producerede lavkaliber-ammunition. Fabrikken blev lukket i 2020, men nu genåbnes den som følge af krigen i Ukraine.Kilde: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ifølge en sikkerhedsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste vurderes det, at Rusland inden for fem år kan være i stand til at indlede en storskalakrig mod flere europæiske NATO-lande, hvis ikke Europa styrker sit forsvar.

For at imødekomme denne trussel har EU lanceret ammunitionsplanen ”ASAP” [4], som afsætter 500 millioner euro til at øge produktionen af ammunition og generel militær kapacitet. Planen inkluderer også en langsigtet beredskabsstrategi, der har som mål, at EU senest i 2030 skal kunne forsvare sig selv mere effektivt.

I artiklen ”Eksperter: Europas militære oprustning halter bagefter” på DR.dk [5] beskrives det, hvordan Europa i dag mangler både våbenfabrikker og den infrastruktur, der tidligere var afgørende for kontinentets militære styrke. Under Den Kolde Krig havde mange europæiske lande en betydelig militær produktion, men denne kapacitet er siden blevet nedskaleret som følge af besparelser og politiske prioriteringer. Det betyder, at EU nu står med en vigtig, men også vanskelig opgave i at genopbygge og modernisere sit forsvar.

Også i Danmark skal en gammel våbenfabrik i Elling i gang med at producere ammunition igen. Det har dog vist sig at være langt mere krævende end ventet at renovere den gamle våbenfabrik, som først forventes klar til at producere i sommeren 2027, kan man læse i artiklen ”Ammunitionsfabrik lever ikke op til krav: Stor del skal rives ned og bygges op fra bunden” på DR.dk [6].

Citerede kilder