Danmarksdemokraterne

Hvad er partiet Danmarksdemokraterne?

Danmarksdemokraterne, som af og til også forkortes DD, er stiftet af den tidligere Venstre-profil Inger Støjberg. Forud for partidannelse havde Inger Støjberg, efter mange års medlemskab, meldt sig ud af Venstre, som støttede en rigsretssag mod hende. I rigsretssagen blev Inger Støjberg dømt for at have iværksat en ulovlig adskillelse af asylpar i 2016, da hun var udlændinge- og integrationsminister. Støjberg har fastholdt, at der var tale om en instruks, der skulle gøre op med barnebrude og har konsekvent betegnet sagen som barnebrudssagen. Efter at have afsonet sin straf med fodlænke i sit hjem danner Støjberg i juni 2022 Danmarksdemokraterne, og partiet stormer ind i Folketinget ved sit første valg. Partiet har på stemmesedlerne listebogstavet Æ. Partiets navn er inspireret af den svenske pendant, højrefløjspartiet Sverigesdemokraterna. Danmarksdemokraterne er især kendt for sin stramme udlændingepolitik og for at kæmpe for flere ressourcer til provinsen. Partiet er også en ivrig forkæmper for gode vilkår for dansk landbrug og for de små og mellemstore danske produktionsvirksomheder. En bevarelse af den danske samfundsindretning er også vigtig for partiet. Det nationalkonservative værdigrundlag kommer til udtryk i partiets logo, som indeholder et dannebrogsflag. ”Bevar dansk landbrug” og ”Et Danmark i balance” er to af partiets slogans, som man kan se på forsiden af partiets hjemmeside (se kilde 1). Her optræder også sloganet ”Som vi er flest”, der hentyder til, at Danmarksdemokraterne ønsker at være et parti for den almindelige dansker. Ved Europa-Parlamentsvalget 2022 fik Danmarksdemokraterne valgt spidskandidaten Kristoffer Storm. Pernille Roth er næstformand i partiet, mens Peter Skaarup er Danmarksdemokraternes gruppeformand i Folketinget.

Hvad Danmarksdemokraternes idégrundlag?

Danmarksdemokraterne er et borgerligt parti, der vægter det nationale fællesskab, den personlige frihed og sammenhængskraften i Danmark højt. Partiets politik har både et liberalistisk og et nationalkonservativt udgangspunkt. Ligesom for andre partier, der udspringer af et liberalistisk grundsyn, er den personlige frihed vigtig for Danmarksdemokraterne. Liberalismen bygger på et individualistisk menneske- og samfundssyn og sigter efter at fremme individets frihed og rettigheder. Hovedtanken er, at det enkelte menneske har naturlige rettigheder til liv, ejendom og frihed. Danmarksdemokraterne ønsker bl.a. at skabe større frihed for den enkelte familie og gode muligheder for at kunne erhverve sig som landmand, håndværksmester eller selvstændig erhvervsdrivende. Partiet arbejder også for færre regler og mindre bureaukrati for erhvervslivet. Samtidig er partiet tilhænger af et veludbygget velfærdssystem, der kan sikre sundhed og en værdig alderdom til alle. Danmarksdemokraterne er også defineret ved den politiske strømning, der betegnes nationalkonservatisme. Ifølge nationalkonservatismen er det vigtigt at bevare et lands kulturelle identitet og et ensartet nationalt fællesskab. Det stiller sig derfor også skeptisk over for indvandring og flerkulturel udvikling. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt at bevare dansk kultur og identitet samt sikre folkestyret i Danmark. Partiet understreger, at udlændinge skal indrette sig efter de danske værdier og frihedsrettigheder, der er blevet grundlagt gennem generationer. 

Hvordan kan Danmarksdemokraterne siges at være et anti-elitært parti?

Danmarksdemokraterne mener, at der er behov for at skabe en bedre balance mellem land og by for at sikre den nationale sammenhængskraft. Partiet kæmper også for bedre forhold for det, partiet betegner produktionsdanmark, som er landbruget og de små erhvervsdrivende. Det er ifølge Danmarksdemokraterne rygraden i dansk erhvervsliv. Denne del af partiets politik hænger også sammen med, at Danmarksdemokraterne ønsker at være et anti-elitært parti for menigmand. Det vil sige et parti for dem, der er som folk er flest, som ofte er bosat i yderområderne, og som har svært ved at identificere sig med de debatter, ”der foregår i eliten i de fine saloner i København”, som Støjberg citeres for at sige det i ”Støjberg har genantændt diskussionen om land mod by: Hun appellerer til mennesker, der føler sig overset af eliten” (se kilde 2). I artiklen kalder lektor Johannes Andersen Inger Støjberg for en ”dynamo, der er med til at skærpe bevidstheden om afstanden mellem land og by. Hendes tilstedeværelse i politik er en appel til følelserne hos mennesker, der føler sig oversete og marginaliserede af en elite.” Danmarksdemokraterne er blevet beskyldt for at være et populistisk protestparti, ikke mindst når det kommer til modstillingen mellem en københavnsk elite og den almindelige dansker, og når partiet f.eks. arrangerer et CO2-rally med gratis øl, pølser og rodeotyr for at markere sin modstand mod en CO2-afgift på landbruget, som man kan læse om i artiklen ”Med hoppeborg og hotdogs blev kampen mod en CO2-afgift på landbruget skudt i gang” (se kilde 3). Partiet afviser dog selv, at det skulle være et protestparti. Inger Støjberg har gang på gang understreget, at Danmarksdemokraterne derimod er et pragmatisk parti, der vil søge politisk indflydelse, og som er båret af borgerlig snusfornuft.

Hvor kommer Danmarksdemokraternes vælgere fra?

Danmarksdemokraterne fik ved sin stiftelse stor mediebevågenhed og opnåede også hurtig stor vælgeropbakning. Som det fremgår af artiklen ”Måling: Støjberg trækker vælgere røde vælgere over i blå blok, men gør særligt ondt på to blå partier” fra 2022 har Danmarksdemokraterne fra starten nydt godt af problemerne i Venstre og Dansk Folkeparti og formået at appellere til de vælgere, der tidligere har stemt på netop V eller DF (se kilde 4). I målingen fra sommeren 2022 havde 33 procent af de vælgere, der havde tænkt sig at stemme på Danmarksdemokraterne, stemt på Dansk Folkeparti ved det seneste valg, mens 32 procent tidligere havde stemt på Venstre. Derudover viste målingen, at 11 procent af de vælgere, der planlagde at stemme på Inger Støjbergs nye parti, tidligere havde sat deres kryds ved Socialdemokratiet. I artiklen udtaler daværende næstformand for Dansk Folkeparti, René Christensen, at han tager vælgerbevægelse fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne ganske roligt: ”Jeg håber og tror på, at der nu bliver fokus på, hvad Danmarksdemokraterne egentlig vil. Jeg tror, at mange gode DF-vælgere vil blive skuffet, når de for eksempel finder ud af, at der med Danmarksdemokraterne bliver mere EU.” Ved valget i efteråret 2022 strøg Danmarksdemokraterne ind i Folketinget med over 8 procent af stemmerne, hvilket resulterede i 14 mandater, som man kan læse i artiklen ”Folketingsvalg 2022” (se kilde 5).    

Tidslinje

2021 Den tidligere næstformand for Venstre Inger Støjberg melder sig ud af Venstre og bliver løsgænger. Det sker efter uenighed med daværende formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, om den politiske linje på især udlændingeområdet og i skuffelse over Venstres støtte til en rigsretssag mod hende.

2021 Inger Støjberg bliver dømt i en rigsretssag om brud på ministeransvarlighedsloven. Hun bliver siden også dømt uværdig til at sidde i Folketinget af et flertal af Folketingets medlemmer.

2022 Inger Støjberg afsoner sin ubetingede fængselsstraf med fodlænke i sit hjem i Hadsund. Både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige tilkendegiver, at hun er velkommen i deres parti, men efter sin løsladelse stifter Støjberg den 23. juni Danmarksdemokraterne med sig selv som partileder.

2022 Den mangeårige gruppeformand for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, forlader sit tidligere parti og melder sig ind i Danmarksdemokraterne. En måned senere skifter en anden DF-profil Søren Espersen også til Danmarksdemokraterne.

2022 Danmarksdemokraterne stiller op til sit første folketingsvalg. Blandt deres opstillede kandidater kommer de fleste fra enten Dansk Folkeparti eller Venstre. Partiet kommer i Folketinget med 14 mandater.  

2023 Inger Støjberg understreger på partiets første sommergruppemøde, at ønsket er at skabe et ensrettet og pragmatisk parti, som skal søge indflydelse.

2023 På Folkemødet på Bornholm deltager Inger Støjberg bl.a. i en debat med to andre partiformænd, Pia Olsen Dyhr fra SF og den daværende formand for det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen, som begge er blandt hendes gode politiske kolleger.  

2024 Danmarksdemokraterne afholder arrangementet CO2-rally i protest mod en CO2-afgift på dansk landbrug.

2024 Venstres Mads Fuglede og det tidligere medlem af Nye Borgerlige Kim Edberg skifter til Danmarksdemokraterne, som herefter har 16 mandater i Folketinget.

2024 Rådmand i Aalborg, Kristoffer Storm, bliver valgt til Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne ved årets EP-valg og bliver del af parlamentets højrefløjsgruppe ECR. Ved valget bliver Danmarksdemokraterne det største parti i fire ud af de 11 kommuner i Nordjylland.

2024 Inger Støjberg markerer sig med skarpe pro-israelske holdninger og retorik i kølvandet på konflikten mellem Israel og Hamas.