saxo bank
Saxo bank er en online investeringsbank og kendt for sit politiske engagement for at fremme klassisk liberalisme.
Foto: Christian Ringbæk / Scanpix

Liberalisme

cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information. Marts 2017.
Top image group
saxo bank
Saxo bank er en online investeringsbank og kendt for sit politiske engagement for at fremme klassisk liberalisme.
Foto: Christian Ringbæk / Scanpix

Indledning

Liberalisme er en politisk og økonomisk tænkning, der sigter på at fremme individets frihed og rettigheder. Ifølge liberalismen skabes det bedst mulige samfund, når det enkelte menneske har mulighed for at søge sin egen lykke.

De grundlæggende politiske værdier i liberalismen såsom demokrati, ytringsfrihed og trosfrihed er med tiden blevet bredt anerkendt, omend de bliver presset fra forskellige sider. Samtidig er den økonomiske liberalisme, hvor markedsøkonomien skal fungere med mindst mulig statslig indblanding, kommet under heftig beskydning siden den globale finanskrise. Det danske folketing rummer i dag tre partier med et erklæret liberalt værdigrundlag, men de liberale kerneværdier om individets frihed og rettigheder finder tilslutning i hele det politiske spektrum

 

Artikel type
faktalink

Nøglebegreber i liberalismen

Hvad er liberalisme?

Liberalisme betyder frihed (ordet er dannet ud fra det latinske liber, der betyder fri). Liberalisme kan defineres som en politisk, social og økonomisk tænkning, der særligt fremhæver individets frihed og selvstændige værdi, og den kan siges at rumme både en politisk teori om individets frihed og rettigheder og en økonomisk teori. Inden for denne generelle ramme er der dog markante forskelle mellem de mange varianter af liberalismen, der har udviklet sig gennem tiden, og begrebet kan ikke defineres entydigt. Liberale tanker har spillet en afgørende rolle i udviklingen af det såkaldt liberale demokrati, hvor den lovgivende magt skal repræsentere landets borgere, og borgerne har en bred palet af lovsikrede rettigheder.

Den amerikanske tænketank Freedom House opgør hvert år en oversigt over politisk frihed og menneskerettigheder i verdens lande. Ifølge deres seneste opgørelse fra 2016 (se kilder), lever 40% af verdens befolkning i frie lande, 24% i delvist frie lande, mens 36% bor i ufrie lande. De frie lande har både parlamentarisk demokrati og lovsikrede, individuelle rettigheder, mens de delvist frie lande kan mangle nogle af disse individuelle rettigheder. Igennem de seneste 11 år, er der flere lande, der har haft tilbagegang i graden af frihed, end der er lande, der har oplevet fremskridt.


Hvad er personlig frihed ifølge liberalismen?

Ifølge liberalismen vil personlig frihed sige, at alle mennesker har ret til frit at tænke, tale og tro. Ytringsfrihed og trykkefrihed sikrer det enkelte menneske ret til at udtrykke sig frit. forsamlingsfrihed betyder, at man kan mødes med dem, man vil, og trosfrihed betyder, at det enkelte menneske har ret til selv at vælge sin religion eller at vælge religion fra. Dette lyder måske ret indlysende i moderne menneskers ører, men da disse tanker blev udformet, skete det i modsætning til den dominerende konge- og kirkemagt, og tankerne blev anset som meget udfordrende, nærmest revolutionære.

Ifølge liberalismen omfatter den personlige frihed også, at alle mennesker skal have mulighed for at stræbe efter et godt liv, og at det enkelte menneske har ret til selv at bestemme, hvad det bedste liv for dem.


Hvordan er sammenhængen mellem frihed og lighed ifølge liberalismen?

Når alle har mulighed for at stræbe efter et godt liv, resulterer det ifølge liberalismen også i det bedste for samfundet som helhed. Fordi mennesker er forskellige, er det til gengæld også inden for liberalismen accepteret, at der er sociale forskelle mellem mennesker, da individerne udnytter deres muligheder forskelligt. Det er den enkeltes personlige ansvar at forvalte sine muligheder bedst muligt.

Staten er derfor ifølge liberalismen primært til for at beskytte individets rettigheder, for eksempel gennem politi og domstole, og skal derudover blande sig så lidt som muligt. Den skal for eksempel ikke gribe ind for at få mennesker til at leve på bestemte måder eller for at skabe større lighed mellem individerne i et samfund.

Hvad er økonomisk frihed ifølge liberalismen?

Den anden væsentlige bestanddel i liberalismen – udover den personlige frihed – er økonomisk frihed. Økonomisk liberalisme rummer mange forskellige retninger og nuancer, men i centrum står den private ejendomsret og den fri konkurrence i en markedsøkonomi.

Markedsøkonomi betyder ifølge denstoredanske.dk's opslag 'Markedsøkonomi' (se kilder), at prisen for en vare bliver afgjort af markedet på baggrund af udbud og efterspørgsel på produktet.

Den frie konkurrence vil sige, at der ikke er monopoler (altdominerende virksomheder), og at alle konkurrerer på lige vilkår.

Den skotske økonom og filosof Adam Smith (1723-1790) anses som ophavsmanden til teorien om økonomisk liberalisme. Han lagde vægt på frihed som grundlag for økonomisk velstand i et samfund. Markederne skulle fungere frit med minimal indblanding fra staten, mente Smith. Han var af den overbevisning, at markederne ville regulere sig selv ved hjælp af en 'usynlig hånd', og at statslig indblanding typisk ville gøre mere skade end gavn.

Hvad er frihandel?

Frihandel ses af mange liberale som en væsentlig komponent i økonomisk liberalisme. Frihandel er ifølge denstoredanske.dk (se kilder) international handel, som ikke søges begrænset ved offentlige indgreb, for eksempel i form af told, import- og eksportrestriktioner og andre handelshindringer.

Frihandelstanken blev udviklet i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet af Adam Smith og den engelske økonom David Ricardo. Ricardo udviklede teorien om komparative fordele. Den gik ud på, at et land sammenlignet med andre lande af forskellige årsager kan være i stand til at producere visse varer billigere. Et land burde ifølge denne teori koncentrere deres produktion om varer, hvor deres komparative fordele var størst, og så importere det, de ellers behøvede. Dette ville ifølge teorien sikre bedst mulig udnyttelse af resurserne og den højeste velstand for verdenssamfundet.

Hvad er de væsentligste forskelle på liberalisme og socialisme?

Den væsentligste konkrete forskel på liberalister og socialister er deres holdning til statens involvering i samfundsøkonomien. Groft sagt mener socialister, at staten skal gribe ind og styre økonomien. Liberalister mener, at staten skal blande sig mest muligt uden om og lade markedet fungere frit. Den mest effektive mekanisme til at styre økonomien er at lade udbud og efterspørgsel styre produktion, arbejde og forbrug.

Mere filosofisk set, er liberalister mere fokuseret på individets muligheder og rettigheder. Socialister ser i højere grad mennesket som en del af et fællesskab. Her er muligheder og rettigheder noget, der skal kæmpes for i fællesskab, for eksempel gennem fagforeninger. 

Liberalismens historiske udvikling

Hvornår opstod liberalismen som filosofisk og politisk strømning?

Den svenske idéhistoriker Sven-Eric Liedman skriver i bogen 'De politiske ideers historie' (se kilder), at der ikke er enighed om, hvornår liberalismen opstod. Dette skyldes, at begrebet liberalisme er så flertydigt og løst defineret.

På trods af dette nævner Liedman dog, at den engelske filosof John Locke, der skrev i slutningen af 1600-tallet, normalt kaldes for liberalismens grundlægger. Locke mente, at statsmagten var funderet i en samfundspagt – en frivillig kontrakt, som borgerne indgik med hinanden. Derfor var det parlamentet, der først og fremmest skulle forvalte folkets vilje, og ikke kongen. Denne tanke var central for udvikling af demokrati. Ifølge Locke skulle staten desuden sikre den private ejendomsret og sørge for lov og orden.

Igennem 1700-tallets oplysningstid blev de liberale ideer udviklet og fandt deres foreløbige kulmination i den franske revolution i 1789. Med sit opgør mod den enevældige konge og kirkens privilegier udgjorde revolutionen et markant nybrud og introducerede basale menneskerettigheder, som i dag fortsat er grundlæggende komponenter i liberale demokratier.

Hvad var industrialiseringens laissez faire-liberalisme?

Den økonomiske liberalisme udviklede sig for alvor i 1800-tallet. I starten af 1800-tallet blev den britiske økonomi således liberaliseret, fremgår det af bogen 'A History of Western Society' (se kilder). Hindringer for handel og industri blev skrottet, mens frihandel blev promoveret på globalt plan. Man talte om en ureguleret laissez-faire-økonomi (fransk, kan oversættes til 'lad stå til').

Liberalismen fandt næring i den økonomiske og teknologiske fremgang i perioden. Liberale tænkere argumenterede for, at det var naturligt, at nogle forblev fattige, mens andre blev rige. Bogen 'De europæiske ideers historie' (se kilder) beskriver filosoffen David Ricardos argumenter for en 'naturlig' arbejdsløn, der kun lige gav arbejderen, hvad han behøvede for at overleve. Staten kunne og burde ikke gøre noget for at forbedre arbejdernes forhold, for dette lønniveau kunne betragtes som en naturlov, mente Ricardo.

Hvad var baggrunden for socialliberalismen?

England og de øvrige industrialiserede lande var i 1800-tallet præget af ekstremt rige overklasser på den ene side og på den anden side undertrykte, fattige arbejdere, der arbejdede og boede under usle forhold.

Denne tilstand var baggrunden for udviklingen af socialliberalismen, der forsøgte at afbøde laissez-faire-liberalismens værste skadevirkninger ved at indføre et socialt sikkerhedsnet og visse restriktioner på den frie markedsøkonomi. Socialliberalismen forener ifølge historikeren Kjeld Mazanti Sørensens bog 'Ideologier og diskurser' (se kilder) det liberale tankegods med konservatismens frygt for et socialt sammenbrud og socialismens krav om retfærdighed. Socialliberalismen blev grundlagt i sidste halvdel af 1800-tallet og fik for alvor vind i sejlene i forbindelse med den verdensomspændende krise i 1930erne. Her udviklede den britiske økonom John Maynard Keynes en teori, der sigtede på at undgå tilbagevendende økonomiske kriser i kapitalistiske samfund. Keynesianismen, som hans teori kaldes, stod centralt i opbygningen af de moderne velfærdsstater efter 2. Verdenskrig.

Hvad er neoliberalisme?

Neoliberalismen vandt frem fra slutningen af 1970erne i USA og Europa med den britiske premierminister Margaret Thatcher og den amerikanske præsident Ronald Reagan som prominente frontfigurer. Historiker Kjeld Mazanti Sørensen beskriver i bogen 'Ideologier og diskurser' (se kilder), hvordan neoliberalismen voksede ud af kritik af velfærdsstaten. De neoliberale tænkere beskyldte for at fratage borgerne deres individuelle ansvar og for at have skabt en stor, tung offentlig sektor, der forhindrede økonomisk vækst. Som modsætning hertil fremhævede de neoliberale den såkaldte minimalstat som et ideal.

For at komme tættere på idealet om minimalstaten skal store dele af den offentlige sektor privatiseres, skatterne skal sænkes, der skal indføres brugerbetaling, og markederne skal afreguleres. Disse klassiske liberale ideer bliver ofte kombineret med konservative værdier som nationalisme, lov og orden og et stærkt forsvar. Det er ofte neoliberalismens økonomiske sider, der står for skud, når liberalismen kritiseres.