Cecilie har ADHD og har det svært med at være inkluderet i folkeskolen. Hun er nu på specialskole og har det bedre.
Foto: Claus Bech / Scanpix

ADHD

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. April 2017.
Top image group
Cecilie har ADHD og har det svært med at være inkluderet i folkeskolen. Hun er nu på specialskole og har det bedre.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Indledning

ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Den er den mest udbredte diagnose blandt børn i Danmark. Omkring 25 % af alle børn, som bliver diagnosticeret i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark, får en ADHD-diagnose, og det menes, at 2-4 % af en børneårgang og 2 % af alle voksne har ADHD. Det er især drenge, der får diagnosen.
ADHD kan behandles med pædagogiske tiltag og medicin, men man diskuterer samtidig, om for mange børn i Danmark får medicin mod ADHD. De fleste med ADHD kan gå i almindelig skole, men har ofte brug for ekstra struktur og støtte, og dette behov fortsætter hos mange i voksenårene. Hvis mennesker med ADHD ikke får støtte og behandling, har de større risiko end andre for at blive kriminelle, droppe ud af uddannelsessystemet og blive arbejdsløse. Omvendt kan mennesker med ADHD leve gode liv, hvis de får den nødvendige støtte og behandling.

 

Baggrund om ADHD

Hvad er ADHD og ADD?

ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder (forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet). Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Der findes tre forskellige typer af ADHD:
· ADHD, kombineret type: Forstyrrelser af både opmærksomhed, aktivitet og impulskontrol
· ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
· ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden – kaldes ofte ADD
ADD står for Attention Deficit Disorder og kaldes også den stille form for ADHD. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver mennesker de samme problemer med opmærksomhed som ved ADHD, men ingen eller kun få eller mindre synlige tegn på hyperaktivitet og impulsivitet. Flere piger end drenge får diagnosen ADD, og ofte får de diagnosen senere end de børn og voksne, der diagnosticeres med ADHD, blandt andet fordi deres adfærd ikke giver samme problemer i skolen.

En oversigt over, hvad ADHD er, findes på ADHD-foreningens hjemmeside (se kilder).

Hvilke symptomer og vanskeligheder har mennesker med ADHD?

ADHD giver problemer med opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet, og de tre problemområder kan bl.a. vise sig ved:
Opmærksomhedsvanskeligheder, der kan vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:
· sjusker eller overser detaljer
· har vanskeligt ved at koncentrere sig om en opgave eller fritidsaktivitet
· ikke synes at høre efter, hvad man siger, eller ofte ikke opfatter instruktioner
· har svært ved at planlægge og gennemføre aktiviteter og helst undgår opgaver, der kræver længere tids koncentration eller er rutineprægede
· er glemsom i det daglige og ofte glemmer eller mister ting
· let bliver distraheret af uvedkommende ting
Hyperaktivitet kan vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:
· ingen ro har i hænder og fødder og sidder uroligt på stolen
· har svært ved at blive siddende på sin plads
· har vanskeligt ved at lege eller arbejde stille og roligt
· kan virke ’hyper’
· snakker overdrevent meget
Impulsiviteten kan f.eks. vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:
· ofte svarer, inden et spørgsmål er stillet færdigt
· har svært ved at vente på sin tur
· har tendens til at afbryde eller bryde ind i andres aktiviteter
En oversigt over, hvilke vanskeligheder mennesker med ADHD oplever, findes på ADHD-foreningens hjemmeside (se kilder).

Hvad skyldes ADHD?

Det bedste bud på årsagerne til ADHD er en kombination af arv og miljø.
Forskerne er dog generelt enige om, at ADHD formodentlig skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet og f.eks. sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger. Forskere mener, at årsagen til forstyrrelsen i hjernen kan være en nedsat mængde eller virkning af stofferne dopamin og noradrenalin, som sørger for kommunikationen mellem hjernecellerne.
At en person har en nedsat funktion i dele af hjernen, som giver ADHD, kan f.eks. skyldes:
· arv (hvis den ene af to enæggede tvillinger har ADHD, er der 80-90 % sikkerhed for, at den anden også har det, og forældre til børn med ADHD har 2-8 gange øget risiko for selv at have ADHD)
· uheldige påvirkninger under graviditeten (f.eks. tobak, alkohol og infektioner)
· for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt
· hjerneskade opstået i de første leveår
Ny forskning viser, at børn af mødre med sygdomme som multipel sklerose, gigt, type 1-diabetes, astma eller lavt stofskifte har mellem 20 og 80 % øget risiko for ADHD.
Forskere mener f.eks., at symptomer på ADHD kan udsættes ellers mindskes, hvis et barn har en struktureret og overskuelig hverdag, mens symptomerne kan blive tydeligere, hvis et barn udsættes for høje krav og manglende struktur og ikke har god støtte fra forældre, lærere og andre.
En ny hypotese går ud på, at visse af ADHD-symptomerne er udløst af søvnproblemer. Det fremgår af artiklen "Hypotese: Søvnforstyrrelser giver børn ADHD-symptomer" (se kilder).

Kan ADHD forsvinde med alderen?

Cirka 40 % af børnene med ADHD opfylder ikke som voksne kriterierne for diagnosen, men de kan stadig have vanskeligheder. De bliver typisk mindre hyperaktive, fordi de lærer at ’styre’ deres adfærd. Til gengæld oplever de ofte stærk indre uro og rastløshed, og mange voksne med ADHD har også koncentrationsbesvær og svært ved at holde fokus. Generelt taler man derfor om ADHD som en livslang lidelse, som kræver en form for behandling og støtte hele livet.

Hvordan og hvornår blev diagnosen ADHD udviklet?

  • 1902: De tidligste beskrivelser af ADHD går tilbage til den britiske børnelæge George F. Stills, der som den første systematisk beskrev børn, der havde det svært med indlæring og adfærd.
  • 1900-1970: Andre forskere byggede videre på Stills observationer, og nogle mente, at adfærds- og indlæringsproblemer måtte skyldes hjerneskader, der for eksempel kunne være opstået ved fødslen. Det beskrives som Minimal Brain Damage/Dysfunction (minimal hjerneskade/dysfunktion), forkortet MBD, som bliver gjort til en officiel psykiatrisk diagnose i 1960’erne.
  • 1970’erne: Diagnosen DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception) bliver defineret i forbindelse med en svensk undersøgelse, men MBD er fortsat det mest udbredte diagnosenavn globalt se. Kritikere mener dog, at diagnosen er for bred, og fagfolk ønsker at dele gruppen, som diagnosticeres med MBD op i flere, mere præcise, grupper.
  • 1980: I det amerikanske diagnosesystem (DSM) går man i 1980 over til diagnosen ADD, en forkortelse for Attention Deficit Disorder.
  • 1987: ADD-diagnosen udvides, så den også omfatter hyperaktivitet og kommer til at hedde ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
  • 1994: ADHD-diagnosen får tilføjet tre undertyper af ADHD.
  • 1990’erne: Forskere i Norden arbejder videre med diagnosen DAMP, og man begynder at bruge DAMP som diagnose i Norden. DAMP adskiller sig fra ADHD ved at inkludere motoriske vanskeligheder.
  • 2000: Flere europæiske lande, også de nordiske, går over til at bruge betegnelsen ADHD.

ADHD-diagnosens udvikling beskrives kort i artiklen "Sådan blev ADHD en diagnose" i magasinet Børn & Unge (se kilder).

Hvordan diagnosticeres ADHD?

Børn, som har symptomer på ADHD, bliver som regel først undersøgt af en praktiserende læge eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen, men det er psykiatere eller psykologer med videreuddannelse i psykiatri, der står for udredningen og stiller diagnosen. Voksne kan udredes hos egen læge eller psykiater.
Der findes ikke en bestemt test, undersøgelse, røntgen, scanning eller andet, som kan give diagnosen ADHD. I stedet stilles diagnosen ved at vurdere barnets eller den voksnes symptomer og vanskeligheder i hverdagen. Undersøgelsen omfatter som regel:
· interview om symptomer og vanskeligheder, og hvordan de har udviklet sig
· spørgeskemaer, som kan udfyldes af f.eks. forældre, barnet selv samt lærere og pædagoger
· information om og evt. observation af barnets dagligdag
· lægelig undersøgelse for at finde ud af, om der kan være andre årsager til barnets symptomer
· psykologisk undersøgelse, der kan vise, om barnet også har symptomer f.eks. på angst eller depression
En detaljeret gennemgang af, hvordan Sundhedsstyrelsen anbefaler, at udredning for ADHD foregår, findes i "National klinisk retningslinje: ADHD" (se kilder).

Hvor udbredt er ADHD?

ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Ifølge Sundhedsstyrelsens "National klinisk retningslinje: ADHD" (se kilder) fik cirka 1.000 børn og unge diagnosen ADHD på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger rundt om i Danmark i 2001, mens det i 2011 gjaldt cirka 8.000 børn og unge. Hertil kommer de børn, der får diagnosen uden for sygehusvæsnet. Hvor mange det gælder, vides ikke med sikkerhed, men formodentlig flere tusinde om året.
Generelt skønner forskere og praktikere i Danmark, at op mod mindst 2-4 % af en børneårgang har ADHD. Ifølge forskningsprojektet "Mere viden om diagnoser" og rapporten af samme navn (se kilder) har 6,4 % af børnene i alderen 8-9 år symptomer på ADHD, blandt andet uopmærksomhed og manglende koncentration. Cirka 7 ud af 10 børn, som får diagnosen ADHD, er drenge. Blandt børn, der får diagnosen ADD (den ’stille ADHD’), er der til gengæld en lille overvægt af piger/kvinder.

 

Behandling af børn med ADHD

Hvordan behandles ADHD?

ADHD kan behandles med bl.a.:

  • Psykosocial behandling: Bl.a. psykoedukation, som går ud på, at de ADHD-ramte og deres pårørende får større viden om ADHD og om, hvordan de kan indrette sig, så symptomerne dæmpes, og så de bliver bedre til at fungere godt i hverdagen, samt vejledning og tilpasning af det daglige miljø i f.eks. hjem, skole og arbejdsplads.
  • Social træning: Det kan f.eks. gå ud på, at børn med ADHD gennemgår øvelser via leg, rollespil og filmklip, hvor de trænes i at tackle svære sociale situationer. Det kan f.eks. bruges til at øve børnene i konflikthåndtering, ventetid og regler i skolen.
  • Kognitiv adfærdsterapi: Bruges til at opøve nye og bedre måder at håndtere sine vanskeligheder på. Det kan handle om metoder til at skabe struktur, håndtere vrede eller dele opgaver op i mindre dele. Bruges især til voksne.
  • Medicin: Medicin kan dæmpe kernesymptomerne på ADHD ved f.eks. at skærpe opmærksomheden og gøre det lettere at ignorere uvedkommende sanseindtryk, skabe overblik og struktur. Desuden kan medicinen mindske hyperaktivitet og impulsivitet. Nogle typer medicin kan også afhjælpe søvnforstyrrelser.

Desuden laves der forsøg og forskning i andre metoder, som muligvis kan hjælpe børn med ADHD. F.eks. er der lavet forsøg med mindfulness, som tyder på, at meditationsøvelser i løbet af skoledagen kan hjælpe børn med ADHD til bedre at klare de længere skoledage efter skolereformen ved at gøre dem mere opmærksomme, mindre hyperaktive og bedre til at undgå konflikter. Det fremgår af artiklen "Mindfulness kan hjælpe elever med ADHD" (se kilder).

Hvor mange børn med ADHD behandles med medicin i Danmark?

I Danmark var der i 2014 cirka 17.700 børn og unge, der fik medicin mod ADHD, hvilket er en stor stigning i løbet af 10-15 år. Kurven ser dog ud til at være knækket, da antallet var endnu højere i 2012, hvor det var 18.000 børn og unge, der fik medicin mod ADHD. I mellemtiden er antallet af diagnosticerede steget. Så andelen af børn og unge med en ADHD-diagnose, der får medicin, har altså været faldende de senere år. Lægerne er især tilbageholdende med at give børn før skolealderen medicin mod ADHD.
Desuden har undersøgelser vist, at det især er børn af højtuddannede forældre, børn af enlige forældre og unge mødre, der får medicin, mens børn med indvandrerbaggrund meget sjældent får medicin mod ADHD.
Den mest almindelige medicin mod ADHD er ritalin. Nogle børn får kun medicin, når de er i skole og SFO, men ikke hjemme og i weekenden; andre får det i hele deres vågne tid. En del børn har bivirkninger af medicinen som nedsat appetit, mavesmerter, hovedpine, svimmelhed, problemer med at falde i søvn og let øget blodtryk og puls.

Hvordan kan forældre og andre inddrages i behandlingen af ADHD?

ADHD-foreningen tilbyder forældretræning, som lærer forældre til børn med ADHD at forstå, hvordan ADHD påvirker barnet, og giver dem redskaber til at kommunikere mere positivt med deres barn og hjælpe barnet med at få mere overskuelighed i hverdagen ved f.eks. at lave faste rutiner og bruge piktogrammer og skemaer over de aktiviteter, barnet skal gennemføre i løbet af dagen. Lærere, pædagoger og andre, som er omkring barnet i hverdagen, kan også hjælpe barnet med at skabe struktur, give barnet mulighed for at arbejde i enrum i skolen, bruge hørebøffer for at mindske støj og uro og lignende.

Hvordan inkluderes børn med ADHD i skolen?

Flere og flere børn bliver nu inkluderet i folkeskolen, også selv om de har vanskeligheder og f.eks. har diagnoser som ADHD og autisme. Tanken bag inklusionen er, at det er godt for børnene at være en del af fællesskabet i en almindelig skole. Det har dog vist sig, at det kan være meget vanskeligt for børn med f.eks. ADHD at klare en almindelig hverdag i skolen, især fordi skolereformen også har medført længere skoledage og mere uforudsigelighed og flere skift i løbet af dagen.
En del lærere og pædagoger får kurser i, hvordan de kan støtte børn med særlige behov, f.eks. børn med ADHD, i undervisningen og hverdagen i skolen, f.eks. ved at strukturere barnets hverdag tydeligere med skemaer og piktogrammer, at indrette klassen, så barnet kan sidde afskærmet for sig selv, når det skal arbejde individuelt, eller lave særlige aftaler med barnet om, at det f.eks. må gå ud af klassen, hvis det har behov for at være alene.
Siden 2010 har ADHD-foreningen hvert år lavet en landsdækkende kampagne, Vild & Stille (se kilder), som handler om inklusion af børn i skolen. Kampagnerne har rettet sig mod lærere og pædagoger, men i 2016 rettede kampagnen sig især mod børn i 3.-5. klasse og deres forældre. Formålet er at give forældre og børn større forståelse for de behov, børn med ADHD har.
De seneste år har ADHD-foreningen modtaget en del henvendelser fra forældre, som oplever, at deres børn bliver stressede og urolige i skolen og i en del tilfælde slet ikke kan gå i skole eller er nødt til at gå tidligere hjem for at klare hverdagen. Det får børnene til at føle sig udenfor, og de har svært ved at lære nok. Det fremgår af artiklen "ADHD-foreningen ser frem til et servicetjek af inklusionen" (se kilder). En del børn med ADHD og autisme bliver derfor flyttet fra folkeskolen til specialefterskoler.

Hvilke vanskeligheder oplever mennesker med ADHD i Danmark?

En del børn og unge med ADHD oplever, at det er svært at klare de længere skoledage efter skolereformen. Mange oplever også, at det kan være svært at deltage i fritidsaktiviteter, fordi de ofte har svært ved f.eks. at følge reglerne til sportsaktiviteter.
Mange oplever desuden, at lærere og pædagoger ikke har kendskab til ADHD og ikke ved, hvordan de kan hjælpe mennesker med ADHD.
Desuden er det ifølge ADHD-foreningens hjemmeside (se kilder) et stort problem, at behandlingen af ADHD kræver, at mange forskellige aktører i kommuner og regioner samarbejder, og dette samarbejde fungerer ofte dårligt. Derfor kan børn og unge med ADHD opleve, at de selv skal koordinere indsatsen mellem sagsbehandlere, læger, lærere og andre behandlere.
At en del mennesker med ADHD først får diagnosen som unge eller voksne kan desuden betyde, at de i mange år lever med stærke symptomer og vanskeligheder og ikke får den nødvendige hjælp. Det kan medføre, at de klarer sig dårligere i skolen, forsøger at dæmpe uroen med f.eks. hash, havner i kriminalitet og har svært ved at etablere gode venskaber. En rapport fra Rockwoolfonden har vist, at unge og voksne med ADHD, som er blevet opdaget sent, tjener mindre, oftere er på kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge, tilbringer flere dage på sygehusene og oftere begår kriminalitet end andre på samme alder. Det fremgår artiklen "
Ubehandlet ADHD koster samfundet milliarder" (se kilder).