ADHD

Hvordan behandles ADHD?

ADHD kan behandles med bl.a.:

• Psykosocial behandling: Bl.a. psykoedukation, som går ud på, at de ADHD-ramte og deres pårørende får større viden om ADHD og om, hvordan de kan indrette sig, så symptomerne dæmpes, og så de bliver bedre til at fungere godt i hverdagen, samt vejledning og tilpasning af det daglige miljø i f.eks. hjem, skole og arbejdsplads.
• Social træning: Det kan f.eks. gå ud på, at børn med ADHD gennemgår øvelser via leg, rollespil og filmklip, hvor de trænes i at tackle svære sociale situationer. Det kan f.eks. bruges til at øve børnene i konflikthåndtering, ventetid og regler i skolen.
• Kognitiv adfærdsterapi: Bruges til at opøve nye og bedre måder at håndtere sine vanskeligheder på. Det kan handle om metoder til at skabe struktur, håndtere vrede eller dele opgaver op i mindre dele. Bruges især til voksne.
• Medicin: Medicin kan dæmpe kernesymptomerne på ADHD ved f.eks. at skærpe opmærksomheden og gøre det lettere at ignorere uvedkommende sanseindtryk, skabe overblik og struktur. Desuden kan medicinen mindske hyperaktivitet og impulsivitet. Nogle typer medicin kan også afhjælpe søvnforstyrrelser.

Desuden laves der forsøg og forskning i andre metoder, som muligvis kan hjælpe børn med ADHD. F.eks. er der lavet forsøg med mindfulness, som tyder på, at meditationsøvelser i løbet af skoledagen kan hjælpe børn med ADHD til bedre at klare de længere skoledage efter skolereformen ved at gøre dem mere opmærksomme, mindre hyperaktive og bedre til at undgå konflikter. Det fremgår af artiklen "Mindfulness kan hjælpe elever med ADHD" (se kilder).

Hvor mange børn med ADHD behandles med medicin i Danmark?

I Danmark var der i 2014 cirka 17.700 børn og unge, der fik medicin mod ADHD, hvilket er en stor stigning i løbet af 10-15 år. Kurven ser dog ud til at være knækket, da antallet var endnu højere i 2012, hvor det var 18.000 børn og unge, der fik medicin mod ADHD. I mellemtiden er antallet af diagnosticerede steget. Så andelen af børn og unge med en ADHD-diagnose, der får medicin, har altså været faldende de senere år. Lægerne er især tilbageholdende med at give børn før skolealderen medicin mod ADHD.
Desuden har undersøgelser vist, at det især er børn af højtuddannede forældre, børn af enlige forældre og unge mødre, der får medicin, mens børn med indvandrerbaggrund meget sjældent får medicin mod ADHD.
Den mest almindelige medicin mod ADHD er ritalin. Nogle børn får kun medicin, når de er i skole og SFO, men ikke hjemme og i weekenden; andre får det i hele deres vågne tid. En del børn har bivirkninger af medicinen som nedsat appetit, mavesmerter, hovedpine, svimmelhed, problemer med at falde i søvn og let øget blodtryk og puls.

Hvordan kan forældre og andre inddrages i behandlingen af ADHD?

ADHD-foreningen tilbyder forældretræning, som lærer forældre til børn med ADHD at forstå, hvordan ADHD påvirker barnet, og giver dem redskaber til at kommunikere mere positivt med deres barn og hjælpe barnet med at få mere overskuelighed i hverdagen ved f.eks. at lave faste rutiner og bruge piktogrammer og skemaer over de aktiviteter, barnet skal gennemføre i løbet af dagen. Lærere, pædagoger og andre, som er omkring barnet i hverdagen, kan også hjælpe barnet med at skabe struktur, give barnet mulighed for at arbejde i enrum i skolen, bruge hørebøffer for at mindske støj og uro og lignende.

Hvordan inkluderes børn med ADHD i skolen?

Flere og flere børn bliver nu inkluderet i folkeskolen, også selv om de har vanskeligheder og f.eks. har diagnoser som ADHD og autisme. Tanken bag inklusionen er, at det er godt for børnene at være en del af fællesskabet i en almindelig skole. Det har dog vist sig, at det kan være meget vanskeligt for børn med f.eks. ADHD at klare en almindelig hverdag i skolen, især fordi skolereformen også har medført længere skoledage og mere uforudsigelighed og flere skift i løbet af dagen.
En del lærere og pædagoger får kurser i, hvordan de kan støtte børn med særlige behov, f.eks. børn med ADHD, i undervisningen og hverdagen i skolen, f.eks. ved at strukturere barnets hverdag tydeligere med skemaer og piktogrammer, at indrette klassen, så barnet kan sidde afskærmet for sig selv, når det skal arbejde individuelt, eller lave særlige aftaler med barnet om, at det f.eks. må gå ud af klassen, hvis det har behov for at være alene.
Siden 2010 har ADHD-foreningen hvert år lavet en landsdækkende kampagne, Vild & Stille (se kilder), som handler om inklusion af børn i skolen. Kampagnerne har rettet sig mod lærere og pædagoger, men i 2016 rettede kampagnen sig især mod børn i 3.-5. klasse og deres forældre. Formålet er at give forældre og børn større forståelse for de behov, børn med ADHD har.
De seneste år har ADHD-foreningen modtaget en del henvendelser fra forældre, som oplever, at deres børn bliver stressede og urolige i skolen og i en del tilfælde slet ikke kan gå i skole eller er nødt til at gå tidligere hjem for at klare hverdagen. Det får børnene til at føle sig udenfor, og de har svært ved at lære nok. Det fremgår af artiklen "ADHD-foreningen ser frem til et servicetjek af inklusionen" (se kilder). En del børn med ADHD og autisme bliver derfor flyttet fra folkeskolen til specialefterskoler.

Hvilke vanskeligheder oplever mennesker med ADHD i Danmark?

En del børn og unge med ADHD oplever, at det er svært at klare de længere skoledage efter skolereformen. Mange oplever også, at det kan være svært at deltage i fritidsaktiviteter, fordi de ofte har svært ved f.eks. at følge reglerne til sportsaktiviteter.
Mange oplever desuden, at lærere og pædagoger ikke har kendskab til ADHD og ikke ved, hvordan de kan hjælpe mennesker med ADHD.
Desuden er det ifølge ADHD-foreningens hjemmeside (se kilder) et stort problem, at behandlingen af ADHD kræver, at mange forskellige aktører i kommuner og regioner samarbejder, og dette samarbejde fungerer ofte dårligt. Derfor kan børn og unge med ADHD opleve, at de selv skal koordinere indsatsen mellem sagsbehandlere, læger, lærere og andre behandlere.
At en del mennesker med ADHD først får diagnosen som unge eller voksne kan desuden betyde, at de i mange år lever med stærke symptomer og vanskeligheder og ikke får den nødvendige hjælp. Det kan medføre, at de klarer sig dårligere i skolen, forsøger at dæmpe uroen med f.eks. hash, havner i kriminalitet og har svært ved at etablere gode venskaber. En rapport fra Rockwoolfonden har vist, at unge og voksne med ADHD, som er blevet opdaget sent, tjener mindre, oftere er på kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge, tilbringer flere dage på sygehusene og oftere begår kriminalitet end andre på samme alder. Det fremgår rapporten "Ubehandlet ADHD koster samfundet milliarder" (se kilder).
 

Hvilken debat har der været om diagnosticering af ADHD?

I takt med at flere har fået diagnosen ADHD, er der også kommet mere debat om ADHD. I debatten er der mange forskellige synspunkter. Nogle mener, at for mange får diagnosen ADHD, og at det kan skyldes, at medicinalindustrien presser på for, at flere mennesker bliver diagnosticeret og eventuelt herefter bliver behandlet med den medicin, som industrien producerer. Andre mener, at det stigende antal diagnoser især skyldes, at forældre oplever, at de ikke kan få hjælp fra kommunen til deres børn, før børnene har en diagnose, eller at forældre med børn, der har adfærdsvanskeligheder, gerne vil have en diagnose, som kan lette dem for følelsen af, at de er dårlige forældre.
Nogle mener, at det er positivt, at flere børn og unge bliver udredt for ADHD og også får diagnosen, fordi det kan gøre det lettere at give børnene den rette støtte og behandling. Andre påpeger, at børnene bør hjælpes så tidligt som muligt, og at den tidlige indsats måske kan forhindre, at problemerne bliver så store, at børnene kan få en diagnose som ADHD.
En del debattører påpeger, at selv om antallet af diagnoser for ADHD er steget i Danmark de seneste 10-15 år, er det stadig meget lavere end i f.eks. USA, hvor en undersøgelse har vist, at 15 % af alle drenge i skolealderen og 7 % af pigerne i samme alder har fået diagnosen ADHD, mens det gælder 19 % af de 14-17årige drenge og 10 % af de 14-17årige piger.
Debatten om diagnoser gennemgås i artiklen "Er længslen efter diagnoser et hul, man ikke kan sætte en prop i?" (se kilder).

Hvilken debat har der været om behandling af ADHD?

ADHD-foreningen har flere gange kritiseret, at børn og unge med ADHD og deres forældre ikke får den nødvendige støtte til at indrette sig bedre i hverdagen, og at mange børn med ADHD ikke får den nødvendige hjælp i skole. ADHD-foreningen mener, at medicinsk behandling kan være gavnlig for en del børn og unge med ADHD, men at medicinsk behandling aldrig må stå alene.
Blandt læger, psykologer og mennesker med ADHD er der uenighed om, hvorvidt for mange mennesker får medicin mod ADHD. Nogle debattører påpeger, at meget færre børn og unge i Danmark end i mange andre lande får medicin mod ADHD, og en del mennesker, som får medicin mod ADHD, har blandet sig i debatten og forklaret, at de oplever, at medicinen har givet dem en meget bedre hverdag. Desuden har nogle forskere peget på, at færre børn og unge med ADHD anbringes uden for hjemmet nu end for blot få år siden, og at det kan hænge sammen med, at flere børn får medicin og dermed fungerer bedre i hverdagen og i familien.
Undersøgelser har dog også vist, at der kan være alvorlige bivirkninger ved medicinsk behandling med ADHD. I 2014 viste en undersøgelse f.eks., at børn, som tager medicin mod ADHD, har næsten dobbelt så stor risiko som andre børn for at få hjerteproblemer, og i 2015 advarede Lægemiddelstyrelsen mod et antipsykotisk middel, der bruges til nogle børn med ADHD og autisme, fordi der var eksempler på, at midlet kunne give kraftig vægtstigning, tics, aggressiv opførsel, angst og mareridt.
Flere læger har også blandet sig i debatten, hvoraf nogle argumenter for, at flere børn burde behandles med medicin, mens andre mener, at andelen af børn, der får medicin, nu er passende. Andre igen har beskrevet, at de føler sig presset af kommunalt ansatte til at udskrive medicin til børn, fordi kommunen ikke vil give tilskud til andre typer af behandling, f.eks. kugledyner, der kan hjælpe søvnproblemer lige så effektivt som medicin mod søvnforstyrrelser. Det fremgår bl.a. af en kronik i Jyllands-Posten i oktober 2016 (se kilder), skrevet af en praktiserende læge.