Prepping

At preppe er at forberede sig på dårlige tider. Det har mennesker gjort i tusindvis af år. Man har konserveret, saltet og syltet for at få madvarer til at holde længe – både for at mindske spild og for at være klar til perioder, hvor friske madvarer bliver vanskelige at skaffe. Der kan være forudsigelige og tilbagevendende situationer, man skal forberede sig på, som fx sæsonernes skiften. Når man taler om prepping, handler det imidlertid først og fremmest om mere ekstraordinære situationer. 

     Mange samfund har oplevet kriser, katastrofer og krige, og derfor har mennesker overalt i verden jævnligt måtte forberede sig på vanskelige perioder. Men begrebet prepping knytter sig til en tendens, som især har vundet indpas i vestlige lande som USA og Sverige de seneste årtier, hvor der nogle steder dyrkes en decideret prepperkultur.

     I nutidige samfund er det ikke nødvendigt at gemme flere kasser fyldt med dåsemakrel eller glas med syltede agurker, for de fleste har let adgang til butikker, hvor der er friske råvarer året rundt. Der er heller ikke behov for at opbevare vand i egne tanke, fordi der er vand i hanen, ligesom der er varme i radiatoren og strøm i stikkontakten. 

     Adgangen til frisk mad, vand, varme og elektricitet er dog bundet op på komplicerede forsyningskæder, som den enkelte ikke selv er herre over. Forsyningskæderne er forholdsvis robuste. Men ulykker, naturkatastrofer eller angreb kan sætte dem ud af drift i en kortere eller længere periode. Det kan skyldes en pludseligt opstået pandemi, som vi så under corona-krisen. Det kan også skyldes brud på kabler, der forsyner os med gas eller elektricitet, som vi har set i forbindelse med krigen i Ukraine. Indtil videre har danskerne ikke skulle undvære elektricitet eller vand i flere dage. Beredskabsstyrelsen ønsker dog, at danskerne forbereder sig på, at det kan komme til at ske i fremtiden. De opfordrer derfor befolkningen til at preppe.

Den 9. september 2024 sendte Beredskabsstyrelsen pjecen ’Forberedt på Kriser’ ud til alle borgere i Danmark via e-Boks

. Heri står der beskrevet, at alle borgere bør opbygge et lager af mad, vand, medicin og hygiejneartikler, som holder i tre dage. Det vil sige, at man skal have minimum tre liter vand per person per dag. Det anbefales også at have en lommelygte, tændstikker, stearinlys og batterier på lager, som man ved virker. 

     Derudover anbefaler pjecen, at man har kontanter liggende, en opladet powerbank og en FM-radio, som virker uden strømforsyning, men i stedet bruger batterier, solceller eller håndsving. Sidst men ikke mindst bør folk sikre sig, at de har varme tæpper liggende.

     Rådene er vejledende, og det står skrevet i pjecen, at de er givet på baggrund af myndighedsvurderinger af Danmarks sikkerhed, trusler og sårbarhed.

Den 9. september 2024 sendte Beredskabsstyrelsen pjecen ’Forberedt på Kriser’ ud til alle borgere i Danmark via e-Boks

. Heri står der beskrevet, at alle borgere bør opbygge et lager af mad, vand, medicin og hygiejneartikler, som holder i tre dage. Det vil sige, at man skal have minimum tre liter vand per person per dag. Det anbefales også at have en lommelygte, tændstikker, stearinlys og batterier på lager, som man ved virker. 

     Derudover anbefaler pjecen, at man har kontanter liggende, en opladet powerbank og en FM-radio, som virker uden strømforsyning, men i stedet bruger batterier, solceller eller håndsving. Sidst men ikke mindst bør folk sikre sig, at de har varme tæpper liggende.

     Rådene er vejledende, og det står skrevet i pjecen, at de er givet på baggrund af myndighedsvurderinger af Danmarks sikkerhed, trusler og sårbarhed.

Beredskabsstyrelsens pjece kan virke som en stor mundfuld for den almindelige borger. Og det er da heller ikke alle borgere i Danmark, der har fulgt rådene. Faktisk havde 66 procent ikke gjort noget to en halv måned efter pjecen blev sendt ud. Det viser en undersøgelse, som Epinion har udført for DR

.

     Myndighedernes pjece kan dog fremstå som vand sammenlignet med de mange bøger om prepping, der er udgivet i Danmark i 2024, som fx ”Prepperens håndbog”, ”Kriseklar”, ”Kriseparat” og ”Krisehåndbogen”. I disse bøger kan man få gode råd til, hvordan man bygger en ovn, hvad man kan bruge forskellige værktøjer og gadgets til, og hvilke papirer, der er gode at have ved hånden, hvis uheldet skulle være ude. 

     Det anbefales at have telefonnumre, landkort og diverse huskelister i papirform. Den anbefaling taget i betragtning, kan det undre, at Beredskabsstyrelsen ikke har sendt en papirpjece ud, men i stedet har sendt en pjece ud i e-Boks. En pjece, det vil kræve elektricitet og eventuelt mobilnet at tilgå, hvis man ikke har fået printet den ud. 

     Nogle vil også mene, at prepping involverer etablering af et sikkerhedsshelter samt mad og vand til flere uger. Faktisk sendte myndighederne i Danmark en pjece ud i 1962, som netop beskrev i detaljer, hvordan man bygger et shelter eller et sikkert rum i sit hus i tilfælde af, at der ville falde atombomber.

I 2018 skrev den amerikanske professor og forfatter Douglas Rushkoff en artikel i Medium om sit møde med de allerrigeste amerikanere

. Der var tale om fem tech-milliardærer, der havde hyret ham til at fortælle om, hvordan de bedst kunne sikre sig, hvis der skulle opstå en krise så stor, at de var nødt til at søge beskyttelse over en længere periode.

     Flere af milliardærerne havde allerede bygget beskyttelsesrum og bunkere. Nogle ønskede at bygge på New Zealand, mens andre forestillede sig, at de ville blive nødt til at bygge en slags struktur, der kan flyde på havet.

     Der var dog særligt et problem, som disse milliardærer ikke kunne finde en umiddelbar løsning på. Hvis de endte med at søge beskyttelse på et isoleret område under en krise, hvor penge og kryptovaluta havde mistet deres værdi, hvordan kunne de så sikre, at deres sikkerhedsfolk ikke ville vende sig mod dem og tage magten? Skulle de investere i robotter som sikkerhedsfolk i stedet, lød et af spørgsmålene. 

     Douglas Rushkoff, der var blevet betalt i dyre domme for at komme med de bedste råd til livet i en postapokalyptisk verden, fortalte dem, at de kunne starte med at behandle deres sikkerhedsfolk ordentligt. De kunne give dem en ordentlig løn for deres daglige arbejde og i øvrigt behandle dem med respekt. Med andre ord skulle de skabe et menneskeligt bånd mellem sig selv og de mennesker, der arbejdede for dem. Et råd, som også gælder for almindelige mennesker, der ikke har deres egen bunker. Medmenneskelig respekt og samarbejde kan både forhindre kriser i at udvikle sig og gøre tilværelsen betragtelig lettere under en krise

.

En amerikansk katastrofespecialist ved navn Chris Ellis har fulgt udviklingen inden for prepping. Han oplyste til Reuters i 2024, at det er hans vurdering, at omkring 20 millioner mennesker i USA prepper

. Tidligere var der mange, som anså preppere for at være en smule skøre. Sådan er det ikke nødvendigvis længere.

Prepperkulturen er stor på de sociale medier. På YouTube og TikTok kan man se utallige videoer om, hvordan man bedst klarer sig selv i naturen med en kniv og et telt. Andre preppere går sammen og skaber små samfund i de amerikanske skove. Det gælder blandt andet manden bag YouTube-kanalen Viking Preparedness, Pastor Joe

. 

     Han leder en religiøs gruppe, der blander kristendom og jødedom, og som er klar til dommedag. Gruppen i skoven opbevarer mad i olietønder, så alle beboerne i det lille samfund vil have mad nok til et helt år. Derudover er der opsat overvågning overalt på grunden, og gruppen har en enorm samling af våben, som de træner brugen af. Det gør de ud fra en tanke om, at staten ikke kan beskytte individet mod kriser og atomkrige, derfor må enhver beskytte sig selv og sin familie efter bedste evne.

Hvor stor er risikoen for, at der opstår krig eller naturkatastrofer i det samfund, vi lever i? Det er et spørgsmål, den enkelte umuligt kan vurdere uden adgang til fortrolige rapporter om rigets sikkerhed. Den information, almindelige borgere kan læne sig op ad, kommer via medier eller direkte fra myndighederne. Derfor er det også vigtigt, at befolkningen generelt har tillid til medier og myndigheder. 

     Det samme gælder tilliden til samfundets infrastrukturer. I dag er el, internet, vand og varme forbundet til elektroniske systemer. Det kan være svært for den enkelte at vurdere, hvor sikre de er imod fx hackerangreb.

     For den enkelte vil der derfor altid være en vis informationsusikkerhed. Udviklingen i fake news og generel mistillid til politikere og journalister kan øge denne usikkerhed. For nogle bliver usikkerheden og utrygheden så stor, at de ønsker at handle sig ud af den ved at preppe. Hvor meget forberedelse, der er behov for, afhænger ofte af, hvor stor en krise den enkelte forestiller sig, kombineret med hvor stor – eller lille – tillid de har til myndighederne.

De seneste år har en række begivenheder haft betydning for folks syn på mulige kriser og nødvendigheden af at forberede sig. Corona-krisen strakte sig ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2019 til 2023. Pandemien afslørede, at de fleste varer er forbundet gennem globale forsyningskæder. Selvom der bliver produceret smør i Danmark, er der måske en computerchip fra Taiwan, som bruges i den industrielle produktion. Pludselig afhænger forbrugernes adgang til smør i Danmark af adgangen til mikrochips fra Taiwan.

     Krigen mellem Rusland og Ukraine har også medført et større fokus på kriser. Ikke mindst fordi der i forbindelse med krigen har været udført sabotage af en gasledning i Nordsøen kaldet Nord Stream 2. En aktion, myndighederne stadig ikke har fastslået bagmanden/-landet til.

     De seneste år har Danmark derudover oplevet adskillige hackerangreb mod bl.a. hospitaler, banker, virksomheder, forskningsinstitutioner og elnet. Det førte i september 2024 til, at myndighederne hævede det generelle trusselsniveau for cyberangreb. Energistyrelsen har fx hævet trusselsniveauet fra grøn til gul (som er middel)

.

     Ruslands præsident, Vladimir Putin, har også truet med at anvende atomvåben. Rusland har opdateret sin atomdoktrin, så der kan anvendes atomvåben, hvis landet bliver udsat for angreb med konventionelle missiler, droner eller andre fly, støttet af en atommagt. Det skriver Kreml ifølge Reuters

.

Myndighederne i Danmark vurderer løbende, hvor stor risikoen for nye kriser er. De ser blandt andet på risikoen for krig, naturkatastrofer, terrorangreb og pandemier

. Corona-pandemien gjorde det klart, at de danske myndigheder ikke altid har et opdateret beredskab klar til at håndtere større kriser på samfundsniveau. På verdensplan viser foreløbige undersøgelser dog, at Danmark var et af de lande, som kom ud af krisen med relativt få restriktioner og en relativt lille overdødelighed i forhold til normalen.

     Undervejs blev regeringens håndtering af corona-krisen kritiseret meget. Pjecen ’Forberedt på kriser’ fra 2024 kan derfor også ses i et politisk lys: Som et forsøg fra myndighedernes side på at gøre befolkningen medansvarlig for håndteringen af fremtidige kriser. I pjecen opfordres borgerne blandt andet til at undersøge, hvorvidt de bor i et område, som kan være i risiko for at blive oversvømmet. Netop den type information kan privatpersoner godt selv indsamle, og de kan også selv bidrage til at stormflodssikre deres hjem.

     Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har i 2023 udtalt til P1 Morgen, at han ikke mener, at danskerne er krisebevidste nok

. At preppe er således ikke kun en konkret handling, men også en mental øvelse i at forholde sig til muligheden for potentielle kriser.

Hvis et samfunds borgere er blevet krisevidste, eller hvis prepperkulturen er slået igennem flere steder, er det nemmere for politikerne at flytte ressourcer fra klassiske velfærdsgoder såsom skoler og hospitaler til områder inden for sikkerhed og militær. Nogle politiske kommentatorer har da også fremhævet, at SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) tilsyneladende brugte dette rationale, da den forklarede afskaffelsen af Store Bededag med et behov for at tilføre ressourcer til det danske forsvar

. Siden har SVM-regeringen vedtaget flere forlig, som afsætter betydeligt flere midler til forsvaret end tidligere. Fra 2024-2033 afsættes der 190 mia. kr.

.

     Der er dog andre omstændigheder udover krig, som kan medføre kriser i samfundet. Det gælder blandt andet klimaforandringerne. Omstilling af samfundet til at forebygge klimakatastrofer har dog ikke fået lige så mange penge. I den grønne trepartsaftale, der blev vedtaget den 18. november 2024, har politikerne afsat 43 mia. kroner til opkøb af landbrugsjord, som skal omdannes til naturområder

. Der er lang vej fra 43 mia. kr. til 190 mia. kr. Siden har det også vist sig, at aftalen ikke er fuldt finansieret, hvorfor det er usikkert, om der reelt kan bruges 43 mia. kr.

At forberede sig burde ikke i sig selv kunne skabe problemer. Men der kan være forhold forbundet med prepping-kulturen, som øger risikoen for kriser. En af grundstenene i prepping-kulturen er mistillid til det eksisterende system. Det kan være mistillid til medier, politikere, embedsmænd eller medmennesker. For nogen resulterer mistilliden i, at de køber en prepper-start-pakke på Backpackerlife.dk. For andre betyder det, at de isolerer sig i en skov sammen med deres bedste venner og en masse våben. Forskning viser imidlertid, at samfund præget af mistillid er mindre produktive og modstandsdygtige end samfund, der bygger på tillid

. 

     Det kan illustreres via et tankeeksperiment inden for spilteorien kaldet ’Fangernes dilemma’. Her bliver to fanger belønnet med 5 point hver for at arbejde sammen. Men hvis den ene vil samarbejde og den anden ikke vil samarbejde, får den fange, som ikke samarbejder, 10 point, mens den samarbejdende fange får 0 point. Vælger begge at droppe samarbejdet, får de hver 1 point. Fangerne kan ikke se eller aftale med hinanden, om de skal samarbejde eller ej. De skal hver især træffe et valg baseret på tillid. Det logiske valg i et samfund med tillid vil være, at begge samarbejder og får 5 point hver. Det logiske valg i et samfund uden tillid vil være, at begge fanger vælger ikke at samarbejde, og får 1 point hver. Den manglende tillid medfører således, at begge fanger får færre point, end hvis de havde valgt at samarbejde.

     Prepping-kulturen er ikke nødvendigvis et udtryk for, at personer, der prepper, ikke vil samarbejde. Men den kan være udtryk for mistillid i et samfund, som får samarbejde til at fremstå som et ulogisk valg. Denne mistillid kan være velbegrundet og erfaringsbaseret. Det ændrer dog ikke på, at mistillid som udgangspunkt vil gøre samarbejde sværere, hvilket i sig selv både kan forårsage og forstærke kriser.

Det kan være svært at vide, hvornår man har forberedt sig godt nok på en krise, da man i sagens natur ikke kan vide, præcis hvordan en potentiel krise vil udfolde sig, hvad konsekvenserne vil være og over hvor lang tid. Der er stor forskel på et hackerangreb mod den lokale vandstation, en oversvømmelse af et sommerhusområde og et angreb med atombomber.

     Kun fantasien sætter grænser for, hvor mange og hvor store ulykker man skal forberede sig på. Har man en god fantasi, kan man hurtigt komme til at købe flere ting end blot en FM-radio, en førstehjælpskasse og 9 liter vand. Pludselig har man investeret i mad til to måneder i stedet for tre dage. Man har købt en generator i stedet for en powerbank, og man har bygget en brændeovn i stedet for en pakke stearinlys og et trangiasæt, og konstrueret sit eget beskyttelsesrum i stedet for at undersøge, hvor den nærmeste kælderadgang er. Følger man de mange råd, der bliver delt ud på YouTube og i diverse prepper-bøger, kan man ende med at bruge mange penge på prepping. Ironisk nok kan dette overforbrug i sig selv føre til udledning af mere CO2, som igen medvirker til at forstærke klimaforandringerne og eventuelle klimakatastrofer i form af oversvømmelser og storme.

Rasmus Dahlberg er ph.d. i katastrofevidenskab fra Københavns Universitet og faglig leder ved Center for Samfundssikkerhed, der er en del af Forsvarsakademiet. Han forklarer i bogen ”Kriseklar”, at han foretrækker at anvende ordet hjemmeberedskab frem for prepping

. Formålet er at have et beredskab, så man er bedst muligt forberedt på en krisesituation, hvis man pludselig står uden vand og strøm i en kortere periode.

     ”Det handler om, at du ikke er hjælpeløs, når krisen opstår. Og at du inden for rimelighedens grænser tager ansvar for din egen situation og din families sikkerhed i stedet for at være 100 procent afhængig af hjælp fra andre,” forklarer han.

     Han har derfor selv valgt at forberede sig ved at opstille en stor stålreol i sin kælder med vand i toliters flasker, konserves, pasta, ris og kaffe mv. Der er også en kWh powerbank, som kan give nødstrøm til fryseren og det ekstra køleskab. Den kan frakobles og bruges andre steder i hjemme, så der er strøm til et par dage i en krise. Han anbefaler også, at man gør sig nogle tanker om, hvem man har i sit netværk, som man skal tage vare på eller kan få hjælp af, skulle der indtræffe en krise.

Major og militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff er blandt de stemmer i debatten, som mener, at prepping ikke er den mest effektive måde at sikre vores samfund på.

     Det fortæller han i DR-podcasten Peter Prepper

. Alexander Høgsberg Tetzlaff mener ikke, at der er noget galt i at preppe, hvis man har det godt med det, men han ser ikke det store behov for det i dagens Danmark. De færreste mennesker bor særligt langt fra et supermarked i modsætning til borgere i Norge og Sverige, hvor det kan tage flere timer at nå hen til den nærmeste butik.

Han understreger, at risikoen for, at Danmark ender i en aktiv krig, er meget lille. I stedet er vi sandsynligvis i gang med en eller flere hybridkrige, som blandt andet involverer hackerangreb fra Rusland. Men selv i lande, der rent faktisk er i aktiv krig med Rusland, såsom Ukraine, er det meget svært for russerne at lamme deres elnet. Når Kiev bliver bombet, får de hurtigt elnettet op at køre igen. Det samme ville gøre sig gældende i Danmark, som har et meget robust elnet, hvor man hurtigt kan omdirigere strømmen væk fra den angrebne del af systemet, så resten af elnettet stadig fungerer.

     Og sidst, men ikke mindst, har militæranalytikeren tillid til, at myndighederne er godt forberedte på diverse kriser og hybridkrig med andre lande. Faktisk er befolkningens tillid til myndighederne et af de vigtigste værktøjer, forklarer han. Det sikrer nemlig, at vi er mindre tilbøjelige til at tro på fake news, som ofte har til formål at splitte befolkninger og destabilisere det politiske system og myndighedernes håndtering. Alexander Høgsberg Tetzlaff udtalelser blev bragt i en podcast, før myndighederne sendte pjecen ’Forberedt på kriser’ ud.

Prepping-kulturen er særligt stor i USA. Vi ser ofte, at kulturfænomener, der starter i USA, også ender i Danmark. I USA har prepping-kulturen traditionelt været knyttet til højrefløjen. Den går hånd i hånd med en generel mistillid til de offentlige systemer, en glæde ved at skabe noget selv og et ønske om at beskytte sig selv og sin familie mod potentielle farer.

     Den britiske kriminolog Michael Mills har studeret preppere i USA gennem en årrække. Han kunne konstatere, at prepperkulturen blev mindre, da Donald Trump var præsident første gang. Det var, som om de amerikanske preppere havde mindre frygt for krig og migration, når han besad posten

. 

     Michael Mills forklarer, at det er helt almindelige mennesker, der prepper i USA. Både læger, brandmænd og embedsfolk. Det, der adskiller dem fra den del af befolkningen, som ikke prepper, er deres syn på kriser og katastrofer. Ikke alle preppere er motiverede af, hvem der sidder i Det Hvide Hus, men alligevel tilstrækkelig mange til, at butikker, der sælger prepperudstyr, kan mærke forskel. Som en butiksejer har udtalt til mediet Business Insider: ”Vi joker nogle gange med, at vi er nødt til at få en demokrat tilbage i Det Hvide Hus, så salget vil stige igen.”

     Spørgsmålet er så, om prepping for alvor begynder at vinde i indpas i Danmark i kølvandet på de danske myndigheders anbefalinger. Sammenholdt med en mere anspændt sikkerhedssituation i Europa, er det ikke usandsynligt.