Krigen i Ukraine

Hvem kontrollerer vigtig infrastruktur?

Da Rusland angreb Ukraine, brugte de hackerangreb til at forhindre Ukraines adgang til internettet. Dette er ikke blot et irritationsmoment for civile, men har også store konsekvenser for militær kommunikation og krigsførelse f.eks. via droner. Den ukrainske regering appellerede til tech-milliardæren Elon Musk om at give dem adgang til hans system af satellitter ved navn Starlink. Dette imødekom Musk, men han har siden blandet sig i hvad Ukraine anvendte forbindelsen til og har beklaget sig over at det var dyrt og besværligt at forsyne Ukraine med internet. Det rejser spørgsmål om hvem som egentlig kan og skal have kontrollen med kritisk infrastruktur som kan være afgørende for krigens gang [1].

Koalitionen af villige

Selvom de europæiske lande ser forskelligt på hvor alvorlig den russiske trussel er mod unionen, og at landene også har forskellige niveauer af investeringer i forsvarsbudgetterne, så er det lykkedes at etablere enighed på flere punkter. Et afgørende punkt kan vise sig at blive den såkaldte ‘koalition af villige’, som består af mere end 30 nationer, hovedsagligt europæiske samt Japan, New Zealand, Australien og Canada.

Formålet med koalitionen er at fortsætte økonomisk og militær støtte til Ukraine, selv hvis USA trækker sig eller ikke vil forpligte sig til broderparten af indsatsen. En vigtig del af koalitionens opgaver bliver også at sikre fred, eller “ikke-krig”, som det også kaldes nogle steder. Her bliver der diskuteret sikkerhedsgarantier, og om respons på potentielle angreb skal aktivere indsatser, der minder om NATO’s artikel 5 eller ej. Det betyder, at alle lande i koalitionen forpligter sig til at reagere, hvis nogle af deres udstationerede bliver angrebet.

Koalitionens opgaver kan også komme til at indebære at sikre luftrummet med fly og sende kampklare soldater til Ukraine, men det er endnu uklart hvilke lande, der vil forpligte sig på hvilke opgaver, og hvor mange nationer, der er klar til at sende tropper afsted.[4][5]