nye danske statsborgere
Nye danske statsborgere ser på Danmarks Riges Grundlov på Statsborgerskabsdagen søndag d. 25. april 2010 på Christiansborg.
Foto: Nikolai Linares / Scanpix 2016

Ytringsfrihed (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. Maj 2015.
Top image group
nye danske statsborgere
Nye danske statsborgere ser på Danmarks Riges Grundlov på Statsborgerskabsdagen søndag d. 25. april 2010 på Christiansborg.
Foto: Nikolai Linares / Scanpix 2016
Main image
Siden Muhammed-krisen i 2005 har der været meget debat om ytringsfriheden.
Siden Muhammed-krisen i 2005 har der været meget debat om ytringsfriheden.
Foto: POLFOTO

At kunne ytre sig frit om sine tanker er i dag en menneskeret. I gamle dage kunne man blive dræbt, hvis man mente noget andet end kongen eller kirken, men da Danmark i 1849 blev et demokrati og fik sin første Grundlov, blev der indført ytringsfrihed i landet. Man behøver altså ikke længere at være bange for at blive straffet, når man ytrer sig, men siden Muhammed-krisen i 2005 har der været meget debat om, hvad man kan tillade sig at sige, skrive og især tegne, og nogle debattører mener, at man ikke længere kan ytre sig helt frit i Danmark.

 

 

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er ytringsfrihed?

To brødre har stiftet Nationalpartiet der vil skabe et samfund hvor danske værdier som respekt, tolerance og fred er i fokus.
To brødre har stiftet Nationalpartiet der vil skabe et samfund hvor danske værdier som respekt, tolerance og fred er i fokus.
Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Ytringsfrihed er retten til at sige, skrive, tegne eller på anden måde udtrykke, hvad man har lyst til. Det er en vigtig ret for borgere i demokratiske lande. Ytringsfriheden betyder nemlig, at folk frit kan diskutere, hvad de mener, og være uenige med hinanden og med magthaverne. De kan kritisere politikere, politiet eller præster uden at blive fyret, sat i fængsel eller dræbt. 

Hvad står der om ytringsfrihed i den danske Grundlov?

Grundloven i Folketinget.
Grundloven i Folketinget.

I Grundloven står der i §77: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.” Det betyder, at alle har ret til at skrive eller sige, hvad de tænker, men at de samtidig skal sørge for, at det ikke bryder med nogle af de andre love, der gælder i Danmark. Ytringsfrihed betyder altså ikke, at man altid kan sige alt til alle. 

Hvad er censur?

Ytringsfrihed beskrives ofte som det modsatte af censur. Censur er, når personer eller institutioner med magt kontrollerer, hvad folk må sige og især, hvad de ikke må sige. Det kan være sider i en bog, der bliver slettet, fordi dem, der har magten, ikke bryder sig om det, der står. Eller det kan være dele af en film, der klippes ud, fordi magthaverne ikke bryder sig om bestemte scener i filmen.

Zejt-ung giver et eksempel på censur

Er der censur i Danmark?

I Medierådets biograf har man nogen gange en film til gennemsyn flere gange inden den er klar til børn.
I Medierådets biograf har man nogen gange en film til gennemsyn flere gange inden den er klar til børn.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Man har kendt til censur, lige fra man begyndte at trykke bøger i slutningen af 1400-tallet. I Grundlovens §77 om ytringsfrihed står der, at der aldrig må genindføres censur i Danmark, men der findes alligevel tilfælde, hvor der bruges censur i dag. Fx er der en regel om, at man skal være fyldt 11 år for at kunne gå alene i biografen og se de film, der kun er ”tilladt for børn over 11 år”. Denne filmcensur er lavet for at beskytte børn og unge.

Betyder ytringsfrihed, at man må sige alt?

Kunstneren Søren Mosegaard blev i 1996 anmeldt til politiet for blasfemi fordi han brændte bibelen offenligt.
Kunstneren Søren Mosegaard blev i 1996 anmeldt til politiet for blasfemi fordi han brændte bibelen offenligt.
Foto: Erik Jepsen / Scanpix

Nej, selv om man generelt kan ytre sig frit, må man ikke sige noget, der er ulovligt. Der er flere paragraffer i Straffeloven, der sætter grænser for, hvad man må sige. De vigtigste handler om:

  • Racisme: Man må ikke sige ting, der diskriminerer andre mennesker, fordi de har en anden hudfarve, kommer fra et andet land, har en anden religion eller seksualitet (§226b).
  • Blasfemi: Man må ikke håne indholdet i de religioner, der er godkendt i Danmark (§140).
  • Bagvaskelse: Man må ikke bagtale eller lyve om andre mennesker med vilje (§268).
  • Vold: Man må ikke opfordre til vold og kriminalitet (§133).
  • Privatliv: Man må ikke krænke andres privatliv, hvilket betyder, at man ikke må videregive personlige informationer om andre mennesker. Man må altså ikke vise andre en anden persons private billeder, breve eller beskeder (§264d).
  • Flag: Man må ikke håne Dannebrog eller andre landes flag (§110e). 

Der er også mange mennesker, der har tavshedspligt. Det kan fx være mennesker, som har et arbejde, hvor de får personlige ting at vide om andre mennesker. Så må de ikke sige disse ting videre. Fx må en læge ikke fortælle sine venner om sine patienters sygdomme. 

Hvem har ytringsfrihed?

Kronprinsesse Mary deltog i fejringen af Børnekonventionenes 25 års fødselsdag på Løjtegårdsskolen i Kastrup i 2014.
Kronprinsesse Mary deltog i fejringen af Børnekonventionenes 25 års fødselsdag på Løjtegårdsskolen i Kastrup i 2014.
Foto: Keld Navntoft / Scanpix

I de fleste demokratiske lande er der ytringsfrihed, men det er lidt forskelligt fra land til land, hvad friheden omfatter. I Frankrig må man fx ikke fornærme den franske præsident, og i Tyskland må man ikke sige, at der aldrig blev dræbt jøder under 2. verdenskrig. Der er stadig mange lande i verden, hvor ytringsfriheden er begrænset. Det er bl.a.:

  • Kina
  • Vietnam
  • Sri Lanka
  • Egypten
  • Syrien
  • Tyrkiet
  • Rusland
  • Sydsudan

 

Børn under 18 år har også ret til at udtrykke deres meninger, og de har krav på, at denne mening respekteres. Det står i FN’s børnekonvention punkt 12 og 13.

Hvornår blev der indført ytringsfrihed i Danmark?

Johan Struensee blev henrettet i 1772 for majestæts-fornærmelse.
Johan Struensee blev henrettet i 1772 for majestæts-fornærmelse.
Foto: Scanpix

I gamle dage var der ikke ytringsfrihed i Danmark. Hvis nogen talte grimt om Gud, skulle de ifølge loven have skåret tungen af og halshugges. Bagefter skulle tungen sættes op på en pæl. Det var den tyske læge og politiker Johan Struensee, der indførte ytringsfrihed i Danmark i 1770. Han afskaffede også censuren, men den blev hurtigt indført igen. Retten til frit at ytre sig både mundtligt og skriftligt, som gælder i dag, blev først rigtig gældende fra 1849, da Danmark fik sin første Grundlov. 

Hvornår blev ytringsfrihed gjort til en menneskeret?

I dag er ytringsfrihed en menneskeret. Alle har ret til at udveksle holdninger og tanker på tværs af landegrænser, uanset om de gør det ved at tale i telefon, chatte på Facebook eller sende tegninger og breve med posten. Det står der i artikel 19 i FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne, som blev lavet i 1948.

Kilder

Hjemmesider

Ultranyt har lavet et tema om ytringsfrihed.
Temaside om FN’s børnekonvention punkt 13, hvor du kan læse mere om børns ytringsfrihed.
På hjemmesiden er der en forkortet udgave af alle punkterne i FN’s børnekonvention.
I faktalinks artikel ”Børn har også ret!” kan du læse mere om FN’s børnekonvention.
Institut for menneskerettigheder har udviklet en række undervisningsmaterialer om menneskerettigheder for mellemtrinnet, som lærere kan bruge i undervisningen.

Film

På filmcentralens hjemmeside er der samlet en række film, der handler om ytringsfrihed.
Ytringsfriheden er en frihedsrettighed. Folketinget har lavet en film, der fortæller om de danske frihedsrettigheder, den kan ses på deres hjemmeside.
Børneavisen Kidz News interviewer skuespiller Peter Mygind om det grimmeste, nogen har sagt til ham.
I et lille filmklip fortæller jurist og debattør Jacob Mchangama, hvad han synes om ytringsfrihed, og hvorfor han synes, at racismeparagraffen bør afskaffes. Filmen er optaget i forbindelse med Skolevalg 2015.