Hvad udgør Storebæltsbroen?
Den faste forbindelse over Storebælt - populært kaldet Storebæltsbroen - består af tre dele: Vestbroen, Østbroen og Østtunnelen. I tilknytning hertil er der etableret diverse landanlæg i form af blandt andet nye vej- og jernbanestrækninger samt jordarbejder på Sprogø, der har firedoblet øens areal (2)
Hvor stor er Vestbroen?
Vestbroen er en kombineret motorvejs- og jernbanebro over Vesterrenden mellem Fyn og Sprogø. Der er tale om en betonbro med to adskilte brooverbygninger for henholdsvis motorvej og jernbane. Broen er en lavbro med en samlet længde på 6.611 m med en gennemsejlingshøjde på 18 m.
Broen består af 51 brofag på 110 m og 12 brofag på 82 m udført i beton. Der er til byggeriet medgået 500.000 m3 beton, der er forstærket af 88.000 tons armeringsstål.
Vesterrenden er relativt svagt befærdet med kommercielle skibe, og fremover vil kun skibe på mindre end 1.000 tons dødvægt (DWT) have tilladelse til at passere. Fiskekuttere og det altovervejende flertal af lystbåde vil kunne passere uden problemer (2,3)
Hvordan er Vestbroen udformet?
Af æstetiske grunde krummer Vestbroens overbygning i både vandret og lodret plan. Broen krummer mod syd i en cirkel med en radius på 20 km, og den ?skyder ryg? svarende til en cirkel med en radius på 500 m.
Krumningen i lodret plan medfører, at broenderne ved landfæstningerne ligger 10-12 m lavere end midt i renden, hvor gennemsejlingsfagene er placeret.
Vestbroens overbygning består af to adskilte kassedragerkonstruktioner på hver sit pilleskaft, en nordliggende for jernbanen og en sydliggende for motorvejen. Brodækket under jernbanen er 12,3 m bredt, mens det under motorvejen er 24,1 m. Dette giver plads til ét jernbanespor i hver retning og to motorvejsbaner i hver retning samt krybespor.
Underbygningen består af 62 sænkekasser af forskellig højde, der hver er forsynet med to pilleskafter (2,3)
Hvilke sikkerhedskrav lever Vestbroen op til?
Udover at kunne klare den daglige trafik må Vestbroen også kunne klare andre belastninger så som påvirkninger fra is og temperatur. For at tage højde for disse belastninger har man haft statistisk materiale til rådighed omfattende 75 års målinger af istykkelse og 115 års målinger af temperaturer. Desuden har man gennemført en række modelforsøg ved National Research Institute i Ottawa i Canada.
Med hensyn til vindpåvirkningen af trafikken på broen har man anstillet modelforsøg på Skibsteknisk Laboratorium. Disse forsøg har godtgjort, at det ikke var nødvendigt at etablere en særlig vindafskærmning.
Vestbroens ydre autoværn er 1,2 m høje, hvilket svarer til højden på andre broer, men de er monteret på en ekstra armeret betonkant, hvilket giver en styrke langt over det normale for autoværn på danske broer.
Med hensyn til faren ved påsejlinger er Vestbroen konstrueret således, at den vil kunne modstå påsejling af skibe på op til 2.000 tons dødvægt (DWT). Da ingen skibe over 1.000 tons dødvægt må passere broen, skulle skibsfarten ikke udgøre en fare for broen (2,4)
Hvem har bygget Vestbroen?
Vestbroen er bygget af entreprenørkonsortiet European Storebælt Group, der omfatter Højgaard & Schultz A/S, C.G. Jensen A/S og Per Aarsleff A/S fra Danmark, Ballast Nedam Civil Engineering fra Holland, Taylor Woodrow Construction Ltd. fra England samt Losinger Ltd. Contractors & Civil Engineers fra Schweiz.
Rådgivere har været COWI Rådgivende Ingeniører A/S og Carl Bro Gruppen A/S fra Danmark samt Leonhardt, Andrä und Partner GmbH fra Tyskland (2)
Vestbroen i tal
|
|
Længder og højder
|
Dimensioner
|
|
Samlet længde
|
6.611, 4 meter.
|
|
Gennemsejlingshøjde
|
18 meter.
|
|
Bredde mellem bropillerne
|
82-110 meter.
|
|
Vejbanens højeste punkt
|
22 meter over havet.
|
|
Vejbredde mellem autoværn
|
24,1 meter.
|
|
Enkelt vejbanebredde
|
3,5 meter.
|
|
Højde på autoværn
|
1,2 meter.
|
(3)
Hvor stor er Østbroen?
Østbroen er en motorvejsbro mellem Sjælland og Sprogø udformet som en hængebro. Den samlede længde er 6.790 m, hvoraf næsten 2.700 m er en hængebro med et hovedspænd på 1.624 m samt to sidespænd på 535 m. Broens tilslutningsfag er henholdsvis cirka 1.600 m og 2.500 m. Gennemsejlingshøjden er 65 m.
Underbygningen består af to brotårne (pyloner), der når en højde af 254,1 m over havets overflade, to ankerblokke, nitten bropiller samt to landfæster i Halsskov og på Sprogø. Hertil er anvendt 259.000 m3 beton forstærket med 44.000 tons armeringsstål.
Overbygningen består af brofag i stål ophængt i hængere båret af to hovedkabler. Disse er placeret i kabelsadler, to på hver ankerblok og to på hver pylon.
I alt er der anvendt 80.000 tons pladestål samt 3.000 tons stål til diverse formål. Hovedkablerne, der har en diameter på 85 cm er spundet af 18.648 tråde, hvortil er anvendt 2 x 9.500 tons kabelstål.
Lige som Vestbroen har Østbroen to kørebaner i hver retning samt krybespor.
Længe troede man, at Østbroen ville blive verdens største hængebro, men byggeriet blev overhalet af japanerne, der i 1998 indviede Akashi Kaikyo, der har et frit spænd på 1990 m (2)
Hvordan er Østbroen udformet?
Østbroens arkitektoniske udformning har været lagt i hænderne på arkitektfirmaet Dissing & Weitling, og resultatet er blevet et mesterværk uden sammenligning i dansk arkitekturhistorie. Eksempelvis er der gjort en stor indsats for at forbedre de konventionelle ankerblokkes fremtoning, således at de ikke fremstår som meget massive og dominerende konstruktioner, der står i grel modsætning til hængebroens øvrige slanke elementer.
Dette er gjort ved at udføre ankerblokkene som opløste konstruktioner, der består af en trekantet buk, hvori kablerne er forankret bagud, og et lodret pilleskaft, som understøtter tilslutningsfagene (2,5)
Hvilke problemer var knyttet til Østbroen?
Da Østbroen går over internationalt farvand, kunne vi ikke bare bygge en bro over Storebælt efter forgodtbefindende. Folkeretten kræver utvetydigt fri passage i internationale stræder. en bro må derfor have en gennemsejlingshøjde, der sikrer, at ingen skibe lukkes hverken ude eller inde.
Oprindelig havde politikerne regnet med en gennemsejlingshøjde på 76-77 m, men en analyse af passerede skibe i perioden 1983-1988 viste, at der ikke var observeret skibe højere end 52,5 m. Skibsteknisk Laboratorium kunne fastslå, at den maksimale forøgelse af skibshøjde på grund af skibsbevægelse var 1,6 m. Dette sammenholdt med en analyse af højderne for forskellige skibstyper i verden førte til den konklusion, at man kunne nøjes med en gennemsejlingshøjde på 62 m. Efter anmodning fra USSR blev højden hævet til 65 m.
Kun Finland protesterede mod broen og krævede indsat en broklap, således at de finske borerigge kunne passere. Da Danmark ikke ville anerkende, at en borerig skulle betragtes som et skib, anlagde Finland sag mod Danmark ved Den Internationale Domstol i Haag. Sagen endte med forlig i 1992, der indebar, at Danmark betalte 90 mio. kr. til Finland, der til gengæld tilbagekaldte stævningen (6,7)
Hvor sikker er Østbroen for bilister?
Østbroen vil være stabil op til en vindhastighed på mindst 70 m/sek. (265 km/t), hvilket er næsten det dobbelte af, hvad man nogensinde har målt i Storebæltsområdet.
Broens autoværn er de kraftigste, der findes i Danmark. De yderste værn er 1,3 m høje og kan modstå en kollision på 150 kilonewton, svarende til 15 tons.
Bilister på broen advares ved stærk vind. Allerede ved hård vind, svarende til 10 m/sek., advares ved hjælp af gule blinklys over sidevindstavlerne ved broens landfæster. Ved stiv til hård kuling, 15 m/sek., indføres restriktioner for lette eller vindfølsomme køretøjer, som for eksempel campingvogne. Broen lukkes helt ved sidevind af stormstyrke, svarende til 25 m/sek. Dette forventes at ske cirka én time om året (8)
Hvordan er Østbroen sikret?
Østbroen er dimensioneret til at tåle skibsstød fra de meget store skibe, der besejler den internationale sejlrute i Østerrenden, og pylonerne vil uden problemer kunne klare, at et jagerfly flyver direkte ind i dem.
Det største sikkerhedsproblem for den faste forbindelse er risikoen for, at et stort skib, der skulle have benyttet Østerrenden, forvilder sig ind i Vesterrenden og påsejler Vestbroen.
Derfor har man etableret skibstrafiksystemet, Vessel Traffic Service system (VTS), hvormed man vil kunne opdage vildfarne skibe og få dem omdirigeret eller alterrnativt få ryddet broen for trafik (9)
Hvem har bygget Østbroen?
Østbroens underbygning er udført af entreprenørkonsortiet Great Belt Contractors, omfattende Hochtief AG og Wayss & Freytag AG fra Tyskland, Hollandsche Beton- en Waterbouw b.v. fra Holland samt KKS Entreprise A/S og E. Pihl & Søn A/S fra Danmark. Rådgivere har været CBR Joint Venture bestående af COWI Rådgivende Ingeniører A/S og Rambøll fra Danmark.
Entreprenør på overbygningen har været COINFRA S.p.A fra Italien i samarbejde med Steinman, Boynton, Gronquist & Birdsall fra USA. Også her har CBR Joint Venture fungeret som rådgivere (2)
Østbroen i tal
|
|
Længder og højder
|
Dimensioner
|
|
Samlet længde
|
6.790 meter.
|
|
Længde af selve hængebroen
|
Cirka 2.700 meter.
|
|
Gennemsejlingshøjde
|
65 meter.
|
|
Bredde mellem bropillerne
|
1.624 meter.
|
|
Vejbanens højeste punkt
|
72 meter over havet
|
|
Vejbredde mellem autoværn
|
24,1 meter.
|
|
Enkelt vejbredde
|
3,5 meter.
|
|
Højde på autoværn
|
1,3 meter.
|
|
Største stigning
|
2,1 %
|
|
Brotårnenes højde
|
254 meter over havet.
|
|
Hovedkablernes længde
|
Cirka 3.000 meter.
|
|
Hovedkablernes diameter
|
0,85 meter.
|
(2,3)
Hvor stor er Østtunnelen?
Østtunnelen er en jernbanetunnel under Østerrenden i Storebælt mellem Sjælland og Sprogø. Der er tale om en boret tunnel med en samlet længde på 8.024 m, hvoraf den borede strækning udgør cirka 7.400 m. Den samlede borede strækning er 14.824 m, heraf 7.406 m i det sydlige og 7.418 m i det nordlige rør (10)
Hvordan er Østtunnelen udformet?
Østtunnelen er udformet som to enkeltsporede rør med en diameter på 7,7 m, hvorimellem der er placeret 31 tværtunneler med en indbyrdes afstand på 250 m og en diameter på 4,5 m. Tværtunnelerne fungerer som flugtveje i eventuelle nødsituationer.
Hovedtunnelrørene er foret med 8.846 tæt sammenpressede betonringe med en tykkelse på 40 cm og en bredde i boreretningen på 1,65 m. Til hver betonring er medgået seks cirkelelementer på 7 tons og et mindre låseelement på 2 tons, i alt 61.922 elementer. Hertil kommer cirka 18.000 bundelementer og cirka 20.000 fortovselementer.
Til Østtunnelen er anvendt 205.000 m3 beton, der er forstærket med 19.000 ton armeringsstål.
Betonarmeringen er korrosionsbeskyttet med en behandling med epoxy, og man regner med, at tunnelen på denne måde vil kunne modstå vand- og jordtryk i mindst 100 år.
Tunnelen er ikke retlinet men krummer mod nord, idet man valgte at udnytte de geologiske forhold bedst muligt (2,3)
Hvem har bygget Østtunnelen?
Østtunnelen er udført af entreprenørkonsortiet MT Group omfattende Monberg & Thorsen A/S fra Danmark, Campenon Bernard fra Frankrig, Dyckerhoff & Widmann fra Tyskland, Kiewit Construction Company fra USA samt SOGEA fra Frankrig.
Rådgivere har været COWI/MOTT Joint Venture bestående af COWI Rådgivende Ingeniører A/S fra Danmark og Mott MacDonald Ltd. fra England (2)
Østtunnelen i tal
|
|
Længder og højder
|
Dimensioner
|
|
Samlet længde
|
8.000 meter.
|
|
Afstand mellem de to hovedrør
|
16,5 meter.
|
|
Indvendig diameter i hovedrør
|
8,5 meter.
|
|
Indvendig diameter i tværrør
|
4,5 meter.
|
|
Største spordybde
|
75 meter under havet.
|
|
Største dybde under havbunden
|
40 meter.
|
(10)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Mark Ketchum.
Fotografi af Østbroen.
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
A/S Storebæltsforbindelsen. Årsberetning. 1987-1997.
Her kan man følge Storebæltsbyggeriets forløb og hente oplysninger om organisation, økonomi og teknik.
Concrete Technology. Edited by Niels J. Gimsing. A/S Storebæltsforbindelsen, 1999. 271 sider.
Det officielle hovedværk om Storebæltsforbindelsen tekniske aspekter vedrørende udformning, materialer, miljøpåvirkninger og så videre. Bogen er skrevet af specialister, der har fulgt byggeriet på nærmeste hold.
East Bridge. Edited by Niels J. Gimsing. A/S Storebæltsforbindelsen, 1998. 390 sider.
Det officielle hovedværk om Østbroen for de mere teknisk interesserede. Bogen er skrevet af specialister, der har fulgt byggeriet på nærmeste hold.
Nyt fra Storebælt. A/S Storebæltsforbindelsen, 1988-1998.
Nyhedsbrev med informationer og nyheder om alle aspekter i forbindelse med bygningen af den faste forbindelse over Storebælt.
Selsing, Jo: Brobyggerne. 1998. 159 sider.
Fotografisk billedværk i stort format, der skildrer forløbet af byggeriet af Østbroen og brobissernes ekstreme mandeverden.
Storebælt. Ny udgave. A/S Storebæltsforbindelsen, 1997. 43 sider.
Populær oversigt over Storebæltsbyggeriet. I tekst, tegninger og fotos bringes faktaoplysninger om planlægning, konstruktion og bygning af de enkelte elementer og om broens betydning for miljøet.
Storebæltsforbindelsen. - Arkitektur. - 1998, nr. 7.
Særnummer om Storebæltsforbindelsen med artikler, der fokuserer på byggeriets arkitektoniske aspekter og arkitektens rolle som brobygger.
Vi byggede broen - Vestbroen. Udgivet af Ove Hansen et al. 1997. 112 sider.
Bogen er udgivet kollektivt af forhenværende tillidsmænd og fagligt aktive på Vestbroen. 22 ?brobisser? beretter om hverdagen på byggepladsen, om lange arbejdsdage, kammeratskab, afsavn, hårde lønforhandlinger, sorg ved ulykker og dødsfald samt stolthed over det færdige arbejde. Navneliste over samtlige brobyggere.
West Bridge. Edited by Aksel G. Frandsen and Niels J. Gimsing. A/S Storebæltsforbindelsen, 1998. 179 sider.
Det officielle hovedværk om Vestbroen for de mere teknisk interesserede. Bogen er skrevet af specialister, der har fulgt byggeriet på nærmeste hold.
Kilder
- Carter, Adrian: Brodesign. - A/S Storebæltsforbindelsen. Årsberetning. - 1993, side 15.
- Storebælt. Udgivet af A/S Storebæltsforbindelsen. Ny udgave. 1997. 42 sider.
- Tal, mål & vægt. Storebælt A/S.
http://www.storebaelt.dk/usr/storebaelt/sbf.nsf/dk.Fakta/Tal
- Storebælts autoværn blandt de stærkeste i Europa. - Nyt fra Storebælt. - 1998, nr. 1, side 6-7.
- Møller, Henrik Sten: Danmarks svar på pyramiderne. - Politiken. - 1998-05-31.
- Gennemsejlingshøjde på 65 meter for Østbroen. - Nyt fra Storebælt. - 1989, nr. 6, side 2-4.
- Forlig i dansk-finsk brosag. - Nyt fra Storebælt. - 1992, nr. 9, side 6-7.
- Ekstra sikker kørsel på broen. - Nyt fra Storebælt. - 1998, nr. 1, side 5-6.
- Sikkerhedsmål for Storebæltsforbindelsen. - Nyt fra Storebælt. - 1990, nr. 3, side 4-6.
- Tekniske data. A/S Storebæltsforbindelsen, Årsberetning, 1997, side 12-13.
