Roskilde Festivalen før og nu

Hvordan startede Roskilde Festivalen?

Festivalen i Roskilde blev afholdt for første gang i 1971. I USA havde man afviklet store musikfestivaler som Monterey i 1967 og Woodstock i 1969. Nu havde fænomenet bredt sig til Danmark, hvor man i sommeren 1971 forsøgte at afvikle en festival i Randers og en i Nyborg, for så i august at stable en festival i Roskilde på benene.

Denne første festival blev afviklet på amatørbasis i et samarbejde mellem to lokale gymnasieelever og manageren og promotoren Karl Fischer. Man havde haft kig på flere mulige, naturskønne pladser for festivalen, men valget faldt på den knap så spændende dyrskueplads, da der her var adgang til faciliteter som el og toiletter.

Billetter til denne festival, der bar navnet Sounds Festival, kostede 30 kroner, og havde omkring 13.000 deltagere. Dette antal nævnes af en af arrangørerne i musikjournalisten Anders Rou Jensens bog "Mellem drømme og drøn" fra 1995 (se kilder). Kun omkring 3.000 anslås dog at have betalt for indgangen – resten var gratister – hvilket førte til et økonomisk og organisatorisk kollaps.

I 1972 forsøgte man igen at afvikle en festival i Roskilde, nu med andre folk ved roret. Den amerikanske folkesanger Tony Busch arrangerede – i samarbejde med Roskildefonden – Fantasy Festival, der af mange regnes som den første egentlige Roskilde Festival. Billetprisen var 40 kroner, og for den sum kunne publikum opleve tre dage med musik. Festivalen i 1972 endte, ifølge Anders Rou Jensen, som en praktisk, økonomisk og musikalsk succes. Resultatet blev et pænt overskud til både Busch og Roskildefonden – og sidstnævnte har stået som enearrangør siden.

Den senere mangeårige leder af Roskilde Festivalen, Leif Skov, kom i 1972 med i den komité, der dengang stod for afviklingen af festivalen. Ved Sounds Festivalen året før havde han været betalende gæst.

Roskilde Festivalen har oplevet mange turbulente perioder i de mere end 30 år, den har eksisteret. Efter en start, der især var præget af, at glade amatører sad ved roret, har festivalen over årene udviklet sig til et meget velsmurt og velorganiseret maskineri. 

Hvordan var Roskilde Festivalen i 1971?

Den første festival i Roskilde blev kaldt Sounds Festivalen.

· Afholdt den 28.–29. juni.

· Cirka 20 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Strawbs (Storbritannien), Tom Bailey (Storbritannien) og Burnin' Red Ivanhoe (Danmark).

· Publikumstallet lå mellem 10.000 og 13.000.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 1972?

Den anden festival i Roskilde blev kaldt Fantasy Festivalen. Roskildefonden gik dette år ind som medarrangør af festivalen.

· Afholdt den 1.–3. juli.

· Omkring 25 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet The Kinks (Storbritannien), Sha Na Na (USA) og Alrune Rod (Danmark).

· Festivalen tiltrak godt 15.000 deltagere.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 1975?

Festivalen var i krise på grund af øgede udgifter og problemer med love og sikkerhedsbestemmelser.

· Afholdt den 27.–29. juni.

· Cirka 43 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Ravi Shankar (Indien), Svinging Blue Jeans (Storbritannien) og Povl Dissing (Danmark).

· Festivalen tiltrak godt 26.000 gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 1980?

Festivalens tilskuertal oversteg for første gang indbyggertallet i Roskilde by.

· Afholdt den 27.–29. juni.

· Omkring 60 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Santana (USA), Rod Dawes (Storbritannien) og Shit & Chanel (Danmark).

· Festivalen tiltrak hen ved 50.000 mennesker.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 1985?

Publikumskrisen slog igennem i den ellers veletablerede festival.

· Afholdt den 28.–30. juni.

· Cirka 53 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet The Clash (Storbritannien), Youssou N'Dour (Senegal) og C.V. Jørgensen (Danmark).

· Festivalen tiltrak godt 53.000 gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 1990?

Festivalen varede for første gang i mere end tre dage, men med blot tre scener i brug.

· Afholdt den 28. juni til 1. juli.

· Omkring 69 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Bob Dylan (USA), The Cure (Storbritannien) og D.A.D. (Danmark).

· Festivalen tiltrak omkring 70.000 gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 1995?

For første gang var der sat et 'loft' over antallet af billetter til salg for at kontrollere publikumstilstrømningen. Der var udsolgt tre uger før festivalens start.

· Afholdt den 29. juni til 2. juli.

· Omkring 149 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet R.E.M (USA), Suede (Storbritannien) og Dizzy Mizz Lizzy (Danmark).

· Festivalen tiltrak godt 90.000 besøgende.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2000?

Festivalen blev fredag den 30. juni ramt af en ulykke, hvor ni unge mænd foran Orange Scene mistede livet. Læs mere om tragedien længere nede i artiklen.

· Afholdt den 29. juni til 2. juli.

· Omkring 175 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Pearl Jam (USA), Oasis (Storbritannien) og D.A.D. (Danmark).

· Festivalen tiltrak cirka 76.000 gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2001?

På årets festival herskede en stor fællesskabsånd. Festivalen blev kaldt 'år ét' efter ulykken i 2000.

· Afholdt den 28. til 1. juli.

· Cirka 152 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Patti Smith (USA), Robbie Williams (Storbritannien) og Aqua (Danmark).

· Festivalen tiltrak cirka 64.000 mennesker.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2002?

Roskilde Festivalen var dette år på størrelse med en stor dansk provinsby. Og festivalugen var mere fredelig, end hvad en dansk by af samme størrelse oplever på en ganske almindelig uge.

· Afholdt den 27.–30. juni.

· Omkring 160 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Red Hot Chili Peppers (USA), Pet Shop Boys (Storbritannien) og Thomas Helmig (Danmark).

· Festivalen tiltrak cirka 71.000 deltagere.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2003?

Årets tiltag med en fornyet festivalplads med mange nye sceneplaceringer og sceneindretninger gav generelt et bedre flow blandt publikum og en god spredning i festivalgæsterne på alle scener.

· Afholdt den 26.–29. juni.

· Omkring 150 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Metallica (USA), Coldplay (Storbritannien) og Kashmir (Danmark).

· Festivalen tiltrak cirka 75.000 gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2004?

På festivalens første dag kunne arrangørerne melde 'alt udsolgt'. Alle 75.000 billetter var solgt. Antallet af billetter til salg var noget lavere end i midten af 1990'erne, hvor der var sat 90.000 billetter til salg. Fra ledelsens side havde man et ønske om at dæmpe den massive tilstrømning en smule. Derfor blev antallet af billetter nedjusteret til dette niveau.

· Afholdt den 1.–4. juli.

· Omkring 170 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Santana (USA), Morrissey (Storbritannien) og Tim Christensen (Danmark).

· Festivalen tiltrak cirka 75.000 gæster.

Disse oplysninger stammer fra festivalens officielle hjemmeside (se kilder), fra Erik Jensens bog "På Roskilde" fra 2003 (se kilder) og Anders Rou Jensens bog "Mellem drømme og drøn" fra 1995 (se kilder).

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2005?

Denne festival – nummer 35 i rækken – var kendetegnet af rigtig godt sommervejr og en tryg og rar atmosfære på pladsen. Man solgte færre indgangsbilletter end i de forrige år. Festivalens ledelse pegede på den meget våde festival året før som årsagen. Oplevelsen af sidste års regnvejr havde holdt en del festivalgæster væk.

· Afholdt den 30. juni til 3. juli.

· Omkring 160 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Black Sabbath (USA), Brian Wilson (USA) og D.A.D. (Danmark).

· Festivalen tiltrak cirka 65.000 gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2006?

Igen i år sikrede et stabilt højtryk over Dyrskuepladsen i Roskilde perfekt sommervejr. Det gode vejr – også på sidste års festival – havde lokket næsten 15.000 flere gæster til at løse billet til festivalen. Det meget tørre vejr blev næsten for meget af det gode, da det skabte gode betingelser for det såkaldte “urinstøv”, der blev et af festivalens store samtaleemner. Støvet, der blev dannet af indtørret jord og urin, blev blæst rundt på pladsen af den lune sommervind, hvorved det havnede i ører, øjne og telte.

· Afholdt den 29. juni til 2. juli

· Omkring 170 orkester spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Guns N’ Roses (USA), Kanye West (USA) og Morrissey (Storbritannien)

· Festivalen tiltrak cirka 79.000 gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2007?

Efter et par år med glimrende sommervejr vil dette års arrangement gå over i historien som den vådeste Roskilde Festival nogen sinde. I løbet af hele festivalperioden – fra campingarealerne åbnede til de lukkede otte dage senere – faldt i alt 130 millimeter regn. Heraf faldt hele 44,6 millimeter på festivalens torsdag, svarende til over 40 liter vand per kvadratmeter. De rekordstore regnmængder satte tydelige spor på festivalområdet, hvis dræningssystem hurtigt brød sammen, og det fik publikum til at sammenligne området med New Orleans efter mødet med orkanen Katrina. Ironisk nok var festivalen netop dette år blevet flyttet en uge ind i juli måned, fordi uge 27 vanligvis har mere sol end uge 26.

· Afholdt den 5. – 8. juli.

· Omkring 170 orkestre spillede.

· Hovednavnene var blandt andet Björk (Island), The Who (Storbritannien) og The Killers (USA).

· Festivalen tiltrak cirka 78.000 betalende gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2008?

Oprydningen efter Roskilde Festival 2007 var, grundet de exceptionelle forhold, først helt afsluttet en måned før festivalen 2008. Mange havde også været nølende med at købe billet til festivalen på grund af det foregående års dårlige vejr, men det blev den varmeste festival i 32 år med gennemsnitstemperaturer tæt på tredive grader, let blæst alle dage og kun spredte byger. Mange af de som havde været afventende med at købe billet i forsalget mødte derfor op torsdag og fredag, og festivalen blev en pæn succes.

Dagbladet Informations anmelder Ralf Christensen skrev blandt andet i artiklen “Åbne sluser på den yderste dag” (se kilder): ”[man] bliver mindet om at Roskilde Festivalen stadig har råstoffet: Dedikerede musikere og dedikeret publikum. Det er en urørlig kombination, en strålende idé. I fornuftigt dagslys såvel som i nattens ekstatiske mørke. Nu skal de bare finde hinanden på et nyt niveau.” Netop niveauet, og faktisk ganske håndgribeligt lydniveauet, var en af de store debatemner blandt musikkritikerne efter festivalen. Den stigende fokus på høreskader i forbindelse med koncerter har medført, at man ikke vil nøjes med at udlevere ørepropper til publikum. I 2008 blev der på flere scener skruet betragteligt ned for lyden, hvilket ikke alle var lige tilfredse med. Særligt fordi mange af justeringerne virkede overdrevne, og lidt tilfældige, blandt andet den meget ventede koncert med Radiohead på Orange Scene. Musikanmelder Ralf Christensen beskrev en anden koncert med amerikanske Bonnie "Prince" Billy: "Jeg er dog ikke sikker på kvaliteten. For desværre kunne man ikke høre musikken ordentligt, lige som hovedpersonen også druknede i den i forvejen lave lyd. Enten fordi der var noget galt med anlægget, eller fordi lydmanden ikke passede sit job. Om det var en god koncert oppe på scenen henstår således i det uvisse i den halvdel, jeg hørte, inden jeg udvandrede." (se kilder).

· Afholdt den 3.–6. juli.

· Omkring 170 orkestre spillede.

· Blandt hovednavnene var Radiohead (Storbritannien), Jay-Z (US) og Judas Priest (Storbritannien).

· Festivalen tiltrak omkring 67.000 betalende gæster.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2009?

I månederne op til festivalen oplevede Roskilde Festival et sjældent svigtende billetsalg. Dette skyldtes blandt andet den internationale finanskrise, og særligt dennes indvirken på den svenske krone, kombineret med en prisstigning på hen ved 10 %, og et, i manges øjne, tyndt program. Stemningen blandt debattørerne på Roskilde Festivals hjemmesides eget forum var delt, men mange beklagede det faktum, at der blev annonceret alt for mange navne i den såkaldte "mellemkategori" og kun ganske få helt store navne (se kilder). Der var heller ikke programsat ret mange af de nye og unge navne – det som Roskilde tidligere selv har kaldt "vækstlaget".

Det lykkedes, trods den verdensomspændende økonomiske afmatning, at sælge et rimeligt antal billetter. Flytningen af festivalen, så den nu lå en uge inde i skolernes og gymnasiernes sommerferie, gav mange af festivalens helt unge deltagere mulighed for at møde op meget tidligt. Således at der allerede lørdag eftermiddag – før åbningen af området, som var skemasat til søndag kl. 8 – befandt sig i omegnen af 25.000 mennesker foran de to indgange. Dette kom tilsyneladende bag på festivalledelsen med det resultat, at hegnet som omgav campingarealerne blev væltet allerede lørdag kl. 21.

Det efterfølgende kaos i jagten på et godt sted at ligge i lejr betød, at de gæster som først ankom søndag og mandag var ganske ilde stedt, hvad gjaldt muligheder for at få plads. Det resulterede i ganske megen irritation og en efterfølgende kritik af festivalledelsen for at være for passive.

Det blev en lun og meget solrig festival uden regn fra søndag til søndag. Blandt årets hovednavne var Nick Cave, Coldplay og særligt gendannede Faith No More et sent tilføjet trækplaster. Den mest imponerende oplevelse på selve festivalen var dog de tilbagevendte danske hiphop-pionerer Malk de Koijn, som formåede at trække op mod 50.000 mennesker til en koncert på Arena-scenen klokken to om natten. Musikken, især den danske, stod i det hele taget i fokus for mange på festivalen i 2009. Om den meget roste comeback-koncert fra bandet Mew skrev Politikens Kim Skotte: "Midt i et ufærdigt skridt på vej mod et internationalt gennembrud har Mew måttet tage bestik af bassisten Johan Wohlerts afhopning og har faretruende nok ikke spillet en koncert i to år. Men alle bange anelser fordampede som myoser ved en saunafest, da Mew torsdag aften gav en forbløffende perfekt og storslået koncert i et tætpakket og hedebølgende Arena, hvor stemningen fra første sekund understregede at Mew – pause eller ej – nu er det danske rockband med det helt store format." (se kilder).

· Afholdt 2.–5. juli.

· 175 orkestre spillede.

· Blandt hovednavnene var: Nick Cave & the Bad Seeds (Australien), Coldplay (Storbritannien), Oasis (Storbritannien) og Faith No More (US).

· Cirka 70.000 solgte billetter.

Roskilde Festival 2010: Prince
giver koncert på Orange scene.
Foto: Klavs Bo Christensen / Scanpix

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2010?

Festivalen kunne i 2010 holde 40 års jubilæum og samtidig markere 10-året for dødsulykken i 2000. Vejret var strålende, og den nye drikkevareregel, der betød, at man for første gang i mange år måtte have drikkevarer med ind på pladsen, hjalp de mange gæster med at holde væskebalancen i orden. Blandt de miljøfremmende tiltag opfordrede festivalen under sloganet ’Cut the crap’ alle gæster til at rydde op efter sig, lige som der var pant på alle pavilloner til brug på campingområdet.

· Afholdt 1.–4. juli.

· Ca. 150 orkestre spillede.

· Blandt hovednavnene var Prince (USA), Patti Smith (USA), Gorillaz (Storbritannien), Robyn (Sverige) og Nephew (Danmark).

· 74.000 solgte partoutbilletter og 4.000 endagsbilletter pr. festivaldag.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2011?

Mens et voldsomt skybrud hærgede over København, slap Roskilde Festival lørdag aften med et par hidsige byger, og trods en enorm vandmængde på kort tid fortsatte festivalen på fuldt blus. Den nye scene Gloria blev indviet som en intim scene for mindre koncerter. Festivalen blev ramt af en dødsulykke, da en tysk kvinde søndag eftermiddag faldt ned fra den 500 meter lange svævebane, der forbandt campingområdet og festivalpladsen med et svæv henover den store grusgrav, der ligger i midten af pladsen. Svævebanen var lavet i samarbejde mellem Roskilde Festival og Tuborg og sikkerhedsgodkendt af myndighederne. Den 35-årige kvinde døde den 3. juli af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun faldt ned fra den såkaldte Sky bar i toppen af det 31 meter høje tårn, hvor svævebanen gik fra. Det er uvist, hvad der ligger til grund for dødsulykken, men politiet kan ikke afvise, at der har været tale om selvmord. Festivalledelsen udtaler til Politiken, at det er en hændelig og tragisk ulykke (se kilder). Derudover var det en fredelig festival med godt vejr og god stemning.

· Afholdt 30. juni til 3. juli.

· Ca. 170 orkestre spillede.

· Blandt hovednavnene var The Strokes (USA), PJ Harvey (Storbritannien), Iron Maiden (Storbritannien) og L.O.C. (Danmark).

· 78.500 solgte billetter.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2012?

Det digitale fremskridt nåede til festivalen i 2012, da der blev indført trådløst internet, dog mod betaling. Derudover så en ny scene dagens lys i form af den oppustelige og mobile scene ’Apollo’, som rykkede rundt på campingområdet. En ændring af vilkårene for frivillige betød, at arbejdstiden blev sat op fra tre gange otte timer til fire gang otte timer.

· Afholdt 5. juli til 8. juli.

· Ca. 200 musiknavne optrådte.

· Blandt hovednavnene var Björk (IS), Bon Iver (US), The Roots (US), Jack White (US) og ”The Boss” Bruce Springsteen and the E Street Band (US).

· 77.500 solgte billetter.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2013?

I 2013 blev det bæredygtige campingområde ’Dream City’ indført på festivalen. De første beboere flyttede ind allerede i marts, og påbegyndte projektet med værksteder, kunstinstallationer og soldrevne lydsystemer. 32.000 frivillige hjalp med at få festivalen smidigt afviklet. Den nye, øgede arbejdsmængde betød dog ligesom året før et dyk i antallet af frivillige.

· Afholdt 29. juni til 7. juli.

· 195 musiknavne optrådte.

· Blandt hovednavnene var Rihanna (BB), Metallica (US), Kraftwerk (DE) og Sigur Rós (IS).

· Cirka 75.000 solgte billetter.

Hvordan var Roskilde Festivalen i 2014?

Alsidighed og legendestatus prægede udbuddet af hovednavne til Roskilde Festival 2014. I rockgenren var det aldrende, men stadig energiske Rolling Stones med 70-årige Mick Jagger i front, der sparkede festen i gang på festivalens første dag. I den soulede genre optrådte ikonet Stevie Wonder, som startede sin karriere på 1960’ernes legendariske pladeselskab Motown. Også hiphop-duoen Outkast, som for nylig blev genforenet, var ét af årets store scoops.

Roskilde Festival har i mange år haft en humanitær vinkel, og i 2014 havde den såkaldte Change-kampagne fokus på medskabelse og demokrati. Sigtet var at inspirere festivalens deltagere til selv at tage ansvar for en bæredygtig og social retfærdig fremtid, som man kan læse på festivalens hjemmeside (se kilder).

To nye musikscener så også dagens lys på Roskilde Festivalen i 2014: Rising i campingområdet, der erstatter Pavilion, og har fokus på vækstlaget i primært dansk musikliv. Og ’Avalon’, der er en fleksibel scene, som både rummer de større navne og ny, nichepræget musik.

· Afholdt 29. juni til 6. juli.

· 195 musiknavne optrådte.

· Blandt hovednavnene var Rolling Stones (US), Outkast (US), Arctic Monkeys (UK), Damon Albarn (UK) og Trentemøller (DK).

·80.000 solgte billetter. 

Hvordan var Roskilde Festivalen 2015?

Som noget helt nyt åbnede Roskilde Festival officielt for musikken allerede om onsdagen og afsluttede festen lørdag nat. Festivalen ændrede dermed på en meget lang tradition, hvor man gennem fem årtier havde afsluttet festivalen om søndagen. Formålet med at flytte festivalen et helt døgn var slutte den af med et brag, men også at skabe bedre muligheder for at kunne booke flere af de ønskede kunstnere til Roskilde Festival (se kilder).

Desuden lancerede festivalen i 2015 en ny bæredygtighedsstrategi under navnet Roskilde Social Responsibility, som både handler om miljømæssig bæredygtighed og social bæredygtighed. Ifølge festival nyhedssite RoskildeNyt går strategien konkret ud på at mindske strøm- og vandforbrug, at genanvende affald og at give donationer fra festivalens overskud til sociale formål (se kilder). Leder Mikkel Sander sagde om projektet: "Vi skal fokusere så meget på bæredygtighed, fordi Roskilde Festival er en festival, der kærer sig om sine omgivelser. Og altid har gjort det. Vi vil være en social ansvarlig festival, og vi vil reducere vores miljømæssige fodaftryk markant, fordi vi gerne vil tage et ansvar."

De frivillige foreninger havde med deres barer og boder på festivalpladsen en rekordfortjeneste i 2016 i et samlet overskud på 23,2 millioner kroner, det største i festivalens historie.

• Afholdt 27. juni - 4. juli.
• 166 musiknavne optrådte.
• Blandt hovednavnene var Pharrell Williams (US), Paul McCartney (UK), Mew (DK), Florence + The Machine (UK) og Muse (UK)
• 80.000 solgte partoutbilletter (udsolgt).

Hvad skete der på Roskilde Festivalen i 2000?

På Roskilde Festivalen 2000 omkom ni unge mænd under en koncert med det amerikanske rockorkester Pearl Jam.

Fredag den 30. juni 2000 omkring kl. 23.30 var cirka 50.000 tilskuere samlet foran Roskilde Festivalens Orange Scene, hvor Pearl Jams koncert var begyndt. Nede foran scenen stod publikum meget tæt, og allerede kort efter koncertens start var vagterne ved scenens fronthegn travlt beskæftiget med at hjælpe tilskuere ud fra området foran scenen.

Blandt publikum nærmest fronthegnet var der megen skubben og masen. Forskellige steder i nærheden af fronthegnet blev tilskuere væltet omkuld. De kom dog op igen. Nær fronthegnet ud for midten af scenen faldt et antal tilskuere omkuld. Andre blev skubbet ind over de liggende. De, der lå nederst, kunne ikke komme op igen, og de omkringstående hjalp ikke – eller var ude af stand til at hjælpe de liggende. Tilskuere, der opholdt sig ganske nær dem, der var faldet, opdagede ikke, at der var noget galt.

Dette fortsatte et stykke tid, uden at nogen reagerede. Vagterne ved fronthegnet blev gjort opmærksom på de liggende tilskuere. De kunne også se, at der tilsyneladende var et hul i tilskuermængden. Det var dog fra fronthegnet og scenen meget svært at se nøjagtigt, hvad der var sket.

Kort efter blev livløse tilskuere imidlertid løftet ind over fronthegnet og bragt til lægevagten ved siden af scenen. Vagterne slog alarm, hvorefter musikken efter nogen tid blev stoppet, og der blev gjort forsøg på at få publikum til at trække sig tilbage. Samtidig blev flere livløse personer bragt væk.

Ved ulykken omkom otte unge mænd, og endnu en ung mand døde få dage efter uden at være kommet til bevidsthed. Dødsårsagen var for alle kvælning på grund af sammenpresning af brystkassen.

Hvorfor skete ulykken?

Tiden efter tragedien på Roskilde Festival 2000 var præget af stor uvished. Fra medier, pårørende og offentligheden generelt blev der stillet spørgsmål til hændelsesforløbet, og det affødte en kritik af sikkerhedsforholdene omkring Roskilde Festivalen.

To rapporter – en foreløbig og en endelig – blev udarbejdet om hændelsesforløbet. Begge rapporter konkluderede, at det var et sammenfald af flere uheldige faktorer, især publikums voldsomme adfærd, der havde ført til ulykken.

Disse rapporter kunne ikke tilfredsstille flere af de pårørende til de afdøde, og i 2002 blev Statsadvokaten bedt om at udarbejde en tredje rapport (se kilder). Her bliver der rejst kritik af både politiets og festivalledelsens håndtering af hændelserne og af deres interne kommunikation. Der rejses også kritik af publikums opførsel. I rapporten slår Statsadvokaten fast, at uklare kommandoveje var hovedårsagen til det ulykkelige forløb. Efter ulykken opstod forvirring med hensyn til, hvem der skulle gøre hvad. Rapportens konklusion er dog klar:

”(...) der er ikke skabt en rimelig formodning om, at der er begået strafbare forhold, hverken i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilladelse til afholdelse af festivalen, i forbindelse med selve ulykken eller i forbindelse med den efterfølgende redningsaktion. Statsadvokaten har derfor besluttet, at der ikke vil blive rejst tiltale mod nogen personer i sagen”.

Hvad betød ulykken for sikkerhedsforholdene?

Undersøgelser havde vist, at man ikke kunne drage Roskilde Festivalen juridisk til ansvar for hændelserne på festivalen i 2000. Alligevel førte episoden til en omhyggelig gennemgang og udbygning af sikkerhedsprocedurerne. Derfor skete der i årene efter ulykken en række yderligere opstramninger af sikkerheden. I dag er der vagter – såkaldt 'levende sensorer' – blandt publikum for på tætteste hold at observere den aktuelle adfærd. På den måde kan der hurtigere slås alarm, og man kan opfordre publikum til en mere besindig opførsel.

I det hele taget bruger man hegn, sluser og bølgebrydere til at opdele publikum i beskyttede områder og på den måde undgå store, ukontrollable publikumsbølger, der ellers nemt vælter de omkringstående.

Arrangørerne skriver på den officielle hjemmeside (se kilder): ”Sikkerheden bliver op til hver Roskilde Festival gennemgået og evalueret. Et af vores mål er at sikre, at festivaler stadig kan finde sted – blandt andet ved at fjerne eller mindske risici. Vi nøjes ikke med at rette opmærksomheden foran og på scenerne. Vi ser alle elementer igennem på hele festivalen og følger den nationale og internationale udvikling og viden tæt.”

Hvad betød ulykken for ledelsen?

I centrum for de kaotiske begivenheder på Roskilde Festival 2000 stod festivalens daværende leder Leif Skov. På ulykkesnatten og i tiden efter var offentlighedens søgelys og kritik derfor først og fremmest rettet mod ham. Presset på festivallederen var enormt. Alligevel blev Skov på sin post til det følgende års festival var godt overstået. Den 11. marts 2002 valgte Skov så at forlade Roskilde Festivalen, som han på det tidspunkt havde været tilknyttet i 30 år. I et interview med Erik Jensen, bragt i bogen "På Roskilde" (se kilder), fortæller Skov om baggrunden: "Jeg var slidt på sjælen efter at have været på 24 timer i døgnet i et par år. Der var nogle, der mente, at jeg burde være gået af lige efter ulykken. Efter min mening ville det være at flygte fra mit ansvar og tage erfaringerne med mig. De erfaringer, der var væsentlige for genopbygningen."

Hvilket efterspil har ulykken fået for festivalen?

Roskilde Festivalen blev umiddelbart inden åbningen i 2005 – fem år efter ulykken – mål for en hård kritik af sikkerheden ved festivalens koncerter. Kritikkens afsender var den amerikanske sikkerhedskonsulent Paul Wertheimer. Han kritiserede, at festivalen efter hans mening ikke havde strammet tilstrækkeligt op på sikkerheden. Kritikken, der prompte blev modsagt af festivalen, blev fremsat i artiklen "Ni unge døde forgæves", der blev bragt i BT i 2005 (se kilder).

I 2007 – syv år efter den skæbnesvangre koncert på Orange Scene – vendte rockorkesteret Pearl Jam tilbage til Danmark for første gang efter ulykken. De leverede en intens og følelsesladet koncert i københavnske Forum, hvor flere af de pårørende til ulykkens ofre var til stede. Under deres besøg i Danmark bekendtgjorde forsangeren Eddie Vedder, at han og bandets guitarist var villige til at vidne til fordel for ofrene ved en eventuel fremtidig retssag.

Det var dog en gestus, der faldt for sent, da Østre Landsret allerede i 2005 afgjorde, at Roskilde Fonden (som foreningen hed i 2000), ikke var eneansvarlig for ulykkens udvikling, og derfor ikke skulle betale erstatning (se kilder).