Hiphop

Artikel type
faktalink
udarbejdet af journalist Morten Jørsum, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Main image
Snoop Doggy Dog besøgte København i 2005 sammen med sine kæmpestore bodyguards. Her ses han sammen med Hummel-drengen og laver Hummel-tegnet.
Snoop Doggy Dog besøgte København i 2005 sammen med sine kæmpestore bodyguards. Her ses han sammen med Hummel-drengen og laver Hummel-tegnet.
Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix

Hiphop er en af de mest indflydelsesrige musik- og kulturstrømninger i verden. Stjerner som Snoop Dog og Kanye West har formået at appellerer til mennesker over hele kloden. Caps, do-rags og baggypants er til salg i alle større byer, og hiphop er blevet en global industri, der omsætter for milliarder. Når man siger hiphop i dag, tænker de fleste nok på musikken, og det er da også denne gren, der er mest udbredt. Men hiphop er ikke bare musik. Hiphopkulturen består til sammen af fire elementer: Deejaying, breakdance, rap og graffiti. De fire discipliner opstod i de tidlige halvfjerdsere i New York’s ghettoer, hvor unge mødtes til gadefester og konkurrerede om, hvem der var bedst til at danse, scratche og så videre.

Introduktion til hiphop

Indledning

Hiphop er en af de mest indflydelsesrige musik- og kulturstrømninger i verden. Stjerner som Snoop Dog og Kanye West har formået at appellere til mennesker over hele kloden. Caps, do-rags og baggypants er til salg i alle større byer, og hiphop er blevet en global industri, der omsætter for milliarder. Når man siger hiphop i dag, tænker de fleste nok på musikken, og det er da også denne gren, der er mest udbredt. Men hiphop er ikke bare musik. Hiphopkulturen består til sammen af fire elementer: Deejaying, breakdance, rap og graffiti. De fire discipliner opstod i de tidlige halvfjerdsere i New York’s ghettoer, hvor unge mødtes til gadefester og konkurrerede om, hvem der var bedst til at danse, scratche og så videre.

Med sit udspring i den sorte underklasse i USA blev hiphop hurtigt et talerør for minoriteter og er derfor blevet kaldt ‘the black CNN’. Det sociale udgangspunkt er siden blevet overskygget af en udtryksform, hvor der lægges mere vægt på det festlige og hedonistiske samt den aggressive og mandschauvinistiske attitude, man ser i gangsterrappen. 

Hvad er hiphop?

Hiphop er et amerikansk begreb, hvor hip betyder noget hipt, trendy eller smart, og hop betyder hop. Sammensat har de to ord egentlig ingen betydning, men er blevet en samlebetegnelse for den ungdomskultur, der opstod i starten af halvfjerdserne i New York og som kaldes hiphop. Hiphopkulturen baserede sig oprindeligt på fire hovedelementer:
  • Breakdance
  • Graffiti
  • Deejaying
  • Rap
I dag bliver hiphop mest associeret med musikken, som har gået sin sejrsgang over hele verden, men den oprindelige kultur var mere end bare musik. Hiphop har vist sig særdeles levedygtig og bliver ved med at forny sig. Hiphoppen har ikke, ligesom for eksempel halvfjerdsernes punk og halvfemsernes tekno, været begrænset til en levetid på omkring ti år. Dette hænger måske sammen med, at hiphop har været genstand for mange transformationer gennem tiden.

Hvor opstod hiphop?

Hiphop opstod i starten af halvfjerdserne blandt unge puertoricanere og sorte i ghettoerne i New York-bydelene Bronx og Brooklyn. Unge mennesker mødtes til block-parties (gadefester), hvor en dj spillede op til dans. Blandt disse fester opstod efterhånden de fire hiphop discipliner, som hurtigt blev genstand for konkurrencer, hvor forskellige crews (grupper) battlede mod hinanden. At battle betyder at kæmpe eller at konkurrere. Den amerikanske kulturforsker Marshell Bermann fortæller i artiklen “Justice/Just Us” (se kilder), hvordan bydelen Bronx op gennem 1960’erne langsomt blev tømt for hvide mennesker og blev fattigere og fattigere. Han skriver videre at: “Da denne historiske katastrofe nåede sit laveste punkt, blev rappen født. I begyndelsen var der tale om en musik skabt af unge, der var alt for fattige til at købe instrumenter eller til at modtage musikundervisning.”

Hiphop udspringer af en sort kultur, og i USA kan hvide udøvende rappere, der har slået bredt igennem kommercielt, tælles på én hånd. Uagtet at mange af pladekøberne i dag er hvide middelklasse unge. I Europa derimod lever kulturen dog mere på tværs af farveskel. Men det oprindelige udspring fra de fattige ghettoer betyder også, at hiphop ofte har været et praktisk talerør for marginaliserede grupper. Det samfundskritiske element i hiphop var dog tydeligst i firserne og er sværere at få øje på i dag, hvor kulturen har været udsat for en voldsom kommercialisering. 

Hvad er graffiti?

Graffiti betegner det at skrive eller male på en væg med en spraydåse. Graffiti har eksisteret i hvert fald siden halvtredserne. I 1960’erne tog banderne i de sorte ghettoer i New York graffitien til sig for at markere deres territorier. Graffitien blev siden en integreret del af hiphopkulturen. Indenfor graffiti skelner man mellem to discipliner:
  • Tag (tagging, at sætte et tag): Hvor man skriver sit graffitinavn, enten udført hurtigt for eksempel med en sprittusch i et S-tog eller mere kunstfærdigt i stor størrelse og med flere farver
  • Piece (stykke): Betegner det at male et motiv af en eller anden slags. Et piece kræver ofte betydeligt mere tid end at sætte et tag, fordi man som regel bruger flere farver og skal male et større område
Graffiti har til alle tider været ulovligt, hvilket er en del af charmen for dem, der udøver det. Få steder har man givet lovlig tilladelse til at male nogle husmure, men dette har ikke formået at holde den illegale graffiti nede.

Se også FaktaLinket om Graffiti

Hvad er deejaying?

En dj er en der spiller plader på et diskotek eller i en klub. Dj er en sammentrækning af disc jockey (plade vender). Dj’en i New York spillede ikke bare plader, men snakkede også indover for at opfordre folk til at danse og for at præsentere sig selv.

Kool DJ Herc, der var dj på et diskotek i Bronx i starten af halvfjerdserne, udviklede en speciel dj-stil, hvor han ikke længere bare spillede det ene nummer efter det andet. Han begyndte at isolere og forlænge de steder i numrene, hvor trommerne spillede alene - de såkaldte breaks. Dette gjorde han, fordi han havde observeret, at det netop var på disse steder i musikken, at folk dansede vildest. Dermed havde han udviklet breakbeatet. Break betyder pause eller variation i et stykke musik, og beat betyder rytme (trommerytme). DJ Herc forlængede disse (tromme)breaks ved hjælp af to pladespillere og to ens plader: På den ene pladespiller spillede han breaket, og når det sluttede, spillede han det samme break igen på den anden pladespiller. Dette kunne så gentage sig i længere eller kortere tid, og man kunne supplere med andre breaks. Et breakbeat er således beats, som er konstrueret af gentagende breaks.

En anden dj, Grand Master Flash, begyndte at gøre som DJ Kool Herc, men tilføjede endnu et lag til teknikken. Han begyndte at trække pladen frem og tilbage, mens pickuppen sad på, hvilket skabte en skærende og skratsende lyd. Derved var teknikken kendt som scratching opfundet. Musikjournalisten Dorthe Hygum skriver i bogen “Hip Hop” (se kilder), at Grand Master Flash hurtigt blev kendt som den hurtigste og dygtigste af de to dj’s. Hans hiphop-crew Grand Master Flash And the Furious Five skulle senere få et af de største tidlige hiphophits med singlen “The Message” (1982), som i dag er en klassiker. 

Hvad er breakdance?

Breakdance (også kaldet B-boying) er en dansestil, der udvikledes til de såkaldte breakbeats; deraf navnet breakdance. Det er en dans, der, modsat mange andre moderne danse, nærmest ikke har nogen regler. Til gengæld har den et meget markant udtryk. Breakdance er en akrobatisk dans, hvor man bruger hele kroppen i voldsomme energiudladninger.

Electric boogie er en sidegren af breakdancen, hvor man bruger robotlignende bevægelser.

Hvad er rap?

Efter dj’en blev travlt beskæftiget med at konstruere breakbeats og scratche, havde han ikke længere tid til at snakke ind over numrene. I stedet kom såkaldte microphone controllers (mc’s) til, som tog sig af snakkerriet. De udviklede en snakkestil, der kørte i takt til musikken, og de mest populære mc’s rimede også. Dette udviklede sig til rap.

Ordet rap er en sammentrækning af ordene (r)ythm (a)nd (p)oetry (rytme og poesi). Rappen er historisk beslægtet med spoken-word, digtoplæsning, sangen i blues og jazz plus meget andet.

Indenfor rap skelner man mellem to discipliner: På den ene side hvad man kalder almindelig rap, som er rap nedskrevet som tekster og indspillet over et beat. På den anden side det man kalder freestyle, som er rap, man finder på, imens man siger (rapper) det. Freestyle er generelt sværere at kaste sig ud i og kræver en del øvelse.

Rap startede med at være forholdsvis simple rimsammensætninger med et ligeledes enkelt flow. Som for eksempel denne bid fra Sugarhill Gang’s “Rappers delight” fra 1979:

“well, my name is known all around the world

to the foxy ladies and the pretty girls

i'm goin down in history

as the baddest rapper there ever could be”

Siden blev det til højst komplicerede rim og flow-strukturer. Som for eksempel da Eminem gæsterappede på Jay-Z nummeret “Renegade” i 2001:

“now who's the

king of these rude

ludicrous lucrative lyrics

who could inherit the title

put the youth in hysterics

usin' his music to steer it

sharin' his views

and his merits” 

Hvad er hiphopmusik?

Rappen blev efter de første pladeudgivelser den del af musikken, der fik størst opmærksomhed, og dj’en gled lidt i baggrunden. Dette hang også sammen med, at produceren begyndte sit indtog i hiphoppen. Produceren er den, der laver (producerer) et beat, og han/hun er ikke nødvendigvis også dj, selvom nogle er. Produceren begyndte at tage forskellige breaks og loope (gentage) dem, ligesom dj’en havde gjort. Men nu loopede man dem elektronisk via en sampler.

Den elektroniske sampler, som kom frem i midtfirserne, var noget helt nyt, der gjorde det muligt at kopiere et break og gentage det igen og igen. Dj’en havde før måtte gøre dette manuelt ved hjælp af to pladespillere. Med sampleren kunne man nu også lægge flere ting ind over beatet, og konstruere det helt, som man ville. Man kunne for eksempel sample en trommerytme fra en plade, en baslinje fra en anden, forskellige lyde fra andre plader og derved konstrueret ét samlet beat.

I dag bliver langt den meste hiphopmusik produceret fra bunden på en computer eller med instrumenter. Sampleren bliver dog stadig brugt men ikke ligeså omfattende. Det er ofte slet ikke nødvendigt at tage noget fra et eksisterende stykke musik (sample), sådan som det var nødvendigt før i tiden.

Selvom dj’en ikke er den vigtigste ingrediens i hiphopmusikken i dag, har dj’en dog beholdt sin respekt i miljøet gennem tiden. Herhjemme findes mange dygtige dj’s, blandt andet DJ Noise, som faktisk er en af verdens bedste, idet han i 1994 vandt det uofficielle verdensmesterskab i mix i New York, og to år efter tog den officielle titel i London.

Et sidste element i hiphopmusikken er human beatbox, hvor man med munden producerer lyde og rytmer. Denne disciplin var meget fremtrædende i startfirserne, hvor blandt andet rapperen Biz Markie markerede sig som en dygtig beatboxer. Herhjemme kender man også beatboxing, hvor for eksempel Vildmanden fra MC Einar gruppen optrådte med beatbox-nummeret “Vildmandens Wienergryde” på pladen “Ahr Dér”. Beatboxing har siden firserne været nedprioriteret til fordel for de andre musiske discipliner i hiphop, men den lever stadig. Dette er Rahzel fra gruppen The Roots et lysende eksempel på. Med sin vilde og ekvilibristiske lyde kan han både kombinere rytme, tema og sang på en og samme tid. Også herhjemme udemærker rapperen Zaki sig med original og dygtigt udført beatbox. 

Hvorfor er konkurrence så vigtig i hiphop?

Et element, der forener de fire grundlæggende aspekter af hiphopkulturen, er konkurrencen. Man har siden kulturens opståen konkurreret om, hvem der var bedst til de forskellige discipliner, enten i crews (grupper) eller som enkelt person. Disse konkurrencer kaldes battles.

Den tidligere kriminelle bandeleder Afrika Bambaatta oprettede i starten af halvfjerdserne The Zulu Nation, som var en bevægelse der fokuserede på ikkevoldelige elementer. Her battlede forskellige crews i deres færdigheder udi breakdanse, graffiti, rap og dj’ing. På den måde fik man de unge væk fra gaden, og de kunne kanalisere deres energi over i en kreativ skabelse, i stedet for at bruge den på voldelige sammenstød. At battle har siden været en grundbestanddel af kulturen. Herhjemme kender vi fænomenet fra DM i mix og MC’s fightnight.

I USA er der flere legendariske rapbattles, der har indskrevet sig i historien. Et eksempel på en sådan battle er den berømte Eastcoast Vestcoast-battle. Den opstod efter den vestkystbaserede gangsterrap for alvor truede New York’s status som den toneangivende rapgenre i USA. Battlen kørte først gennem musikken, men gik siden over i rappernes personlige liv, da først 2pac (fra vestkysten) og siden B.I.G. (fra østkysten) blev skudt og dræbt.

Et andet og ikke voldeligt eksempel er beef’en (bøffen) mellem de to New Yorkerrappere Jay Z og Nas. De battlede om, hvem der var (rap)kongen af New York i det tomrum, der opstod på scenen efter B.I.G.’s død. Denne bøf kørte gennem flere år, og blev blandt andet udfoldet på Jay-Z nummeret “TakeOver” fra pladen “The Blueprint”, hvor han dissede (fornærmede) Nas. Nas svarede igen med nummeret “Ether” fra pladen “Stillmatic”. 

Hvad er hiphoppens værdier?

Det er svært at tale om nogle bestemte værdier, som gennemstrømmer hiphop, men overordnet er der tre markante retninger hvad angår holdning og attitude:
  • Det politiske
  • Det festlige
  • Det aggressive
En del af hiphoppen har altid holdt med de undertrykte - mod det etablerede. I de amerikanske ghettoer, hvor kulturen startede, var mange opmærksomme på, at hiphop kunne fungere som et talerør for de marginaliserede. Den berømte rapper Chuck D fra den altid politisk engagerede gruppe Public Enemy udtalte engang, at hiphop var de sortes CNN. Dermed mente han, at sorte - der ofte ikke har mulighed for at komme til orde andre steder - kan bruge hiphoppen som et medie, der kan afspejle deres virkelighed og udtrykke deres frustration.

Men store dele af hiphopmiljøet har ikke interesseret sig specielt meget for sociale og politiske emner. For dem har hiphoppen handlet om at have det sjovt og feste. Denne tråd er den, der dominerer scenen i dag især hos de mere populærkulturelle udøvere af kulturen.

Med gangsterrappens indtog trådte en mere aggressiv attitude frem. I starten havde gangsterrappen et vist politisk potentiale, men det blev hurtigt overtaget af hedonisme og voldsforherligelse.

De tre elementer - det politiske, det festlige og det aggressive - løber sideløbende i hiphoppen og en særlig hiphopattitude, hvis man kan snakke om en sådan, spænder altså vidt. Men hvis en hiphopper ikke kan kendes på en speciel attitude, kan han/hun kendes på andre mere synlige elementer: Hiphop udviklede tidligt en kreativ brug af slang og forskellige håndtegn, der sammen med en speciel tøjstil signalerede til omverdenen, at man tilhørte denne kultur. Meget af den slang, der bruges i dag, er udviklet til de mere kriminelle og nedgørende tilbøjeligheder. Håndtegnene udspringer af en bandekultur og signalerer et tilhørsforhold til en bestemt bande eller bydel. I Danmark bruges de ofte til at signalere, hvor man kommer fra, og hvilket slæng man repræsenterer.

Hvordan er hiphopens tøjstil?

Tøjet har fra starten af firserne, hvor RUN D.M.C. trådte frem i ens Adidas sko med big laces (store snørebånd) eller helt uden snørebånd, været en vigtig kilde til at signalere kulturen udadtil. Siden udviklede der sig en distinkt stil med tøj i overstørrelse, kæmpe hængerøv i bukserne og store hættetrøjer. Desuden kom hovedbeklædninger som kasketter og Kangol-hatte også til et være et varemærke for en hiphopper. Denne tøjstil, der i dag kaldes street-wear, rækker langt ud over den egentlige hiphop.

Desuden udviklede hiphopstilen tidligt en voldsom hang til prangende accessories (tilbehør). Man begyndte i firserne at iklæde sig tykke guldkæder, og sidekick-rapperen Flavor Flay fra Public Enemy startede en mode med at have store vægure hængende rundt om halsen. Op gennem halvfemserne tog lysten til at vise sit økonomiske overskud til i takt med, at hiphoppen voksede ud af ghettoerne og ind på top ti’erne. Dette blev/bliver gjort i en overdådig Bling Bling (skinnende) stil med dyre ure, ringe, guldkæder, guldindlæg på tænderne, smarte biler, flotte kvinder (også at betragte som et tilbehør) og meget andet.

I dag er tøjstilen mere diffus, i hvert fald hvis man kigger på MTV, hvor en rapper som 50 Cent i den ene video har jakkesæt på, mens han i den næste har hængerøvsbukser og t-shirt. Men på et såkaldt gadeplan blandt almindelige hiphoppere har tøj i overstørrelse holdt ved. Såkaldt “hiphoptøj” er i dag en voldsom industri, der langt overstiger indtægterne fra for eksempel pladesalget.

Amerikansk hiphophistorie - indtil 1993

Hvilke hovedspor er der i amerikansk hiphop?

  1. Oldschool (pionererne): cirka 1970/75 - 1985/86
  2. Newschool (den gyldne æra): cirka 1986 -1993
  3. Gangstarap (gangsterrap): cirka 1988 - 1993
  4. Conscious hiphop: cirka 1990
  5. New York Renæssance: cirka 1992 - 1996
  6. G-funk: cirka 1993 - 1996
  7. Down South herunder Crunk og Dirty South: cirka 1996
  8. Bling Bling: cirka 1996 -

Hiphop influerede de fleste af tidens store popskæringer, og mange hiphoppere slog igennem med en bred mainstreamlyd. Det var samtidig i midthalvfemserne, at de amerikanske sydstater for alvor satte sig på det musikalske landkort, og Bling Bling opstod med Puff Daddy, hvilket satte sig spor over hele Amerika.

Desuden kan man hævde at gangsterrappen aldrig rigtig sluttede, idet mange af dens kendetegn lever videre i dag i forskellige udformninger. Det samme kan siges om New York Renæssance, som også lever videre hos blandt andet Jay Z, Gangstar og Nas langt ind i dette årtusinde. 

Hvordan lød den første hiphop musik i USA?

Hiphopmusikken frem til 1985/86 kalder man for Oldschool (den gamle skole). Oldschoolmusikken var drevet af en dj, der producerede et breakbeat via sine to pladespillere, som en mc så rappede henover. Dorthe Hygum skriver i bogen “Hip Hop” (se kilder), at Oldschool-musikken var: …“en festglad, fræk, sjofel og sjov flugt fra udsigtsløse hverdage præget af mangel på penge… ”

Den store undtagelse fra dette lette musikalske udtryk var dog Grandmaster Flash and the Furious Five, som med deres socialt indignerede tekster synliggjorde den sociale og økonomiske armod, der fandtes i de ghettoer, musikken kom fra.

Også Afrika Bambaataa havde et socialt projekt, idet han tog afstand fra vold, og i stedet ville kanalisere de unges vrede ud gennem musik, dans og graffiti i sin organisation The Zulu Nation. Det bærende motiv i The Zulu Nation var, at unge ikke skulle konkurrere med vold, men i stedet om hvem der var bedst til at danse, male graffiti, og lave musik. Bambaataa, som søgte tilbage til sine afrikanske rødder for at sætte perspektiv på de sortes historie i Amerika, blev en ledestjerne i den første hiphopkultur, og ideerne bag The Zulu Nation er stadig omgivet med respekt i dag.

Nedenfor listes nogle af de mest indflydelsesrige Oldschool hiphopmusikere:

  • DJ Kool Herc: Dj fra The Bronx der udviklede breakbeatet som blev fundamentet i den første hiphop
  • Afrika Bambaataa: Tidligere bandeleder som i 1974 brød med sin voldelige fortid og skabte den ikke-voldelige organisation The Zulu Nation. Bambaataa var også dj og har en pionerstatus indenfor den tidlige hiphopmusik, som han ikke var bange for at kombinere med genrer, som normalt var foreholdt hvide. Blandt andet var han meget inspireret af tyske Kraftwerk, hvis maskinelle elektrolyd danner grundlaget på en af hans bedste plader “Planet Rock” (1982).
  • Sugarhill Gang: Raptrio fra New York, der fik deres gennembrud i 1979 med nummeret “Rappers Delight” og inkarnerer den tidlige hiphops festglade univers. Sangen er i dag en klassiker, og det legende flow har inspireret mange rappere gennem tiden
  • Grandmaster Flash and the Furious Five: Gruppen var ledet af dj’en Grandmaster Flash, og de udgav deres første rapsingle “Superrappin” i 1979. I gruppen var det rapperen Melle Mel der stod for tekstskrivning og fremførelsen af dem. Gruppens største gennembrud kom med singlen “The Message” (1982), som beviste, at hiphop ikke kun handlede om fest og blær, men at den også havde en social bevidst side.

Hvordan lød musikken i den gyldne æra?

I 1984 blev det første uafhængige hiphop pladeselskab stiftet, Def Jam Records. Folkene bag var Rick Rubin og Russel Simmons, sidstnævnte er broderen til Run fra Run-D.M.C. Pladeselskabet specialiserede sig udelukkende i hiphop og fremdyrkede en lyd, der var mere moden end den såkaldte Oldschool. Def Jam kom suverænt til at styre den gyldne æra med udgivelser af blandt andet Run-D.M.C., LL Cool J, Beastie Boys og Public Enemy.

Den gyldne æras hiphop baserede sig på sampels af soul- og funkklassikere som Curtis Mayfield og James Brown, og udvidede rammerne for hiphopgenren generelt. Et eksempel på dette er fusionen mellem hiphop og rock på nummeret “Walk This Way” (1986), hvor samarbejdet mellem Run-D.M.C. og rockgruppen Aerosmith genererede et enormt hit. Hiphoppen fra denne tid havde ofte en markant og hårdtslående social bevidsthed med grupper som Public Ennemy og Boogie Down Production, der rappede om social ulighed og black pride. Scenen var hovedsageligt baseret i New York ligesom Oldschool-hiphoppen.

Æraen strakte sig fra 1986, hvor Run-D.M.C. udgav det banebrydende album “Raising Hell”, til omkring 1993, hvor fokus flyttedes til vestkysten og gangsterrappen for alvor overtog den stilskabende og kommercielle førertrøje. Tiden kaldes for den gyldne æra i hiphop, fordi genren finder et fodfæste og nogle institutionaliserede rammer; den bliver til en markant genre i sin egen ret. Samtidig opnåede hiphop stor kommerciel succes, den trådte ud af undergrunden og ind i mainstreamen, men uden at miste sin egenart. I den gyldne ære skabtes nogle fundamentalt helstøbte klassiske hiphopalbums, som stadig holder i dag.

Nogle af de vigtigst kunstnere fra den gyldne ære listes nedenfor efter, hvornår de debuterede. Der er kun medtaget kunstnere fra New York for overskuelighedens skyld, Westcoast behandles i næste afsnit:

  • Run-D.M.C.: “Run-D.M.C.” 1984. De slog for alvor igennem kommercielt og kunstnerisk med deres tredje album “Raising Hell” fra 1986
  • LL Cool J: “Radio” 1986
  • Beastie Boys: “Licensed to Ill” 1986
  • Salt and Peber: “Hot, Cool and Vicious” 1986
  • Public Enemy: “Yo! Bum Rush the Show” 1987
  • Eric B and Rakim: “Paid in Full” 1987
  • Boogie Down Production: “Criminal Minded” 1987. Gruppen blev ledet af den intelligente frontrapper KRS One, der siden gik solo

Hvad betød gangsterrappen?

Ganstarap eller gangsterrap, som det hedder på dansk, er en betegnelse for den specielle hiphopmusik, der opstod i Los Angeles på den amerikanske vestkyst i slutfirserne. Gangsterrappen var generelt karakteriseret og berygtet for et meget hårdt sprog, voldelige tekster og en glorificering af kriminalitet.

Teksterne portrætterede den barske virkelighed, som de sorte i ghettoerne levede i med kriminalitet som levevej og en fuldstændig afvisning af gældende normer for acceptabelt sprog. Rapperne blev kritiseret for deres voldelige tekster, men de forsvarede sig med, at de blot gengav deres dagligdag.

Med gangsterrappen flyttedes fokus fra New York (østkysten) til Los Angeles (vestkysten), og rappens udtryk ændrede sig fundamentalt. Væk var den sociale indignation, nu gjorde man ikke noget for at oplyse eller ændre samfundet; man levede bare, og udtrykte i sine tekster og attitude, hvordan man levede. Om end der i den første gangsterrap var en vis stillingtagen til det omliggende samfund, gennem eksempelvis den omfattende kritik af politiet, blev genren hurtigt overtaget af rendyrket hedonisme og en aggressiv attitude. Nogle betragter dog også dette som et politisk standpunkt, idet man på en måde stiller sig uden for samfundet ved ikke at acceptere dets strukturer. Gangsterrappen beskrev på den måde en frigørelse via sin kompromisløse individualisering og voldsfiksering.

I gangsterrappen var der et element af skuespil, man kan sige, at gangsterrap mimede den stil, man finder i voldelige actionfilm. Det var altså ikke nødvendigvis den skinbarlige sandhed, hvis Ice Cube for eksempel rappede, at han havde skudt en masse mennesker.

Med gangsterrappen blev sluserne åbnet til de hvide pladekøbere, hvilket udvidede den potentielle kundegruppe massivt. Det var også med gangsterrappen, at hiphop for alvor begyndte at blive en kommerciel succes i Europa, selv om musikken havde eksisteret siden startfirserne. 

Hvem er Ice T?

I 1986 brød Ice T igennem med singlen “6’n da Mornin”, som siges at være det første gangsterrapnummer. Siden underbyggede Ice T genren med flere plader, men han var ikke kun en overfladisk gangsterrapper, idet han også tog socialt stilling til sin omverden, og blandt andet kæmpede for og udfordrede ytringsfriheden. Hans ytringsfrihed kom da også på en alvorlig prøve, da han fusionerede aggressiviteten fra gangsterrap med metal og dannede rap-metalbandet Bodycount. Bodycount udgav singlen “CopKiller” til pladen “Bodycount” i 1991, som mange mente opfordrede til vold mod politiet. Sangen skabte enormt furore i offentligheden, og Ice T blev fyret fra sit pladeselskab, der samtidig trak pladen tilbage. Men som Ice T selv udtalte: “if you believe that I'm a copkiller, you believe David Bowie is an astronaut” (med en reference til Bowies sang “Space oddity”). Dermed mente han, at hysteriet var noget overdrevet, fordi sangen var skrevet som udtryk for en sindstilstand hos en fiktiv karakter og ikke som et biografisk udsagn fra personen bag.

Hvem var N.W.A.?

Gangsterrappen slog for alvor sit navn fast med gruppen N.W.A. (forkortelse af Niggas With Attitudes), der debuterede i 1987 med pladen “N.W.A. And The Posse”. Gruppen markerede sig først rigtigt med pladen “Straight out of Compton” fra 1988. Pladen indeholdt blandt andet den kontroversielle single “Fuck tha Police”, som gav gruppen et tilhold fra FBI. Men jo mere det etablerede og officielle USA fordømte pladen, des mere solgte den blandt de unge. Med N.W.A. begyndte hiphop at blive en storsællert blandt den hvide middelklasses børn og unge, der åbenbart fandt trøst i det skandaløst grimme og voldsforherligende sprog.

N.W.A. bestod af Dr. Dre, Mc Ren, Ice Cube, Eazy-E, og DJ Yella, men Ice Cube forlod gruppen før deres tredje og sidste album, det skelsættende og gennemførte ”Efil4zaggin” (Niggaz 4 life skrevet bagvendt) fra 1990. Gruppen åbnede fundamentalt grænserne for acceptabelt sprog i hiphop med dens glorificering af voldelig og kriminel adfærd, såvel som gruppen generelt var nedsættende overfor kvinder og racistiske overfor hvide. N.W.A. gik i opløsning i 1991, og alle medlemmerne (undtagen DJ Yella) fik mere eller mindre strålende solokarriere efter gruppens opløsning.

Hvad er forskellen mellem Eastcoast og Vestcoast?

Gangsterrappen opkomst i slutfirserne sprængte rammerne for hiphoppens lyd og udtryk generelt. Gangsterrappen, der satte vestkysten på hiphoplandkortet, delte den amerikanske hiphop i to overordnede skoler: Eastcoast og Vestcoast.
  • Eastcoast er en samlebetegnelse for musikken på østkysten, særligt New York, som udviklede en specifik lyd. Denne lyd er præget af rødderne fra den oprindelige hiphop og lyder hård og kold. Eastcoast blev en signifikant lyd i starthalvfemserne med den såkaldte New York Renæssance
  • Vestcoast er ligeledes en samlebetegnelse for den musik, der opstod på vestkysten primært i Los Angeles, hvor man udviklede en lyd og et tekstunivers, der var markant anderledes end østkystens. Teksterne tog afsæt i gangsterrappen, og lyden var den såkaldte G-Funk, som er en mere svingende og poleret lyd end på østkysten.
Eastcoast Vestcoast-distinktionen satte sig ikke kun udtryk musikalsk, idet der mentalt også skabtes en polarisering, som nok er mest berømt i den store Eastcost Vestcoast-beef. Bøffen medførte, at rapperen 2pac fra vestkysten og siden rapperen B.I.G. fra østkysten blev skudt ned og dræbt. Efter de to dødsfald faldt både G-funken og New York Renæssance fra hinanden, og hiphopscenen i Amerika delte sig i mange forskellige retninger. Den generelle distinktion mellem øst- og vesthiphoppens lyd er dog stadig gældende i dag, om end der er kommet en ny geografisk faktor på kortet - syden.