Revselsesretten - historisk baggrund

bibliotekar Anja Velter, DBC. 1997

I følge 'Ordbog over det danske sprog' er revselsesretten: 'Ret til legemlig afstraffelse (specielt af børn, tyende og lærlinge)'.
Eller som Gyldendals leksikon formulerer det: ‘forældres ret til at slå deres børn'.
Revselsesretten blev i princippet ophævet i 1985 ved en ændring i Forældremyndighedslovens § 2 stk. 2; herefter var det forældrenes pligt at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold.
Ændringen var dog kun udtryk for en principiel afstandtagen. I praksis anvendte domstolene stadig udtrykket revselsesret, typisk i sager hvor denne ansås for overskredet.

Artikel type
faktalink

Introduktion til revselsesretten

Alle børn bør en gang imellem opleve et klap på ryggen, så længe det bare er tilpas langt nede på ryggen og tilpas hårdt
Amerikansk ærkebiskop John Fulton Sheen (1895-1979)

Hvad er revselse?

Revse er at afstraffe eller tugte for en forseelse.
‘Revselse’ er verbum (verbalsubstantiv) til revse og betyder tugtelse, straf, korporlig tugtelse af børn, irettesættelse, dadel.
Rent sprogligt stammer ordet ‘revse’ fra ældre dansk: ræfsæ, oldnordisk: refsa, oldengelsk: refsan, ræfsan, som betyder dadle, oldhøjtysk: refsen, som betyder dadle, tugte (2) 

Hvad er revselsesretten?

I følge 'Ordbog over det danske sprog er revselsesretten: ‘Ret til legemlig afstraffelse (specielt af børn, tyende og lærlinge)’ (2) 

Eller som Gyldendals leksikon formulerer det: ‘forældres ret til at slå deres børn' (3) 

Revselsesretten blev i princippet ophævet i 1985 ved en ændring i Forældremyndighedslovens § 2 stk. 2; herefter var det forældrenes pligt at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold.

Ændringen var dog kun udtryk for en principiel afstandtagen. I praksis anvendte domstolene stadig udtrykket revselsesret, typisk i sager hvor denne ansås for overskredet (4) 

Revselsesrettens afskaffelse i Danmark

Diskussionen om revselse af børn har eksisteret i mange år, og Børnerådet har siden 1994 forsøgt af få revselseretten afskaffet. Den 28. maj 1997 vedtog Folketinget at afskaffe revselsesretten, og det er nu helt forbudt at udøve nogen som helst form for fysisk eller psykisk afstraffelse af sine børn.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Lindberg, Kristian: Prøv med kærlighedens stærke arm. - Berlingske Tidende. - 1997-06-07.
Artikel der gengiver modstandernes og tilhængernes synspunkter efter revselsesretten er blevet afskaffet.

Tougaard, Helle: Hver fjerde voksen uenig med politikerne om børneopdragelse. - Jyllands Posten. - 1997-05-29.
Oversigtsartikel der giver et rids af debatten omkring afskaffelsen af revselsesretten, gennemgår revselsesretten historisk, og gengiver en meningsmåling fra SONAR, om hvilken holdning befolkningen havde til revselsesretten før revselsesrettens blev afskaffet.

Kilder

  1. Lindberg, Kristian: Prøv med kærlighedens stærke arme. - Berlingske Tidende. - 1997-06-07.
  2. Ordbog over det danske sprog. - Det danske sprog- og litteraturselskab. - Gyldendal.
  3. Gyldendals leksikon. - Gyldendal. - 1996.
  4. Nej til bank - en høring om revselsesretten. - Børn i tiden. - Årg. 91, nr. 2 (1996), side 19-27.

Revselsesrettens historie

Jeg synes ikke man skal slå børn - de er også en slags mennesker
Sagt af 9-årig dreng

Revselsens historie

  • 1241: Jyske lov af 1241: "Mand kan ikke begaa Helligbrøde mod sin Hustru og sine Børn, som er i Fællig med Ham, medmindre han tilføjer dem Saar med Od eller Æg eller sønderslaar deris Lemmer, for han skal reevse dem med Stock eller Vaand, hvis de forseer sig, og ej med Vaaben" (2)
  • 1683: Christian Vs Danske lov af 1683: "Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben... Bander nogen sine Forældre eller gennem ubluelig tiltaler eller paatale Ære og Lempe, miste Arv, og straffis med Jern og Arbejd på Bremmerholm, om det er Mands-person, eller i Spinde-huset, om det Qvind-folk, deris Livs Tid... Slaa Nogen sine Forældre, da er det halsløs Gjerning" (3)
  • 1866: Revselsesretten bliver ophævet med straffeloven, men den består i praksis, ligesom den bliver håndhævet af domstolene (3)
  • 1905: Alberti’s pryglelov bliver vedtaget (4)
  • 1911: Albertis pryglelov for volds- og seksualforbrydere bliver ophævet, og revselsesretten over for fanger i fængslerne bliver afskaffet (1)
  • 1920: Mandens ret til at banke konen bliver afskaffet (1)
  • 1921: Retten til at banke tyende afskaffes (3)
  • 1937: Mestrene får forbud mod at slå deres lærlinge.
  • 1967: Lærerens ret til at slå eleverne afskaffes (1)
  • 1985: Forældremyndighedsloven § 2 stk. 2 bliver ændret fra: "Forældremyndigheden medfører pligt til at sørge for barnets person og beføjelse til at træffe bestemmelse om dets personlige forhold" til "Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling" (1)
  • 1995: Børnerådet fremsætter et forslag til omformulering af forældremyndighedslovens § 2 stk. 2, men forslaget falder ved 3. behandling uden nogen egentlig diskussion (1)
  • 1997: 28. maj vedtager Folketinget SF’s forslag til ændring af lov nr. 387 § 2 stk. 2, på baggrund af Børnerådets forslag fra 1995, og loven bliver ændret til: "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling". Loven er gældende fra 10. juni 1997, hvorefter forældre har forbud mod at slå deres børn

Opinionsundersøgelser

I løbet af de sidste 25 år er den danske befolkning blevet mere og mere imod revselse af børn. En Gallup-undersøgelse fra 1980 viste, at 70% af befolkningen opfattede fysisk afstraffelse af børn, som en naturlig del af opdragelsen. I 1984 målte SONAR, at 56% af befolkningen gik ind for fysisk afstraffelse. I 1991 viste en SENSOR-undersøgelse, at mindre end halvdelen af befolkningen gik ind for fysisk afstraffelse, og i 1995 var dette tal uændret (1)

Holdninger til revselse

Lektor i idéhistorie ved Århus Universitet Jens Erik Kristensen mener, at modstanderne af revselsesretten bygger deres filosofi på en misforstået forestilling om, at forholdet mellem forældre og børn kan og bør være konfliktfrit område. Til gengæld begår tilhængerne af revselsesretten den typiske liberale fejlslutning, at familien er en isoleret størrelse, der fungerer på egne præmisser uafhængigt af det omgivende samfund.
Tankegangen hos tilhængerne kan føres tilbage til Luther, som især betonede faderens ‘pligt’ til at tugte barnet, ofte modstillet moderens rolle som den kærlige og omsorgsfulde. Luther betragtede barnets egensindighed som en slags naturlig arvesynd, som forældrenes tugt skal hæve det op over. Senere kom oplysningstidens filosoffer og pillede det syndige ud af barnet, men bevarede forestillingen om, at barnet er et slags uciviliseret stykke natur der skal knægtes eller tøjles. (5) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Engberg, Agnete: Da småbørnene blev synlige. - Uddannelse. - Årg. 29, nr. 2 (1996), side 7-11. Fuldtekst, dansk.
Et historisk tilbageblik af den tidligere næstformand i Regeringens Børnekommission, der gennemgår hvad Børnekommissionen har arbejdet på at få ændret, og hvad der rent faktisk er kommet ud af det.

Muldkjær, Frode: Med børn skal land bygges. - Rhodos Radius. - 1977. 272 sider.
Artikler der genspejler de indlæg, om forskellige former for vold der bliver begået mod børn, som blev bragt på et tribunal om ‘vold mod børn’ i 1976. Overskudet fra salget af bogen går til støttefonden ‘Børns Vilkår’. Bagi findes FN’s erklæring om barnets rettigheder, vedtaget af FN's generalforsamling 20.11.1959, samt en opfordring til at afskaffe revselsesretten. Med litteraturliste.

Nej til bank. - Børnerådet. - 1997. 23 sider.
Et temablad udgivet af Børnerådet. Bladet indeholder en masse interviews med både børn og voksne, der fortæller om, hvad de mener om vold mod børn. Der er interviews med folk der selv er blevet slået som børn, folk med en anden etnisk baggrund, og forældre der har slået deres børn, men ikke gør det mere. Derudover er der interviews med en sundhedsplejerske, en socialpædagog, en dommer og en psykolog, der kommer med deres holdninger til problematikken.

Vore børn er vore børn Forældrenes børnekommission. 1978. 93 sider.
En række artikler skrevet af kommissionens medlemmer. Bogen indeholder artikler med titler som: ‘Den retsløse familie’, ‘Pligten til angiveri’ og ‘Vrangbillede af børnekulturen’, samt en artikel med titlen ‘Om den såkaldte revselsesret’, der taler imod en afskaffelse af revselsesretten.

 

Kilder

  1. Nej til bank. - Børnerådet. - 1997. 23 sider.
  2. Tougaard, Helle: Hver fjerde voksen uenig med politikerne om børneopdragelse. - Jyllands Posten. - 1997-05-29.
  3. Nej til bank - en høring om revselsesretten. Børn i tiden. - Årg. 91, nr. 2 (1996), side 19-27.
  4. Vestergaard, Jørn: Ret til omsorg, tryghed og respekt. - Cekvinanyt. - 1996, nr. 2, side 14-18.
  5. Lindberg, Kristian: Prøv med kærlighedens stærke arm. - Berlingske Tidende. - 1997-06-07.

Lovgivning om revselsesretten

Lussinger og endefulde er også vold og kan straffes
Dommer Marianne Højgaard

Loven

Revselsesrettens afskaffelse er udtrykt i Lov nr. 416 af 10.6.1997 om forældremyndighed og samvær § 2, stk. 2, hvor der nu står: 'Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling' (2)

Tidligere lov's tvetydighed

I princippet har forældrene ikke haft ret til at slå deres børn siden myndighedslovens ændring af 1985, men teksten har været tvetydig, fordi det ikke stod helt klart om forældrenes pligt til at beskytte barnet mod vold også gjaldt forældrene selv. Der findes derfor også eksempler på at voldstiltalte forældre har fået en kortere straf, fordi der var tale om "en mildere grad af vold, udøvet under hensyntagen til lovlig revselsesret" (3)

Psykisk vold

At psykisk vold kan være lige så slem som fysisk vold tages der også højde for i loven, idet det i bemærkningerne til lovændringen forklares, at forbudet mod anvendelse af fysisk vold i børneopdragelsen ikke skal opfattes som en anerkendelse af anvendelsen af psykisk krænkende metoder. Tværtimod henvises der til straffeloven, der udtrykkeligt forbyder vanrøgt og nedværdigende behandling af børn, og en overtrædelse kan give op til to års fængsel. Dvs. at det ikke er tilladt at ændre den fysiske vold til ugelang stuearrest eller iskold tavshed i længere tid (3)

Folketingets holdning

Der var stor uenighed i Folketinget da afskaffelsen af revselsesretten var til debat, og det var med et yderst snævert flertal på en enkelt stemme at det blev vedtaget, at forældre ikke har ret til at afstraffe deres børn hverken fysisk eller psykisk. Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, forsøgte at skaffe 60 underskrifter i Folketinget, som kunne sende lovforslaget ud til en folkeafstemning, men uden held. De Konservative og CD stemte sammen med de andre borgerlige partier imod en afskaffelse mens Socialdemokratiet, De Radikale og SF var for en afskaffelse (4)

Hvad kan lovgivningen bruges til?

Afskaffelsen af revselsesretten gør kun revselse strafbar i samme omfang som vold mod andre mennesker (3)

Afskaffelsen af loven giver ikke mulighed for egentlige sanktioner, men undersøgelser i Sverige viser, at lovgivningen virker præventivt, og er med til at påvirke holdningen i befolkningen.

Afskaffelsen af revselsesretten, skulle således gerne modvirke en del af den grove vold, som længe har været strafbar, ved at vække til eftertanke hos forældrene. (3)

En anden grund til at afskaffe revselsesretten er at komme de gråzoner til livs, hvor sociale myndigheder og pædagoger har været i tvivl om, hvornår der skulle gribes ind, og hvor domstolene har været i tvivl om hvor hårdt de skulle dømme (3) 

Hvilken aldersgruppe gælder revselsesrettens afskaffelse for?

Forældremyndighedsloven omfatter de personer der er under 18 år, og dermed umyndige, jævnfør myndighedsloven § 1.
Indtil ændringen af myndighedsloven i 1985, fandtes reglerne om forældremyndighed både i myndighedsloven og i forældremyndighedsloven (5) 

Nordisk Råd

Tanken om barnet som et selvstændigt individ med egne rettigheder er kommet til at fremstå med større tydelighed, både i udlandet og herhjemme. Dette indebærer en anerkendelse af et princip om, at opdragelsen af børn skal bygge på dialog, omsorg og gensidig respekt (6). I 1982 anbefalede Nordisk Råd ensartede lovbestemmelser om forbud mod fysisk afstraffelse eller anden krænkende behandling af børn.

FN-konvention om børns rettigheder

I 1991 ratificerede Danmark FN-Konventionen af 1989 om Børns Rettigheder. Konventionen indeholder ikke noget specifikt revselsesforbud, men artikel 19 forpligter konventionslandene til at træffe alle passende forholdsregler med henblik på at beskytte børn mod fysisk eller psykisk vold og andre former for overgreb, mens barnet er i forældres eller andres varetægt.
I 1995 opfordrede FN’s komité vedrørende barnets rettigheder Danmark til at træffe yderligere foranstaltninger til effektivt at stoppe volden mod børn, herunder også i hjemmene.
Det Danske Center for Menneskerettigheder har i 1993, med henvisning til Børnekonventionen konstateret, at en afskaffelse af revselsesretten vil være helt i overensstemmelse med Børnekonventionens ordlyd (6) 

Argumenter imod en afskaffelse af revselsesretten

  • Lovgivningen skal ikke blande sig i familiens privatliv. Forældrene ved bedst selv, hvad der er godt for barnet.
  • Det kan være værre for barnet at blive udsat for høj råben og alverdens skældsord, en et hurtigt slag, der ikke giver mén.
  • Det er en udbredt opdragelsesmetode verden over, som kun få har taget skade af.
  • Børn har brug for grænser, og de sættes bedst ved brug af korporlig afstraffelse.
  • Nogle børn vil blive sat i den ubehagelige situation, at skulle angive deres egne forældre.
  • En afskaffelse af revselsesretten vil gøre det strafbart at irettesætte sit barn, skælde sit barn ud, ruske i sit barn, tage barnet hårdt i armen eller i kraven, lade barnet være på sit værelse resten af dagen eller sende barnet i seng uden aftensmad, hvilket kan være svært at undgå i en opdragelsessituation.
  • Der vil opstå en masse falske anklager, f.eks. hvis et barn bliver sur på sine forældre.

Argumenter for en afskaffelse af revselsesretten

  • Korporlig afstraffelse virker ikke i længden.
  • Vold mod børn kan give alvorlige skader og mén, fysisk såvel som psykisk.
  • Vold mod børn lærer børnene at løse konflikter ved hjælp af vold, i stedet for at diskutere og argumentere sig frem til en løsning.
  • Vold ødelægger fortrolighedsforholdet mellem barnet og den voksne.
  • Volden fører let til en undertrykt frustration, der risikerer at komme til fuld udtryk i puberteten, og dermed give barnet endnu flere problemer.
  • Da balderne er erogene zoner, kan smæk give seksuelle frustrationer, fordi sex i såfald bliver forbundet med noget smertefuldt.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

FN:s Konvention om Barnets Rettigheder. De Forenede Nationer, 1989. Children's Rights Across the World. Fuldtekst, dansk tekst.
Den fulde ordlyd af FNs Børnekonvention på dansk.

Kongstad, Annalise: Grænser for revselse - om retssystemets behandling af vold mod børn / Annalise Kongstad, Beth Grothe Nielsen. - Forlaget SOCPOL. - 1984. 118 sider.
En undersøgelse af forældres vold mod deres børn, og i hvor høj grad straffeloven dækker dette område. Straffelovsbestemmelserne er gengivet i et tillæg bag i bogen, hvor der også er en litteraturliste. Med forord af Preben Wilhelm.

Krarup, Søren: Kampen om revselsesretten - et stykke åndshistorie - og en advarsel. - Forældrenes Børnekommission. 1985. 15 sider.
Tanker gjort i forbindelse med forfatterens deltagelse i en bytings-udsendelse i fjernsynet i 1976, hvor han blev bedt om at være advokat i en debat om vold mod børn, og hvor en ophævelse af revselsesretten blev diskuteret.

Vestergaard, Jørn: Ret til omsorg, tryghed og respekt. - Cekvinanyt. - 1996, nr. 2, side 14-18.
Lic. jur. og lektor i strafferet ved Det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet gennemgår de historiske forhold bag revselsesretten, samt fortæller en række cases, der beskriver hvad forældre har gjort ved deres børn, samt hvad retten efterfølgende har gjort ved forældrene.

Kilder

  1. Nej til bank. - Børnerådet. - 1997. 23 sider.
  2. Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær (Afskaffelse af revselsesretten). Lov nr. 416 af 10/06/1997.
  3. Peters, John: Slut med lovlige bank. - Børn & Unge. Årg. 28, nr. 23 (1997), side 7-9.
  4. Mikkelsen, Kári: Forbudt at slå sine børn. - Berlingske Tidende. - 1997-05-29.
  5. Familieret. - Jurist- og økonomiforbundets Forlag.
  6. Nej til bank - en høring om revselsesretten. Børn i tiden. - Årg. 91, nr. 2 (1996), side 19-27.

Revselsesretten i andre lande

Hvis du slår et barn, så sørg for at slå det i vrede, også selvom det risikerer mén for livet. Thi et slag uddelt med koldt blod kan eller skal aldrig tilgives.
Den irske forfatter George Bernard Shaw (1856-1950)

Hvornår blev revselsesretten afskaffet i Sverige?

Svenskerne afskaffede allerede revselsesretten i 1979, og en undersøgelser viser, at det har præget holdningen, så de fleste svenskere i dag mener at en endefuld eller en lussing er en forkastelig opdragelsesmetode (2)

I 1965 gik 53% af den svenske befolkning ind for legemlig afstraffelse af børn, i 1970’erne havde 30% stadig denne opfattelse, og en endnu ikke afsluttet undersøgelse viser, at det i 1997 kun er 11% der går ind for afstraffelse.

Hvordan er den svenske lov mod revselse formuleret?

Föräldrabalken, som er den svenske forældremyndighedslov, har nu følgende bestemmelse: "Barnet har ret til omsorg, tryghed og en god opvækst. Det skal behandles med respekt for sin person og egenart og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling".

Hvad dækker det svenske revselsesforbud?

Den svenske bestemmelse indebærer at en afstraffelsesforanstaltning mod et barn er strafbar efter de almindelige voldsbestemmelser i Brottsbalken (den svenske straffelov), hvis en tilsvarende handling mod en anden person er det (3)

Kun vold med afstraffelse som formål er omfattet af det svenske revselsesforbud, dvs. det er tilladt at løfte eller rykke i barnet hvis det er på vej ud foran en bil, i færd med at stikke en strikkepind i en stikkontakt eller forsøger at klatre op på det varme komfur. Bagatelagtige overtrædelser af revselsesforbuddet er ikke strafbelagt dvs. kun delvis sanktioneret med straf, i samme omfang som det almindelige voldsforbud.

Prygleforbudet i Sverige har ikke medført yderligere indgriben fra det offentliges side, men det har fjernet den usikkerhed, som fandtes i domstolenes praksis.

Findes der revselsesrettigheder i det øvrige Norden?

I Norge har revselse af børn været forbudt siden 1987 og i Finland blev den finske revselsesret afskaffet i 1983 (4)

De nordiske Red Barnet-organisationers årstema for 1996-1997 handlede om børn og vold (5)

Findes der revselsesrettigheder i det øvrige Europa?

I 1985 opfordrede EU's ministerråd medlemslandene til at revidere deres lovgivning vedrørende revselse af børn (4)  

I Østrig blev retten til at revse afskaffet i 1989 (4) (6)

Som det sidste land i Europa, afskaffede England lærernes ret til at slå eleverne i 1987. I de uafhængige skoler, hvor skoleopholdet betales af forældrene er det dog stadig tilladt lærerne at benytte korporlig afstraffelse. De engelske forældre har også stadig ret til at slå deres børn, såfremt det er 'moderat and reasonable' (med måde og at der er en grund til det) (4) 

Revselsesretten i USA

I USA er det stadig tilladt at slå sine børn, men en undersøgelse af amerikanske forældres holdning til korporlig afstraffelse af deres børn viser, at holdningen har ændret sig i gennem årene. I 1968 gik 94% ind for afstraffelse, men i 1994 var tallet faldet til 68%. Undersøgelsen viser at holdningen til afstraffelse er uafhængig af race, religion og samfundsklasse, dog er der en tendens til at uuddannede forældre accepterer afstraffelse i højere grad end de mere veluddannede (7)

EPOCH - Organisation mod fysisk afstraffelse af børn.

I England er der opstået en national organisation under navnet EPOCH (End Physical Punishment of Children). Denne organisation har bredt sig til USA som EPOCH-USA, hvor ikke engang den korporlige afstraffelse i skolen er blevet afskaffet. EPOCH's hovedformål er at ændre samfundets holdning til børn, så de også bliver betragtet som mennesker (4)

EPOCH-WORLDWIDE har allerede opfattet den danske revselsesret som værende afskaffet med ændringen af forældremyndighedslovens § 2 stk. 2 i 1985 (6) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Hitting people is wrong - and children are people too. EPOCH. Fuldtekst, engelsk.
Foreningen EPOCH (End Physical Punishment of Children) om dens målssætninger og dens holdninger til revselse af børn, bygget op som en masse spørgsmål med svar.

Straus, Murray A.: Social change and trends in approval of corporal punishment by parents from 1968 to 1994. Murray A. Straus, Anita K. Mathur. - Familiy Research Laboratory. - University of New Hampshire. - 1996. Side 91-105. Fuldtekst, engelsk.
Artikel taget fra bogen 'Violence against children'. Gennemgår den historiske udvikling af forældrenes holdning til revselse i USA fra 1968 til 1994. Med litteraturliste og gengivelse af de tabeller som resultatet af undersøgelsen bygger på.

Kilder

  1. Lindberg, Kristian: Prøv med kærlighedens stærke arm. - Berlingske tidende. - 1997-06-07.
  2. Tougaard, Helle: Hver fjerde voksen uenig med politikerne om børneopdragelse. - Jyllands Posten. - 1997-05-29.
  3. Nej til bank. - En høring om revselsesretten. - Børn i tiden. - Årg. 91, nr. 2 (1996), side 19-27.
  4. Hitting people is wrong - and children are people too / EPOCH.
    http://www.wwts.com/~rcox/hitting.html
  5. Nej til bank. - Børnerådet. - 1997. 23 sider.
  6. Denmark law bans parents spanking kids. - In our Arkansas Democrate Gazette. - 1997-05-30.
    http://www.wwts.com/~rcox/denmark.html
  7. Kongstad, Annalise: Grænser for revselse - om retssystemets behandling af vold mod børn / Annalise Kongstad, Beth Grothe Nielsen. - Forlaget SOCPOL, 1984.

Danske foreninger og organisationer

Intet peger på, at forældrenes opdragelse ikke kan ske uden anvendelse af fysisk afstraffelse. Anvendelsen heraf kan tværtimod lære barnet at bruge vold over for andre, og at den stærke har ret til at gennemtvinge sin vilje over for de svagere.
Børnekommisionen, 1981

Børnerådet

Børnerådet blev nedsat i 1994 og er et uafhængigt råd som regeringen har nedsat under Socialministeriet (2) (3)

Børnerådet har i 3 år arbejdet på at få afskaffet revselsesretten. Fuldmægtig i Børnerådet Margrethe Kähler udtaler: Loven skal ikke bruges til at sende en masse forældre i fængsel, men den vil give pædagoger, lærere, sundhedsplejesker og andre, der omgås børn, en bedre mulighed for at træde ind på familiens enemærker (4) 

Regeringens Børnekommission

Regeringens Børnekommission sad fra 1976-1981, og var bygget op med et hovedudvalg og en række ad hoc-udvalg. Kommissionen behandlede områder som 'børnefamiliers økonomi og arbejdsforhold', 'daginstitutioner og dagpleje', 'småbørn i bolig og miljø' og 'tidlig indsats for sundheden og syge børn'. Regeringens Børnekommission frarådede en afskaffelse af revselsesretten, bl.a. fordi den syntes at det var omsonst at forbyde noget man ikke kan kontrollere og at det kunne bevirke at børn ville komme i en situation hvor de måtte angive deres forældre. Istedet gik kommissionen ind for formuleringen af myndighedsloven af 1985, der indebærer en pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold (5)

Forældrenes Børnekommission

Forældrenes Børnekommission blev dannet som modstykke til Regeringens Børnekommission. Forældrenes Børnekommision blev startet af en gruppe jyske embedsmænd og deres koner, som gik ind for at ordet 'forældremyndighed' skulle tages alvorligt. Kun forældrene skal have ret til at bestemme over deres barn, for kun forældrene ved, hvad der er godt for barnet. De er imod revselsesrettens ophævelse og imod at diskuttere børns egne rettigheder og børns retsstilling ved forældres skilsmisse (5)

Familiens Børneråd

Familiens Børneråd er en nydannet forening med 7 medlemmer med stud.teol. Elisabeth Jensen som formand. Hun mener at en blid lussing, en endefuld, rusk og stuearrest er acceptabelt, og at statens indgriben i familiens privatliv minder om totalitærmagters lovgivning.

Ifølge Elisabeth Jensen, vil en afskaffelse af revselsesretten risikerer at medføre en splittelse i familien, som i Sverige, hvor børn har angivet deres forældre og siden har trukket beskyldningerne tilbage. Afskaffelsen er en mistænkeliggørelse af forældrene (2)

Det Tværministerielle Børneudvalg

Det Tværministerielle Børneudvalg udsendte sammen med Socialdemokratiet i marts 1996 et statistisk materiale om børns liv og levevilkår. Børneudvalget påpeger, at børn ofte er usynlige eller optræder som vedhæng til de voksne i statistikkerne. Statistikkerne giver kun i begrænset omfang mulighed for at belyse danske børns forhold og levevilkår. Der findes stort set ingen statistikker hvor barnet er den centrale tællingsenhed, og hvor formålet med statistikken er at beskrive børnenes forhold ud fra deres eget perspektiv (6)

Landsorganisationen Børns Vilkår

Landsorganisationen Børns Vilkår driver Børnetelefonen og Forældretelefonen og udgiver tidsskriftet 'Børns Vilkår'. Foreningen går ind for at det skal være muligt at angive forældre anonymt (7)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Børnerådet. Fuldtekst, dansk.
Børnerådets hjemmeside med en beskrivelse af hvilke opgaver rådet tager sig af, kommissorium, lovgrundlag, medlemmer, udgivelser, videre links mv. samt adresse og telefonnummer.

Landorganisationen Børns Vilkår. Landsorganisationen Børns Vilkår. - Statsvejviseren. Fuldtekst, dansk.
Landorganisationen Børns Vilkårs adresse, telefonnummer, samt telefontider. Organisationen driver

Børnetelefonen og Forældretelefonen / Det Tværministerielle Børneudvalg. - Statsvejviseren. Fuldtekst, dansk.
Det Tværministerielle Børneudvalgs adresse, telefonnummer og telefontider, en beskrivelse af hvilke opgaver udvalget tager sig af, samt hvem der er formand.

Kilder

  1. Vestergaard, Jørn: Ret til omsorg, tryghed og respekt. - Cekvinanyt, 1996, nr. 2, side 14-18.
  2. Lindberg, Kristian: Prøv med kærlighedens stærke arm. - Berlingske Tidende. - 1997-06-07.
  3. Nej til bank. - Børnerådet. - 1997. 23 sider.
  4. Tougård, Helle: Slut med at slå børn. - Jyllands Posten. - 1997-05-29.
  5. Engberg, Agnete: Da småbørnene blev synlige. - Uddannelse. - Årg. 29, nr. 2 (1996), side 7-11.
    http://www.uvm.dk/uddengb.htm
  6. Tal om børn - en statistisk beskrivelse af børns opvækst- og levevilkår i Danmark. - Børn i tiden, årg. 91, nr. 2 (1996), side 17-18.
  7. Lyngbjerg Steffensen, Lis: Anonymitet skal loves på skrift. - Socialrådgiveren, årg. 59, nr. 7 (1997), side 10-12.

Videre links til revselsesretten

Links

Project NoSpank.
Cox, Randy.
Fuldtekst, engelsk. The No Spanking Page består af ca. 60 adgange til fuldtekstartikler på internettet om revselse af børn. Listen er lavet af Randy Cox, der er sociolog og bor i Los Angeles. På Randy Cox's hjemmeside, hvor The No Spanking Page befinder sig, kan man finde en kort introduktion til hvem han er, og hvad han har lavet.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Revselsesretten'