Revselsens historie
- 1241: Jyske lov af 1241: "Mand kan ikke begaa Helligbrøde mod sin Hustru og sine Børn, som er i Fællig med Ham, medmindre han tilføjer dem Saar med Od eller Æg eller sønderslaar deris Lemmer, for han skal reevse dem med Stock eller Vaand, hvis de forseer sig, og ej med Vaaben" (2)
- 1683: Christian Vs Danske lov af 1683: "Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben... Bander nogen sine Forældre eller gennem ubluelig tiltaler eller paatale Ære og Lempe, miste Arv, og straffis med Jern og Arbejd på Bremmerholm, om det er Mands-person, eller i Spinde-huset, om det Qvind-folk, deris Livs Tid... Slaa Nogen sine Forældre, da er det halsløs Gjerning" (3)
- 1866: Revselsesretten bliver ophævet med straffeloven, men den består i praksis, ligesom den bliver håndhævet af domstolene (3)
- 1905: Alberti’s pryglelov bliver vedtaget (4)
- 1911: Albertis pryglelov for volds- og seksualforbrydere bliver ophævet, og revselsesretten over for fanger i fængslerne bliver afskaffet (1)
- 1920: Mandens ret til at banke konen bliver afskaffet (1)
- 1921: Retten til at banke tyende afskaffes (3)
- 1937: Mestrene får forbud mod at slå deres lærlinge.
- 1967: Lærerens ret til at slå eleverne afskaffes (1)
- 1985: Forældremyndighedsloven § 2 stk. 2 bliver ændret fra: "Forældremyndigheden medfører pligt til at sørge for barnets person og beføjelse til at træffe bestemmelse om dets personlige forhold" til "Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling" (1)
- 1995: Børnerådet fremsætter et forslag til omformulering af forældremyndighedslovens § 2 stk. 2, men forslaget falder ved 3. behandling uden nogen egentlig diskussion (1)
- 1997: 28. maj vedtager Folketinget SF’s forslag til ændring af lov nr. 387 § 2 stk. 2, på baggrund af Børnerådets forslag fra 1995, og loven bliver ændret til: "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling". Loven er gældende fra 10. juni 1997, hvorefter forældre har forbud mod at slå deres børn
Opinionsundersøgelser
I løbet af de sidste 25 år er den danske befolkning blevet mere og mere imod revselse af børn. En Gallup-undersøgelse fra 1980 viste, at 70% af befolkningen opfattede fysisk afstraffelse af børn, som en naturlig del af opdragelsen. I 1984 målte SONAR, at 56% af befolkningen gik ind for fysisk afstraffelse. I 1991 viste en SENSOR-undersøgelse, at mindre end halvdelen af befolkningen gik ind for fysisk afstraffelse, og i 1995 var dette tal uændret (1)
Holdninger til revselse
Lektor i idéhistorie ved Århus Universitet Jens Erik Kristensen mener, at modstanderne af revselsesretten bygger deres filosofi på en misforstået forestilling om, at forholdet mellem forældre og børn kan og bør være konfliktfrit område. Til gengæld begår tilhængerne af revselsesretten den typiske liberale fejlslutning, at familien er en isoleret størrelse, der fungerer på egne præmisser uafhængigt af det omgivende samfund.
Tankegangen hos tilhængerne kan føres tilbage til Luther, som især betonede faderens ‘pligt’ til at tugte barnet, ofte modstillet moderens rolle som den kærlige og omsorgsfulde. Luther betragtede barnets egensindighed som en slags naturlig arvesynd, som forældrenes tugt skal hæve det op over. Senere kom oplysningstidens filosoffer og pillede det syndige ud af barnet, men bevarede forestillingen om, at barnet er et slags uciviliseret stykke natur der skal knægtes eller tøjles. (5)
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Engberg, Agnete: Da småbørnene blev synlige. - Uddannelse. - Årg. 29, nr. 2 (1996), side 7-11. Fuldtekst, dansk.
Et historisk tilbageblik af den tidligere næstformand i Regeringens Børnekommission, der gennemgår hvad Børnekommissionen har arbejdet på at få ændret, og hvad der rent faktisk er kommet ud af det.
Muldkjær, Frode: Med børn skal land bygges. - Rhodos Radius. - 1977. 272 sider.
Artikler der genspejler de indlæg, om forskellige former for vold der bliver begået mod børn, som blev bragt på et tribunal om ‘vold mod børn’ i 1976. Overskudet fra salget af bogen går til støttefonden ‘Børns Vilkår’. Bagi findes FN’s erklæring om barnets rettigheder, vedtaget af FN's generalforsamling 20.11.1959, samt en opfordring til at afskaffe revselsesretten. Med litteraturliste.
Nej til bank. - Børnerådet. - 1997. 23 sider.
Et temablad udgivet af Børnerådet. Bladet indeholder en masse interviews med både børn og voksne, der fortæller om, hvad de mener om vold mod børn. Der er interviews med folk der selv er blevet slået som børn, folk med en anden etnisk baggrund, og forældre der har slået deres børn, men ikke gør det mere. Derudover er der interviews med en sundhedsplejerske, en socialpædagog, en dommer og en psykolog, der kommer med deres holdninger til problematikken.
Vore børn er vore børn Forældrenes børnekommission. 1978. 93 sider.
En række artikler skrevet af kommissionens medlemmer. Bogen indeholder artikler med titler som: ‘Den retsløse familie’, ‘Pligten til angiveri’ og ‘Vrangbillede af børnekulturen’, samt en artikel med titlen ‘Om den såkaldte revselsesret’, der taler imod en afskaffelse af revselsesretten.
Kilder
- Nej til bank. - Børnerådet. - 1997. 23 sider.
- Tougaard, Helle: Hver fjerde voksen uenig med politikerne om børneopdragelse. - Jyllands Posten. - 1997-05-29.
- Nej til bank - en høring om revselsesretten. Børn i tiden. - Årg. 91, nr. 2 (1996), side 19-27.
- Vestergaard, Jørn: Ret til omsorg, tryghed og respekt. - Cekvinanyt. - 1996, nr. 2, side 14-18.
- Lindberg, Kristian: Prøv med kærlighedens stærke arm. - Berlingske Tidende. - 1997-06-07.
