Piercing

Artikel type
faktalink
bibliotekar Anja Velter, DBC. 1997
Piercing. Piercet ung kvinde ved en fredelig demonstration for Ungdomshuset. 10. marts 2007.  Foto: Scanpix Danmark
Piercet ung kvinde ved en fredelig
demonstration for Ungdomshuset.
10. marts 2007.
Foto: Scanpix Danmark

Over hele verden har man til alle tider, alt efter modens skiften, forsøgt at ændre kroppen så den passede til idealet.
I løbet af 1980'erne er den vestlige verdens optagethed og dyrkelse af kroppen accellereret.
Kroppens form og udseende er i langt højere grad end tidligere blevet en symbolsk ting, som det er muligt at ændre på og omforme efter eget behov.

 

 

 

Introduktion til Piercing

Hver eneste tatovering og hver eneste ring er udtryk for en smerte, jeg har oplevet i mit liv. Piercing er ligesom livet, det gør ondt, og det heler, og så lever man med det, for evigt
Ung piercet i San Francisco.

Hvad er piercing?

Piercing er betegnelsen for den udsmykningsform, hvor man gennemborer huden med en nål og sætter et smykke i hullet, så det ikke kan gro sammen igen.

Hvorfor udsmykker mennesket sig?

Mennesket har til alle tider forsøgt at forbedre sit udseende, og stå ud i forhold til andre, for at blive lagt mærke til, hvad enten det er for at blive den smukkeste, som folk der pynter sig med make-up og fint tøj, eller for at blive den grimmeste, som punkerne der tager laset tøj på, og stikker sikkerhedsnåle i f.eks. øjenbrynene eller kinderne.

Da det er et spørgsmål om æstetik og tilhørsforhold, vil den "pyntemetode", der er fremherskende inden for en bestemt gruppe som oftest blive betragtet som en forskønnelse af andre inden for samme gruppe, selvom den for udenforstående kan virke bizar og frastødende.
Af årsager til kropskunst i det hele taget, og herunder altså også piercing kan nævnes:

  • Pynt/udsmykning.
  • Religion.
  • Politisk statement.
  • Socialt tilhørsforhold.
  • Opmærksomhed.
  • Kunst.
  • Sex.
  • Provokation (mod "samfundet" eller som pubertetsoprør).

En piercet person ønsker at udsende signalet: "Min krop er min egen, og jeg gør med den hvad jeg vil"(2).

Hvilke former for kropskunst findes der?

Pyntningen kan gå lige fra den overfladiske make-up eller krigsmaling, som let lader sig fjerne, til de mere langtidsholdbare kropsmodifikationsformer som tatovering, ar-mønstring, piercing, eller decideret selvlemlæstelse.

Den vestlige verdens krigsmaling kan ses til fodboldkampe, hvor tilhængerne farver sig i ansigtetet med de farver deres favorithold har. En anden yderlighed er selvlemlæstelse, der f.eks. kan bestå i, at man lader det yderste led af sin lillefinger amputere.

Derudover vælger mange at jogge, motionere, styrketræne og gå på slankekure for at bevare kroppen. Andre dyrker bodybuilding eller får foretaget plastikkirurgiske indgreb for at leve op til tidens idealbillede.

Eksempler på kropskunst

Over hele verden har man til alle tider, alt efter modens skiften, forsøgt at ændre kroppen så den passede til idealet.
I Kina har man snørret pigespædbørns fødder ind, så de blev underudviklede og uegnede til at gå på, hvilket ansås for fint.
I Burma har man sat ringe om halsen på pigerne, og med tiden tilføjet flere ringe, så halsen til sidst blev så lang, at den ville knække hvis man fjernede ringene.

I Afrika har man udvidet underlæben til det groteske, ved at placere en skive i den, og så øge størrelsen på skiven gradvist.
I Ægypten, har man spændt et brædt på panden af spædbørnene, så de fik en næse, der gik ud i et med panden.
Mayaerne og andre indianske folk har brugt at snørre kraniet ind, så det ændrede facon.

I Vesten har kvinder lange negle, der gør dem uegnede til husligt arbejde, de tripper rundt i stramme nederdele og højhælede sko, der deformerer tæerne med alderen. I tidligere tider brugte damerne snørreliv, for at opnå en attraktiv hvepsetalje, der gang på gang fik dem til at falde besvimet om på grund af iltmangel.

Kropsfetichisme

I løbet af 1980'erne er den vestlige verdens optagethed og dyrkelse af kroppen accellereret. Kroppens form og udseende er i langt højere grad end tidligere blevet en symbolsk ting, som det er muligt at ændre på og omforme efter eget behov (3) 

Som led i denne opblomstrende kropsfetishisme vælger flere og flere at lade sig pierce. Piercing er endda blevet så anerkendt, at det findes som opslagsord i telefonbogen (4) 

Kilder

  1. Movin, Lars: De moderne primitive. - Information. - 1992-08-22.
  2. Schönherr, Johannes: Body play / Jack Stevenson, interview med Charles Gatewood. - Levende Billeder. - Årg. 11, nr. 111 (1995), side 14-16.
  3. Thesander, Marianne: Dekorationene som kropssprog - om tatovering, piercing og kropsbemaling. - HUG!. - Årg. 14, nr. 65 (1995). - Side 76-90.
  4. Trudsø, Mette: Højsæson for huller. - Jyllands-posten. - 1996-05-12.

Piercing

For mig er det et spørgsmål om fuld skrue derudad. Et spørgsmål om, hvad jeg kan gøre med min krop, og hvad jeg kan tåle. Mine tatoveringer og min piercing er en slags bekræftelse på, jeg er til
Alex Borgstrøm, ung piercet.

Hvor og hvornår er piercing opstået?

Piercinger

Piercing har rødder tilbage til årtusinde gamle stammetraditioner (2) 

Hos Den Tredje Verdens stammefolk har tatovering og piercing altid indgået som en bevidst social markering. Begge typer kropsbesmykning benyttes til at angive stadier i livet, som f.eks. overgangen fra barn til voksen (3)  

De gamle egyptere var blandt de første til at benytte sig af tatovering og piercing som kropslig udsmykning. I deres kunst findes både eksempler på navlepiercinger, brystvortepiercinger og næsepiercinger (4)

Første kendte skriftlige beskrivelse af piercing findes i 1. Mosebog, hvor Isaks hustru Rebakka omtales med en kostelig næsering af guld (3) 

Selve begrebet piercing, som vi kender det i dag, er opstået en gang i 1970'erne, først som sub-sub-subkultur blandt bøsserne i San Fransico og siden er det blevet mere og mere almindeligt (5)  

Det var også i 1970'erne at punkbevægelsen pludselig tog fart, og det blev helt almindeligt at se punkere med indtil flere ringe i ørerne og sikkerhedsnåle i kinderne eller læberne (3)

En af personlighederne inden for piercing-kulturen er Fakir Musafar, der ofte bliver omtalt som den person, der introducerede piercingen til den amerikanske kultur. Han var bl.a. var med til at udgive piercingbladet 'P.F.I.Q.' i slutningen af 1970'erne og er i dag med til at udgive bladet 'Body Play' (5, 6) 

Hvem bliver piercet?

Da piercing efterhånden har udviklet sig til at være et modefænomen, er det alle typer der bliver piercet, ofte uden anden grund, at de gerne vil se smarte ud, ligesom f.eks. deres pop-idoler, der også er piercede (7) 

Det er hovedsageligt unge mennesker fra 13 års alderen til sidst i 30'erne der vælger at blive piercet (2)  

Ifølge Mette Hintze er der sket en pudsig udvikling, idet de hellerupborgere, der tidligere valgte at blive piercet, valgte at blive piercet steder på kroppen hvor det ikke kunne ses, mens punkerne valgte at blive piercet hvor det var allermest synligt, og dermed allermest provokerende; nu er hellerupborgerne begyndt at pierce sig i ansigtet, mens punkerne er begyndt at få lavet intimpiercinger (1)

Tidligere var kropskunst som tatovering og piercing kun noget der sås i de laveste sociale lag, hos kriminelle, søfolk og ludere.

Hvor mange mennesker er piercede?

Det er svært at sige hvor mange mennesker der er piercede, især eftersom det er folk fra alle sociale lag der lader sig pierce, og at piercingerne kan placeres mere eller mindre åbenlyst.

Hvordan er kønsfordelingen inden for piercede?

Det vides ikke præcist hvordan kønsfordelingen er, men ifølge de forskellige piercere er der flest kvinder, der bliver piercede (8)

Hvilke love findes der for piercing?

Der findes, i modsætning til ved tatovering, ingen lovgivning omkring piercing i Danmark (2) 

I Danmark er alle former for piercing lovligt, men Mette Hintze, som ejer piercingklinikken 'Mette Hintze's Piercingklinik', er fortaler for en lovgivning på området, da hun i adskillige tilfælde har måtte sende folk på skadestuen for at få fjernet dårlige piercinger der ikke ville hele (2)    

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Mizrach, Steve: Modern Primitives: the Accellerating Collision of Past and Future in the Postmodern Era. - Perforations. - Vol. 6, number 1.
Fuldtekst, engelsk. Fuldtekst, engelsk.
Artikel i det amerikanske online tidsskrift Perforations der redegør for baggrunden for de moderne primitive. Begrebet 'The Modern Primitives' blev grundlagt af Fakir Musafar. I løbet af 1980'erne er 'The Modern Primitives' blevet synonym med en stor synlig subkultur i San Fancisco, der praktiserer piercing, tatovering, skarifikation og brændemærkning.

Movin, Lars: De moderne primitive. - Information. - 1992-08-22.
Artikel der diskuterer subkulturen Modern Primitives, og giver en række bud på, hvad det er der får folk til at pierce sig, og hvorfor fænomenet pludseligt er blevet så udbredt.

The Fakir Home Page / The Fakir Home Page.
Fuldtekst, engelsk tekst.
Hjemmeside under opbygning og kommer til at indeholde en biografi om Fakir Musafar. P.t. indeholder siden en reklame for Fakir Musafar’s tidsskrift Body Play samt en kursusbeskrivelse af de kurser der afholdes på Fakir Intensive, som er Fakir Musafar's piercingskole i Californien.

Thesander, Marianne: Dekorationene som kropssprog - om tatovering, piercing og kropsbemaling. - HUG!. - Årg. 14, nr. 65 (1995). - Side 76-90.
Fyldig artikel der gennemgår menneskets trang til de forskellige former for kropsudsmykning igennem tiderne.

Kilder

  1. Bang Jessen, Linda: Hul i kroppen. - Berlingske Tidende. - 1994-04-29.
  2. Trudsø, Mette: Højsæson for huller. - Jyllands-posten. - 1996-05-12.
  3. Raaholt, Lennart: Den dekorerede krop. - Jyllands-posten. - 1994-02-26.
  4. Egyptian Body Arts / Dawn's TatZine.
    http://shoga.wwa.com/~dcollopy/egypt.htm
  5. Schönherr, Johannes: Body play / Jack Stevenson, interview med Charles Gatewood. - Levende Billeder. - Årg. 11, nr. 111 (1995), side 14-16.
  6. Merriman, Anne T.: Body Piercing - Is It the New Form of Modern Art?. - Super AM.
    http://www.superam.com/journals/merriman/merriman1.html
  7. Møller Jørgensen, Lene: Hotte huller. - Politiken. - 1994-05-08.
  8. Movin, Lars: De moderne primitive. - Information. - 1992-08-22.