ane ugla
Formand for A.P.Møller Ane Mærsk Mc-Kinney taler ved Dansk Center for Partikelterapi i februar 2019.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Mærsk

cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen. 2012
Top image group
ane ugla
Formand for A.P.Møller Ane Mærsk Mc-Kinney taler ved Dansk Center for Partikelterapi i februar 2019.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Main image
Èt af verdens største containerskibe, Albert Mærsk.
Èt af verdens største containerskibe, Albert Mærsk.
Foto: Christian Ringbæk

Indledning

A.P. Møller – Mærsk er Danmarks største erhvervsvirksomhed med aktiviteter i op imod 130 lande. Fra hovedkontoret på Esplanaden i København styres det verdensomspændende konsortium, der primært opererer inden for områder som transport, olie og naturgas samt dagligvarer. I 2011 havde koncernen en samlet nettoomsætning på 322,5 milliarder kroner og et årsresultat på 18 milliarder kroner. Virksomhedens logo, en syvtakket hvid stjerne på blå baggrund, er kendt over hele verden, og i Danmark er også koncernens mangeårige leder, Mærsk Mc-Kinney Møller, et velkendt ansigt. Da han døde 98 år gammel i foråret 2012, efterlod han sig en koncern, der er omgærdet af beundring, men også udsættes for kritik på grund af dens engagementer og forretningsmetoder.

Artikel type
faktalink

Baggrund og historie

Hvordan startede virksomheden?

I 1886 investerede kaptajn Peter Mærsk Møller i dampskibet Laura. Han arbejdede løbende på at skabe interesse for et dampskibsrederi i Svendborg, hvor han boede. Det var dog først igennem samarbejdet med sønnen Arnold Peter Møller, at det hele for alvor begyndte at tage fart. I 1904, da Arnold Peter Møller var 28 år gammel, stiftede han sammen med sin far virksomheden A/S Dampskibsselskabet Svendborg, og samtidig investerede de i et brugt skib, som de døbte Svendborg. Det var ifølge Mærsks hjemmeside (se kilder) begyndelsen på det, der siden blev til A.P. Møller – Mærsk Gruppen. 

Hvad er baggrunden for Mærsks containerrederi?

I midten af 1960’erne begyndte A.P. Møller – Mærsk at undersøgemulighederne for at investere i moderne containertransport. Ifølge artiklen ”Den imponerende samfundsstøtte” (se kilder) fandt den interne ekspertgruppe fra rederiet, der havde studeret mulighederne, i første omgang investeringen for dyr og risikabel. Det var imidlertid en beslutning, som virksomhedens daværende leder, Mærsk Mc-Kinney Møller, valgte at omgøre, I 1974 besluttede han, at virksomheden fremover skulle satse på bygning af hurtig tonnage ??. Hermed begyndte et af de største projekter i A.P. Møller – Mærsk Gruppens historie. Virksomheden investerede omkring to milliarder kroner i skibe, containere, edb, markedsføring og salg af denne nye tjeneste. Den 5. september 1975 blev virksomhedens første containerskib, ADRIAN MÆRSK, sendt af sted fra Mærsk Line-terminalen i Port Newark, New Jersey, USA.
Siden har virksomheden udviklet sig til en koncern, hviscontainerforretning er opdelt i de globale forretningsenheder Mærsk Line, Damco og APMT Terminals samt en række lokale transport- og containervirksomheder. A.P. Møller – Mærsk er i dag verdens største containerrederi.

Læs mere på Mærsks hjemmeside (se kilder).  

Hvad er Mærsk Olie og Gas’ rolle for dansk olieproduktion?

Mærsk Olie og Gas A.S. er navnet på A.P. Møller – Mærsk Gruppens olie- og gasselskab. I årene 1960-1963 gik virksomheden ind i den danske olieefterforskning med dannelsen af Dansk Undergrunds Consortium (DUC, som i dag består af Mærsk Olie og Gas, Chevron og Shell). Der blev i 2005 udvundet og produceret olie og gas fra 19 felter i den danske del af Nordsøen. Mærsk Olie og Gas er for DUC operatør på 14 af disse felter. Der blev i alt produceret 22 millioner m³ olie og knap 10 milliarder m³ gas. Værdien af produktionen var 53 milliarder kroner, og heraf fik staten i skatter og overskudsdeling 24 milliarder kroner. Det er dog ikke billigt at deltage i boringerne efter olie. En enkelt efterforskningsboring koster mellem 50 og 100 millioner kroner. Ifølge Mærsks hjemmeside har virksomheden brugt 200 milliarder kroner på efterforskning og produktion i Nordsøen.

Læs mere på Mærsks hjemmeside (se kilder).  

Hvilke andre engagementer har A.P. Møller – Mærsk?

Ud over transport-, container- og olieaktiviteterne er A.P. Møller – Mærsk engageret i adskillige andre aktiviteter:

• I 1914 grundlagde A.P. Møller skibsmæglervirksomheden Mærsk Broker. Det er en selvstændig virksomhed, der ikke hører under Mærsk-gruppen. Ifølge bogen ”Hr. Møller” (se kilder) er Mærsk Broker i dag blandt verdens tre største skibsmæglerhuse og arbejder over hele verden inden for tank-, container- og tørlastbefragtning samt har afdelinger i de vigtigste shipping-centre.

•  I 1918 grundlagde A.P. Møller sit eget skibsværft, Odense Staalskibsværft, og i 1921 byggede værftet det første dieseldrevne motorskib, Leise Mærsk. 1961 blev A/S Roulands Fabriker i Odense en del af A.P. Møller Gruppen. Fabrikken fremstiller blandt andet transportbånd, bremsebelægninger og drivremme.

• I 1964 grundlagde A.P. Møller Dansk Supermarked A/S sammen med F. Salling A/S. Dansk Supermarked A/S ejer i dag blandt andet Føtex og Netto.

• I 1968 opkøbte A.P. Møller – Mærsk Gruppen den danske virksomhed Pharma-Plast, der blandt andet producerer insulinpenne. I 1996 ændrede virksomheden navn til Mærsk Medical A/S. I 2003 blev virksomheden solgt til Nordic Capital.

•  I 1969 blev luftfartsselskabet Maersk Air, der både fløj indenrigs og udenrigs, grundlagt. I 2005 blev virksomheden opkøbt af Sterling Airways.

•  I 1971 opkøbte A.P. Møller – Mærsk Gruppen den danske virksomhed Rosti, der blandt andet er kendt for sine Margrethe-skåle i plast.

• I 1987 grundlagdes Star Air, et flyselskab specialiseret i fragt.

• I 2009 grundlagdes Mærsk Fluid Technology i Norfolk, Virginia i USA. Virksomheden forsker i smøremidler og væsketeknologi.

• Desuden er bjærgningsvirksomheden Svitzer medlem af A.P. Møller – Mærsk Gruppen.

Læs mere på Mærsks hjemmeside (se kilder).

Virksomheden i dag

Hvilken rolle spillede Mærsk Mc-Kinney Møller i koncernen?

I 1940 blev A.P. Møllers søn, den 27-årige H.E. Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, partner i firmaet A.P. Møller, og samme år drog han til USA for at skabe grundlag for at udvide virksomhedens aktiviteter dertil. I 1943 grundlagde Mærsk Mc-Kinney Møller virksomheden Moller Steamship Company Inc. i USA. I dag hedder den Maersk Inc. og er den amerikanske del af Mærsk Line. Da Mærsk Mc-Kinney Møller fire år senere vendte hjem fra USA, begyndte han gradvist at overtage ansvaret for virksomheden. 

A.P. Møller døde i 1965, 88 år gammel, og sønnen overtog herefter ledelsen af A.P. Møller – Mærsk Gruppen. Mærsk Mc-Kinneys opvækst og oplæring under faderens hånd og hans møde med det moderne USA var med til at forme den erhvervsmand, hvis virke skulle få massiv betydning for dansk erhvervsliv. Ifølge lederen ”Mærsk Mc-Kinney Møller forbandt fortid og nutid” i Politiken i 2012 (se kilder) er forklaringen på Mc-Kinneys succes og ikoniske status, at han forstod at omsætte sine forudsætninger og erfaringer til aktiv handlen i virksomheden, og at han havde næse for at udbygge og ekspandere både geografisk og ind på nye forretningsområder: ”Han gjorde selve sit livs spænding mellem tradition og nybrud til en drivkraft for en særdeles succesrig forretning,” hedder det i lederen.  

Mærsk Mc-Kinney Møller var også kendt for at drage en særlig omsorg for sine ansatte. Blandt andet blev der hvert år den 13. juli, på erhvervslederens fødselsdag, serveret wienerbrød for alle medarbejdere verden over.  

Hvem har overtaget ledelsen efter Mærsk Mc-Kinney Møller?

I 1993 trak Mærsk Mc-Kinney Møller sig tilbage fra den daglige ledelse af A.P. Møller Gruppen og overlod den til Jess Søderberg. Mærsk Mc-Kinney Møller forblev bestyrelsesformand for Fondene, Rederiselskaberne og Odense Staalskibsværft A/S. I 2003 fratrådte Mærsk Mc-Kinney Møller som formand for bestyrelsen i A.P. Møller – Mærsk A/S, og administrerende direktør Michael Pram Rasmussen blev valgt som ny formand. I november 2007 trak Jess Søderberg sig fra stillingen som koncernchef i rederiet A.P. Møller – Mærsk A/S og fra alle andre ansvarsområder i Gruppen. Efterfølgeren blev Nils Smedegaard Andersen, som indtil da havde været medlem af bestyrelsen i A.P. Møller – Mærsk. Han sidder stadig på posten i dag (december 2012).  

Hvordan er Mærsk Mc-Kinney Møllers eftermæle?

Mærsk Mc-Kinney Møller døde den 16. april 2012. Efterfølgende blev han, som af mange opfattes som Danmarks hidtil største erhvervsleder, hyldet i danske medier. I Jyllands-Postens lederartikel ”Hr. Møller” (se kilder) kunne man læse, at erhvervslederens død var en afslutning på en erhvervsepoke, som har vist, hvor meget en mand alene kan gøre for en hel nation: ”Dansk erhvervsliv har mistet et fyrtårn, som man trygt kunne sætte kursen efter, når det stormede. Danmark har mistet en ægte dansker.” I Berlingskes lederartikel ”En stor dansker” (se kilder) stod der: “Arven efter ham bliver svær at løfte både for virksomheden, for familien og for det Danmark, som han bidrog til så stort kulturelt og samfundsmæssigt.“

Dagen efter hans død bragte udenlandske medier som New York Times, Wall Street Journal, Washington Post, Norske Aftenposten og tyske Handelsblatt også nekrologer om erhvervslederen.

Mærsk Mc-Kinney Møllers ambitioner og virkelyst og hans ofte markante synspunkter og holdninger, som han ikke undlod at udtrykke, gjorde ham også til en kontroversiel person. Modsigelser og kritik fik ham dog tilsyneladende aldrig til at tvivle på, at han havde både retten og den sunde dømmekraft på sin side. I lederartiklen ”Den imponerende samfundsstøtte” fra Information i 2012 (se kilder) omtales virksomhedslederen som ” … en konservativ traditionalist, ubestrideligt dygtig, med udpræget politisk-taktisk sans, flittig, krævende og hård bag en venligt smilende og ordknap facade.” 

Hvad var Mærsks ledelsesmæssige værdier?

Ifølge bogen ”Hr. Møllers nye mand” (se kilder) havde Mærsk Mc-Kinney Møller nogle meget klare ledelsesmæssige værdier, som blev fremlagt, da virksomhedens leder mødtes med 50 af de mest højtstående personer fra sin stab i 2003. Mødet fandt sted kun få uger efter, at Mærsk Mc-Kinney havde meddelt sin fratræden som bestyrelsesformand. Mødet var en form for overdragelsesceremoni, hvor den gamle leder overgav sit ledelsesmæssige testamente til de nye kræfter i virksomheden. Nogle af de værdier, der blev fremlagt, var:

· Navnet: Navnet kan føres tilbage til 1904 og var A.P. Møllers initiativ, og derfor bærer navnet også et minde om en slægt, der ikke bør glemmes. Det er et navn, som verden kender til, og som man ved, hvad står for.

· Retskaffenhed: Når et løfte bliver afgivet, skal man kunne stole på, at det også bliver indfriet. Man skal så ved sine beslutninger, også når de viser sig at være forkerte.

· Ydmyghed: ”Hovne og storsnudet er noget, vi aldrig må være. I Mærsk siger vi ”vi” og ikke ”jeg”, medmindre det er for at tage ansvar for egne fejl.” I forbindelse med dette punkt advarede Mærsk Mc-Kinney Møller mod den business- og managementbølge, hvor supermoderne og højtvurderede formler i realiteten kun er flygtige ideer. Mærsk Mc-Kinney Møller mente, at det er de enkelte såkaldte gammeldags formler, virksomheden bør satse på.

· Medarbejdere: Mærsk Mc-Kinney Møller fremhævede medarbejderne som virksomhedens store aktiv. En medarbejderstab, som er præget af dygtighed, flid, retskaffenhed, ydmyghed over for opgaven og loyalitet. Det er en omhyggelig udvælgelse, omhyggelig og livslang uddannelse og en retfærdig behandling af alle medarbejdere, der er en forudsætning for, at virksomheden kan klare sig over for de konkurrenter, der har adgang til lige så gode medarbejdere, mente Mærsks tidligere leder.  

Hvilken rolle spiller Mærsk Mc-Kinney Møllers værdier i koncernen i dag?

Ifølge bogen ”Hr. Møllers nye mand” (se kilder) var Mærsk Mc-Kinney altid klar over, at hans holdninger omkring virksomhedens drift ikke var de samme som flere af hans skibsrederes, og derfor har der gennem årene også været mange interne konflikter mellem Mærsk Mc-Kinney Møller og hans ledende medarbejdere. Men som både ejer og bestyrelsesformand var det Mærsk Mc-Kinney Møller, der fik sin vilje.  

Efter Mærsk Mc-Kinney Møller fratrådte som bestyrelsesformand, blev staben stadig holdt i kort snor i forhold til at fastholde de værdier, som han og hans far havde drevet virksomheden ud fra, og selv om flere fra Mærsk-staben sidenhen kæmpede imod, har værdierne fortsat manifesteret sig i firmaet. Værdierne fremgår i dag af virksomhedens hjemmeside.  

Hvordan er A.P. Møller – Mærsk organiseret?

A.P. Møller – Mærsk er en verdensomspændende organisation med cirka 108.000 medarbejdere og med kontorer i omkring 130 lande. Hovedkontoret ligger på Esplanaden i København. The Executive Board (Gruppen) fungerer som daglig ledelse og er overordnet ansvarlig for A.P. Møller – Mærsk Gruppens resultater og udvikling. Den øverste ansvarlige for Gruppen er Nils Smedegaard Andersen. Derudover består Gruppen af Thomas Thune Andersen, Claus V. Hemmingsen, Eivind Kolding, Søren Skou og Søren Thorup Sørensen. Alle i Gruppen er partnere i virksomheden og kan forpligte firmaet A.P. Møller og underskrive på vegne af det ved at signere ‘A.P. Møller’ med deres egen håndskrift. Mærsk Mc-Kinney Møller var frem til sin død i 2012 også partner i Gruppen.

Gruppens sammensætning og mandat fremgår af virksomhedens hjemmeside og bogen ”Hr. Møller” (se kilder).  

Hvad er Almenfonden?

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, eller i daglig tale Almenfonden, blev ifølge ”Den store danske” (se kilder) stiftet i 1953 af skibsreder A.P. Møller. Formålet med at stifte fonden var at sikre rederiet en stabil udvikling og at fungere som et værn imod spekulanter. For at det kan lade sig gøre sidder fonden på lige over50 % af A.P. Møller – Mærsks aktier. Mere nøjagtigt sidder fonden på 50,56 % af stemmerne ifølge bogen ”Hr. Møller” (se kilder).

Fondens midler benyttes til at støtte kulturelle formål, og blandt andet har midler fra fonden været anvendt til:

• Opførelse af Amaliehaven i København (1983)

• Restaurering af Fregatten Jylland i Ebeltoft (1989-94)

• Indretning af Orlogsmuseet i Søkvæsthuset, København (1989)

• Opførelse af The Maersk Mc-Kinney Møller Center for Continuing Education, der er en del af Cambridge Universitetet, England (1992)

• Indkøb af MR-scannere til flere danske hospitaler

• Opførelse af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, der er en del af Syddansk Universitet i Odense (1997)

• Opførelse af Det Kongelige Teaters Operaen på Holmen, København (2004)

• Etablering af Center for Electron Nanoscopy ved Danmarks Tekniske Universitet (2007)

• A.P. Møller skolen – Dansk gymnasium i Slesvig by (2008)

• Mærsk Mc-Kinney Møller videncenter på akademigrunden i Sorø (2009)  

Hvem leder Almenfonden?

Efter generalforsamlingen i A.P. Møller – Mærsk A/S i april 2008 gav skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller et skelsættende interview, hvor han officielt udpegede sin yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla som sin afløser på formandsposten i Almenfonden. En udpegelse, der i fremtidigt perspektiv placerer Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla på den mest indflydelsesrige post i virksomheden.

Mærsk Mc-Kinney Møller var frem til sin død formand for fonden, mens datteren frem hertil sad som næstformand.  

Ifølge Ritzau-telegrammet ”Professor: Mærsk-families indflydelse ændres” vil Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas indflydelse dog blive en noget anden, end den koncernen oplevede med hendes far. Hun kommer ind i virksomheden på grund af sin familiære relationer til stifteren og hans efterfølger og skal varetage familiens økonomiske interesser i familiefonden, men ikke i øvrigt tegne koncernen. Hun vil altså ikke få samme indflydelse, som Mærsk Mc-Kinney Møller som leder og ikon for virksomheden havde.  

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla har været med i Almenfondens bestyrelse siden 1986.  

Hvad er Familiefonden?

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond blev oprettet den 31. december 1946. Frem til 1955 støttede den hovedsageligt enkeltpersoner, men herefter også almene og andre formål.

Familiefondens hovedformål er dog stadig at understøtte nuværende og kommende generationer af skibsrederfamilien. I 2007 uddelte den ifølge bogen ”Hr. Møller” (se kilder) omkring 243 millioner kroner til A.P. Møllers efterkommere. Puljen blev delt i tre lige portioner til blandt andet Mærsk Mc-Kinney Møller.

Familiefondens formue er ikke offentligt kendt. Fonden har dog oplyst, at den ejer 297.420 A-aktier og 133.388 B-aktier i A.P. Møller – Mærsk A/S. I starten af 2008 svarede denne aktiepost til en kursværdi på 22 milliarder kroner. I årsrapporten fra 2011 fremgår det, at Familiefonden sidder på en aktieandel på 9,85 % af Mærsks samlede aktier.  

Hvordan er Mærsks økonomi i dag?

Ifølge Mærsks årsregnskab fra 2011, som er tilgængelig på virksomhedens hjemmeside, har A.P. Møller – Mærsk Gruppen en markedsværdi på 181.608 milliarder kr.

Af artiklen ”Mærsk slår 2011 forventninger trods tab i Mærsk Line” (se kilder) fremgår det, at Mærsks overskud ved udgangen af 2011 var på 50,5 milliarder kroner. Et overskud, der var større end aktiemarkedets forventninger. Dog oplevede virksomheden et underskud i deres største forretningsområde, containertrafikken. Mærsk Line kom ud af 2011 med et tab på 2,9 milliarder.

Mærsk havde i 2011 en nettoomsætning på 322.520 milliarder kroner, mens årsresultatet for samme år blev på 18.083 milliarder kroner.

Af virksomhedens årsrapport fra 2011 fremgår det, at virksomhedens samlede aktiekapital varpå 4.395,6 millioner kroner. Ved udgangen af 2011 var antallet af private og institutionelle aktionærer i A.P. Møller – Mærsk flere end 76.000, det højeste, der er registreret hidtil. Dagen efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død lå aktien i Mærsk ifølge artiklen ”Aktier: Mærsk-aktien starter ny æra med kursstigning” (se kilder) i kurs 42.400.  

Hvordan er Mærsks brand-værdi?

Det er nødvendigt her at adskille Mærsk Mc-Kinney Møllers anseelse fra virksomheden A.P. Møller – Mærsk. Førstnævnte var som tidligere nævnt en meget anerkendt erhvervsleder verden over. Han var som den eneste ikke-amerikaner medlem af bestyrelsen for IBM-Corporation i 1970-84. Han var ridder af Elefantordenen, som er det danske kongehus’ højeste anerkendelse, som normalt kun tildeles medlemmer af kongelige familier og udenlandske statsoverhoveder. Han modtog desuden en række udenlandske ordener, blandt andet Storbritanniens fineste orden til udlændinge, Honorary Knight of the British Empire, i 1990. Ti år senere blev han (af ??) kåret som det 20. århundredes største erhvervsleder i Danmark.  

A.P. Møller – Mærsks brand-værdi var, ifølge en undersøgelse foretaget af European Brand Institute i 2007, på 6,5 milliarder Euro, hvilket gav koncernen en 49. plads blandt europæiske varemærker. Brand-værdien blev i undersøgelsen målt ud fra et finansielt perspektiv ved at tage udgangspunkt i brandets aktuelle indtjening og inkludere prognoser for brandets fremtidige indtjening. Ud over A.P. Møller – Mærsk er Carlsberg det eneste danske brand i top 50 over europæiske brands. På verdensplan blev Mærsk vurderet til at være det 330. højest placerede brand i 2011; i 2012 var det røget ned som nummer 425.  

Hvordan er A.P. Møller – Mærsks strategi?

Af virksomhedens værdisæt fremgår det, at den opererer efter mottoet ”ved rettidig omhu. Sætningen stammer fra et brev dateret den 2. december 1946 fra virksomhedens grundlægger, A.P. Møller, til sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller. Denne grundsætning har ifølge bogen ”A.P. Møller Gruppen – Stjernen i dansk erhvervsliv” (se kilder) blandt andet givet sig udslag i en generelt forsigtig forretningsstrategi. I bogen hedder det: ”Hvor andre danske virksomheder i 1980’erne blev grebet af volumensyge og gennem fusioner og opkøb skabte konglomerater på lerfødder, holdt A.P. Møller – Mærsk Gruppen igen. Udvidelser og opkøb kom ganske vist, men hensigten var at komplettere den eksisterende virksomhed ved opkøb af hidtidige underleverandører eller samarbejdspartnere. Vækst for vækstens skyld alene har aldrig været et mål for Gruppen.” 

A.P. Møller – Mærsk har dog – under indtryk af den globale finanskrise – iværksat en ny strategi med navnet ”Weathering the Storm”, eller på dansk ”Sådan står vi igennem stormen”. Strategien indebærer:

• Første prioritet er at effektivisere alle led af transport- og containervirksomheden og herigennem reducere omkostningerne så meget, at det efterlader 5,6 milliarder kroner på bundlinjen.

• Anden prioritet er at genskabe konkurrenceevnen for Mærsk Line, der nok er verdens største containerrederi, men ikke det mest konkurrencedygtige på prisen. Mærsk Line udfordres blandt andet af, at mange af virksomhedens konkurrenter er helt eller delvist finansierede af staten i deres pågældende hjemland.

• Tredje prioritet er igen at blive først blandt konkurrenterne på alle områder, hvor koncernen opererer. Derfor vil de ansatte fremover blive bedømt på deres præstationer og blive belønnet for en ekstraordinær arbejdsindsats.

• Fjerde prioritet er miljøet, lige fra at skifte til elsparepærer i hele koncernen til installation af store varmevekslere i skibe. 

Det har ifølge virksomhedens hjemmeside (se kilder) altid været en dyd for A.P. Møller – Mærsk at påtage sig et samfundsmæssigt ansvar. I takt med globaliseringen er virksomheden begyndt at fokusere ikke bare på det danske, men også på det internationale samfund. Blandt andet ved i marts 2009 at underskrive FN’s Global Compact. Dermed tilsluttede virksomheden sig FN’s kamp for menneskerettighederne og udbredelsen af kendskabet til og respekten for dem.  

Hvad er Mærsks kommunikationsstrategi?

A.P. Møller – Mærsk har været kritiseret for at være lukket i forhold til omverdenen, men i de seneste år har virksomheden i stigende grad taget værdier som åbenhed og socialt ansvar til sig. Det startede, da skibsreder og koncernchef Jess Søderberg i 2006 proklamerede, at virksomhedens grundlæggende forretningsprincipper nu skulle være offentligt tilgængelige. Ifølge bogen ”Esplanaden” (se kilder) sagde Søderberg i den forbindelse, at en vigtig lære af fortiden var, at ledelsen skulle være mere åben, da de ansatte selv var i stand til at træffe beslutninger. Han sagde: ”Vi lærte, at vi ikke har været åbne nok internt, og at vi skal delegere mere og lade flere beslutninger træffes ude, hvor de træffes bedst. Der har været en tendens til, at vi har kørt for centralt.” Ifølge ovennævnte bog er årsagen til den forbedrede interne såvel som eksterne kommunikation en skærpet konkurrence om de bedste medarbejdere og ledere. En del af de medarbejdere, virksomheden ønsker at tiltrække, kan afskrækkes af den udbredte opfattelse af A.P. Møller – Mærsk som et meget lukket foretagende.

I marts 2008 ansatte A.P. Møller – Mærsk en ny kommunikationsdirektør, Steen Reeslev. Ved sin ansættelse anførte han en strategi om større åbenhed i forhold til presse og investorer. Det fremgår af artiklen ”Ny Mærsk-chef: Mere åbenhed i forhold til presse og investorer” (se kilder). I juni samme år ansatte Steen Reeslev journalisten Elisabeth Rühne til at styrke den interne kommunikation, fremgår det af artiklen ”Mærsk vil fortælle bedre historier” (se kilder). Ifølge artiklen skal Rühne sammen med 4-5 journalistiske kolleger arbejde på at forbedre medarbejdernes forståelse af den virksomhed, de er ansat i. 

Debat om Mærsk

Hvilken kritik er blevet rettet mod A.P. Møllers rolle under 2. Verdenskrig?

A.P. Møller er blevet kritiseret for sin rolle under Anden Verdenskrig, hvor han ifølge Berlingske Tidende samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. I 1999 bragte Berlingske Tidende en fem sider lang artikel, der fremhævede følgende om Dansk Industri Syndikat:

• Dansk Industri Syndikat solgte våben til tyskerne og andre tyske allierede uden regeringens vidende

• Dansk Industri Syndikat brød den danske lovgivning om ikke at sælge våben til krigsførende lande

• Det særlige Revisionsudvalg for Tyske Betalinger kom frem til, at sagen var så belastende for Dansk Industri Syndikat, at den burde overgå til politiet, og i en hemmelig kendelse fra 11. august 1950 blev Dansk Industri Syndikat pålagt at betale 6.729.771 kroner for værnemageri under besættelsen.

Grunden til, at A.P. Møller blev fremhævet i sagen, var, at han i 1930 overtog 15 % af den samlede aktiekapital i A/S Dansk Rekylriffel Syndikat. Ifølge Mærsks hjemmeside (se kilder) trak A.P. Møller dog sin repræsentation fra Syndikatet under den tyske besættelse af Danmark. Rederiselskaberne overtog til gengæld aktiemajoriteten i Dansk Industri Syndikat A/S i 1959.

Ifølge ”Den Store Danske” (se kilder) sejlede langt størsteparten af A.P. Møller-skibene desuden for de allierede under krigen, og Mærsk gjorde, hvad han kunne, for at få sine skibe væk fra de danske vande, så de ikke blev benyttet af tyskerne.  

Berlingske dækning af sagen førte til, at Mærsk solgte sine aktier i Det Berlingske Officin. Der har i kølvandet på konflikten mellem Berlingske og Mærsk været rettet kritik omkring den indflydelse, Mærsk før salget havde på avisens erhvervsindhold, en kritik der ifølge artiklen ”Berlingske-medarbejder stiller spørgsmål til leder om Mærsk” stammer fra tidligere medarbejdere på avisen.  

Hvilken kritik der er blevet rettet mod A.P. Møller – Mærsks olie- og gasaftaler?

A.P. Møller – Mærsk og Almenfonden har ofte været genstand for hård kritik. Blandt andet har der været kritik af virksomheden i forbindelse med de langvarige genforhandlinger af de olie- og gasaftaler, som har givet virksomheden adgang til råstofferne i Nordsøens undergrund. I forbindelse med de aftaler, som Mærsk Olie og Gas A/S indgik med den danske stat i 1970’erne, gik kritikken på, at Mærsk ikke burde have eneretten til store olierige områder. Siden 1981 er eneretsbevillingen løbende blevet indskrænket. I 2003 indgik den danske stat og A.P. Møller – Mærsk en aftale om en fortsættelse af eneretsbevillingen frem til 2042. Nyt i aftalen var blandt andet, at Dansk Undergrunds Consortium (DUC) frem til juli 2012 skal betale 20 % af overskuddet før skat og før nettorenteudgifter til staten, og at staten efter 2012 bliver partner i DUC. Denne aftale kritiseres især for at gælde for så mange år.  

Hvilken kritik er blevet rettet mod A.P. Møller – Mærsks sikkerhedsforhold?

A.P. Møller – Mærsk blev i december 2007 udsat for kritik af arbejds- og sikkerhedsforholdene på en olieboreplatform i Nordsøen. Ifølge artiklen ”Britisk tilsyn lukker Mærsk-platform” (se kilder) var der ”alvorlige problemer med sikkerheden”. Blandt andet var arbejdstilsynet bekymret over flere gasudslip fra platformen. 

A.P. Møller – Mærsk er desuden blevet kritiseret for at benytte børne- og tvangsarbejde. I 2006 viste DR dokumentarudsendelsen ”Når tilbud dræber” (se kilder), som omhandlede produktionsforholdene hos nogle af Dansk Supermarkeds underleverandører i Indien. Udsendelsen viste, at der blev gjort brug af børnearbejde, at der ikke var tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger omkring brugen af kemikalier i produktionen, og at der ikke blev foretaget tilstrækkelig rensning af spildevandet fra fabrikken, som efterfølgende blev ledt ud i en sø. Som en reaktion på udsendelsen offentliggjorde A.P. Møller – Mærsk i marts 2007 et charter, hvor virksomheden tog officielt afstand fra korruption og børnearbejde. På virksomhedens hjemmeside (se kilder) fremhæves det, at den ikke benytter nogen af delene.  

Hvilken kritik er der blevet rettet mod A.P. Møller – Mærsks forurening?

Ifølge artiklen ”Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark” (se kilder) udleder Mærsks samlede flåde af containerskibe 34 millioner tons CO2, og når energiforbruget fra Mærsk Olie og Gas i Nordsøen regnes med, ender den samlede udledning på mellem 40 og 50 millioner tons CO2. Til sammenligning lå det danske CO2-udslip – det vil sige private og virksomheders samlede udslip – i 2010 på 49,2 millioner tons.  

Hvilken kritik er der blevet rettet mod Almenfonden?

Der har været en del kritik af Almenfonden – og dermed af Mærsk Mc-Kinney Møllers rolle som mæcen. I forbindelse med opførelsen af både Amaliehaven og senere af Operaen har der været fremført kritik af Mærsk Mc-Kinney Møller for at blande sig for meget i detaljerne omkring byggerierne. Det er blevet hævdet, at donationerne ikke har været egentlig gaver, men snarere har antaget karakter af selvfinansierede byggerier, som Mærsk Mc-Kinney Møller ikke ville overlade til arkitekterne at udforme. I bogen ”Spillet om Operaen” (se kilder) refereres et interview med A.P. Møller Fondens talsmand for Operaprojektet, Bo Wilsfang. Her siger han: ”Offentligheden har ingen ret til at blande sig i operahusets udformning eller indretning. Mærsk Mc-Kinney Møller har klart ladet forstå, at han betaler huset, og han ejer den grund, operahuset opføres på. Derfor bestemmer han suverænt projektets udformning. Operaen er en gave, ikke et gavekort.”

En anden kritik, der lød i forbindelse med byggeriet af Operaen, handlede om økonomi. I november 2002 offentliggjorde Ekstra Bladet oplysninger om, at Almenfonden samlet set tjente penge på operahuset. Ifølge gældende skatteregler kan Fonden nemlig få endnu større skattefradrag for opførelsen af operahuset, end hvad huset kostede. Daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (Venstre) understregede, at der ikke var tale om skattesnyd, men at Fonden ifølge fondsreglerne har mulighed for at fratrække byggeomkostningerne plus et yderligere fradrag. Flere fondseksperter bekræftede skatteministerens udtalelser og tilføjede, at skattereglerne er fordelagtige for fonde. 

Mærsks betydning

Hvilken betydning har Mærsk for dansk økonomi?

Ifølge artiklen ”Mærsk: Nr. 1 på Dansktoppen” (se kilder) beskæftigede A.P. Møller – Mærsk Gruppen i 2003 i alt 58.905 personer i Danmark. Dertil kom de indirekte virkninger af virksomhedens aktiviteter, hvilket artiklen angiver til at give beskæftigelse til 29.778 personer. I alt var 88.683 personer altså direkte og indirekte beskæftigede hos A.P. Møller – Mærsk i Danmark, svarende til 3,3 % af den samlede beskæftigelse i Danmark. Samme år stod virksomheden ifølge samme artikel for en samlet produktion på 171 milliarder kroner, hvilket svarer til 7,2 % af den samlede danske produktion (BNP).

I artiklen ”Analyse: Stop hetzen mod Mærsk” (se kilder) udtaler vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, at skibsfarten står for transporten af omkring 90 % af al verdens handel, hvoraf den danske handel udgør omkring 15 %.

Henrik Sornn-Friese, der er lektor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på Copenhagen Business School, siger i samme artikel, at de danske rederier er et gode for dansk økonomi. Ifølge Henrik Sornn-Friese sejler rederierne mere end 180 milliarder kroner hjem i fremmed valuta, hvilket giver et nettobidrag til den danske betalingsbalance i størrelsesordenen 40-50 milliarder kroner. Sammenholdt med, at overskuddet på betalingsbalancen i 2006 var på 16,9 milliarder kroner, giver det et billede af, at A.P. Møller – Mærsk har en afgørende betydning for dansk økonomi. 

Hvilken kulturel betydning har Mærsk for Danmark?

En af de måder, A.P. Møller – Mærsk påvirker samfundet på, er ved at give gaver. Ifølge ”Den Store Danske” (se kilder) benyttede Almenfondens forhenværende bestyrer, Mærsk Mc-Kinney Møller, fonden til at markere sine synspunkter via investeringer. Et af de seneste eksempler på en sådan gave er Operaen i København, som blev overdraget til staten af Almenfonden i 2004. Ifølge dokumentarfilmen ”Den store gave” (se kilder) stod et nyt operahus ikke øverst på den kulturpolitiske ønskeliste hos hverken regering eller Folketing. Men gaven fra Mærsk var ikke nem at afslå. Som Mogens Lykketoft siger i dokumentarfilmen, er det svært at sige ”nej tak” til Mærsk Mc-Kinney Møller, og som Det Kongelige Teaters daværende teaterchef, Michael Christiansen, siger i filmen, lå ”midtbanen i dansk kulturpolitik i nogle måneder ikke i Folketinget, men på Esplanaden i A.P. Møllers hovedkontor”.

Der er således ingen tvivl om, at Mærsk Mc-Kinney Møller – alene i kraft af sin økonomiske formåen – er lykkedes med at få en vis indflydelse på dansk kulturpolitik. 

Kilder til baggrund

Artikler

Johnsen, Morten:
Statsstøtte skader Mærsks fremtid. Berlingske Tidende, 2009-05-19.
Pedersen, Keld Louie:
Mærsk klar med ny strategi. www.epn.dk, 2009-03-21.
Pedersen, Martin Poul:
Danmarks stærkeste mærkevare er 50 mia. kr. værd. Erhvervsbladet, 2007-09-21.

Bøger

Larsen, Thomas og Finn Mortensen:
Mærsk Mc-Kinney Møller. Gyldendal Business, 2008.
Lunde, Niels:
Hr. Møllers nye mand. Jyllands Postens Forlag, 2008.
Østlund, Bo:
Chauffør for hr. Møller. Ekstra Bladets Forlag, 2008.
Andersen, Stig:
Møllers mand. Aschehoug, 2006.
Ellemose, Søren:
Århundredets stjerne. Handelshøjskolens Forlag, 2004.
Benson, Peter Suppli, Bjørn Lambek og Stig Ørskov:
Mærsk – manden og magten. Politikens Forlag, 2004.
Andersen, Kenneth og Jan Bloch Skipper:
Den der har evnen. Aschehoug, 2004.
Cortzen, Jan:
Myten Møller. Børsens Forlag, 2003.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i artiklen

Hjemmesider

Her kan man finde informationer om Mærsk-gruppens historie samt om dens forskellige firmaer i indland og udland.
Her findes artikler om personer og historiske begivenheder inden for Mærsk-gruppen.

Artikler

Ditzel, Emil Ellesøe:
Berlingske-medarbejder stiller spørgsmål til leder om Mærsk. Journalisten, 2012-04-18.
Ritzau:
Professor: Mærsk-families indflydelse ændres. Ritzau, 2012-04-17.
Aktier: Mærsk-aktien starter ny æra med kursstigning. Børsen, 2012-04-16.
Leder:
Hr. Møller. Jyllands-Posten, 2012-04-17.
Leder:
Mærsk Mc-Kinney Møller forbandt fortid og nutid. Politiken, 2012-04-17.
Leder:
En stor dansker. Berlingske, 2012-04-16.
Lange, Ole:
Den imponerende samfundsstøtte. Information, 2012-04-16.
Hansen, Uffe og Sille Wullf Mortensen:
Mærsk slår 2011-forventninger trods tab i Mærsk Line. Børsen, 2012-02-27.
Heering, Anders:
Mærsk vil fortælle bedre historier. Berlingske Tidende, 2008-06-09.
Kronenberg, Kasper:
Ny Mærsk-chef: Mere åbenhed i forhold til presse og investorer. Berlingske Tidende, 2008-03-13.
Rasmussen, Peter:
Britisk tilsyn lukker Mærsk-platform. Fagbladet 3F, 2008-01-11.
Djursing, Thomas:
Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark. Ingeniøren, 2008-02-07.
Kommunistisk Politik 6. 2005-03-15.

Bøger

Lunde, Niels:
Hr. Møllers nye mand. Jyllands-Postens forlag, 2008.
Ellemose, Søren:
Hr. Møller. Documentas, 2008.
Ellemose, Søren:
Esplanaden. Documentas, 2007.
Ellemose, Søren:
A.P. Møller Gruppen – Stjernen i dansk erhvervsliv. Handelshøjskolens forlag, 1996.

Film

Heinemann, Tom:
Når tilbud dræber, 2006.
Andersen, Stig:
Den store gave, 2004.