operaen
Operaen i København set fra vandsiden.
Foto: Stig Nørhald / Scanpix

Operaen

journalist Charlotte Haase og stud.mag. Susanne Nørgaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Top image group
operaen
Operaen i København set fra vandsiden.
Foto: Stig Nørhald / Scanpix
Main image
Operaen i København er tegnet af Henning Larsen.
Operaen i København er tegnet af Henning Larsen.
Foto: Kennet Havgaard / Scanpix

I begyndelsen af 2005 åbnede det 41.000 kvadratmeter store operahus på Dokøen i København. Med en pris på 2,5 milliarder kroner er bygningen Danmarks hidtil største kulturgave, som blev doneret af A.P. Møller Fonden. Opførelsen blev et konfliktfyldt kompromis mellem den verdenskendte arkitekt Henning Larsen og Danmarks rigeste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, som er formand for A.P. Møller Fonden.

Uanset omstændighederne er Operaen blevet en kæmpesucces. Publikum har taget bygningen til sig, og de er siden åbningen strømmet til for at se de mange roste opsætninger bag de store oplyste glasfacader på Københavns havnefront. I folkemunde har Operaen fået tilnavne som “Kølergrillen”, “Sangskjuleren” eller “Brødristeren”.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Operaen

Indledning

Operaen på Dokøen i København. Foto: Polfoto
Operaen på Dokøen i København.
Foto: Polfoto

I  begyndelsen af 2005 åbnede det 41.000 kvadratmeter store operahus på Dokøen i København. Med en pris på 2,5 milliarder kroner er bygningen Danmarks hidtil største kulturgave, som blev doneret af A.P. Møller Fonden. Opførelsen blev et konfliktfyldt kompromis mellem den verdenskendte arkitekt Henning Larsen og Danmarks rigeste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, som er formand for A.P. Møller Fonden. 

Uanset omstændighederne er Operaen blevet en kæmpesucces. Publikum har taget bygningen til sig, og de er siden åbningen strømmet til for at se de mange roste opsætninger bag de store oplyste glasfacader på Københavns havnefront. I folkemunde har Operaen fået tilnavne som “Kølergrillen”, “Sangskjuleren” eller “Brødristeren”.

Hvad er Operaen?

Operahuset på Dokøen er statens nationale hjemsted for de største danske opsætninger af opera og ballet. Det er en del af Det Kongelige Teater.

Operaen er tegnet af arkitekt Henning Larsen. Byggeriet blev påbegyndt i 2001, og allerede ved udgangen af 2004 stod bygningsværket på 41.000 kvadratmeter færdigt, hvilket passer til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers slogan: “Med rettidigt omhu”.

En række kendte danske kunstnere har været med til udsmykningen. En af vor tids store internationale billedhuggere, Per Kirkeby, har skabt fire bronzerelieffer til operahusets foyer, mens Per Arnoldi har lavet Operaens logo, der indgår både i foyerens gulv og i scenetæppet. Derudover står den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson for tre kugleformede lysskulpturer.

Hvad er Operaen i tal?

Operaen er blandt de største bygninger i Danmark, og den er på alle måder særdeles markant. Den er kæmpe stor, arkitekturen er bastant og prangende, og der er lagt ufatteligt mange penge og arbejdstimer i bygningen. 3.500 arbejdere, rådgivere og eksperter har brugt 2,4 millioner arbejdstimer på bygningen. Operaens hjemmeside (se kilder) oplyser desuden følgende fakta om bygningen:
  • Størrelse: 41.000 m2, heraf 12.000 m2 under jorden
  • Længde: 125 m
  • Bredde: 90 m
  • Tagets længde: 158 m
  • Tagets udhængslængde: 32 m
  • Bygningens højde til tag: 24 m
  • Bygningens højde til scenetårn: 38 m
  • Etager: 14 (9 over jorden, 5 under jorden)
  • Rum: cirka 1.000
  • Store prøvesale: 5 samt en orkesterprøvesal
  • Musikere i orkestergrav: cirka 110
  • Publikumspladser store scene: cirka 1.500
  • Publikumsståpladser store scene: 56
  • Publikumspladser takkelloftet: cirka 2.000.

Hvordan er interessen for opera?

I 1960'erne og 70'erne var der ikke mange, der gad se opera, men nu melder operahuse i hele Europa om udsolgt. Den fornyede interesse er der flere grunde til. I løbet af 1980'erne blev både “Carmen”, “Don Juan”, “La Bohème” og flere andre operaer filmatiseret. Dette fik ifølge Det Kongelige Teaters hjemmeside (se kilder) flere hardcore filmfreaks til at nynne med på Bizets, Mozarts og Puccinis melodier. 

Derudover stillede de tre verdenskendte tenorer Luciano Pavarotti, José Carreras og Placido Domingo for første gang op i en fælles koncert i 1990. De havde ellers været rivaler i operaverdenen i årevis. Deres cd med koncerten røg ind på førstepladsen både på den engelske og amerikanske hitliste og lå også højt i Danmark.  

Det Kongelige Teaters unge operachef Kasper Bech Holten har været med til at udbrede kendskabet til opera herhjemme med tiltag, der sigtede mod at gøre kunstarten mere mainstream. I stedet for at se opera som et støvet museum mener han, at det er et nødvendigt frirum og følelsesmæssigt laboratorium for det fortravlede moderne menneske. For ham er opera en oplevelse, der tilbyder folk at komme i kontakt med de store følelser. Hans ambition er således, at folk begynder at gå i operaen med samme selvfølgelighed, som man besøger biografen.

Tilblivelsen af Operaen

Hvordan opstod ideen til et operahus?

Det Kongelige Teaters Gamle Scene var indtil 2005 hjemsted for størstedelen af opera- og balletforestillingerne i Danmark. Men et voksende operapublikum og et ønske om at lave større operaopsætninger gjorde Gamle scene utilstrækkelig. Derfor foreslog regeringen i finanslovsaftalen for 1999 at bygge et nyt operahus i hovedstadsområdet. Da regeringen samtidig barslede med ideen til et skuespilhus, resulterede planerne i et teaterforlig. 

I første omgang valgte regeringen at sætte penge af til et skuespilhus, som i 2008 skal stå klar på Kvæsthusbroen i København. Først når det stod færdigt, var det planen at koncentrere sig om et operahus og sætte penge af til det. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) begyndte daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Det Radikale Venstre) dog allerede at undersøge, hvor operahuset skulle placeres, og hvem man kunne samarbejde med.

Hvordan kom Dokøen ind i billedet?

Dokøen kom ind i billedet samtidig med, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller trådte ind på scenen. Møller (født 1913) er Danmarks rigeste mand, og han overtog A.P. Møller Mærsk A/S efter sin far A.P. Møller i 1965. I 2003 overlod han det øverste ansvar til skibsreder Jess Søderberg, men Møller er stadig medindehaver af koncernen og formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Fonden sidder på knap 41 procent af aktierne i A.P. Møller-Mærsk A/S og har en egenkapital på cirka 39 milliarder kroner ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder). Fonden købte Dokøen i Københavns Havn for 120 millioner kroner i 1999. Området havde ligget hen, siden Søværnet i 1993 som led i et forsvarsforlig blev tvunget til at forlade sin historiske hovedbase fra 1680 til fordel for Korsør og Frederikshavn. Fonden købte grunden, fordi den gerne ville finansiere en markant kulturinstitution på Dokøen. Overvejelserne gik omkring et koncerthus, men intet var fast besluttet.

Hvordan tog planerne om et operahus form?

I 1999 kontaktede Mærsk Mc-Kinney Møller daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen for at tale om at finansiere en kulturinstitution på Dokøen, men det kom der i første omgang ikke noget ud af. Elsebeth Gerner Nielsen var tilbageholdende og forklarer i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Jeg tænkte selvfølgelig på et operahus, men på en eller anden måde var jeg bange for, at det ville virke for voldsomt at foreslå et operahus. Husk på, at her sad jeg i Kulturministeriet uden at have så meget som en krone til rådighed til et projekt af den art.” Efter mødet forhørte hun sig til flere sider for at finde ud af, om der var en reel chance for, at fonden kunne afsætte penge til en opera. Det ville jo falde godt ind i planerne om at opføre et nyt operahus i København og løse de økonomiske omkostninger. Omkring årsskiftet havde Elsebeth Gerner Nielsen et nyt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller, og denne gang anbefalede hun et operahus.

Hvordan kom finansieringen i hus?

Hen over sommeren 2000 tog planen om et operahus på Dokøen for alvor form. Mærsk mødtes med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokraterne) for at orientere om sine planer, ligesom han mødtes med andre involverede fra regeringen og Københavns Kommune. Alle møderne var hemmelige. 

I august 2000 var A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond klar med et usædvanligt tilbud: den ville skænke staten et operahus og således dække alle udgifter i forbindelse med opførelsen af Operaen. Det Kongelige Teater skulle selv betale driften.  

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen takkede officielt ja på vegne af staten i september 2000 og annoncerede samtidig, at Det Kongelige Teater frem til 2007 ville kunne forvente en årlig merbevilling til driften på 148 millioner kroner, betalt af staten og Københavns Kommune. Offentligheden blev informeret, og da det ikke er hver dag, den danske stat får overdraget en sådan gave, gav det sig udslag i store overskrifter.

Hvad var bygherrens krav til regeringen?

Mærsk Mc-Kinney Møller havde nogle betingelser for at give gaven. For det første skulle fonden selv vælge beliggenheden. Det var afgørende for ham, at operahuset skulle ligge på Dokøen. Bygningsværket skulle opføres for enden af Amalienborgaksen, der går i en lige linje fra Marmorkirken over Amalienborg Slotsplads med rytterstatuen via Amaliehaven og videre over til Dokøren på den anden side af havnen. I bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) udtaler skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller: “Vi ville og kunne selvfølgelig ikke forhindre, at et påtænkt operahus blev opført et andet sted, men i så fald ville det ikke blive for vore midler.” For det andet ville Fonden selv vælge arkitekt til byggeriet. Bygherren ønskede en dansk arkitekt med kendskab til landets kultur og historie, og Fonden pegede på Henning Larsens Tegnestue. Den danske regering godkendte begge krav.

Hvem er arkitekten bag Operaen?

Arkitekt Henning Larsen (født 1925) er en verdenskendt dansk arkitekt, og Henning Larsens Tegnestue har tidligere arbejdet for A.P. Møller Mærsk A/S. Som man kan læse på tegnestuens hjemmeside (se kilder), har virksomheden vundet en del førstepræmier for deres modelløsninger. 

Arkitektvirksomheden blev etableret som firma i 1959, og Henning Larsens Tegnestue A/S (HLT) blev dannet i 1995. Ledelsen består af en partnergruppe, der alle er arkitekter. Af bygningsværker kan nævnes:

  • Udenrigsministeriet i Riyadh i Saudi-Arabien
  • Et forretnings- og mediecenter i Kenya
  • Berlins Frie Universitet
  • Mærsk Mc-Kinney Møller Institut ved Syddansk Universitet
  • Mærsk Training Center i Svendborg
  • Udvidelse og modernisering af Glyptoteket i København og af Handelshøjskolens sproglige fakultet på Frederiksberg

Hvad var kravene til operahuset?

Mærsk Mc-Kinney Møller ønskede sig et operahus i verdensklasse. Intet mindre kunne gøre det. Det var således en krævende opgave, Henning Larsens Tegnestue kom på med tegningen af Operaen. Ud over at skabe en bygning, der er en arkitektonisk oplevelse i sig selv, blev der forventet et operahus med optimale rammer for kunstnernes udfoldelser. Bogen “Operaen” fra 2005 (se kilder) sammenfatter Fondens hovedkrav til det nye operahus:
  • Akustik i verdensklasse
  • Fremragende forhold for tilskuere og udøvende kunstnere
  • Optimale tekniske scenefaciliteter
  • Forhold for de ansatte og besøgende på højde med de bedste operahuse i Europa.

Hvem var de faglige rådgivere på operaprojektet?

Mærsk Mc-Kinney Møller ville have operahuset klar allerede i 2004, hvilket krævede målrettet og dedikeret arbejdskraft. Det var ikke en opgave, Henning Larsens Tegnestue skulle klare helt alene. Ingeniørfirmaet Rambøll A/S fungerede som rådgivere, mens den engelske virksomhed TheatrePlan blev konsulent på det teatertekniske område. Nogle af verdens førende teaterrådgivere indenfor akustik blev også inddraget som vejledere, nemlig Arups Acoustic, der blandt andet står bag akustikken i Royal Opera House London, operahuset i Barcelona og den verdensberømte operafestival Glyndebourne i England. 

Især akustikken blev nemlig højt vægtet. Ifølge DR2's temaudsendelse “Tilblivelsen af Danmarks nye opera” fra 2005 (se kilder) havde akustikerne den største indflydelse af alle ingeniører under opførelsen af Operaen. Alle andre havde et budget, der skulle overholdes, mens akustikerne ingen begrænsninger havde. Der blev ikke gået på kompromis med lydkravene. Lyddæmpningsforanstaltningerne blev testet på et laboratorium, og computere blev taget til hjælp for at udregne udformningen af balkonerne, da de påvirker, hvordan lyden kastes tilbage til salens publikum. 

Hvem var med i Operaens projektorganisation?

Mærsk-Fonden sammensatte en projektorganisation med en studie-, bruger- og styregruppe:
  • Studiegruppen bestod af Bo Wildfang, som var operahusets daglige projektleder fra A.P. Møller Fonden, og arkitekt Peter Poulsen. Fra Henning Larsens Tegnestue deltog den projektansvarlige for operabyggeriet arkitekt Hanne Alrø og Det Kongelige Teaters tekniske direktør Nikolaj Jensen. Arkitekt Henning Larsen måtte melde fra på grund af sygdom. Studiegruppen besøgte operahuse for inspiration forskellige steder i Europa
  • I brugergruppen var Kulturministeriets departementchef Karoline Prien Kjeldsen, teaterchef for Det Kongelige Teater Michael Chistiansen, administrerende direktør for København Kommunes økonomiforvaltning Erik Jacobsen og afdelingschef i Finansministeriet Thomas Egebo (siden afløst af Allan Wolf). Direktør af A.P. Møller Fonden Ove Hornby var også medlem af brugergruppen og repræsentant for bygherren
  • Styregruppen bestod af statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre), skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, kulturminister Brian Mikkelsen (Konservative) , København Kommunes daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (Socialdemokraterne) samt bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater Mads Øvlisen.

Hvordan blev operaprojektet administreret?

Ifølge bogen “Spillet om Operaen” var Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige engagement i operahuset stort. Bygherren satte kompromisløse krav og var fortrolig med materialevalg, den tekniske installation, sceneopbygning, auditoriets indretning og de akustiske faciliteter. Der skulle ikke træffes fejlagtige beslutninger eller opstå forsinkelser på byggepladsen. Alt blev dobbelttjekket. Selve arbejdsprocessen foregik sådan, at Henning Larsens tegnestue kom med forslag, hvorefter A.P. Møller Fonden vurderede dem. Nogle forslag blev godkendt med det samme, mens andre blev taget til revision.

Om bygherrens engagement siger daværende administrerende direktør på Henning Larsens Tegnestue, arkitekt Bo Boje Larsen, i ovennævnte bog: “Det uhyre interessante med Hr. Møller er, at han er nysgerrig ud over alle bredder. Hvis der er emner, der interesserer ham, så spørger han til bunds eller finder rådgivere, der kan hjælpe ham med at spørge for at finde frem til de rigtige svar. Bedst mulig rådgivning kan jo godt være at vide tilstrækkeligt til at kunne stille de rigtige spørgsmål. Det synes jeg, A.P. Møller Fonden har været dygtige til.”

Hvordan fik Operaen sit navn?

Operahuset fik den 25. november 2003 sit officielle navn: “Operaen København” Det blev offentliggjort af styregruppen. 

Københavns daværende borgmester Jens Kramer Mikkelsen var begejstret og fremhævede, hvordan navnet knytter kulturen og hovedstaden sammen. Ifølge en pressemeddelelse, der kan downloades på Københavns Kommunes hjemmeside (se kilder), sagde han: “Hvem kender ikke operaen i Sydney - og med den byen Sydney?”  

I juli 2004 blev det officielle navn dog ændret til “Operaen”. Bogen “Operaen” fra 2005 (se kilder) oplyser, at det skete efter forslag fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, som var bakket op af flere medlemmer i operahusets styregruppe. Begrundelsen for navneændringen var, at “Operaen København” var for tungt og langt, mens det nye navn er mere smidigt. Samtidig signalerer det, at der kun findes én opera, der virkelig tæller i Danmark. 

Hvordan er tidslinjen for Operaen op til åbningen?

  • August 2001: Udgravning til byggeriet på Dokøen påbegyndes
  • Oktober 2001: Arkitekt Henning Larsens projekt præsenteres for offentligheden for første gang
  • November 2001: Konstruktionen påbegyndes
  • Oktober 2002: En revideret model af Operaen præsenteres for offentligheden. Hverken Henning Larsen eller Mærsk Mc-Kinney Møller er til stede
  • 1. oktober 2004: Byggeri fuldendt
  • Oktober 2004: Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller overdrager nøglerne til statsminister Anders Fogh Rasmussen, der modtager dem på den danske stats vegne
  • 15. januar 2005: Operahuset indvies ved en tv-transmitteret gallaforestilling for det officielle og kulturelle Danmark
  • 26. januar 2005: Operaens første forestilling, den italienske komponist Giuseppe Verdis opera "Aida", har premiere

Problemer mellem bygherre og arkitekt

Hvordan blev modellen ændret?

Henning Larsens forslag til Operahuset var et vestvendt rektangulært facadeparti i glas. Mod fronten skulle være en stor foyer med glaspartier på alle tre sider. Forfatteren til bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) mener, at foyer-partiet var det unikke ved projektet: “Både ved højlys dag, men især om aftenen med lysene tændt ville den store rødgyldne ahornskal i foyeen, der indrammer auditoriet, have strålet som en juvel.” 

Modellen signalerede Henning Larsens personlige stil, da han er kendt for sit arbejde med lyset. Fonden ønskede dog ikke en glasfacade og bad om andre løsningsmodeller. Mange journalister og arkitekter var spændte på reaktionen, for de mente, at det var husets grundidé, der blev afvist af bygherren. Men arkitekten var tavs, og det var Mærsk Mc-Kinney Møller også. Og kort efter var modellen ændret til et buet foyer-parti med rustfrie stålbånd og præsenteret for offentligheden oktober 2002.  

Da den reviderede model blev præsenteret for offentligheden, var hverken bygherren eller arkitekten til stede. Det var noget usædvanligt, og derfor begyndte medierne at gætte på uoverensstemmelser mellem de to. I Berlingske Tidendes artikel “Skibsrederens model” fra 2002 (se kilder) blev Hanne Alrø fra Henning Larsens Tegnestue interviewet, og da hun nægtede at svare på, om arkitekten var tilfreds med den endelige version, blev der for alvor spundet mediemæssigt guld på historien. Artiklen konkluderede således, at kompromiset havde gjort Operaen til skibsrederens model. 

Hvordan reagerede Akademirådet på den nye model?

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Akademirådet argumenterede for at beholde Henning Larsens glasfacade. Især arkitekt Boje Lundgaard fra Akademirådet, der døde april 2004, var ikke glad for den ændrede model. Han mente at, den skadede den fornemme Amalienborg-akse. I 2002 blev et protestbrev sendt til stadsarkitekt i Københavns Kommune Jan Christiansen. Udover at give udtryk for rådets misbilligelse, blev andre transparente facadeløsninger foreslået. Boje Lundgaard havde på forhånd informeret Henning Larsen. Han fik arkitektens fulde opbakning og taknemmelighed. Men næste gang han mødte Henning Larsen, trak arkitekten i land og sagde, at han alligevel var tilfreds med resultatet. Det var som om, han havde fået mundkurv på. Boje Lundgaard udtaler i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Så løb det ud i ingenting. For hvad skulle vi gøre? Her sad arkitekten og erklærede sin tilfredshed med den buede stålgitter-foyer.” Akademirådet sendte alligevel et brev til den daværende borgmester for Bygge- og Teknikforvaltningen, Søren Pind (Venstre), med rådets bekymring for effekten af stålbåndene. Men hans reaktion var, at når Henning Larsen selv sagde god for løsningen, så var der ikke noget at gøre.

Hvad mente Henning Larsen om den nye facade?

Henning Larsen nægtede at udtale sig til journalisterne, da han var bundet af en tavshedsklausul. I kontrakten havde arkitekten skrevet under på, at han ikke ville udtale sig om operaprojektet. Først nogle dage før Operaens officielle åbning gav arkitekten sin mening til kende. I temaudsendelsen “Tilblivelsen af Danmarks nye opera” på DR2 (se kilder) indrømmede Henning Larsen, at han især var utilfreds med facadens udformning, men at han ville være blevet ruineret, hvis han havde modsat sig de store tykke sprosser, som deler facaden og hindrer ind- og udsyn. Han fortalte desuden, at han gerne ville have forladt byggeriet i utide, men at han var bundet kontraktmæssigt. 

Uenighederne om facaden resulterede i et personligt brud mellem bygherre og arkitekt, men der blev aldrig tale om et egentligt juridisk brud. Henning Larsen har efterfølgende, ifølge Politikens artikel “Larsen beretter om bruddet med Møller” fra 2005 (se kilder), udtalt sig kritisk til det svenske tidsskrift Forum. Her kalder han skibsrederen en brutal mand. Henning Larsens sene modstand blev modtaget med hovedrysten af Keld Møller, direktør for Danske Arkitektvirksomheder. I Berlingske Tidendes artikel “Da arkitekten lod facaden falde” fra 2005 (se kilder) udtaler Keld Møller, at kritikken af det endelige resultat kom for sent, og at det er uheldigt, når en arkitekt ikke står ved sit byggeri.

Hvordan var magtbalancen mellem bygherre og arkitekt?

I artiklen “Da arkitekten lod facaden falde” fra 2005 (se kilder) udtaler Sven Felding, rektor for Kunstakademiets Arkitektskole i København, at de bedste byggerier er et resultat af et godt samarbejde mellem bygherre og arkitekt. 

Dagbladet Informations artikel “Mærsk satte Henning Larsen på plads” fra 2004 (se kilder) tegner et ulige billede af magtbalancen mellem bygherre og arkitekt. Henning Larsen kaldes en stik-i-rend-dreng for Mc-Kinney Møller, og operaprojektet betegnes som en udemokratisk affære. Daværende formand og kunstnerisk rådgiver for regeringen, Karen Zahle, nikker genkendende til bygherrens juridiske magt, men hun påpeger et fagligt problem. I Berlingske Tidendes artikel “Da arkitekten lod facaden falde” fra 2005 (se kilder) udtaler hun: “Rederen har stor indsigt i mange ting, blandt andet penge og skibe, men han har formentlig ikke indsigt i at varetage en kunstnerisk helhed. Det har derimod Henning Larsen demonstreret - det endda på verdensplan. Derfor er det med utidig omhu, at rederen har blandet sig i facaden.” 

Daværende direktør på Henning Larsens Tegnestue Bo Boje Larsen er af en anden mening. I bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) citeres han for at sige, at tegnestuen heller ikke havde opført operaer før. Derfor var der ikke andet at gøre end at analysere problematikken igennem. Han mener ikke, arkitekturen er en fri kunstart som for eksempel billedkunst, og så ikke et problem i fondens indblanding.

Debat og kritik af Operaen før indvielsen

Hvad gik kritikken af Operaen ud på?

Debatten omkring operahuset har været intens. Dagbladene blev oversvømmet med kommentarer, kritiske kronikker og ledende artikler. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) er operahuset uden sammenligning det bygningsværk i nyere dansk arkitekturhistorie, der har givet anledning til de mest heftige diskussioner og skænderier mellem byplanlæggere, trafikforskere, lokalrådsformænd, kommunale politikere og almindelige borgere. Kritikpunkterne handlede hovedsageligt om Operaens: 
  • Ledelse
  • Udseende
  • Placering
  • Trafik
  • Økonomi

Hvad er fondens skattefradrag?

II november 2002 offentliggjorde Ekstra Bladet, at A.P. Møller Fonden rent faktisk tjener penge på at donere danskerne et operahus. Ifølge gældende skatteregler kan Fonden nemlig få endnu større skattefradrag, end hvad operahuset koster. Historien skabte røre blandt befolkningen og på Christiansborg. Daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (Venstre) understregede, at der ikke var tale om skattesnyd, men at Fonden ifølge fondsreglerne har mulighed for at fratrække byggeomkostningerne plus et yderligere fradrag. Flere fondseksperter bekræftede skatteministerens udtalelser og tilføjede, at skattereglerne altid er fordelagtige for fonde. Mærsk Mc-Kinney Møller informerede sine medarbejdere i A.P. Møller-koncernen om problematikken. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) skrev skibsrederen: “Det har mig bekendt ej heller nogen sinde været hensigten, at sådanne fonde skulle betale skat. De skal uddele. Det er deres formål. Og kun hvis de ikke lever op til deres formål og undlader at uddele, kan skattetilsvar blive aktuelt. Fonden lever således helt op til de skrevne regler og også op til fondslovens ånd.” 

Hvad var udenlandske mediers kritik af bygherren?

A.P. Møller Fondens talsmand for operaprojektet Bo Wildfang udtalte i et interview, der er gengivet i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Offentligheden har ingen ret til at blande sig i operahusets udformning eller indretning. Mærsk Mc-Kinney Møller har klart ladet forstå, at han betaler huset, og han ejer den grund, operahuset opføres på. Derfor bestemmer han suverænt projektets udformning. Operaen er en gave, ikke et gavekort.” Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung brød sig ikke om denne holdning ifølge Politikens artikel “Operahus - Mærsk og dansk demokrati får tæsk i tysk avis” fra 2005 (se kilder). Frankfurter Allgemeine Zeitung kritiserede A.P. Møller Fondens hemmelighedskræmmeri og den nærmest diktatoriske beslutningsprocedure. Den skød med skarpt og spurgte: “Hvorledes ændrer en stat sig, når den mister evnen til at afslå eller i hvert fald modificere visse tilbud fra privatpersoner? Hvilke kræfter er det, som gør almenvellets vogtere så ydmyge og tandløse, når personer med lommerne fulde af penge og meget specifikke forestillinger henvender sig til dem? Er det lavvandet i de offentlige kasser, der gør det? Er det frygten for at fremstå som en lyseslukker? Frygten for at blive fremstillet i medierne som én, der lod en chance gå sig forbi?” En anden af Tysklands borgerlige aviser, Süddeutsche Zeitung, brød sig heller ikke om Mærsk Mc-Kinney Møllers “aristokratiske stil.”

Hvordan reagerede A.P. Møller på kritikken?

Den store modstand under Operaens opførelse skyldtes til dels hemmelighedskræmmeriet ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder). Bogen fremhæver, at journalister bliver mistænksomme, når der holdes oplysninger tilbage, sådan som det var tilfældet med operabyggeriet. Operahusets opførelse blev således først offentliggjort den dag, regeringen takkede ja til projektet. 

Hverken bygherren eller arkitekten deltog i de offentlige diskussioner. Som tidligere nævnt havde Henning Larsen forpligtet sig til ikke at udtale sig offentligt om projektet. I stedet fik Bo Wildfang en central rolle i formidlingen af information og kommentarer til pressen. Før han i 2000 blev udpeget som talsmand og daglig leder af operaprojektet, var han underdirektør i Mærsk Olie og Gas. Selvom han var fortrolig med byggeprocessen i alle dens afskygninger, var han ikke meget for at tale med pressen. Da debatten om facadepartiet var på sit højeste, erklærede han ved et pressemøde, at sagen var diskuteret færdig.  

Den voksende negative omtale af operaprojektet fik borgmester Søren Pind til at foreslå Mærsk Mc-Kinney Møller at tage kontakt til medierådgiver Svend Gunbak. I foråret 2003 mødtes Gunbak med fondens ledelse og anbefalede mere åbenhed. Det førte til en hjemmeside om operaprojektet, et åbent hus arrangement den 7. og 8. juni 2003 samt foldere og plakater til alle landets biblioteker. 

Hvordan blev Operaens placering vurderet?

Forhenværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen udtaler i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder), at operahuset på fremragende vis fuldender Amalienborgaksen. Også Henning Larsen var begejstret for placeringen. Arkitekten havde faktisk, allerede før A.P. Møller Fonden kom ind i billedet, foreslået den forhenværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen at placere et nyt operahus på Dokøen. 

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse var derimod utilfreds med placeringen. Også professor Gregers Algreen-Ussing ved Kunstakademiets Arkitektskole var kritisk. Han påpegede, at udsigten fra Langebro ud af havnen ville forandres drastisk og mente, det ville være en fejltagelse at lukke det byarkitektoniske rum, som åbnede sig mod nord.  

Akademirådet og Kunstakademiets Arkitektskole var ikke helt afvisende men understregede, at professionel rådgivning var nødvendig for at sikre, at arkitekturen gik i spænd med det omliggende historiske bygningsmiljø. Operahuset skulle jo opføres i det, Henning Larsen i et interview i en temaudsendelse om Operaen på DR2 (se kilder) kaldte “Danmarks fineste akse”. Da Fondens gave blev offentliggjort, tilbød Akademirådet at stå for en analyse, men henvendelsen forblev ubesvaret. 

Trods flere eksperters forbehold vurderede Hovedstadens Udviklingsråd, at byggeriet ikke krævede en VVM-redegørelse (vurderinger af virkninger på miljøet), selvom det er kutyme at foretage en sådan, når et byggeri vil få væsentlig indflydelse på omgivelserne. 

Hvordan reagerede lokalbefolkningen?

De lokale bygningsplaner for Dokøen blev skubbet og ændret med opførelsen af operahuset. Politikens artikel “Boliger viger for operahus” fra 2000 (se kilder) beskriver, hvordan placeringen kom i vejen for planlægningen af 34.000 kvadratmeter boliger og 5.000 kvadratmeter erhverv på Dokøen. Beboerne i området følte, at beslutningerne blev taget hen over hovederne på dem, og i oktober 2001, da Henning Larsens model blev offentliggjort, modtog København Kommunens Bygge- og Teknikudvalg 500 protester. Folk ville have Operaen flyttet. Men de afgørende politiske beslutninger og dispensationer var allerede truffet, oplyser bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder).

Hvad var trafikproblemerne?

Det er ikke så lige til at komme til Operaen. Man kan vælge at tage med offentlige transportmidler med metro til Christianshavns Torv og et stop videre med bus. En anden mulighed er at sejle til Dokøen fra Nyhavn med en havnebus. Havnebussen har dog ret begrænset kapacitet. I princippet kan man også vælge bilen, men i så fald skal man køre i god tid, for der er rift om det begrænsede antal parkeringspladser ved Operaen. Løsninger på de trafikale problemer har ifølge Politikens artikel “Enighed om operatunnel” (se kilder) været diskuteret længe. De københavnske politikere har været uenige om, hvorvidt man skal opføre en gangbro over vandet eller en tunnel under vandet. 

For at lave en holdbar løsning på problematikken udskrev Københavns Kommune en arkitektkonkurrence om en fodgængerbro fra Kvæsthusbroen til Dokøen. Det blev det franske ingeniørfirma Marc Mimram Ingénierie, der i september 2004 løb af med sejren for deres udkast til en kombineret cykel- og gangbro, men projektet blev sløjfet, da en del politikere mente, at broen ville fylde for meget i landskabet. 

Hvordan håndteres trafikproblemerne?

Februar 2005 besluttede et enstemmigt Bygge- og Teknikudvalg i Københavns Kommune endelig, at Operaens gæster skal kunne spadsere ud til Dokøen under havnen. Tunnelen kommer til at gå fra Kvæsthusbroen, hvor Det Kongelige Teaters Skuespilhus opføres, og hvor der planlægges et stort parkeringsanlæg, og ud til Operaen. På den måde forbindes operahuset med et parkeringsanlæg på den modsatte side af havnen. Ifølge Ritzau (se kilder) kommer selve tunnelen til at koste omkring 250 millioner kroner. Københavns daværende bygge- og teknikborgmester Søren Pind antog, at tunnelbyggeriet vil kunne begynde år 2006 og stå klar i 2009. 

Indtil da er der travlhed hos havnebussen, som er en af de nemmeste og mest populære adgangsveje til Operaen for den halvdel af gæsterne, der lader bilen stå hjemme. Ifølge Jyllands-Postens artikel “Den nye opera får passagertallene til at stige i havnebussen” fra 2005 (se kilder) er der en helt klart opadgående tendens til at tage havnebussen. I 2002 havde Havnebussen 285.000 passagerer, og det steg i 2004 til 395.000 passagerer, mens der de første syv måneder af 2005 har været mere end 423.000 passagerer. Havnebussen sejler i øjeblikket på en ekstrabevilling fra HUR og staten frem til 2007.  

For at imødekomme operagæsternes behov betaler A.P. Møller ifølge Politikens artikel “Politisk uro om Mærsk havnebus” (se kilder) desuden per maj 2006 for en ekstra havnebus, der sejler i pendulfart, når der er forestillinger. Men Møllers havnebus sejler i rørte vande, da aftalen er truffet direkte med formanden for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), uden om HURs trafikudvalg. 

Åbning og modtagelse af Operaen

Hvordan foregik overdragelsen af Operaen?

Den 1. oktober 2004 forærede Mærsk Mc-Kinney Møller Operaen til statsminister Anders Fogh Rasmussen ved en underskriftsceremoni i operahusets foyer. Overdragelsesceremonien blev overværet af kulturminister Brian Mikkelsen, daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater Mads Øvlivsen og teaterchef Michael Christiansen samt arkitekt Henning Larsen. Desuden deltog A.P. Møller Fondens bestyrelse, embedsmænd, medarbejdere og rådgivere, som var knyttet til operaprojektet. Repræsentanter fra pressen var også mødt frem i stort antal. 

Efter underskriftsceremonien holdt statsministeren en takketale. Han sagde blandt andet, ifølge magasinet “MÆRSK Post” (se kilder): “Her på Dokøen vil den nye opera ligge som vartegn for København og Øresundsregionen. Et uvurderligt aktiv - ikke blot for byen, men for hele Danmark. Et uvurderligt aktiv - ikke blot for vor generation, men også for kommende generationer.” 

Hvad var den tv-transmitterede gallaåbning?

Den 15. januar 2005 blev operahuset formelt indviet med en stort iscenesat tv-transmitteret gallakoncert. Den mere end tre timer lange festforestilling bød på smagsprøver på en række forestillinger, blandt andet “Aida”, “Elverhøj” og “Otello”. 

Da startskuddet for billetsalget til gallaforestillingen lød i starten af januar, blev Det Kongelige Teaters billetkontor overrendt, som var der tale om en større popkoncert. Operaelskere stod simpelthen i kø langt ned af gaden, og enkelte lå ligefrem i telt for at sikre sig en billet til en pris op mod 1.500 kroner. Af 1.450 billetter var der kun 300 til rådighed for folket, for resten af sæderne gik til Kongehuset, politikere, ambassadører, spidser fra erhvervslivet, kulturlivet og den offentlige administration. Med på første række sad Mærsk Mc-Kinney Møller. Både bygherren og statsministeren, Anders Fogh Rasmussen, holdt taler. Bygherrens tale er gengivet i bogen “Operaen” fra 2005 (se kilder).  

Interessen for Operaen kombineret med kendte ansigter på tilskuerrækkerne tiltrak mange danske sofaseere. Ifølge Gallups tv-meter (se kilder) var hele 868.000 mennesker tunet ind på koncerten, som lå på en 10. plads over mest sete programmer i uge 2. Dette seertal slog to af de største seersuccesser i 2005 - tv-serien “Rejseholdet” og underholdningsprogrammet “Stjerne for en aften”. 

Hvad var Operaens første forestilling?

Den 26. januar 2005 åbnede Operaen for publikum med forestillingen Giuseppe Verdis berømte og populære festopera “Aida”. Operaen blev sunget på italiensk med danske undertekster. Mikael Melby stod for iscenesættelsen. Der blev ikke sparet på rekvisitterne, som indeholdt storslåede kulisser og spektakulært udstyr. “Aida” blev valgt for at vise operahusets spændvidde og demonstrere, hvad det elektronisk styrede tekniske isenkram kan bruges til. Operachef, Kasper Bech Holten, var meget tilfreds med premieren. Han udtalte til Berlingske Tidende i artiklen “Operachef tilfreds” fra 2005 (se kilder), at det var en fantastisk forløsning med en aften, hvor sceneteknikken og alt fungerede. Frygten for de manglende parkeringspladser blev gjort til skamme, da de fleste havde ladt bilen stå hjemme. Anmelderne gav selve forestillingen middelkarakter, men var ellers gennemgående imponerede over selve arkitekturen, akustikken og det tekniske sceneudstyr. 

Hvordan vurderes siddepladserne?

Tilskuerrummet er det vigtigste rum i Operaen. Det er stedet, hvor publikum skal møde kunsten og blive betaget af den. Effekten af Operaens skæve og forskudte stolerækker i ydersiderne af operasalens balkoner er interessant ifølge Kristeligt Dagblads artikel “En aften i Operaen” fra 2005 (se kilder): “Som om publikum medvirker i et totalteater, hvor det er lige så underholdende at kigge rundt på de andre gæster som ned på scenen.” Ellers blev sæderne rost for at give god benplads. Man kan sidde mageligt med benene over kors, og de blå stolesæder er bekvemme. Men ifølge Ekstra Bladets artikel “Operaen kun for høje herrer” (se kilder) er der dårligt udsyn fra parketpladserne, som udgør halvdelen af sæderne. Gulvet skråner for lidt til, at alle kan se. I samme artikel forsvarede teaterchefen for Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, at gulvet ikke skråner mere med, at hvis man havde gjort gulvet stejlt, ville balkonerne forsvinde. Hvis en lille person skal kunne se over en høj person, skal rækkerne hæves med 40 centimeter, og så kommer det til at ligne en skotøjsæske ifølge teaterchefen.

Hvordan er akustikken fra tilskuerrækkerne?

Der var overvejende ros til akustikken, som man kan læse i Berlingske Tidendes sammendrag, “Det skrev de om Operaen” fra 2005 (se kilder). Kristeligt Dagblad vurderede, at klangen døde hen ganske kort tid efter, at musikerne havde sluppet tonen, men roste, at man kunne høre sangteksten, der ikke blev overdøvet af orkestret. Jyllands-Posten kaldte akustikken operahusets største triumf, og Politiken vurderede, at alle detaljer i klang og sats trådte frem. BT mente, at det stadig var for tidligt at udtale sig definitivt om akustikken, men vurderede alligevel, at “mens musikken lød en anelse tør og med mindre klang, end man kunne have håbet, var der en utrolig klarhed i stemmerne.”

Hvad mente de udøvende kunstnere om akustikken?

Trods de positive indtryk af akustikken fra tilskuerrækkerne meldte de udøvende kunstnere om problemer. Berlingske Tidendes artikel “Mislyde i hyldestkor” fra 2005 (se kilder) skriver om problemer under prøverne. 

Kritikken gik især på operakorets prøvesal øverst oppe i huset, der er for lille til det store kor på 60 sangere, og hvor lydniveauet er målt til 110 decibel, når koret synger til. Det er 25 decibel over grænsen for høreskader. Koret måtte i stedet bruge Det Kongelige Kapels orkesterprøvesal, som heller ikke er optimal. 

Derudover kritiserede sangerne, at de ikke kunne høre hinanden på scenen. Den franske verdenstenor Roberto Alagna, som spillede hærføreren i “Aida”, truede ligefrem med at forlade åbningspremieren, hvis der ikke blev installeret medhør på scenen. I Berlingske Tidendes artikel “Sangerne forsvinder i fantastisk operalyd” fra 2005 (se kilder) fortæller Roberto Alagna om en prøve: “Selv om jeg stod en meter fra den syngende konge, så kunne jeg ikke høre ham. Jeg kunne heller ikke høre min egen stemme. Og det er fatalt. For så kan man ikke kontrollere sin klang og risikerer at miste stemmen.” Lige før premieren blev der installeret et midlertidigt elektronisk medhørsanlæg. 

Hvad skrev de udenlandske anmeldere?

Udenlandske anmeldere strømmede også til Operaen. De svenske aviser havde kun roser til overs. Dagens Nyheter skrev, at der var tale om akustik i verdensklasse, mens Aftonbladet erklærede, at Stockholm er sakket bagud, og at København har øget sin position som Nordens mest interessante operaby. Endelig skrev Svenska Dagbladet, at akustikken næsten lykkes for godt: “Aldrig før har jeg været i en opera, hvor publikums hosten lød så tydeligt - ligesom hver en tone i harpeklangen over Nilen.” 

Den engelske avis Financial Times’ anmelder, Richard Fairman, var imponeret over selve Operaens design og udsigten over vandet. Publikumssalen blev også kaldt udsøgt og betagende med det mørke træ og guldloft, men han mente til gengæld, at akustikken kunne forbedres. 

Operaens betydning

Hvad er Operaens internationale betydning?

I Berlingske Tidendes artikel “Udfordringer fra Dokøen” fra 2005 (se kilder) erklærer chefredaktør Niels Lunde, at Operaen er et opgør med middelmådighed og en herlig provokation mod en kulturpolitik, der i årtier har dyrket det banale. Han mener, at dansk opera og dansk musik kan se frem til et kolossalt løft med operahuset, der vil påvirke København som dansk og europæisk storby. 

Jan Cortzen, forfatteren af bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder), kalder operahuset: “Et unikt, et monumentalt stort kulturcenter, som givetvis vil løfte væsentlige dele af dansk kulturliv op i et højere niveau og for operaens og ballettens vedkommende op i et skyhøjt internationalt niveau.” Samme holdning udtrykker den amerikanske avis New York Times, som man kan læse i Politikens artikel “New York Times skamroser Kgl. Opera” fra 2005 (se kilder). Anthony Tommasini benyttede en forlænget weekend i København til at blive forført af opera. Han skriver: “Händel, Strauss, Piazzolla og Ruders på to dage - hvor mange operakompagnier kan tilbyde en sådan mangfoldighed?” Artiklen var på forsiden af New York Times, og anmelderen erklærer, at danske operaelskere er kommet i himlen, og at Danmark med operahuset kan tilslutte sig de førende operahuse i verden. 

Hvad betyder Operaen for bybilledet?

Ifølge Dagbladet Informations kronik “Operahus eller Fields” fra 2005 (se kilder) er Henning Larsens operahus et kunstværk og en æstetisk oplevelse i sig selv. Kronikkens forfatter, Søren Buhl Jensen, er i tvivl om, hvorvidt Operaen vil nå ud til et bredere publikum. Men det bekymrer han sig nu ikke stort over, da han lægger større vægt på, at huset bidrager til byens synlighed. Han ser Operaens fysiske fremtoning som et plus og fremhæver, at bygningen giver havnen nye proportioner og er skyline fra alle sider. Søren Buhl Jensen mener, det vil tiltrække turister og påvirke synet på København. I den forbindelse sammenligner han ligefrem Operaen med Eiffeltårnet og skriver, at begge kan ses som et tegn, hvis form udtrykker menneskets måde at orientere sig på. Operaens scenetårn rager 14 meter over taget og kan ses fra Kløvermarks-området, Refshaleøen, Margretheholmen, Forlandet og Nyholm. 

Jan Cortzen, forfatter af “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder), er til gengæld ikke imponeret over scenetårnet. Han skriver i efterordet, at man grundet tårnet nemt forveksler Operaen med en produktionshal i et større nyopført industrikompleks.  

Uanset folks bedømmelse mener undervisningsminister Bertel Haarder (Venstre), at Henning Larsens operahus vil indskrive sig i kulturhistorien og indgå i en mulig dansk arkitektur-kanon ifølge Berlingske Tidendes artikel “Bertel Haarders kanoner” fra 2005 (se kilder). Foreløbig er den dog ikke indskrevet i den kulturkanon, som på Kulturminister Brian Mikkelsens foranledning blev dannet i januar 2006 (se FaktaLinket “Kulturkanon”). 

Hvad vil Operaens placering betyde for Dokøen?

Dokøen er i dag fyldt med kranvogne, gravkøer og bulldozere og plaget af hullede veje. Der har siden 1999 været planer om renovering af vejnettet, og med operahuset får både oprydning og veje en højere prioritet. 

Planchef Holger Bisgaard fra Københavns Kommune mener, at placeringen af Operaen vil betyde en opblomstring i form af flere butikker og restauranter. Ifølge artiklen “Holmen - efter festen” fra 2005 (se kilder) er der med Operaen kommet endnu flere pelse og perlekæder til Holmen. Der investeres millioner i ejendomme og firmaer i området. Direktør i ejendomsvirksomheden Jeudan, Peter Wethke Hallgren, erklærer, at Holmen er på vej til at blive et lukket og eksklusivt område, et image Operaen har været med til at understrege.

Operaen nu og fremover

Hvordan er interessen for Operaen?

Det går rigtig godt med salget af billetter til Operaens forstillinger. I starten af byggeprocessen udtrykte man bekymring for, at operahuset ville stå tomt, som det kan læses i artiklen “Minister frygter tomt operahus på Holmen” fra 2000 (se kilder). Men virkeligheden ser anderledes ud, og Det Kongelige Teaters nye operahus er kommet rigtig godt fra start. Ritzau skrev allerede i januar 2005, da Operaen slog dørene op, at der var udsolgt til de store forestillinger i hele første sæson frem til august 2005. Tilsvarende er billetter til rundvisninger revet væk. Folk strømmer til, og rundvisningerne alene giver Operaen en daglig indtægt på 20.000 kroner, oplyser artiklen “Operaen skovler penge ind på rundvisninger” fra 2005 (se kilder).

Hvordan går det med publikumstilstrømningen?

Det politiske krav til Det Kongelige Teater om at øge aktiviteten med 30 procent så i Operaens første sæson ganske opnåelig ud ifølge Berlingske Tidendes artikel “Røde lygter i Operaen” fra 2005 (se kilder). Efter 15 års tilbagegang og tre års stagnation viste Det Kongelige Teaters abonnementssalg en markant stigning på næsten 50 procent. Stormløbet på billetsalget satte sine spor sommeren 2005, hvor Det Kongelige Teaters telefoner, posthusenes billetsalg og bestillinger via internettet kollapsede i timevis. Den større popularitet kan også mærkes på teatrets skuespil- og balletscene. 

Billetsalget går stadig strygende, og salgs- og kommunikationschef Kresten Schultz-Jørgensen kan i en pressemeddelelse på Det Kongelige Teaters hjemmeside fra 2006 melde om en fremgang på 22.000 flere solgte billetter. Der er endvidere etableret et mere tilgængeligt og smidigt fungerende online-salg siden åbningen af Operaen, og ifølge Eva Hein fra Det Kongelige Teaters presseafdeling blev 45% af alle billetter i 2006 solgt online mod kun 19% i 2005 (se kilder). Dette har blandt andet været med til at eliminere den voldsomme spidsbelastning, der i starten prægede løssalget af billetter.

Hvordan er Det Kongelige Teaters publikum?

Det Kongelige Teater har en ret præcis viden om deres publikum fra PLS´s publikumsundersøgelse, september 1998 og Gallups publikumsundersøgelse, maj 2002. Undersøgelserne viser, at Det Kongelige Teaters publikum adskiller sig betydeligt fra den gennemsnitlige befolkning. Publikum fordeler sig således:
  • 62 procent er kvinder i modsætning til 55 procent i HT-området
  • 38 procent er over 60 år, 30 procent er 40-49 år, og 20 procent er børnefamilier
  • 34 procent er abonnenter
  • 66 procent er løssalgspublikummer
  • Halvdelen har været i teatret mere end 6 gange inden for det seneste år
  • 66 procent af det eksisterende publikum kan karakteriseres som ikke moderne (anser ikke IT for en vigtig del af hverdagen)
  • 32 procent kan karakteriseres som moderne (anser IT for en vigtig del af hverdagen)
  • Operapublikummet er ældst
  • Skuespilpublikummet er yngst
  • Flere personer har videregående/længerevarende uddannelser
  • Flere personer har høje indkomster

Hvem ønsker Operaen at henvende sig til?

Det Kongelige Teaters kommunikations- og marketingschef Kresten Schultz-Jørgensen forsøger at gøre op med den elitære skygge, som hænger ved opera. Han mener, det udgør et demokratisk problem, at hele landet er med til at betale til teatret via skat, men at det kun er en snæver del af befolkningen, som benytter teatret. Kasper Bech Holten ønsker også, ifølge artiklen “Operachefens nødvendige følelses-fitness” fra 2005 (se kilder), at undgå, at Operaen udelukkende bliver for den aldrende, finkulturelle del af befolkningen. Da han tiltrådte stillingen som operachef af Det Kongelige Teater i 2000, var han kun 27 år. Han oprettede samme år Ung Opera-klub for folk under 35 år, der tilbyder gratis medlemsskab for unge under 30. Ifølge Ung Operas hjemmeside (se kilder) har klubben cirka 6000 medlemmer i år 2006, som bliver inviteret til forpremierer og modtager rabatter på visse arrangementer og forestillinger. 

I det hele taget satser Det Kongelige Teater på det yngre publikum med tiltag som Ung Ballet (se kilder), som er for danseinteresserede mellem 15-35 år, samt Kliken, der blandt andet tilbyder billige forpremierer for studerende på videregående uddannelser.  

For at sikre at det ikke kun er modne velhavere fra Nordsjælland, der får de populære billetter til det nye operahus, overvejer Det Kongelige Teater at indføre et kvotesystem. Teateret vil gerne se flest mulige befolkningsgrupper repræsenteret - både velhavere, de knap så rige, indvandrere, storbymennesker, folk fra provinsen, unge under uddannelse og ældre. Det kniber med at skaffe billetter til de mange, der ikke har abonnement, men det kan afhjælpes med kvotesystemet.

Hvordan prøver Operaen at give et yngre image?

For at understrege det unge udtryk har det danske tøjfirma IC Company fået en samarbejdsaftale med Det Kongelige Teater. Som et led i aftalen har InWear og Martinique designet tøjet til alle de 150 servicemedarbejdere, der byder gæsterne velkommen i Operaen. Ideen er opstået efter, at man blandt andet i London og Paris har set en klar tendens til, at teater og opera er blevet populært blandt veluddannede, trendsættende unge. “Vi gør meget for at appellere og udbygge kontakten til de unge teater- og operagæster, og det arbejde vil nu blive styrket yderligere igennem samarbejdet med InWear og Martinique”, udtaler Det Kongelige Teaters kommunikations- og marketingschef Kresten Schultz-Jørgensen til internetportalen enfo.dk (se kilder). 

Vil Operaen få et tilnavn?

Det kan være, at folk vil omdøbe Operaen med tiden. Det oplevede man med Det Kongelige Teaters Nye Scene, der blandt folk blev kaldt “Stærekassen”, fordi bygningen ligner en overdimensioneret stærekasse. Det startede som et øgenavn, men er nu den officielle betegnelse for teatret. Forfatteren til bogen “Spillet om operaen” fra 2004 (se kilder) forestiller sig, at Operaen ikke får lov til at beholde sit officielle navn, men i folkemunde vil få tilnavne som “Kølergrillen”, “Sangskjuleren” eller “Brødristeren”.

Hvad er de økonomiske vilkår for Operaen?

Operaen er en storslået gave, men der er en pris at betale. Det offentlige operahus vil koste over 100 millioner kroner i drift hvert år. Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil har udtalt, at det er nemt at give en gave, hvis det i virkeligheden er staten, der betaler. Det rejser også kritikpunkter på andre områder. For 100 kroner kan enkeltpersoner få en rundvisning i operahuset, og for 200 kroner en rundvisning inklusiv en drink og en sandwich.Grupperundvisninger med op til 30 personer koster 2.500 kroner. Ifølge artiklen “Operaen skovler penge ind på rundvisninger” fra 2005 (se kilder) kritiseres denne ordning. Enhedslisten mener ikke, det kan være rigtigt, at man skal betale for en rundvisning, når de danske skatteborgere i forvejen skal være med til at betale for Operaen. I samme artikel forsvarer Dansk Folkepartis kulturordfører, Louise Frevert, det fastsatte prisniveau. Hun mener, rundvisningerne er en god ekstraindtægt og helt forsvarlig, så længe den bruges til at forbedre Det Kongelige Teaters produktion.

Hvilke krav stiller fireårsaftalen til Operaen?

Det Kongelige Teater har indtil 2003 i snit haft 40.000 gæster om året. Det tal skal øges med 30 procent, nu hvor operahuset er kommet til. VK-regeringen indgik i november 2003 en ny fireårsaftale for Det Kongelige Teater, som sikrer teatrets økonomiske situation i perioden 2003-2007 med en bevilling på 148 millioner kroner årligt. Til gengæld stiller forliget en række kvalitets- og aktivitetskrav. Kravene fremføres på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder) og kan kort skitseres sådan:
  • Det nye operahus skal i gennemsnit opføre cirka 80 ballet- og 145 operaforestillinger per år
  • Huset skal rumme opera- og balletforestillinger for børn
  • Operaen skal huse gæstespil samt et bredt originalproduceret musikdramatisk repertoire
  • Det understreges, at Det Kongelige Teater skal appellere bredt, da det er hele Danmarks teater
  • Desuden fremhæves det, at de nye fysiske rammer og tekniske muligheder skal tiltrække de bedste scenekunstnere, instruktører og scenografer fra hele verden.
I dag har Operaen et bredt repertoire af forestillinger. Både operaer, klaver- og kammerkoncerter, debataftener, arrangementer for bedsteforældre og børn, udenlandske instruktører og gæsteoptrædener samt turnerende forestillinger er at finde i programmet på den officielle hjemmeside (se kilder). Operaen huser ikke kun klassiske operaer, men har også flere folkelige indslag som eksempelvis DR’s tv-serie “Matador” som musical, DR’s årlige juleshow og uddelingen af Kronprinsparrets Kulturpris. 

Skal facaden ændres?

Mærsk Mc-Kinney Møller holdt en tale ved overdragelsen af Operaen, der er gengivet i Jyllands-Posten under titlen “Dokumentation: Overdragelsen af Operaen” fra 2004 (se kilder). Her siger han: “Om samfundet kommer til at holde af Operaen som bygning, må fremtiden vise. Selv synes jeg, at arkitekten og de andre involverede har skabt et fremragende hus. ( ... ) Lad være med at lave om på den. Og udnyt den, udnyt den optimalt.” Ifølge Politikens artikel “Staten kan ombygge operaen udenom A.P. Møller” fra 2005 (se kilder) må staten ikke ændre den kunstneriske udsmykning, men kan i princippet vælge at ombygge den meget omdiskuterede facade. Ordet arkitektur er nemlig ikke nævnt i aftalen. Men kontorchef i Kulturministeriet Jane Pade afviser, at der bliver tale om nogen ombygning: “Staten har accepteret gaven, som den er. Og ud fra almindelig kutyme og moral ændrer man ikke på den af egen drift.”

I efteråret 2005 begyndte stålfacaden på Operaen at vise tegn på rustdannelser. Det er især stålpanelerne omkring operahusets store indgangsparti, der er angrebet. Bygherren valgte rustfrit stål af høj kvalitet, men mindre end et år efter overdragelsen er der en tydelig rødbrun misfarvning og rustpletter på større ståloverflader på bygningens vældige front. En større millionregning kan være under opsejling til den ansvarshavende part i sagen. Ståleksperter fra videnscentret Force Technology er i færd med at kortlægge omfanget og årsagen til rustdannelserne. Henning Larsens Tegnestue A/S erkender, at Operaens facade ikke bør se sådan ud. A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fonds direktør Ove Hornby har udtalt, at man vil undersøge, om der er tale om dårlig vedligeholdelse eller dårlige materialer, da de hele tiden har villet aflevere et hus i god stand.

Hvad bliver der gjort for akustikken?

September 2005 blev der endelig installeret et permanent medhørsanlæg, så sangerne kan høre, hvad de synger. Orkestergraven er stadig for lille og kapelmusikerne vil ikke sidde nede i den store orkestergrav-model, som har pladser under scenen i Operaen, men teateret har besluttet ikke at udvide foreløbig ifølge Berlingske Tidendes artikel “Operasangere får feedback” fra 2005 (se kilder). Med hensyn til det tredje akustiske problem - at korprøvesalen er for lille - så arbejder bygherren, A. P. Møllers Fond og Det Kongelige Teater på forskellige former for lyddæmpning, mens større korprøver er flyttet til andre lokaler.

Hvad vil der ske med Det Kongelige Teater?

Det Kongelige Teater gennemgår i disse år den største forandring i dets over 250-årige historie. Ikke nok med at teatret har fået skænket et operahus på Holmen, der er også ved at blive bygget et skuespilhus, tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg, der forventes færdigt i 2008. Det Kongelige Teater vil også i fremtiden være et samlet teater, men fra nye adresser. Der er tale om:
  • Den Gamle Scene på Kongens Nytorv
  • Operaen på Dokøen
  • Skuespilhuset på Kvæsthusbroen
Stærekassen med de to turbinehaller vil fra 2008 ikke længere være på listen over Det Kongelige Teaters faste scener. Stærekassen med de to turbinehaller vil fra 2008 ikke længere være på listen over Det Kongelige Teaters faste scener.

Operaen fremover

Hvad sker der med Operaen fremover?

Selvom Operaen i begyndelsen var udsat for en del offentlig kritik, lader det til, at folk i dag er glade for det endelige resultat. Operaelskere strømmer i hvert fald til huset. Folk har måttet vente måneder på at opleve en forestilling eller få en rundvisning. Og selvom det første store hysteri har lagt sig, fortsætter Operaens succes. 

Erfaringer fra Finland viser, at et nyt operahus giver et publikumsløft. Hvis de nye rammer udnyttes optimalt, kan operahuset være med til at øge interessen for opera herhjemme. Det er i hvert fald operachef Kasper Bech Holtens ambition.  

Operaen kan også komme til at betyde en opblomstring af Dokøen med et kunstnerisk og kreativt miljø på havnefronten, som ellers tidligere har fået lov at ligge hen. I det hele taget har forhåbningerne været høje med Danmarks hidtil største og dyreste kulturgave. Flere så en mulighed for, at Operaen kan være med til at løfte København op på niveau med Europas andre hovedstæder og tiltrække flere kultur- og arkitekturinteresserede turister. Og Operaen må siges at leve op til forventningerne - både i forbindelse med en øget interesse for og tilstrømning til opera og som vartegn og turistattraktion. 

Kilder

Rapporter

Københavns Havn. Plan-Vision 2010, nov. 1999.

Operaen

Dette er Operaens officielle hjemmeside. Her kan man blandt andet se repertoire, bestille billetter, læse om Operaens historie og indretning.
Det Kongelige Teaters operanetværk til unge under 35. Med operatræf, billetinformation og operalinks.

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater Læs om det Kongelige Teaters historie, dets forskellige scener og forestillinger. Det Kongelige Teater har også tilbud til unge og studerende via siderne “Ung Ballet” og “Kliken”.

Arkitekur

Hjemmesiden informerer om tegnestuens historie, projekter og administration.
Foreningens indsigelser mod operabyggeriet har været offentliggjort på hjemmesiden.
Her kan man læse vedtægter omkring plan og arkitektur i Københavns Kommune.
Her kan man læse mere om statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Rådet protesterede mod bygherrens ændring af Henning Larsens design af facaden.

Koncerner

Her kan man blandt andet få oplysninger om koncernen, virksomhedsstrukturen og ledelsen.

Politiske institutioner

Her kan der blandt andet læses om regeringens Fireårsaftale, der sikrer Det Kongelige Teater en merbevilling på 148 millioner kroner årligt til drift og vedligeholdelse.
Rådet vurderede, at Operaen ikke havde behov for en VVM-redegørelse. HUR skal skabe udvikling og sammenhæng i hovedstadsområdet og er en politisk myndighed.
København Kommunes portal på internettet med oplysninger om serviceydelser i kommunen, presseklip og pressemeddelelser. Man kan søge på information om Operaen.

Informationstjenester

Informationstjeneste for Miljøministeriet med presseresuméer fra de landsdækkende aviser. Her kan man søge under "operahuset" og så kommer der relaterede presseklip frem.

Avisartikler

Ritzau:
Politisk uro om Mærsk havnebus. Politiken. 2006-05-08.
Gregersen, Carsten:
Operaen angrebet af rust. Jyllands-Posten, 2005-10-01.
Bichel, Lotte:
Operasangere får feedback. Berlingske Tidende, 2005-09-09.
Kornø Rasmussen, Kristian:
Den nye opera får passagertallene til at stige i havnebussen. Jyllands-Posten, 2005-09-08.
Bichel, Lotte:
Røde lygter i Operaen. Berlingske Tidende, 2005-09-02.
Kassebeer, Søren:
Bertel Haarders kanoner. Berlingske Tidende, 2005-03-19.
Bo, Michael:
New York Times skamroser Kgl. Opera. Politiken, 2005-03-16.
Bech, Rani:
Operaen kun for høje herrer. Ekstra Bladet, 2005-02-27.
Gregersen, Carsten:
Operaen skovler penge ind på rundvisninger. Berlingske Tidende, 2005-02-18.
Ritzau:
Politikere enige om tunnel til Operaen. Berlingske Tidende, 2005-02-02.
Holm Nielsen, Line:
Operachefens nødvendige følelses-fitness. Berlingske Tidende, 2005-01-30.
Buhl Pedersen, Søren:
Operahus eller Fields? Dagbladet Information, 2005-01-20.
Bo, Michael:
Operahus - Mærsk og dansk demokrati får tæsk i tysk avis. Politiken, 2005-01-19.
Sammendrag: Det skrev de om Operaen. Berlingske Tidende, 2005-01-18.
Gallup tv-meter: Ugens mest sete tv-programmer i uge 2. Berlingske Tidende. 2005-01-17.
Boas, Kirsten:
En aften i Operaen. Kristeligt Dagblad, 2005-01-17.
Korsgaard, Lea:
Holmen - efter festen. Berlingske Tidende, 2005-01-16.
Bo, Michael:
Larsen beretter om bruddet med Møller. Politiken, 2005-01-16.
Dannemand, Henrik:
Da arkitekten lod facaden falde. Berlingske Tidende, 2005-01-13.
Bichel, Lotte:
Arkitekten ville forlade byggeriet. Berlingske Tidende, 2005-01-11.
Bichel, Lotte:
Mislyde i hyldestkor. Berlingske Tidende, 2005-01-11.
Elkjær, Jakob:
Mærsk satte Henning Larsen på plads. Dagbladet Information, 2004-09-25.
Bichel, Lotte og Bjerre, Michael:
Skibsrederens model. Berlingske Tidende, 2002-10-18.

Magasin- og tidsskriftsartikler

Knudsen, Gitte (redaktør):
Operaen overdraget til den danske nation. MÆRSK Post no. 4, 2004.
Akademirådet, høringssvar, Arkitekten no. 18, 2001.
Dirckinck-Holmfeld, Gregers:
Opera på afveje, leder, Arkitekten no. 18, 2001.
Zahle, Karen:
Akademirådet, notat, Arkitekten no. 18, 2001.

Radioprogrammer

Hvis man søger på operahuset på P2's hjemmeside, kan man se tv-indslag, høre radio interviews, læse baggrund og nyheder omkring Operaen, som har sin egen hjemmeside.

Tv-programmer

Hughes, Adrian:
Tilblivelsen af Danmarks nye opera. DR2, 2005-11-01. Temaudsendelse om Operaens opførelse, beslutningsprocesserne og et kritisk interview med Henning Larsen.

Dokumentarfilm

Andersen, Stig:
Den store gave. DR, 2004. Dokumentarfilm om Operaens tilblivelse med fokus på det kulturpolitiske magtspil.

Faglitteratur

Cortzen, Jan:
Spillet om Operaen - med Mærsk Mc-Kinney Møller i hovedrollen. People's Press, 2004.
Benson, Petter Suppli m.fl:
Mærsk - manden og magten. Politikens bøger, 2004.
Ellemose, Søren:
Århundredets stjerne. Handelhøjskolens Forlag, 2004.
Møller, Henrik Sten:
Legen og lyset - en frise over Henning Larsen som menneske og arkitekt. Politiken, 2000.
Lund, Nils-Ole:
Arkitekten Henning Larsen. Gyldendal, 1996.
Hornby, Ove:
Ved rettidig omhu - skibsreder A.P. Møller 1875-1965. Schultz, 1988.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Operaen'