Operaen

Artikel type
faktalink
journalist Charlotte Haase og stud.mag. Susanne Nørgaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Main image
Operaen i København er tegnet af Henning Larsen.
Operaen i København er tegnet af Henning Larsen.
Foto: Kennet Havgaard / Scanpix

I begyndelsen af 2005 åbnede det 41.000 kvadratmeter store operahus på Dokøen i København. Med en pris på 2,5 milliarder kroner er bygningen Danmarks hidtil største kulturgave, som blev doneret af A.P. Møller Fonden. Opførelsen blev et konfliktfyldt kompromis mellem den verdenskendte arkitekt Henning Larsen og Danmarks rigeste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, som er formand for A.P. Møller Fonden.

Uanset omstændighederne er Operaen blevet en kæmpesucces. Publikum har taget bygningen til sig, og de er siden åbningen strømmet til for at se de mange roste opsætninger bag de store oplyste glasfacader på Københavns havnefront. I folkemunde har Operaen fået tilnavne som “Kølergrillen”, “Sangskjuleren” eller “Brødristeren”.

Introduktion til Operaen

Indledning

Operaen på Dokøen i København. Foto: Polfoto
Operaen på Dokøen i København.
Foto: Polfoto

I  begyndelsen af 2005 åbnede det 41.000 kvadratmeter store operahus på Dokøen i København. Med en pris på 2,5 milliarder kroner er bygningen Danmarks hidtil største kulturgave, som blev doneret af A.P. Møller Fonden. Opførelsen blev et konfliktfyldt kompromis mellem den verdenskendte arkitekt Henning Larsen og Danmarks rigeste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, som er formand for A.P. Møller Fonden. 

Uanset omstændighederne er Operaen blevet en kæmpesucces. Publikum har taget bygningen til sig, og de er siden åbningen strømmet til for at se de mange roste opsætninger bag de store oplyste glasfacader på Københavns havnefront. I folkemunde har Operaen fået tilnavne som “Kølergrillen”, “Sangskjuleren” eller “Brødristeren”.

Hvad er Operaen?

Operahuset på Dokøen er statens nationale hjemsted for de største danske opsætninger af opera og ballet. Det er en del af Det Kongelige Teater.

Operaen er tegnet af arkitekt Henning Larsen. Byggeriet blev påbegyndt i 2001, og allerede ved udgangen af 2004 stod bygningsværket på 41.000 kvadratmeter færdigt, hvilket passer til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers slogan: “Med rettidigt omhu”.

En række kendte danske kunstnere har været med til udsmykningen. En af vor tids store internationale billedhuggere, Per Kirkeby, har skabt fire bronzerelieffer til operahusets foyer, mens Per Arnoldi har lavet Operaens logo, der indgår både i foyerens gulv og i scenetæppet. Derudover står den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson for tre kugleformede lysskulpturer.

Hvad er Operaen i tal?

Operaen er blandt de største bygninger i Danmark, og den er på alle måder særdeles markant. Den er kæmpe stor, arkitekturen er bastant og prangende, og der er lagt ufatteligt mange penge og arbejdstimer i bygningen. 3.500 arbejdere, rådgivere og eksperter har brugt 2,4 millioner arbejdstimer på bygningen. Operaens hjemmeside (se kilder) oplyser desuden følgende fakta om bygningen:
  • Størrelse: 41.000 m2, heraf 12.000 m2 under jorden
  • Længde: 125 m
  • Bredde: 90 m
  • Tagets længde: 158 m
  • Tagets udhængslængde: 32 m
  • Bygningens højde til tag: 24 m
  • Bygningens højde til scenetårn: 38 m
  • Etager: 14 (9 over jorden, 5 under jorden)
  • Rum: cirka 1.000
  • Store prøvesale: 5 samt en orkesterprøvesal
  • Musikere i orkestergrav: cirka 110
  • Publikumspladser store scene: cirka 1.500
  • Publikumsståpladser store scene: 56
  • Publikumspladser takkelloftet: cirka 2.000.

Hvordan er interessen for opera?

I 1960'erne og 70'erne var der ikke mange, der gad se opera, men nu melder operahuse i hele Europa om udsolgt. Den fornyede interesse er der flere grunde til. I løbet af 1980'erne blev både “Carmen”, “Don Juan”, “La Bohème” og flere andre operaer filmatiseret. Dette fik ifølge Det Kongelige Teaters hjemmeside (se kilder) flere hardcore filmfreaks til at nynne med på Bizets, Mozarts og Puccinis melodier. 

Derudover stillede de tre verdenskendte tenorer Luciano Pavarotti, José Carreras og Placido Domingo for første gang op i en fælles koncert i 1990. De havde ellers været rivaler i operaverdenen i årevis. Deres cd med koncerten røg ind på førstepladsen både på den engelske og amerikanske hitliste og lå også højt i Danmark.  

Det Kongelige Teaters unge operachef Kasper Bech Holten har været med til at udbrede kendskabet til opera herhjemme med tiltag, der sigtede mod at gøre kunstarten mere mainstream. I stedet for at se opera som et støvet museum mener han, at det er et nødvendigt frirum og følelsesmæssigt laboratorium for det fortravlede moderne menneske. For ham er opera en oplevelse, der tilbyder folk at komme i kontakt med de store følelser. Hans ambition er således, at folk begynder at gå i operaen med samme selvfølgelighed, som man besøger biografen.

Tilblivelsen af Operaen

Hvordan opstod ideen til et operahus?

Det Kongelige Teaters Gamle Scene var indtil 2005 hjemsted for størstedelen af opera- og balletforestillingerne i Danmark. Men et voksende operapublikum og et ønske om at lave større operaopsætninger gjorde Gamle scene utilstrækkelig. Derfor foreslog regeringen i finanslovsaftalen for 1999 at bygge et nyt operahus i hovedstadsområdet. Da regeringen samtidig barslede med ideen til et skuespilhus, resulterede planerne i et teaterforlig. 

I første omgang valgte regeringen at sætte penge af til et skuespilhus, som i 2008 skal stå klar på Kvæsthusbroen i København. Først når det stod færdigt, var det planen at koncentrere sig om et operahus og sætte penge af til det. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) begyndte daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Det Radikale Venstre) dog allerede at undersøge, hvor operahuset skulle placeres, og hvem man kunne samarbejde med.

Hvordan kom Dokøen ind i billedet?

Dokøen kom ind i billedet samtidig med, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller trådte ind på scenen. Møller (født 1913) er Danmarks rigeste mand, og han overtog A.P. Møller Mærsk A/S efter sin far A.P. Møller i 1965. I 2003 overlod han det øverste ansvar til skibsreder Jess Søderberg, men Møller er stadig medindehaver af koncernen og formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Fonden sidder på knap 41 procent af aktierne i A.P. Møller-Mærsk A/S og har en egenkapital på cirka 39 milliarder kroner ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder). Fonden købte Dokøen i Københavns Havn for 120 millioner kroner i 1999. Området havde ligget hen, siden Søværnet i 1993 som led i et forsvarsforlig blev tvunget til at forlade sin historiske hovedbase fra 1680 til fordel for Korsør og Frederikshavn. Fonden købte grunden, fordi den gerne ville finansiere en markant kulturinstitution på Dokøen. Overvejelserne gik omkring et koncerthus, men intet var fast besluttet.

Hvordan tog planerne om et operahus form?

I 1999 kontaktede Mærsk Mc-Kinney Møller daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen for at tale om at finansiere en kulturinstitution på Dokøen, men det kom der i første omgang ikke noget ud af. Elsebeth Gerner Nielsen var tilbageholdende og forklarer i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Jeg tænkte selvfølgelig på et operahus, men på en eller anden måde var jeg bange for, at det ville virke for voldsomt at foreslå et operahus. Husk på, at her sad jeg i Kulturministeriet uden at have så meget som en krone til rådighed til et projekt af den art.” Efter mødet forhørte hun sig til flere sider for at finde ud af, om der var en reel chance for, at fonden kunne afsætte penge til en opera. Det ville jo falde godt ind i planerne om at opføre et nyt operahus i København og løse de økonomiske omkostninger. Omkring årsskiftet havde Elsebeth Gerner Nielsen et nyt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller, og denne gang anbefalede hun et operahus.

Hvordan kom finansieringen i hus?

Hen over sommeren 2000 tog planen om et operahus på Dokøen for alvor form. Mærsk mødtes med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokraterne) for at orientere om sine planer, ligesom han mødtes med andre involverede fra regeringen og Københavns Kommune. Alle møderne var hemmelige. 

I august 2000 var A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond klar med et usædvanligt tilbud: den ville skænke staten et operahus og således dække alle udgifter i forbindelse med opførelsen af Operaen. Det Kongelige Teater skulle selv betale driften.  

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen takkede officielt ja på vegne af staten i september 2000 og annoncerede samtidig, at Det Kongelige Teater frem til 2007 ville kunne forvente en årlig merbevilling til driften på 148 millioner kroner, betalt af staten og Københavns Kommune. Offentligheden blev informeret, og da det ikke er hver dag, den danske stat får overdraget en sådan gave, gav det sig udslag i store overskrifter.

Hvad var bygherrens krav til regeringen?

Mærsk Mc-Kinney Møller havde nogle betingelser for at give gaven. For det første skulle fonden selv vælge beliggenheden. Det var afgørende for ham, at operahuset skulle ligge på Dokøen. Bygningsværket skulle opføres for enden af Amalienborgaksen, der går i en lige linje fra Marmorkirken over Amalienborg Slotsplads med rytterstatuen via Amaliehaven og videre over til Dokøren på den anden side af havnen. I bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) udtaler skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller: “Vi ville og kunne selvfølgelig ikke forhindre, at et påtænkt operahus blev opført et andet sted, men i så fald ville det ikke blive for vore midler.” For det andet ville Fonden selv vælge arkitekt til byggeriet. Bygherren ønskede en dansk arkitekt med kendskab til landets kultur og historie, og Fonden pegede på Henning Larsens Tegnestue. Den danske regering godkendte begge krav.

Hvem er arkitekten bag Operaen?

Arkitekt Henning Larsen (født 1925) er en verdenskendt dansk arkitekt, og Henning Larsens Tegnestue har tidligere arbejdet for A.P. Møller Mærsk A/S. Som man kan læse på tegnestuens hjemmeside (se kilder), har virksomheden vundet en del førstepræmier for deres modelløsninger. 

Arkitektvirksomheden blev etableret som firma i 1959, og Henning Larsens Tegnestue A/S (HLT) blev dannet i 1995. Ledelsen består af en partnergruppe, der alle er arkitekter. Af bygningsværker kan nævnes:

  • Udenrigsministeriet i Riyadh i Saudi-Arabien
  • Et forretnings- og mediecenter i Kenya
  • Berlins Frie Universitet
  • Mærsk Mc-Kinney Møller Institut ved Syddansk Universitet
  • Mærsk Training Center i Svendborg
  • Udvidelse og modernisering af Glyptoteket i København og af Handelshøjskolens sproglige fakultet på Frederiksberg

Hvad var kravene til operahuset?

Mærsk Mc-Kinney Møller ønskede sig et operahus i verdensklasse. Intet mindre kunne gøre det. Det var således en krævende opgave, Henning Larsens Tegnestue kom på med tegningen af Operaen. Ud over at skabe en bygning, der er en arkitektonisk oplevelse i sig selv, blev der forventet et operahus med optimale rammer for kunstnernes udfoldelser. Bogen “Operaen” fra 2005 (se kilder) sammenfatter Fondens hovedkrav til det nye operahus:
  • Akustik i verdensklasse
  • Fremragende forhold for tilskuere og udøvende kunstnere
  • Optimale tekniske scenefaciliteter
  • Forhold for de ansatte og besøgende på højde med de bedste operahuse i Europa.

Hvem var de faglige rådgivere på operaprojektet?

Mærsk Mc-Kinney Møller ville have operahuset klar allerede i 2004, hvilket krævede målrettet og dedikeret arbejdskraft. Det var ikke en opgave, Henning Larsens Tegnestue skulle klare helt alene. Ingeniørfirmaet Rambøll A/S fungerede som rådgivere, mens den engelske virksomhed TheatrePlan blev konsulent på det teatertekniske område. Nogle af verdens førende teaterrådgivere indenfor akustik blev også inddraget som vejledere, nemlig Arups Acoustic, der blandt andet står bag akustikken i Royal Opera House London, operahuset i Barcelona og den verdensberømte operafestival Glyndebourne i England. 

Især akustikken blev nemlig højt vægtet. Ifølge DR2's temaudsendelse “Tilblivelsen af Danmarks nye opera” fra 2005 (se kilder) havde akustikerne den største indflydelse af alle ingeniører under opførelsen af Operaen. Alle andre havde et budget, der skulle overholdes, mens akustikerne ingen begrænsninger havde. Der blev ikke gået på kompromis med lydkravene. Lyddæmpningsforanstaltningerne blev testet på et laboratorium, og computere blev taget til hjælp for at udregne udformningen af balkonerne, da de påvirker, hvordan lyden kastes tilbage til salens publikum. 

Hvem var med i Operaens projektorganisation?

Mærsk-Fonden sammensatte en projektorganisation med en studie-, bruger- og styregruppe:
  • Studiegruppen bestod af Bo Wildfang, som var operahusets daglige projektleder fra A.P. Møller Fonden, og arkitekt Peter Poulsen. Fra Henning Larsens Tegnestue deltog den projektansvarlige for operabyggeriet arkitekt Hanne Alrø og Det Kongelige Teaters tekniske direktør Nikolaj Jensen. Arkitekt Henning Larsen måtte melde fra på grund af sygdom. Studiegruppen besøgte operahuse for inspiration forskellige steder i Europa
  • I brugergruppen var Kulturministeriets departementchef Karoline Prien Kjeldsen, teaterchef for Det Kongelige Teater Michael Chistiansen, administrerende direktør for København Kommunes økonomiforvaltning Erik Jacobsen og afdelingschef i Finansministeriet Thomas Egebo (siden afløst af Allan Wolf). Direktør af A.P. Møller Fonden Ove Hornby var også medlem af brugergruppen og repræsentant for bygherren
  • Styregruppen bestod af statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre), skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, kulturminister Brian Mikkelsen (Konservative) , København Kommunes daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (Socialdemokraterne) samt bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater Mads Øvlisen.

Hvordan blev operaprojektet administreret?

Ifølge bogen “Spillet om Operaen” var Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige engagement i operahuset stort. Bygherren satte kompromisløse krav og var fortrolig med materialevalg, den tekniske installation, sceneopbygning, auditoriets indretning og de akustiske faciliteter. Der skulle ikke træffes fejlagtige beslutninger eller opstå forsinkelser på byggepladsen. Alt blev dobbelttjekket. Selve arbejdsprocessen foregik sådan, at Henning Larsens tegnestue kom med forslag, hvorefter A.P. Møller Fonden vurderede dem. Nogle forslag blev godkendt med det samme, mens andre blev taget til revision.

Om bygherrens engagement siger daværende administrerende direktør på Henning Larsens Tegnestue, arkitekt Bo Boje Larsen, i ovennævnte bog: “Det uhyre interessante med Hr. Møller er, at han er nysgerrig ud over alle bredder. Hvis der er emner, der interesserer ham, så spørger han til bunds eller finder rådgivere, der kan hjælpe ham med at spørge for at finde frem til de rigtige svar. Bedst mulig rådgivning kan jo godt være at vide tilstrækkeligt til at kunne stille de rigtige spørgsmål. Det synes jeg, A.P. Møller Fonden har været dygtige til.”

Hvordan fik Operaen sit navn?

Operahuset fik den 25. november 2003 sit officielle navn: “Operaen København” Det blev offentliggjort af styregruppen. 

Københavns daværende borgmester Jens Kramer Mikkelsen var begejstret og fremhævede, hvordan navnet knytter kulturen og hovedstaden sammen. Ifølge en pressemeddelelse, der kan downloades på Københavns Kommunes hjemmeside (se kilder), sagde han: “Hvem kender ikke operaen i Sydney - og med den byen Sydney?”  

I juli 2004 blev det officielle navn dog ændret til “Operaen”. Bogen “Operaen” fra 2005 (se kilder) oplyser, at det skete efter forslag fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, som var bakket op af flere medlemmer i operahusets styregruppe. Begrundelsen for navneændringen var, at “Operaen København” var for tungt og langt, mens det nye navn er mere smidigt. Samtidig signalerer det, at der kun findes én opera, der virkelig tæller i Danmark. 

Hvordan er tidslinjen for Operaen op til åbningen?

  • August 2001: Udgravning til byggeriet på Dokøen påbegyndes
  • Oktober 2001: Arkitekt Henning Larsens projekt præsenteres for offentligheden for første gang
  • November 2001: Konstruktionen påbegyndes
  • Oktober 2002: En revideret model af Operaen præsenteres for offentligheden. Hverken Henning Larsen eller Mærsk Mc-Kinney Møller er til stede
  • 1. oktober 2004: Byggeri fuldendt
  • Oktober 2004: Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller overdrager nøglerne til statsminister Anders Fogh Rasmussen, der modtager dem på den danske stats vegne
  • 15. januar 2005: Operahuset indvies ved en tv-transmitteret gallaforestilling for det officielle og kulturelle Danmark
  • 26. januar 2005: Operaens første forestilling, den italienske komponist Giuseppe Verdis opera "Aida", har premiere