lad art skulpturen *Amagerarken'
Alfio Bonnanos Land Art skulptur 'Amagerarken' på Kalvebod Fælled i København.
Foto: Torben Huss / Scanpix

Land art

Artikel type
faktalink
bibliotekar Karen Carlsson, DBC. 1998
Top image group
lad art skulpturen *Amagerarken'
Alfio Bonnanos Land Art skulptur 'Amagerarken' på Kalvebod Fælled i København.
Foto: Torben Huss / Scanpix

Land art er betegnelsen for en kunstretning, der opstod i USA i slutningen af 1960'erne. Den tidlige land art omfatter kunstværker udført af en mindre gruppe amerikanske kunstnere, der i 1960'erne og 1970'erne forlod kunstgallerierne for at udforske det amerikanske landskab. I ørkener og utilgængelige naturområder skabte de deres store monumentale kunstværker, også kaldet earthworks, der var karakteriseret ved kraftige indgreb i naturen.

Introduktion til land art

Men hvad handler det hele om? Skal vi efterligne naturen, samarbejde med den, tvinge den eller føje den? Hvornår bliver dette sam- eller modspil kunst? Er pileflet kunst? ... Eller er amerikaneren Alan Sonfist's beplantning med egetræer i form af et egeblad indenfor en skibsætning af sten ved Tickon? Og hvad med de røde balloner i fjeldet? Noget er smukt, noget er også nyttigt, noget bevæger os og gør os klogere. Svaret på spørgsmålet om det er kunst må være måske ja, måske nej - eller - forget it!
Kunsthistorikeren Gertrud Købke Sutton i artikel om kunst i og af natur

Hvad er land art?

Land art er betegnelsen for en kunstretning, der opstod i USA i slutningen af 1960'erne. Den tidlige land art omfatter kunstværker udført af en mindre gruppe amerikanske kunstnere, der i 1960'erne og 1970'erne forlod kunstgallerierne for at udforske det amerikanske landskab. I ørkener og utilgængelige naturområder skabte de deres store monumentale kunstværker, også kaldet earthworks, der var karakteriseret ved kraftige indgreb i naturen (2)

Hvilke kunstretninger er land art inspireret af?

Betegnelsen land art blev slået fast med udstillingen "Conceptual art, arte povera, land art" i Torino i Italien i 1970, hvor land art for første gang blev præsenteret sammen med de kunstretninger, den er tættest knyttet til, nemlig minimalismen, konceptkunst og arte povera. Der er ingen klart defineret grænse mellem minimalisme, konceptkunst, installationskunst og de andre avantgardebevægelser i 1960'erne og 1970'erne, men et fællestræk er reaktionen mod kunstens kommercialisering, herunder museers og kunstgalleriers rolle i iscenesættelsen af kunstværkerne.

Land art og konceptkunst

Konceptkunst er en teoretisk baseret kunstretning, hvis væsentligste budskab var, at en kunstnerisk handling kunne være en ide, et koncept, som ikke behøvede at konkretiseres i et fysisk kunstnerisk udtryk eller en genstand. Den mest kendte kunstner indenfor denne kunstretning er den amerikanske kunstner Joseph Kosuth, som med værket "One and three chairs" fra 1965 viste tre manifestationer af begrebet stol, nemlig en rigtig stol, et fotografi af en stol og en fotografisk forstørrelse af en ordbogsdefinition af ordet stol. Værket er en undersøgelse af mulige eksistenser af begrebet stol. Selvom de klassiske land art værker ikke ligefrem er stofløse, så nødvendiggjorde deres fjerne og utilgængelige placering en dokumentation i form af beskrivelser, tegninger og fotos, som på mange måder minder om konceptkunstens dokumentation og repræsentation (3)

Land art og minimalisme

På det formelle plan er land art kunstnerne inspireret af minimalismens geometriske formsprog, det vil sige lige linier, cirkler, spiraler, firkanter med mere samt minimalismens rumopfattelse. Minimalismen er nært beslægtet med konceptkunsten, men fastholder værkets konkrete form. Formsproget er reduceret udfra minimalisternes synspunkt "less is more", det vil sige at enkle udtryk kan udøve stærkere påvirkning end mere komplicerede og sammensatte udtryk. De mest kendte minimalister er Sol Lewitt, Robert Morris, Carl Andre og Donald Dudd, som alle fik stor indflydelse på den tidlige land art (3)

Land art og arte povera

Arte povera er en uafhængig italiensk kunstretning, der opstod i slutningen af 1960'erne. Den opstod som en reaktion mod popkunsten med det formål at genindsætte menneskets forhold til naturen som det centrale tema i kunsten. Navnet betyder "den simple kunst" og er introduceret af kunstkritikeren Germano Celant. Det er menneskets forhold til naturen, der har lighedspunkter med såvel den klassiske som den moderne land art (3)

Hvilke betegnelser findes der for kunst i naturen?

Siden land art udviklede sig til en navngiven kunstretning i 1960'erne har kunst i naturen udviklet sig i mange retninger og der er opstået mange nye betegnelser, som anvendes skiftende, hvilket kan give anledning til mange misforståelser. Selvom værkerne refererer til naturen er kunstnernes metoder, stil og intentioner meget forskellige. Et fællestræk er interessen for naturen og for at eksperimentere med værkets integration og afhængighed af det udvalgte sted. Termen land art anvendes nu fortrinsvis i Europa, hvorimod den amerikanske term er earthworks og earth art. Den foretrukne tyske term er Natur Kunst og anvendes hovedsagelig for den økologisk orienterede land art. Den engelske term er environmental art (2,4)

Nedenfor følger nogle betegnelser:
  • Land art - landskabskunst.
  • Earthworks - jordarbejder.
  • Earth art - jordkunst.
  • Art in nature - kunst i naturen.
  • Nature art - naturkunst.
  • Site specific art - stedspecifik kunst.
  • Ecological art - økokunst.
  • Environmental art - miljøkunst.
  • Landscape architecture - landskabsarkitektur(2)

Hvilke hovedretninger findes inden for land art?

Land art kunstnere kan som udgangspunkt opdeles i to store retninger, den klassiske amerikanske land art og den mere økologisk orienterede land art.

  1. Den klassiske amerikanske land art
    Repræsenteret ved amerikanske kunstnere, for eksempel Robert Smithson, Michael Heizer, Walter De Maria og Robert Morris. De er kendetegnede ved, at de lavede store og meget omfattende fysiske værker i den amerikanske ørken og andre utilgængelige områder, en kunst der går under betegnelsen earthworks og earth art og beskrives som maskulin med det engelske udtryk masculine gestures (2)
  2. Den økologisk orienterede land art
    Repræsenteret ved økologisk orienterede kunstnere, hvis værker baserer sig på hensyntagen over for naturen, er af mindre målestok og af mere flygtig karakter. Disse kunstværker betegnes ofte som environmental art, ecological art, eller ephemeral art, det vil sige flygtig kunst. De bløde udgøres af europæiske, især engelske kunstnere, men også af en del amerikanske kunstnere. Eksempler er de engelske kunstnere Richard Long, Andy Goldsworthy, den tyske kunstner Nils Udo samt amerikanerne Alan Sonfist, Helen Mayer Harrison og Newton Harrison. Disse kunstnere betegnes også som environmental artists

Den økologisk orienterede land art kan yderlige inddeles i:

  • Kunstnere der aktivt beskæftiger sig med miljøproblemer, undertiden indgår i samarbejde med myndighederne om at reetablere ødelagte industriområder, for eksempel Helen Mayer Harrison og Newton Harrison, Alan Sonfist.
  • Kunstnere, hovedsagelig engelske, der arbejder med mere diskrete og flygtige værker i naturen, for eksempel Richard Long, Hamish Fulton og Andy Goldsworthy.
  • Kunstnere der arbejder med offentlige, undertiden politiske projekter, som involverer store økonomiske engagementer og samarbejde med mange mennesker, for eksempel Christo, Nancy Holt, Jospeh Beuys (2)

Land art og landskabsarkitektur

En tilgrænsende kunstart til land art er have- og landskabskunst, som udføres af landskabsarkitekter. Havekunst eller landskabskunst gennem tiderne afspejler skiftende tiders kunst- og natursyn. I de forskellige perioder veksles der mellem en landskabelig havestil, hvor naturens kræfter er styrende og en stram arkitektonisk havestil, hvor naturen er under stram kontrol. Planter, vand og sten hører til have-og landskabskunstens vigtigste byggestene, selvom nyere havekunst tager andre virkemidler i brug, såsom damp, is, planter af beton og plast. I de sidste årtier er der sket en tilnærmelse mellem landskabsarkitekturen og kunsten. Landskabsarkitekter indgår ofte i samarbejde med kunstnere om udformning af især åbne pladser og gader. Et eksempel er renoveringen af Strøget i København, der skete i et samarbejde mellem kunstneren Bjørn Nørgård og Stadsarkitektens Direktorat. Et andet eksempel er Sankt Hans Torvi København, hvor arkitekt Sven-Ingvar Anderson samarbejdede med kunstneren Arne Haugen Sørensen. Landskabsarkitekter, der har elementer af land art i deres kunst er for eksempel de amerikanske kunstnere Martha Swartz og Peter Walker, der har tydelige elementer af minimalisme i deres arbejder (4,5,6)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Brady, Emily: Rooted art? Environmental art and our attachment to nature. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Artiklen beskriver forholdet mellem environmental art og naturen. Forfatteren tager udgangspunkt i Stephanie Ross' fire kategorier: maskulin kunst, flygtig kunst, performance kunst og landskabskunst, som eksemplificeres med kunstnere og deres værker.

Ross, Stephanie: What is environmental art. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Artiklen definerer environmental art i relation til tilgrænsende kunstretninger samt opdeler environmental art i fire typer: maskulin kunst, flygtig kunst, performance kunst og landskabskunst. Environmental art defineres i denne artikel også som omfattende land art.

Immonen, Olli: Highway, art and environment (1). - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Om uddannelsesprojekt ved Lahti Art Institute i Finland, hvor kunstnere indgår i samarbejde med myndighederne om kusntværker langs motorveje.

Prigann, Hermann: Thoughts about art in nature: :in search of another comprehension of nature and art. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Teoretisk artikel om kunst og natur.

Seppä, Anita: Hans Haacke: environmental artist with sociopolitical concerns. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Om den tysk-amerikanske kunstner og hans kunstneriske udvikling fra eksperimenter med vand og luft i 1960'erne til analyser af sociale og politiske systemer i 1970'erne.

 Sutton, Gertrud Købke: Når de skønne kunster bliver grønne: den udvidede kunstnerrolle i samspil med naturen. - Information. - 1992-04-21.

Om kunstnere, der arbejder i landskabet med natur, ved natur og for natur. Introduktion til den amerikanske land art samt den mere økologisk orienterede environmental art i England.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Church, Jok: Christo and Jean-Claude: the art of Christo and Jean-Claude / Jok Church, Adam Ciesielski, Von Wall. North Bay Network.

Hjemmeside for de to kunstnere Christo og Jean-Claude. Med omtale og illustrationer af kunstnernes forskellige værker.

Kilder

  1. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. Side 92.
  2. Seligmann, Tine Brunsgaard: Land Art - 1960'erne til 1990'erne - voldtægt af landskabet, æstetik, politik og miljøkamp. København, 1997. 92 sider.
  3. Sejr, Karen: En flygtig kunstart: et studium af kunstretningen land art og dens relationer til landskabsarkitekturen. København: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Landskab, 1995. 67 sider.
  4. Seligmann, Tine Brunsgaard: Langt ude i skoven... : skovkunst. - Information. - 1995-04-01.
  5. Rothfuss, Joan: Joseph Beuys: a brief biography. Walker Art Center, 1998.
    http://www.walkerart.org/beuys/gg3.html
  6. Blank, Peter: Christo and Jeanne-Claude. Stanford University Lectures and Symposium in the Humanities and Arts. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://prelectur.stanford.edu/lecturers/christo/
  7. Seppä, Anita: Hans Haacke: environmental artist with sociopolitical concerns. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://www.lpt.fi/io/seppa.html
  8. Jones, Karen: Public art:public space/invasive technologies. - Issues online. - Winter 1996.
    http://www.brown.edu/Students/Issues_Magazine/1296/1296pubart.html

Land art og dokumentation

"Jeg indså da, at vi havde problemer. På den ene side vidste jeg, at praktisk talt ingen ville få Landslide at se, undtagen fotografen. Men så snart han havde trukket på udløseren, ville millioner af folk få projektet at se. Da indså jeg vigtigheden af dokumentationen ..."
Interview med den amerikanske kunstner Dennis Oppenheim om betydningen af dokumentationen af hans kunsværker

Hvordan dokumenteres land art kunstværker?

Karakteristisk for land art kunstværker er, at de som regel er ledsaget af et omfattende dokumentations- og informationsmateriale. På grund af land art værkernes ofte fjerne placering er kunstværkerne dokumenteret på forskellig vis, for eksempel med store foto- og diasserier, video- og filmoptagelser samt gennem bøger og kataloger (2).

Hvilke former for dokumentation ledsager land art værker på udstillinger?

Dokumentationsmaterialet kan deles op i tre kategorier: titel, dokumentation og beskrivelse. De tre elementer danner en fast grundstruktur for tolkningen af værket og kan være den eneste indgang til kunstværket, hvis dette er forandret eller helt forsvundet, nedbrudt af naturens kræfter (2).

    • Titel
      • Titlen kan være nøgtern og beskrivende: To stammer - tre sten (Two trunks- three stones) af Herman Prigann, Krakamarken 1995.
      • Titlen kan være poetisk: Fordybelsens bakke (The hill of contemplation) af Herman Prigann, Tickon, Langeland 1996.
      • Titlen kan være flertydig og modsætningsfyldt: Organisk motorvej (Organic highway) af Mikael Hansen, Tickon, Langeland 1996.
    • Dokumentation
      Dokumentationen kan bestå af tegninger, fotografier, dias og videooptagelser af kunstværket. Den kan desuden bestå af kort med angivelse af værkets placering. Endelig kan der være eksempler på det materiale, kunstværket består af og eventuelt skulpturen i miniature. 
    • Beskrivelse
      Beskrivelsen uddyber, hvad titel og dokumentation ikke kan formidle, for eksempel værkets integration i naturen, dets symbolik, hvad der gik forud for værkets tilblivelse og hvad der eventuelt siden er sket. Beskrivelsen kan også være præcise oplysninger om kunstværket, dets omfang, størrelse og vægt samt dets geografiske placering (2).

Fotografiet som dokumentation

II 1960'erne fungerede fotografiet at værket som dokumentationsfoto i ordets bogstaveligste forstand, det vil sige som gengivelse af værket og ikke som kunstværket i sig selv. I takt med at fotografiet som kunstnerisk medium blev udviklet 1970'erne, fik de fotografiske gengivelser af land art kunstværker karakter af kunstneriske værker i sig selv, som blev udstillet og solgt. Den amerikanske kunstner Dennis Oppenheim lavede collager af dokumentationsmaterialet, hvori fotografier af kunstværket indgik på linie med kort, tegninger og andet materiale om kunstværket. I løbet af 1980'erne blev der en tydelig forskel mellem det sort-hvide dokumentationsfotografi og kunstfotogafiet, der dels voksede i format og dels anvendte nye teknikker og derved udviklede sig til egentlige kunstværker i sig selv. Aktiviteter og happenings i og med naturen blev foreviget gennem foto eller video, som derved i sig selv blev kunstværker (2) 

Hvordan dokumenteres en aktion eller en happening?

Joseph Buys gennemførte den 16. august 1971 en spontan aktion uden for Eindhoven i Holland. Aktionen fik titlen Aktion im Moor. De to eneste vidner fotograferede aktionen og beskrev handlingen: Joseph Beuys lod sig synke ned i vandet og indsmurte sig i mudder samtidig med, at han efterlignede en fugls bevægelser og efterfølgende stillede sig op på en bunker og stod som en korsfæstet. Aktionens betydning skulle angiveligt være en hentydning til 2. verdenskrig. Beuys aktion får imidlertid først mening sammen med titel, dokumentation og beskrivelse (2).

Kilder

  1. Heiss, Alanna: Another point of entry: an interview with Dennis Oppenheim. Selected works 1967-90. New York: Harry N. Abrahms Publishers, 1992. Side 144-145. Oversat citat taget fra Dennis Oppenheim: land art 1968-78 / redaktion Dorthe Abildgaard & Amy Plumb. Sorø: Vestsjællands Kunstmuseum, 1996. Side 6.
  2. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. 233 sider.