lad art skulpturen *Amagerarken'
Alfio Bonnanos Land Art skulptur 'Amagerarken' på Kalvebod Fælled i København.
Foto: Torben Huss / Scanpix

Land art

bibliotekar Karen Carlsson, DBC. 1998
Top image group
lad art skulpturen *Amagerarken'
Alfio Bonnanos Land Art skulptur 'Amagerarken' på Kalvebod Fælled i København.
Foto: Torben Huss / Scanpix

Land art er betegnelsen for en kunstretning, der opstod i USA i slutningen af 1960'erne. Den tidlige land art omfatter kunstværker udført af en mindre gruppe amerikanske kunstnere, der i 1960'erne og 1970'erne forlod kunstgallerierne for at udforske det amerikanske landskab. I ørkener og utilgængelige naturområder skabte de deres store monumentale kunstværker, også kaldet earthworks, der var karakteriseret ved kraftige indgreb i naturen.

Artikel type
faktalink

Introduktion til land art

Men hvad handler det hele om? Skal vi efterligne naturen, samarbejde med den, tvinge den eller føje den? Hvornår bliver dette sam- eller modspil kunst? Er pileflet kunst? ... Eller er amerikaneren Alan Sonfist's beplantning med egetræer i form af et egeblad indenfor en skibsætning af sten ved Tickon? Og hvad med de røde balloner i fjeldet? Noget er smukt, noget er også nyttigt, noget bevæger os og gør os klogere. Svaret på spørgsmålet om det er kunst må være måske ja, måske nej - eller - forget it!
Kunsthistorikeren Gertrud Købke Sutton i artikel om kunst i og af natur

Hvad er land art?

Land art er betegnelsen for en kunstretning, der opstod i USA i slutningen af 1960'erne. Den tidlige land art omfatter kunstværker udført af en mindre gruppe amerikanske kunstnere, der i 1960'erne og 1970'erne forlod kunstgallerierne for at udforske det amerikanske landskab. I ørkener og utilgængelige naturområder skabte de deres store monumentale kunstværker, også kaldet earthworks, der var karakteriseret ved kraftige indgreb i naturen (2)

Hvilke kunstretninger er land art inspireret af?

Betegnelsen land art blev slået fast med udstillingen "Conceptual art, arte povera, land art" i Torino i Italien i 1970, hvor land art for første gang blev præsenteret sammen med de kunstretninger, den er tættest knyttet til, nemlig minimalismen, konceptkunst og arte povera. Der er ingen klart defineret grænse mellem minimalisme, konceptkunst, installationskunst og de andre avantgardebevægelser i 1960'erne og 1970'erne, men et fællestræk er reaktionen mod kunstens kommercialisering, herunder museers og kunstgalleriers rolle i iscenesættelsen af kunstværkerne.

Land art og konceptkunst

Konceptkunst er en teoretisk baseret kunstretning, hvis væsentligste budskab var, at en kunstnerisk handling kunne være en ide, et koncept, som ikke behøvede at konkretiseres i et fysisk kunstnerisk udtryk eller en genstand. Den mest kendte kunstner indenfor denne kunstretning er den amerikanske kunstner Joseph Kosuth, som med værket "One and three chairs" fra 1965 viste tre manifestationer af begrebet stol, nemlig en rigtig stol, et fotografi af en stol og en fotografisk forstørrelse af en ordbogsdefinition af ordet stol. Værket er en undersøgelse af mulige eksistenser af begrebet stol. Selvom de klassiske land art værker ikke ligefrem er stofløse, så nødvendiggjorde deres fjerne og utilgængelige placering en dokumentation i form af beskrivelser, tegninger og fotos, som på mange måder minder om konceptkunstens dokumentation og repræsentation (3)

Land art og minimalisme

På det formelle plan er land art kunstnerne inspireret af minimalismens geometriske formsprog, det vil sige lige linier, cirkler, spiraler, firkanter med mere samt minimalismens rumopfattelse. Minimalismen er nært beslægtet med konceptkunsten, men fastholder værkets konkrete form. Formsproget er reduceret udfra minimalisternes synspunkt "less is more", det vil sige at enkle udtryk kan udøve stærkere påvirkning end mere komplicerede og sammensatte udtryk. De mest kendte minimalister er Sol Lewitt, Robert Morris, Carl Andre og Donald Dudd, som alle fik stor indflydelse på den tidlige land art (3)

Land art og arte povera

Arte povera er en uafhængig italiensk kunstretning, der opstod i slutningen af 1960'erne. Den opstod som en reaktion mod popkunsten med det formål at genindsætte menneskets forhold til naturen som det centrale tema i kunsten. Navnet betyder "den simple kunst" og er introduceret af kunstkritikeren Germano Celant. Det er menneskets forhold til naturen, der har lighedspunkter med såvel den klassiske som den moderne land art (3)

Hvilke betegnelser findes der for kunst i naturen?

Siden land art udviklede sig til en navngiven kunstretning i 1960'erne har kunst i naturen udviklet sig i mange retninger og der er opstået mange nye betegnelser, som anvendes skiftende, hvilket kan give anledning til mange misforståelser. Selvom værkerne refererer til naturen er kunstnernes metoder, stil og intentioner meget forskellige. Et fællestræk er interessen for naturen og for at eksperimentere med værkets integration og afhængighed af det udvalgte sted. Termen land art anvendes nu fortrinsvis i Europa, hvorimod den amerikanske term er earthworks og earth art. Den foretrukne tyske term er Natur Kunst og anvendes hovedsagelig for den økologisk orienterede land art. Den engelske term er environmental art (2,4)

Nedenfor følger nogle betegnelser:
  • Land art - landskabskunst.
  • Earthworks - jordarbejder.
  • Earth art - jordkunst.
  • Art in nature - kunst i naturen.
  • Nature art - naturkunst.
  • Site specific art - stedspecifik kunst.
  • Ecological art - økokunst.
  • Environmental art - miljøkunst.
  • Landscape architecture - landskabsarkitektur(2)

Hvilke hovedretninger findes inden for land art?

Land art kunstnere kan som udgangspunkt opdeles i to store retninger, den klassiske amerikanske land art og den mere økologisk orienterede land art.

  1. Den klassiske amerikanske land art
    Repræsenteret ved amerikanske kunstnere, for eksempel Robert Smithson, Michael Heizer, Walter De Maria og Robert Morris. De er kendetegnede ved, at de lavede store og meget omfattende fysiske værker i den amerikanske ørken og andre utilgængelige områder, en kunst der går under betegnelsen earthworks og earth art og beskrives som maskulin med det engelske udtryk masculine gestures (2)
  2. Den økologisk orienterede land art
    Repræsenteret ved økologisk orienterede kunstnere, hvis værker baserer sig på hensyntagen over for naturen, er af mindre målestok og af mere flygtig karakter. Disse kunstværker betegnes ofte som environmental art, ecological art, eller ephemeral art, det vil sige flygtig kunst. De bløde udgøres af europæiske, især engelske kunstnere, men også af en del amerikanske kunstnere. Eksempler er de engelske kunstnere Richard Long, Andy Goldsworthy, den tyske kunstner Nils Udo samt amerikanerne Alan Sonfist, Helen Mayer Harrison og Newton Harrison. Disse kunstnere betegnes også som environmental artists

Den økologisk orienterede land art kan yderlige inddeles i:

  • Kunstnere der aktivt beskæftiger sig med miljøproblemer, undertiden indgår i samarbejde med myndighederne om at reetablere ødelagte industriområder, for eksempel Helen Mayer Harrison og Newton Harrison, Alan Sonfist.
  • Kunstnere, hovedsagelig engelske, der arbejder med mere diskrete og flygtige værker i naturen, for eksempel Richard Long, Hamish Fulton og Andy Goldsworthy.
  • Kunstnere der arbejder med offentlige, undertiden politiske projekter, som involverer store økonomiske engagementer og samarbejde med mange mennesker, for eksempel Christo, Nancy Holt, Jospeh Beuys (2)

Land art og landskabsarkitektur

En tilgrænsende kunstart til land art er have- og landskabskunst, som udføres af landskabsarkitekter. Havekunst eller landskabskunst gennem tiderne afspejler skiftende tiders kunst- og natursyn. I de forskellige perioder veksles der mellem en landskabelig havestil, hvor naturens kræfter er styrende og en stram arkitektonisk havestil, hvor naturen er under stram kontrol. Planter, vand og sten hører til have-og landskabskunstens vigtigste byggestene, selvom nyere havekunst tager andre virkemidler i brug, såsom damp, is, planter af beton og plast. I de sidste årtier er der sket en tilnærmelse mellem landskabsarkitekturen og kunsten. Landskabsarkitekter indgår ofte i samarbejde med kunstnere om udformning af især åbne pladser og gader. Et eksempel er renoveringen af Strøget i København, der skete i et samarbejde mellem kunstneren Bjørn Nørgård og Stadsarkitektens Direktorat. Et andet eksempel er Sankt Hans Torvi København, hvor arkitekt Sven-Ingvar Anderson samarbejdede med kunstneren Arne Haugen Sørensen. Landskabsarkitekter, der har elementer af land art i deres kunst er for eksempel de amerikanske kunstnere Martha Swartz og Peter Walker, der har tydelige elementer af minimalisme i deres arbejder (4,5,6)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Brady, Emily: Rooted art? Environmental art and our attachment to nature. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Artiklen beskriver forholdet mellem environmental art og naturen. Forfatteren tager udgangspunkt i Stephanie Ross' fire kategorier: maskulin kunst, flygtig kunst, performance kunst og landskabskunst, som eksemplificeres med kunstnere og deres værker.

Ross, Stephanie: What is environmental art. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Artiklen definerer environmental art i relation til tilgrænsende kunstretninger samt opdeler environmental art i fire typer: maskulin kunst, flygtig kunst, performance kunst og landskabskunst. Environmental art defineres i denne artikel også som omfattende land art.

Immonen, Olli: Highway, art and environment (1). - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Om uddannelsesprojekt ved Lahti Art Institute i Finland, hvor kunstnere indgår i samarbejde med myndighederne om kusntværker langs motorveje.

Prigann, Hermann: Thoughts about art in nature: :in search of another comprehension of nature and art. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Teoretisk artikel om kunst og natur.

Seppä, Anita: Hans Haacke: environmental artist with sociopolitical concerns. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.

Artikel fra temanummer om environmental art. Om den tysk-amerikanske kunstner og hans kunstneriske udvikling fra eksperimenter med vand og luft i 1960'erne til analyser af sociale og politiske systemer i 1970'erne.

 Sutton, Gertrud Købke: Når de skønne kunster bliver grønne: den udvidede kunstnerrolle i samspil med naturen. - Information. - 1992-04-21.

Om kunstnere, der arbejder i landskabet med natur, ved natur og for natur. Introduktion til den amerikanske land art samt den mere økologisk orienterede environmental art i England.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Church, Jok: Christo and Jean-Claude: the art of Christo and Jean-Claude / Jok Church, Adam Ciesielski, Von Wall. North Bay Network.

Hjemmeside for de to kunstnere Christo og Jean-Claude. Med omtale og illustrationer af kunstnernes forskellige værker.

Kilder

  1. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. Side 92.
  2. Seligmann, Tine Brunsgaard: Land Art - 1960'erne til 1990'erne - voldtægt af landskabet, æstetik, politik og miljøkamp. København, 1997. 92 sider.
  3. Sejr, Karen: En flygtig kunstart: et studium af kunstretningen land art og dens relationer til landskabsarkitekturen. København: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Landskab, 1995. 67 sider.
  4. Seligmann, Tine Brunsgaard: Langt ude i skoven... : skovkunst. - Information. - 1995-04-01.
  5. Rothfuss, Joan: Joseph Beuys: a brief biography. Walker Art Center, 1998.
    http://www.walkerart.org/beuys/gg3.html
  6. Blank, Peter: Christo and Jeanne-Claude. Stanford University Lectures and Symposium in the Humanities and Arts. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://prelectur.stanford.edu/lecturers/christo/
  7. Seppä, Anita: Hans Haacke: environmental artist with sociopolitical concerns. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://www.lpt.fi/io/seppa.html
  8. Jones, Karen: Public art:public space/invasive technologies. - Issues online. - Winter 1996.
    http://www.brown.edu/Students/Issues_Magazine/1296/1296pubart.html

Land art og dokumentation

"Jeg indså da, at vi havde problemer. På den ene side vidste jeg, at praktisk talt ingen ville få Landslide at se, undtagen fotografen. Men så snart han havde trukket på udløseren, ville millioner af folk få projektet at se. Da indså jeg vigtigheden af dokumentationen ..."
Interview med den amerikanske kunstner Dennis Oppenheim om betydningen af dokumentationen af hans kunsværker

Hvordan dokumenteres land art kunstværker?

Karakteristisk for land art kunstværker er, at de som regel er ledsaget af et omfattende dokumentations- og informationsmateriale. På grund af land art værkernes ofte fjerne placering er kunstværkerne dokumenteret på forskellig vis, for eksempel med store foto- og diasserier, video- og filmoptagelser samt gennem bøger og kataloger (2).

Hvilke former for dokumentation ledsager land art værker på udstillinger?

Dokumentationsmaterialet kan deles op i tre kategorier: titel, dokumentation og beskrivelse. De tre elementer danner en fast grundstruktur for tolkningen af værket og kan være den eneste indgang til kunstværket, hvis dette er forandret eller helt forsvundet, nedbrudt af naturens kræfter (2).

    • Titel
      • Titlen kan være nøgtern og beskrivende: To stammer - tre sten (Two trunks- three stones) af Herman Prigann, Krakamarken 1995.
      • Titlen kan være poetisk: Fordybelsens bakke (The hill of contemplation) af Herman Prigann, Tickon, Langeland 1996.
      • Titlen kan være flertydig og modsætningsfyldt: Organisk motorvej (Organic highway) af Mikael Hansen, Tickon, Langeland 1996.
    • Dokumentation
      Dokumentationen kan bestå af tegninger, fotografier, dias og videooptagelser af kunstværket. Den kan desuden bestå af kort med angivelse af værkets placering. Endelig kan der være eksempler på det materiale, kunstværket består af og eventuelt skulpturen i miniature. 
    • Beskrivelse
      Beskrivelsen uddyber, hvad titel og dokumentation ikke kan formidle, for eksempel værkets integration i naturen, dets symbolik, hvad der gik forud for værkets tilblivelse og hvad der eventuelt siden er sket. Beskrivelsen kan også være præcise oplysninger om kunstværket, dets omfang, størrelse og vægt samt dets geografiske placering (2).

Fotografiet som dokumentation

II 1960'erne fungerede fotografiet at værket som dokumentationsfoto i ordets bogstaveligste forstand, det vil sige som gengivelse af værket og ikke som kunstværket i sig selv. I takt med at fotografiet som kunstnerisk medium blev udviklet 1970'erne, fik de fotografiske gengivelser af land art kunstværker karakter af kunstneriske værker i sig selv, som blev udstillet og solgt. Den amerikanske kunstner Dennis Oppenheim lavede collager af dokumentationsmaterialet, hvori fotografier af kunstværket indgik på linie med kort, tegninger og andet materiale om kunstværket. I løbet af 1980'erne blev der en tydelig forskel mellem det sort-hvide dokumentationsfotografi og kunstfotogafiet, der dels voksede i format og dels anvendte nye teknikker og derved udviklede sig til egentlige kunstværker i sig selv. Aktiviteter og happenings i og med naturen blev foreviget gennem foto eller video, som derved i sig selv blev kunstværker (2) 

Hvordan dokumenteres en aktion eller en happening?

Joseph Buys gennemførte den 16. august 1971 en spontan aktion uden for Eindhoven i Holland. Aktionen fik titlen Aktion im Moor. De to eneste vidner fotograferede aktionen og beskrev handlingen: Joseph Beuys lod sig synke ned i vandet og indsmurte sig i mudder samtidig med, at han efterlignede en fugls bevægelser og efterfølgende stillede sig op på en bunker og stod som en korsfæstet. Aktionens betydning skulle angiveligt være en hentydning til 2. verdenskrig. Beuys aktion får imidlertid først mening sammen med titel, dokumentation og beskrivelse (2).

Kilder

  1. Heiss, Alanna: Another point of entry: an interview with Dennis Oppenheim. Selected works 1967-90. New York: Harry N. Abrahms Publishers, 1992. Side 144-145. Oversat citat taget fra Dennis Oppenheim: land art 1968-78 / redaktion Dorthe Abildgaard & Amy Plumb. Sorø: Vestsjællands Kunstmuseum, 1996. Side 6.
  2. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. 233 sider.

Den klassiske amerikanske land art i 1960'erne og 1970'erne

"At bringe skulpturen ud af gallerierne og museerne ud i naturen var bl.a. en reaktion mod kunstverdens stigende kommercialisering"
Trine Brundgaard Seligmann i specialeopgave om Land art i faget kunsthistori

Hvilke begivenheder førte til at land art opstod?

  • I 1966 drog de amerikanske kunstnere Robert Smithson, Carl Andre, Donal Dudd, Sol Lewitt og Nancy Holt på længere ekskursioner til industrialiserede områder af USA med henblik på at finde mulige "sites", det vil sige steder, hvor land art værker kunne placeres. Kunstneren Michael Heizer udforskede Nevada ørkenen og lavede i 1968 kunstværket "Nine Nevada Depressions", som bestod af ni forskellige udgravninger, som kunstneren fulgte, indtil vind, sandflugt og regn jævnede værkerne med jorden.
  • I 1968 blev fotos af Michael Heizers "Nine Nevada Depressions" vist på en udstilling i Dwan Gallery, New York. Samme sted og samme år blev udstillingen "Earthworks" vist, hvor kunstnerne Carl Andre, Walter De Maria, Robert Smithson og Herbert Bayer udstillede fotos og tegninger til fremtidige værker. Robert Smitson udstillede en af sine første nonsites, som var en metalbeholder der indeholdt materialer, sten, jord og cement, taget fra et site, der ligeledes var indtegnet på et landkort.
  • I 1970 blev udstillingen "Conceptual art, arte povera, land art" vist i Torino i Italien , hvor land art for første gang blev bragt sammen med de to kunstretninger, den er tættest knyttet til.
  • I 1970'erne blev de fleste af de store momumentale land art værker udført i USA (1)

Teoretikeren Robert Smithson

Den kunstner, der har bidraget mest til det teorietiske bag land art, er amerikaneren Robert Smithson (1938-1973). Han er kendt for at være den kunstner, der udtrykte sig mest radikalt omkring natur og kulturproblematikken i sin samtid. For Robert Smithson, ligesom flere af de andre tidlige land art kunstnere, var det ikke det uspolerede landskab, der fængslede. Han anså ikke menneskelige aktiviteter i naturen som noget negativt men snarere som en slags historiske dokumenter. Ofte brugte han industrielle materialer og affaldsprodukter i sine værker, for eksempel i værket "Asphalt rundown", hvor han hældte et vognlæs asfalt ned ad en skråning i et stenbrud tæt ved Rom i Italien (1).

Land art og entropi

Robert Smithson var desuden optaget af entropibegrebet, som han overførte til kunstens område. Entropi er betegnelsen for en termodynamisk lov, som beskriver en energimængdes forandring og som samtidig er et fysisk mål for den uorden, der hersker i et lukket system. Entropien blev den forståelsesramme som Robert Smithson så verden bevæge sig hen imod. En udvikling som ville ende i kaos, hvilket ikke for Robert Smithsson var negativt, for ud fra kaos så han muligheden for at komme videre. De dynamiske og flygtige land art værker fra 1960'erne passede godt ind i entropien (1).

Hvad er reclamation art?

Robert Smithson introducerede endvidere ideen om kunst som en interaktiv proces. Han så tidligt mulighederne i et samarbejde med ejere af nedlagte kulminer og forladte industriområder med henblik på at reetablere disse områder gennem land art projekter, hvor spildprodukterne blev genanvendt. Senere er ideen om reclamation art taget op af mange land art kunstnere, som samarbejder med myndigheder om at reetablere nedlagte industriområder og gennem kunst gøre dem til brugbare og anvendte steder igen (1).

Hvad er det mest berømte land art værk?

Det mest berømte land art værk er formentlig Robert Smithsons kunstværk "Spiral jetty", en spiralformet mole, der skyder sig cirka 500 meter ud fra Great Salt Lakes nordlige bred ved Rozel Point, Utah. Molen er lavet af sort basalt, kalkstensklippestykker, saltkrystaller, jord og vand. Arbejdet blev udført af et entreprenørfirma efter Robert Smitsons anvisninger. Spiralmolens synlighed og farve er skiftende afhængig af årstidernes og de klimatiske forandringer (1,2).

Michael Heizer

Et andet kendt kunstværk er den amerikanske kunstner Michael Heizer's værk "Double negative" fra 1969-1970 beliggende i et plateau Mormon Mesa nær Overton i Nevada ørkenen. Her blev cirka 240.000 tons jord og sandsten fjernet ved hjælp af dynamit og bulldozere, således at der blev skabt to dybe snit, 9 meter brede og 15 meter dybe i jordoverfladen, der spejler sig i hinanden over en bred slugt med en diameter på 450 meter. Arbejdet blev udført af et entreprenørfirma. Michael Heizers største værk i Nevada er dog "Complex one", som blev opført i perioden 1972-1979. "Complex one" består af en cirka 40 meter lang og syv meter høj vold opbygget af jord med skrånende sider. Forsiden, som er vestvendt, har tilknyttet en serie betonrammer. "Complex one" er blot den første af en større installation, der med tiden skal danne en firkant. Heizers formål er at skabe kunst, der er monumental og ikke flytbar. Han opfatter naturen som sit materiale og skulpturerne som vigtigere end det landskab, de er placeret i (1,3).

Walter De Maria

Den amerikanske kunstner Walter De Maria var i sine tidlige værker meget optaget af jord som materiale. I september 1968 lavede han kunstværket "Earth room", en installation, hvor han spredte 50 kubikmeter jord, død muld uden en spire ud på et cirka 75 kvadratmeter stort område i Gallerie Heimner Friedrich, München. I en ledsagende presseudtalelse udtalte han: "Skidtet (eller jorden) er der ikke blot til at blive set men også til at blive tænkt over ... Gud har givet os jorden og vi har ignoreret den". Walter De Maria er dog især kendt for sit værk "Lightning field" fra 1977, som er placeret i det midtvestlige New Mexico på et fladt tørt område. Stedet er omkranset af bjerge, området er tyndt befolket og er kendt for at have mange lynnedslag. Disse faktorer gjorde, at Walter De Maria valgte netop dette sted. "Lightning field" er opbygget af 400 rustfri stålstængler med en gennemsnitshøjde på 6 meter. Stængerne er anbragt i et mønster med 16 rækker af 25 fra øst mod vest og 25 rækker af 16 fra nord mod syd. Stålstængerne står cirka 7 meter fra hinanden med en total længde på lidt over 1,5 kilometer fra øst mod vest. Formålet med værket er at tiltrække lyn og dermed vise lynets kraft (1,3).

Hvorfor blev de tidlige land art værker udsat for kritik?

Både Roberts Smithsons "Spiral jetty" og Michael Heizers "Double negative" udgjorde radikale indgreb i naturen, hvilket medførte voldsom kritik, da kunstværkerne blev udstillet gennem fotos ved udstillingen i Dwans gallery i 1970. Fremfor at være naturbevarende blev de anklaget for at ødelægge naturen. Kritik af land art værker forekommer også i 1990'erne, blandt andet i Sverige og Norge, hvor kritikken især er gået på kunstværkernes manglende indpasning i den omgivende natur (1,2).

Hvordan er land art kunstværkers forhold til tid?

Så snart et værk er skabt, indgår det alene ved dets placering og dets materialer i et system af naturens processer, som adskiller sig fra hinanden: sol, vind, regn, flora og fauna, årstidernes skiften. Land art kunstværker forholder sig på tre forskellige måder til naturens processer:

  1. Kunstneren kan gennem valg af materiale, sted og omgivelser skabe forudsætningen for, at kunstværkets nedbrydes inden for en bestemt tidshorisont.
  2. Kunstneren kan integrere kunstværket i både naturens forfaldsprocesser og i dens vækstprocesser. På denne måde nedbrydes kunstværket ikke totalt men forandres i takt med at landskabet forandres.
  3. Kunstneren kan vælge at begrænse kunstværkets fysiske eksistens (4).

Hvordan er land art kunstværkers forhold til begrebet sted?

Land art kunstnerens udvælgelse af et sted til et kommende kunstværk bygger på en fornemmelse for stedets særlige karakter, der bruges som indgang til arbejdet med kunstværket. Som oftest indgår kunstværket i landskabet, det vil sige, at det bliver en del af dette. Fra kunstnerens side kan det være et bevidst valg at forsøge at opløse grænsen mellem kunstværk og naturen. Kunstværket kan se ud, som om det er tilfældigt anbragt og det er kun ved hjælp af dokumentationen og det ledsagende informationsmateriale, at kunstværkets placering og intention kan forstås (3,4).

Hvad betyder begreberne sites og nonsites?

Den amerikanske kunstner Robert Smithson var den første, der introducerede begreberne site og nonsite. Et site er stedet, hvor skulpturen fysisk er skabt og eftersom dette ofte er et vanskeligt tilgængeligt sted, dokumenteres stedet ved hjælp af forskelligt materiale fra det oprindelige sted. Dette materiale sammen med for eksempel fotos og tegninger udgør et nonsite. I Relationen mellem nonsites og sites bliver kunstværkets selvstændighed så at sige ophævet (1,3).

Hvad betyder site-specific?

Værkernes integration i landskabet og dannelsen af the site, det vil sige stedet, er vigtig for land art. At et værk er site specific vil sige, at det er lavet af de materialer og under de forhold, som naturen byder på, sådan at skulptur og sted kommer til at udgøre en enhed (3).

Hvordan er land art kunstværkers forhold til rummet?

Land art kunstværker er per definition placeret udendørs, i det mindste oprindeligt. I de tilfælde hvor værkerne har så flygtig en karakter at kun dokumentationen er tilbage, bliver disse til land art kunstværker.

Land art kunstværker kan være placeret i: Land art kunstværker kan være placeret i:

  • Ørkener
    De amerikanske land art kunstnere anså de øde områder i Nevada, Utah, Arizoa og New Mexico som uspolerede og egnede til kunstneriske eksperimenter. Ørkenen ansås som værende et jomfrueligt rum. Ørkenen er stadig i dag et eftertragtet område blandt andet for den tyske kunstner Hansjörg Voth, hvis projekter "Die Himmelstreppe" og "Goldene Spirale" i den marokkanske ørken er beslægtet med land art kunstværkerne (1,3,5). 
  • Skove
    Skove som rum for land art projekter er især kendt fra England, hvor der i mange skove er skabt skulpturstier og skulpturparker, for eksempel i Grizedale Forest i den sydlige del af England. Her har blandt andet kunstneren Andy Goldsworthy lavet en del skulpturer. Et dansk eksempel i mindre målestok er Tranekær Slotspark på Langeland (3,4,5). 
  • Landbrugsområder
    I landsbyen Neuenkirchen i Tyskland er der etableret et galleri for art landscape, Gallerie Falazik, som har taget initiativ til at få en række kunstnere til at udføre kunstværker i de omkringliggende landbrugsområder. Krakamarken tæt ved Randers er et andet eksempel på, at et tidligere landbrugsområde er inddraget til land art og andre skulpturelle eksperimenter (4,5). 
  • Industrielle områder
    En del land art kunstnere har etableret land art i nedlagte miner og forladte industriområder. Eksempler er Michael Heizers kunstværk "Effigy tumuli", bygget i perioden 1983-1988 nær Ottawa, Illinois, bestående af fem geometriske dyrefigurer fra den indianske kultur. Michael Heizer betragter dog ikke dette værk som reclamation art. I Tyskland har de franske kunstnere Gilles Bruni og Marc Barbarit formet kunstværket "Treppe" nach oben i den tyske brunkulsmine, Greifenhain ved Pritzen, Tyskland. Et dansk eksempel er Tørskind Grusgrav, hvor Robert Jakobsens skulpturer er udstillet (5). 
  • Byer
    Det mest kendte eksempel på land art i byer er Alan Sonfist værk "Time landscape", hvor der på en cirka 1.000 kvadratmeter stor grund på hjørnet af La Guardia Place og Houston Street i Manhattan, New York City er plantet de samme træarter, der oprindeligt har groet der. Et andet eksempel er Agnes Denes' værk "Wheat field", hvor det lykkedes hende gennem fire måneder at omdanne en losseplads, Manhattans Battery Park Landfill i New York City, til én hektar stor gul kornmark (3,5).

Hvilke materialer anvendes i land art kunstværker?

De mest anvendte af naturens materialer er jord, sten, træ samt sne og is.

  • Jord
    Eksempler er Walter De Maria's "Munich Earth room" fra 1968, hvor et rum på 72 kvadratmeter blev fyldt med 50 kubikmeter jord. Senere er dette kunstværk genskabt i New York. Et andet kendt kunstværk er den amerikanske kunstner Michael Heizer's værk "Double negative" beliggende i et plateau nær Overton i Nevada ørkenen (1,3). 
  • Sten
    Den engelske kunstner Richard Longs foretrukne materiale er sten, som han opfatter som jordens egen materiale. Han sætter sig spor i form af stenskulpturer i forskellige mønstre, når han gør holdt på sine vandreture i fjerne og afsidesliggende områder (3).
  • Træ
    Som skulpturelt materiale har træ været anvendt længe, hvorimod der kun er få kunstnere, der arbejder med levende planter og træer som kunstnerisk materiale. Et eksempel er den engelske kunstner David Nash med kunstværket "Ash Dome" fra 1977, der bestod af 22 asketræer, som i en periode af 30 år skulle beskæres og formes til de dannede en kuppel. Et andet eksempel er skulpturen "Unicorn" fra 1992, hvor den danske kunstner Jens Rønnov ud fra et træ på rod har skåret et enhjørningehorn (3,4). 
  • Sne
    Den amerikanske kunstner Dennis Oppenheim arbejdedede i kunstværket "Time pocket" fra 1968 med sne som materiale til at anskueliggøre tiden. Ved hjælp af en sneplov blev der trukket en linie i sneen, der dækkede en tilfrossen sø tæt ved Fort Kent og den canadiske grænse. Linien løb uafbrudt 1,6 kilometer langs med den internationale tidslinie mellem Canada og USA, indtil dens spor blev afbrudt af en lille ø midt i den tilfrosne sø. Arbejdet med at optrække linien blev optaget på den anden side af øen endnu én kilometer. Kunstnerens handling registrerede et tidsforløb, der satte et visuelt spor i sneen. Tiden forstået som kronologisk og lineært forløb er i "Time pocket" standset og i stedet indskrives to tidspunkter langs den internationale datolinie. (6). 
  • Is
    Sne og is er meget flygtige materialer, men det forhindrer ikke kunstnerne i at arbejde med disse materialer. Meget tidligt om morgenen mellem den 7. og 8. januar 1987 lod Andy Goldsworthy istapper fryse vandret fast mod hver sin side af to klippesider i en slugt, indtil de næsten mødtes. Værket blev fotodokumenteret straks, fordi det ville gå til grunde, når solen stod op. Gennem fotografiet skabtes kunst uden at efterlade spor (5,7).

Hvilke arketypiske former og symboler findes i land art kunstværker?

Mange land art kunstværker er karakteristiske ved at bygge på enkle, ofte strenge geometriske former. Disse former kan også betegnes som arketypiske. Deres oprindelse stammer fra menneskehedens tidligste historie og tydningen af dem er fælles kulturarv. Punktet, linien, cirklen, spiralen, labyrinten og pyramiden er blandt de mest anvendte. Brugen af linien og cirklen kan ses i Dennis Oppenheims værk "Time pocket" og Richard Longs værker "Walking a line" in Peru fra 1972 og "A circle in Ireland" fra 1975 (1,5).

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Smithson, Robert: A nonsite / riseinruin.wordpress. 1998.
Gengivelse af Robert Smithsons kunstværk "A nonsite" fra 1968.

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Dennis Oppenheim: land art 1968-78 / redaktion Dorthe Abildgaard & Amy Plumb. Sorø: Vestsjællands Kunstmuseum, 1996. 36 sider.
Katalog udgivet i forbindelse med udstilling på Vestskjælland Kunstmuseum. Introduktion til Dennis Oppenheim, der hører til de tidlige land art kunstnere samt interview med kunstneren.

Seligmann, Tine Brunsgaard: Land Art - 1960'erne til 1990'erne - voldtægt af landskabet, æstetik, politik og miljøkamp. København, 1997. 92 sider
Specialeopgave i faget kunsthistorie. Beskriver kunstretningen land art, især den klassiske amerikanske land art med afgrænsning til den mere økologiske orienterede environmental art. God introduktion til emnet land art.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The Center for Land Use Interpretation / CLUI, The Center for Land Use Interpretation. Fuldtekst, engelsk tekst.
The Center for Land Use Interpretation er en non-profit forskningsinstitution, hvis formål det er at beskrive menneskelig intervention i naturen. Centeret er uafhængig af miljøgrupper eller industrien. Hjemmesiden har tre afdelinger: Land Use Database, Site Extrapolation og Land Use Museum. I Land Use databasen er det blandt andet muligt at søge på kunstnernavn og kunstværk. Under den enkelte kunstner findes henvisninger til værker med kort beskrivelse af det enkelte kunstværk, dets placering og videre link.

 

Kilder

  1. Seligmann, Tine Brunsgaard: Land art - 1960'erne til 1990'erne - voldtægt af landskabet, æstetik, politik og miljøkamp. København, 1997. 92 sider.
  2. Andersen, Duane: Went to the Jetty last Saturday. - Clip: Robert Smithson. -15. okt. 1998.
    Indlæg på opslagstavle for Robert Smithson.
    http://www.geocities.com/Athens/Parthenon/7426/desc.htm
  3. Sejr, Karen: En flygtig kunstart: et studium af kunstretningen land art og dens relationer til landskabsarkitekturen. København: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Landskab, 1995. 67 sider.
  4. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. 233 sider.
  5. Weilacher, Udo: Between landscape architecture and land art. Basel: Birkhèauser, 1996. 247 sider.
  6. Dennis Oppenheim: land art 1968-78 / redaktion Dorthe Abildgaard & Amy Plumb. Sorø: Vestsjællands Kunstmuseum, 1996. 36 sider.
  7. Goldsworthy, Andy: Icicles: dipped in water, held against rock until frozen.
    http://www.arc.cmu.edu/portfolio/v/documents/artnarch/page21.html

Den økologisk orienterede land art i USA og Europa

"Skulpturen eksisterer kun, når den er installeret ... Indtil da er den ikke andet end blandede materialer og bagefter bliver den det igen eller absorberes i naturens overflod. Værket er ikke værdifuldt i sig selv, uanset, hvor det er placeret, men kun ved den gensidige påvirkning mellem sted og værk og i dialog med det rum det fungerer i"
Bruni/Barbarit, kunstnerparret Gilles Brunni og Marc Barbarit om deres kunst i naturen

Hvad er karakteristisk for den økologisk orienterede land art?

1960'erne og 1970'erne var en periode med social og politisk uro, ikke mindst på grund af Vietnamkrigen. Den industrielle udvikling betød en kraftig påvirkning af naturen. Med udgivelsen af Racel Carsons bog "Det tavse forår", som forudså en miljøkatastrofe, voksede miljøbevægelsen såvel i USA som i Europa. I 1970 blev den første Earth Day afholdt, en tilbagevendende begivenhed hvor folk tilkendegiver deres bekymring og omsorg for verden. Den økologiske debat er gennem de seneste årtier blevet mere og mere fremtrædende og afspejler en omdiskuteret, men efter manges mening velbegrundet, frygt for naturens ødelæggelse (2).

Den økologisk og videnskabeligt baserede kunst

Denne gruppe udgøres af både amerikanske og europæiske kunstnere, der beskæftiger sig med miljøproblemer. Det er en gruppe, der arbejder meget konkret og løsningsorienteret ofte i samarbejde med offentlige myndigheder og videnskabsfolk. Eksempler er kunstnerparret Helen Mayer Harrison og Newton Harrison, Alan Sonfist, Mel Chin og Agnes Denes.

Helen Mayer Harrison og Newton Harrison

Kunstnerparret Harrison har siden 1972 arbejdet med reetablering af truede naturområder i hele verden. I deres projekter samarbejder de med økologer, ingeniører, videnskabsmænd og politikere. Deres kunst består af installationer med levnede planter eller dyr, fotostater, tegninger, modeller og andet visuelt materiale forbundet med poetisk tekst, som præsenteres på museer og udstillinger over hele verden. Deres arbejde placerer sig et sted mellem kunst og videnskab (2).

Alan Sonfist

Den amerikanske kunstner Alan Sonfist er optaget af levende organismer og deres livsprocesser. Alan Sonfists arbejder med levende materialer og er især optaget af skoven. Hans mest berømte kunstværk er "Time landscape", etableret i Manhattan, New York City i perioden 1965-1978. På en cirka 1.000 kvadratmeter stor grund på hjørnet af La Guardia Place og Houston Street i Manhattan, New York City har Alan Sonfist forsøgt at genskabe stedets oprindelige miljø. Biologer og kemikere deltog i projektet med henblik på at fastslå, hvilke planter der oprindeligt havde vokset på lokaliteten. Derefter blev jorden renset og tilplantet med græsser, urter og træer, der tidligere havde vokset der (2).

Mel Chin og Agnes Denes

Lignende arbejder findes hos de amerikanske kunstnere Mel Chin og Agnes Denes. Mel Chin er kendt for værket "Minnesota Revival Field" fra 1991, som beskriver et forsøg på tilplantning af et stærkt forurenet område med planter, som er i stand til at absorbere tungmetaller. Agnes Denes er blandt andet kendt for sit værk "Wheat field" fra 1982, hvor det lykkedes hende gennem fire måneder at omdanne en losseplads, Manhattans Battery Park Landfill i New York City til én hektar stor gul kornmark. Sammen med frivillige rensede hun området for det groveste affald, håndgravede hele jordstykket, såede det til med hvede og skabte et vandingssystem og passede marken omhyggeligt i tiden fra såning til høst. Det var et meget opsigtsvækkende projekt med en kornmark midt i New York City og ideen var netop at skabe en konfrontation, som skulle få folk til at gentænke forholdet mellem natur og kultur (2).

Den æstetisk baserede kunst

Denne gruppe af kunstnere sætter respekten for og oplevelsen af naturen og dens processer højt i lighed med de økologisk orienterede kunstnere. Samtidig kan enkelte af kunstnerne sammenlignes med den klassiske land art ved, at de også arbejder i fjerne øde områder, især Richard Long og Hamish Fulton. Deres værker er ofte site-specifik, det vil sige at de er lavet af de materialer og under de forhold naturen byder på. Undertiden nærmer kunstværkerne sig i materialer, sted og livsrytme så meget den omgivende natur, at kunst og natur knap kan skelnes fra hinanden. I England har kunstnerne samarbejdet med myndigheder og miljøbevægelsen om at etablere land art skulpturer ved offentlige stier i skove og langs jernbanestrækninger. I Grizedale Forest i Nordengland kan blandt andet ses skulpturer af Richard Long, David Nash og Andy Goldsworthy (2).

Richard Long

Richard Long har gjort selve vandringen og udforskningen af naturen til sin kunst. I 1969 foretog han over tre dage en vandring i Wiltshire, England. Turen fulgte en nøje planlagt rute i form af 4 koncentriske kvadrater, tidspunkter blev noteret, og ruten indtegnet på et kort, som siden blev dokumentation og udtryk for kunstværket. Ved steder, hvor kunstneren gjorde holdt arrangerede han sten som skulpturer, som derefter blev fotograferet som dokumentation. Richard Long har siden vandret i mange lande, ofte meget afsidesliggende områder, hvor han har sat spor i form af de samme geometriske former: cirklen, firkanten, spiralen og den lige linie(2,3).

David Nash

Den engelske David Nash arbejder fortrinsvis med træ. I 1977 begyndte han at bruge levende træer til sine skulpturer, for eksempel i Ash dome, der bestod af 22 asketræer, som over en periode af 30 år skulle beskæres og formes til de dannede en kuppel. Flere af David Nashs værker kan ses i skulpturparkerne Grizedal og Goodwood i England (3).

Andy Goldsworthy

Andy Goldsworthy arbejdede i 1970'erne med store jordskulpturer især i England. Andy Goldsworthy lader sig også inspirere af naturen, således er det vejret og årstiderne der afgør hvilke materialer han arbejder med. I frostvejr arbejder han med is, i snevejr med sne og i efteråret med nedfaldne blade. De former, der optræder jævntligt i kunstnerens værker er: kuglen, linien, buen og spiret. I perioden 1988-1989 lavede Andy Goldsworthy sine to største jordskulpturer, nemlig "The Lambton Worm" og "The Maze", Leadgate Earthwork i Durham, England. Andy Goldsworthys skulpturer kan blandt andet ses i Grizedal Forest, England. Andre er af så flygtig karakter, at de kun findes som dokumentation, for eksempel "Ice dipped in water" fra 1987 (2,3,4).

Ian Hamilton Finlay

Ian Hamilton Finlays arbejder består af tekster og objekter, hvori der indgår digte, citater, aforismer og ordlege med direkte reference til historisk og filosofisk litteratur. Hans arbejder består dels af en landskabsarkitektonisk bearbejdning af det udvalgte sted, dels en placering af de ovennævnte objekter. Hans mest kendte arbejde er projektet "Stoneypath" placeret i Lanarkshire i det sydlige Skotland. Gennem årene har han gradvist omdannet et stort areal til en egentlig skulpturel have, som kaldes Little Sparta (3).

Den offentlige og politisk engagerede kunst

Denne gruppe består af kunstnere, der bevidst arbejder med projekter, der involverer store sociale og økonomiske engagementer. Kunstneren bliver en slags udvikler og igangsætter af manifestationer, der kræver både kapital og involvering af mange andre mennesker. Eksempler er Christo, Nancy Holt, Hans Haacke samt Joseph Beuys (2).

Joseph Beuys

En kunstner, der aktivt har deltaget i aktioner for at bevare grønne områder, er den tyske kunstner Joseph Beuys. I forbindelse med Dokumenta 7 i Kassel i 1982 startede han projektet 7.000 Oaks, som var et massivt træplantningsprojekt i Kassels indre by. Projektet blev afsluttet i 1987 af hans kunstakademielever året efter hans død. Den happeningsbetonede og meget direkte aktionsform som Beuys var foregangsmand for fik betegnelsen radical ecology eller radical action art. Joseph Beuys' indflydelse på land art bevægelsen kan især ses på kunstnere med et socialt og politisk engagement (2,5)

Christo

Den bulgarskfødte kunstner Christo Javacheff, som siden 1964 har arbejdet i USA, er mest kendt for sine omfattende wrappings, det vil sige indpakningsprojekter. Siden han i 1969 begyndte at pakke huse, kyster, broer og øer ind har hans værker vakt stor offentlig opmærksomhed. Hans mest kendte og omtalt værk er "Running fence" fra 1972-1976, som bestod af et 40 kilometer langt og 5,5 meter højt hegn af hvidt nylonlagen. Hegnet bugtede sig i en periode på to uger gennem landskabet fra det nordlige California ud til Stillehavet. Et andet meget omsdiskuteret værk er "Surrounded islands", hvor 11 mindre ubeboede øer i Biscaine bugten ved Miami blev omkranset af rosafarvet specialstof. Selvom Christos værker er tidsbegrænsede er de ofte blevet beskyldt for at være miljøskadelige. I Europa er hans mest kendte projekt indpakningen af den tyske rigsdagsbygning i Berlin i 1995 (2,3,7)

Nancy Holt

Den amerikanske kunstner Nancy Holt indgår i tæt samarbejde med offentlige myndigheder, private institutioner og andre, når hun arbejder med udformningen af sine offentlige skulpturprojekter. Nancy Holt arbejder blandt andet med genopretningsprojekter, hvoraf et af hendes kendteste er Sky mound, udført i 1988-1994 i New Jersey. Her samarbejdede hun med ingeniører og landskabsarkitekter om at omforme en losseplads til et socalt brugbart sted (2)

Hans Haacke

Tysk-amerikansk kunstner, som i 1960'erne arbejde med fysiske og biologiske processer i form af vand og luft konstruktioner, for eksempel værket "Sky line" fra 1967. Fra 1970'erne er han mest kendt for sine sociale og politiske manifestationer, blandt andet værkerne "And you were victorious after all" fra 1988 og "Helmsboro country" fra 1990 (2,7,8)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Goldsworthy, Andy: Ballet Atlantique stick throw from wood / Pishtush, 1998.
Gengivelse af kunstværket Ballet Atlantique stick throw from Wood. Performance ved Penpoint, Skotland, juli 1995.

Harrison, Helen Mayer: California wash: a memorial to past and present / Helen Mayer, Newton Harrison. ArtsceneCal, 1998.
Gengivelse af kunstværk fra udstillingen "California wash" i 1996. To andre billeder samt kommentarer til udstillingen kan ses på California wash.

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Blank, Peter: Christo and Jeanne-Claude Stanford University Lectures and Symposium in the Humanities and Arts. Fuldtekst, engelsk tekst.
Artikel om Christo og hans værker med fotografisk gengivelse af hans værker.

Immonen, Olli: Highway, art and environment (1). - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.
Artikel fra temanummer om environmental art. Om uddannelsesprojekt ved Lahti Art Institute i Finland, hvor kunstnere indgår i samarbejde med myndighederne om kusntværker langs motorveje.

Prigann, Hermann: Thoughts about art in nature: in search of another comprehension of nature and art. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.
Artikel fra temanummer om environmental art. Teoretisk artikel om kunst og natur.

Rosenberg, Tiina: You can see it now. Del af serien: Theatre and performance. - Nordic theatre studies. - Vol. 9 (1996), side 49-55.
Gennemgang af den bulgarsk-amerikanske kunstner Christos projekt indpakning af den tyske rigsdagsbygning i 1972 'Wrapped Reichstag'.

Scroggins, Mark: The Piety of terror: Ian Hamilton Finlay, the Modernist fragment, and the Neo-classical sublime. - Flashpøint. Summer 1997, Web Issue 1. - Litteraturhenvisninger.
Elektronisk artikel om den engelske kunstner Ian Hamilton Finlay og hans værker.

Seppä, Anita: Hans Haacke: environmental artist with sociopolitical concerns. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.
Artikel fra temanummer om environmental art. Om den tysk-amerikanske kunstner og hans kunstneriske udvikling fra eksperimenter med vand og luft i 1960'erne til analyser af sociale og politiske systemer i 1970'erne.

Sutton, Gertrud Købke: Når de skønne kunster bliver grønne: den udvidede kunstnerrolle i samspil med naturen. - Information. - 1992-04-21.
Om kunstnere, der arbejder i landskabet med natur, ved natur og for natur. Introduktion til den amerikanske land art samt den mere økologisk orienterede environmental art i England.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Church, Jok: Christo and Jean-Claude: the art of Christo and Jean-Claude / Jok Church, Adam Ciesielski, Von Wall. North Bay Network.
Hjemmeside for de to kunstnere Christo og Jean-Claude. Med omtale og illustrationer af kunstnernes forskellige værker.

 

Kilder

  1. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. Side 92.
  2. Seligmann, Tine Brunsgaard: Land Art - 1960'erne til 1990'erne - voldtægt af landskabet, æstetik, politik og miljøkamp. København, 1997. 92 sider.
  3. Sejr, Karen: En flygtig kunstart: et studium af kunstretningen land art og dens relationer til landskabsarkitekturen. København: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Landskab, 1995. 67 sider.
  4. Seligmann, Tine Brunsgaard: Langt ude i skoven... : skovkunst. - Information. - 1995-04-01.
  5. Rothfuss, Joan: Joseph Beuys: a brief biography. Walker Art Center, 1998.
    http://www.walkerart.org/beuys/gg3.html
  6. Blank, Peter: Christo and Jeanne-Claude. Stanford University Lectures and Symposium in the Humanities and Arts. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://prelectur.stanford.edu/lecturers/christo/
  7. Seppä, Anita: Hans Haacke: environmental artist with sociopolitical concerns. - IO: the Internet magazine of applied aesthetics. Vol. I. Summer 1998. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://www.lpt.fi/io/seppa.html
  8. Jones, Karen: Public art:public space/invasive technologies. - Issues online. - Winter 1996.
    http://www.brown.edu/Students/Issues_Magazine/1296/1296pubart.html

Skandinaviske og danske land art initiativer

Havets fugle ligner ikke skovens fugle, men dog er de fælles i det at være fugle. Mine skulpturer er knyttet til højst uens steder og ligner derfor heller ikke umiddelbart hinanden. Men de er fælles i deres trang til både at blive ét med stedet og at give stedet nye perspektiver
Kunstneren Ole Videbæk om sine kunstværker

Har man land art i Skandinavien?

Konceptkunst blev introduceret i Skandinavien sidst i 1960'erne og i 1970'erne blev der lavet mange eksperimenter med elementerne lyd, lys, jord, vand, ild og naturmaterialer såvel indendørs som udendørs. Det var dog ikke specielt med naturen som fokus. Først i 1980'erne begyndte de første land art projekter at finde sted (2)

Kunstens spejderlejre

De første nordiske eksperimenter med naturen som tema var karakteristiske ved, at det var fællesprojekter iværksat af kunstnere, og at der var tale om kortvarige projekter. Den danske kunstner Mikael Hansen har omtalt dem som kunstens spejderlejre, hvor mulighederne for at eksperimentere var en del af drivkraften for de inviterede kunstnere. Det første større projekt med naturen som tema var "Experimental Environment 2", hvor 143 kunstnere mødtes ved Korpúlfsstadir i Island og arbejdede med forskellige projekter i 12 dage. I 1983 blev Projekt Vadehavet afholdt i Danmark. Norge er det land i Norden, der har flest eksempler på kunst i naturen, hvilket er oplagt i betragtning af den varierede natur. Mest kendt er nok Skulpturprojekt Nordland, hvor mellem 30 og 40 kunstnere fra mange forskellige lande er inviteret til at besøge Nordland og lave skulpturer på udvalgte steder området (2)

Hvad siger den offentlige mening om land art kunstværkerne?

Både i Norge og Sverige har der været debat om hvorvidt land art kunstværkerne skæmmer eller beriger naturen. I forbindelse med et kunstprojekt i anledning af Kristiansands byjubilæum har der direkte været øvet hærværk på kunstværkerne. Det samme er tilfældet med den svenske kunstner Lars Vilks Nimis projekt på Kullen, hvor han siden 1980 har bygget på sine grenskulpturer under stor bevågenhed fra de svenske myndigheders side. I 1984 solgte han skulpturerne til den tyske kunstner Joseph Beuys. Kunstværket blev derved pludselig værdifuld fremmed ejendom. Da Joseph Beuys døde i 1986 blev det videresolgt til den amerikanske kunstner Christo. I Danmark har der ikke været den type debat med rindalistiske undertoner (2,3)

Hvem arbejder med land art i Danmark?

Det er forholdsvis få kunstnere i Danmark, der udelukkende arbejder med land art. De fleste kunstnere, der har eksperimenteret med land art er også engageret i andre kunstneriske udtryk, især skulpturer og installationer af forskellig art.

Hvilke større initiativer og udstillinger har der været i Danmark?

Især i 1990'erne har der gennem udstillinger været sat fokus på kunstarten land art. Udover kunstnernes egne udstillinger, er der også taget initiativ til at præsentere kunstretningen land art mere bredt fra 1960'erne til idag. Et betydningsfuldt initiativ i den forbindelse er den tredobbelte udstilling "Trilogi", der løb af stablen i 1996, samt udstillinger på Vestsjællands Museum af blandt andet den amerikanske kunstner Dennis Oppenheim. "Trilogi" bestod af tre udstillinger forskellige steder i Danmark: i Botanisk Have i København, på Kunsthallen Brandts Klædefabrik i Odense og på Tickon, Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, på Langeland. I alt 14 kunstnere udførte arbejder i naturen på Botanisk Have og på Tickon, og på udstillingen i Kunsthallen Brandts Klædefabrik blev der vist en historisk oversigt over Land art og Art in nature fra 1960'erne til i dag (2)

I 1998 blev der fra maj til september på Dragsholm Slot afholdt den første europæiske naturkunstudstilling "European ArtNature Triennial", hvor syv europæiske kunstnere fra syv lande skabte værker i parken og skoven omkring slottet. De deltagende kunstnere var: Alfio Bonanno (Danmark), Chris Drury (England), Gloria Friedmann (Frankrig), Guiliano Mauri (Italien), Herman Prigann og Vera David (Tyskland), Helge Røed (Norge) og José Maria Yturralde (Spanien) I 1998 blev der fra maj til september på Dragsholm Slot afholdt den første europæiske naturkunstudstilling "European ArtNature Triennial", hvor syv europæiske kunstnere fra syv lande skabte værker i parken og skoven omkring slottet. De deltagende kunstnere var: Alfio Bonanno (Danmark), Chris Drury (England), Gloria Friedmann (Frankrig), Guiliano Mauri (Italien), Herman Prigann og Vera David (Tyskland), Helge Røed (Norge) og José Maria Yturralde (Spanien) (4)

Land art som undervisningsprojekter og kulturprojekter

Land art projekter udføres i dag også ofte i pædagogisk øjemed, såvel i folkeskolens billedkunstundervisning som på kunsthøjskolerne. Eksempler på dette kan blandt andet ses på Danmarks Billedkunstlæreres hjemmeside, hvor en række undervisningsforløb under temet "Projekt Bakketop " er beskrevet. I højskoleregi og især på kunsthøjskoler undervises der i og eksperimenteres med land art projekter. Også på de højere uddannelsesinstitutioner arbejdes der med land art projekter, for eksempel udførte landskabsarkitektstuderende ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i august i 1998 et land art projekt, som led i deres kursus i landmåling. Projektets formål var at synliggøre forskellen mellem det kunstige landskab, som ses på kort eller i computeren, og virkelighedens landskab. 410 hvide pæle blev den 27. august 1998 sat op på Eremitagesletten i Dyrehaven nord for København (5,6)

Skulpturparker

Gennem årene er der der etableret en række skulpturparker, hvor såvel danske som udenlandske kunstnere med jævne mellemrum inviteres til at lave kunstværker i og af naturen de pågældende steder. Skulpturparkerne kan være placeret i parker og skovområder tilhørende slotte og herregårde, for eksempel Tranekær Slot på Langeland og Dragshom Slot ved Odsherred. Det kan også være i åbne landskaber som Krakamarken ved Randers eller i nedlagte industriområder som Hedeland vest for København eller Tørskind Grusgrav ved Egtved (2)

Hvad er Tørskinds Grusgrav?

Tørskinds Grusgrav ved Egtved er eksempel på, hvodan industriomårder kan reetableres. I 1991 blev grusgraven åbnet, hvor grusgravens skrænter danner baggrund for værker af kunstnerne Jean Clareboudt og Robert Jacobsen (7)

Hvad er Krakamarken?

Krakamarken er en offentlig skulpturpark, der ligger 7 km syd for Randers. Krakamarken ligger i et naturområde midt i Danmark, hvor billedkunstnere fra hele verden arbejder skulpturelt med naturmaterialer og naturens processer. Krakamarken er en form for eksperimentarium for kunstnere, som arbejder med kunst skabt til stedet, på stedet og af naturens råmaterialer. Krakamarken er en selvstyrende institution under Kulturel Forvaltning i Randers kommune. Parken åbnede i 1992. Leder er billedhugger Jørn Rønnau, som også er idé-manden bag naturkunstparken. Der er afholdt 3 symposier: ExNatura 1, 1992 med deltagelse af 16 kunstnere, ExNatura 2, 1994 med deltagelse af 6 kunstnere samt ExNatura 3, 1995 med deltagelse af 7 kunstnere (2,8)

Hvad er Landskabsprojekt Hedeland?

På initiativ af kunstneren Mikael Hansen blev der i september åbnet en skulpturpark i området Hedeland, der ligger vest for København mellem Hedehusene, Tune og Vindinge. Området er et cirka 1.500 hektar stort grusgravsområde som allerede i 1978 blev udlagt til naturpark. Igennem en del år har der været planer om at integrere skulpturer i Hedeland og i forbindelse med Kulturby 96 blev det muligt at realisere denne plan. De inviterede kunstnere har i samarbejde med initiativtagerne tilrettelagt og udarbejdet deres værker i løbet af foråret og sommeren 1996. Den officielle åbning af Hedeland som skulpturpark fandt sted den 28. september 1996 (9)

Hvad er Tickon?

Tickon er en forkortelse for Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, som ligger i slotsparken på Ahlefeldt-Laurvigs gods på Langeland. Initivtager til Tickon er den italiensk fødte kunstner Alfio Bonanno, som de sidste 20 år har boet i Rudkøbing på Langeland. Kunstneren har siden sin debut sidst i 1960'erne som maler beskæftiget sig med forskellige former for land art (10,11)

Hvad er 'Land art i Frederikssund ved Kunsthøjskolen Thorstedlund'?

Gennem et samarbejde mellem kunstneren Alfio Bonanno, Kunsthøjskolen Thorstedlund og Komiteen Blå Billed By skabtes i 1994 et land art projekt lige syd for Kunsthøjskolen Thorstedlund ved Frederikssund. På et lille plateau med udsigt ud over Roskilde Fjord er skabt en plads brolagt med sten i et mønster, der afspejler elmebarkbillens gnaven i de syge elmetræer, der plejede at vokse på stedet. Land art projektet var kulminationen på et større samarbejdsprojekt, der dels indeholdt en retrospektiv udstilling af den italiensk fødte kunstner Alfio Bonannos værker, dels indeholdt en række foredrag om land art (12)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne. Her er en liste over fortrinsvis danske kunstnere, som overvejende eller sporadisk har beskæftiget sig med land art, med eksempler på deres kunst. Listen er ikke fuldstændig, blandt andre, der ikke her er repræsenteret med et værk, kan nævnes Mikael Hansen, Lone Mertz, Carsten Nash og Maria Nicolaisen.

Barslund, Ole: Grove with Washing Machine Beech. ExNatura 1, 1992.
Land art værk i Krakamarken ved Randers.

Bonanno, Alfio: Fossil Snail. ExNatura1, 1992.
Land art værk af træ og sten i Krakamarken ved Randers 1992.
Alfio Bonanno har stiftet Tickon (Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur) på Langeland. Han har arbejdet med skulptur og jordkunst i mange år - både nationalt og internationalt. Er også bidragsyder til Krakamarken. Han repræsenterer i 1998 Danmark ved Bienalen i Østrig (for Kunst og Natur) og er med i Trienalen for Kunst og Natur i Danmark på Dragsholm Slot.

Glarbo, Vibeke: Meeting Place for Earth and Sky. ExNatura 3, 1995.
Land art værk i Krakamarken ved Randers.

Hesselbjerg, Marianne: Rhombic shape with frozen rainwater.
Land art værk i Krakamarken ved Randers, vinteren 1993.

Buffin, Mike: Echoes of the past - Traces of the future. Jord og græs. Land art projekt i Krakamarken ved Randers.

McCoy, Karen: Uprooted. Spruce, hazel, thatching etc. Land art projekt i Krakamarken ved Randers.

Rasmussen, Kent: Yin-Yan Form. ExNatura 1, 1992.
Land art værk af træ, jord og limsten i Krakamarken ved Randers.

Rønnow, Jørn: Green Man.
Initiativtager til i Krakamarken ved Randers, her med et af sine egne værker i elm, 1997.

Sørensen, William Louis: Sound Well. ExNatura 3, 1995.
William Louis Sørensen har siden 1962 udstillet maleri, grafik og skulpturer på danske udstillinger. Har blandt andet deltaget i Projekt Hedeland og her et værk i Krakamarken ved Randers, 1992-1995.

Sørensen, Teddy: Abandoned settlement. ExNatura 3, 1995.
Land art værk af træ, jord og kohud i Krakamarken ved Randers.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Land art i Frederikssund: - by og højskole i samarbejde: rapport / Komiteen Blå Billed By; i samarbejde med KunsthøjskolenThorstedlund. Frederikssund: Kunsthøjskolen Thorstedlund, 1994. 24 sider.
Rapport om samarbejdet mellem kunstneren Alfio Bonanno, Komiteen Blå Billed By og Kunsthøjskolen Thorstedlund om et land art projekt ved Roskilde Fjord.

Land art-projekt: - et samarbejde mellem Kunsthøjskolen Thorstedlund og Frederikssund. Frederikssund: Kunsthøjskolen Thorstedlund, 1994.
Videooptagelser af arbejdet med land art projekt i Frederikssund.

Ny dansk kunsthistorie / hovedredaktør: Peter Michael Hornung. Kbh: Fogtdal, 1993-1996.
Bind 9: Geometri og bevægelse / af Mikkel Bogh. 1996. 191 sider.
Bind 10: Kunsten i mediernes tid / af Mikkel Bogh et al. 1996. 271 sider.
I bind 9-10 er der en introduktion til efterkrigstidens kunst i Danmark, henrunder land art samt de tilgrænsende kunstretninger minimalisme, konceptkunst samt skulpturkunst.

Opstad, Gunvald: Makkverk, søppel, vanvittig, en skam! - Hrymfaxe. - Årg. 21, nr. 4 (1991), side 15-21.
I anledning af 350 års jubilæet for den norske by Kristiansand blev 11 nordiske kunstnere indbudt til at lave naturkunst og installationer på øen Bragdøya ud for Kristianssand. Fællestitlen var "Skulptur i landskap". De lokale protester var imidlertid så voldsomme, at der blev begået hærværk mod kunstværkerne. Artiklen beskriver de forskellige kunstneres værker og især reaktionen imod dem.

Petersen, Bent: Landskabsprojekt Hedeland 1996. Roskilde: North, 1996. 28 sider.
Bogen beskriver seks forskellige kunstneres projekter i anledning af Kulturby-96. De seks kunstnere er Steen Høyer, Susanne Ussing, William Louis Sørensen, Hans Hagens, Anders Krüger og Mikael Hansen.

po: Flugten fra virkeligheden. Del af serien: I stedets ånd. - Berlingske tidende. - 1998-08-08.
Om den danske billedhugger Mikael Hansen, der med sine skulpturer i natur og byrum lægger sig i forlængelse af 1960'ernes tradition for land-art. Om værket "Eskapisme" på Nikolaj plads i København.

Sutton, Gertrud Købke: Naturkunst. - Landskab. - Årg. 73, nr. 7 (1992), side 150-153, 168.
Beskrivelse af Krakamarken, et areal med kunst i naturen på Brusgård Produktionshøjskole syd for Randers.

Tikjøb Olsen, Kristian: "...og brændingen slår på kysten med djærveste kno". - Billedpædagogisk tidsskrift. - 1998, nr. 2, side 10-15.
Om et pædagogisk land art projekt for egnens skoleklasser i anledning af hundredåret for maleren og thyboen Jens Søndergaard.

Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. 233 sider.
Beskrivelse af projektet Trilogi, der støttet af Kulturby 96 fandt sted sommeren 1996 og havde til formål at sætte forholdet mellem kunst, natur og videnskab under debat. Bogen indeholder artikler af fagfolk inden for kunst, natur og videnskab samt et katalog over udstillingen på Kunsthallen Brandts Klædefabrik og en præsentation af kunstnere og deres værker udført på Langeland i landskabsparken TICKON og Botanisk have i København. Udgivet i forbindelse med udstillinger i Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 28.6.-8.9.1996, i Botanisk Have, 27.6.-31.12.1996 og i landskabsparken TICKON, fra 29.6.1996.

Videbæk, Ole: Mine skulpturer. - Hrymfaxe. - Årg. 27, nr. 1 (1997), side 42-47.
Beskrivelse af udvalgte værker, herunder to teglskulpturer ved Millesgården, Stockholm, tre byporte i Haderslev, samt kunstværker i Visby på Gotland og Krakamarken.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

ArtguideDenmark. Foreningen Kunstguiden. Fuldtekst, dansk tekst.
Guide til navne og adresser på tæt ved 2.300 kunstnere med biografier af de fleste og flere tusinde værkgengivelser. For at komme videre til søgning på de enkelte kunstnere og deres værker skal man klikke for accept af copyright betingelser. For hver kunstner er angivet hvilke genrer vedkommende arbejder med. Man kan søge på kunstnernavn og herunder på emne, for eksempel på landart, landskabskunst, land art. På denne måde kan man finde frem til kunstnere, der har beskæftiget sig med land art.

Maps of Krakamarken. Fuldtekst, engelsk tekst.
Hjemmeside for naturkunstparken Krakamarken syd for Randers. Udover information om parken er der er oversigt over de deltagende kunstnere med gengivelse af deres værker.

 

Kilder

  1. Videbæk, Ole: Mine skulpturer. - Hrymfaxe. - Årg. 27, nr. 1 (1997), side 42-47.
  2. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. 233 sider.
  3. Opstad, Gunvald: Makkverk, søppel, vanvittig, en skam!. - Hrymfaxe. - Årg. 21, nr. 4 (1991), side 15-21.
  4. Sutton, Gertrud Købke: Om at begå sig kunstnerisk i natur. - Landskab. - Årg. 79, nr. 4 (1998), side 73-75, 96.
  5. Carlslund, Alice: Projekt Bakketop. Danmarks Billedkunstlærere, 1998.
    http://www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/bakketop.htm
  6. Landskabskunst i Dyrehaven / Den Kgl. Veterinær- ogLandbohøjskole, 1998. Fuldtekst, dansk tekst. http://www.flec.kvl.dk/cab/landart98/index.html
  7. Tørskind Grusgrav: Robert Jacobsen & Jean Clareboudt: landskabsskulptur. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://home2.inet.tele.dk/peterh/torskind.htm
  8. Ryge Petersen, Søren: Mellem himmel & jord. - Politiken. - 1995-08-05.
  9. Petersen, Bent: Landskabsprojekt Hedeland 1996. Roskilde: North, 1996. 28 sider.
  10. Sutton, Gertrud Købke: Trilogi: kunst - videnskab - natur. - Landskab. - Årg. 77, nr. 2 (1996), side 32-39, 48.
  11. Tickon: Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.langeland.com/html/tickon.html
  12. Land art-projekt: - et samarbejde mellem Kunsthøjskolen Thorstedlund og Frederikssund. Frederikssund: Kunsthøjskolen Thorstedlund, 1994.

Emnesøgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Land art'  bibliotek.dk