amnesty international aktivister
Amnesty International aktivister hænger skilt med 'Khashoggi Street' op foran den Saudi-Arabiske ambassade i London den 2. november 2018.
Foto: Daniel Leal-Olivas / Ritzau Scanpix

Amnesty International

Marie-Louise Jersin Nielsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen, Bureauet, november 2019.
Top image group
amnesty international aktivister
Amnesty International aktivister hænger skilt med 'Khashoggi Street' op foran den Saudi-Arabiske ambassade i London den 2. november 2018.
Foto: Daniel Leal-Olivas / Ritzau Scanpix
Main image
Medlemmer af Amnesty International ved en demonstration i Madrid til fordel det egyptiske folk. Februar 2011.
Medlemmer af Amnesty International ved en demonstration i Madrid til fordel det egyptiske folk. Februar 2011.
Foto: Scanpix

Indledning

Siden 1961 har Amnesty International været menneskerettighedernes internationale vogte, og den politisk uafhængige organisation har i dag mere end 2 millioner medlemmer og 5 millioner aktivister på verdensplan. Amnesty arbejder både nationalt og internationalt med at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser såsom tortur, vold mod kvinder og knægtelse af ytringsfriheden, og er i de seneste år også begyndt at skabe opmærksomhed omkring, hvordan klimaforandringer i fremtiden vil få konsekvenser for menneskerettighederne. I Danmark har Amnesty især kritiseret den danske asyl- og flygtningepolitik, og i efteråret 2019 kritiserede organisationen regeringens lovforslag om at fratage fremmedkrigere i Syrien deres danske statsborgerskab.

 

Unge i Uganda går på gaden for at gøre opmærksom på klimaforandringerne. Produceret af Amnesty International.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Amnesty International

Hvad betyder Amnesty International?

Amnesty stammer fra det græske ord amnestia. Begrebet kendes også på dansk, nemlig som amnesti, og det benyttes i betydningen fritagelse fra straf. Det kan også benyttes i betydningen at give asylansøgere amnesti, og i den sammenhæng betyder det at give dem opholdstilladelse.

Hvad er Amnesty?

Amnesty International er en international organisation, hvis overordnede mål er at kæmpe for, at FN’s menneskerettigheder bliver overholdt, samt at krænkelser af menneskerettighederne bliver bekæmpet. Især kampen for at løslade fanger, som er blevet fængslet eller tilbageholdt af politiske, religiøse eller meningsrelaterede årsager, er af høj prioritet. Sådanne fanger kaldes ofte samvittighedsfanger.

Amnesty har hovedkontor i London og har afdelinger i 50 lande, deriblandt Danmark. Ifølge Amnestys hjemmeside (se kilder) har organisationen over 2 millioner medlemmer og mere end 5 millioner aktivister fordelt på 150 lande.

Hvad betyder Amnestys symboler?

Amnestys symbol er et tændt lys viklet ind i pigtråd. Ifølge Amnesty International Canadas hjemmeside (se kilder) er symbolet et af de mest kendte, nonkommercielle symboler i verden, og det repræsenterer følgende:

  • Lyset er et udtryk for det lys, Amnestys medlemmer bringer over de skjulte misbrug.
  • Lyset er et glimt af dramatisk, positiv forandring – i individers liv og i samfund, i nye institutioner for at beskytte menneskerettigheder, og igennem arbejdet for at styrke den offentlige bevidsthed om menneskers rettigheder.
  • Lyset symboliserer håb og solidaritet for mennesker, der forsvarer menneskerettigheder, for mennesker dømt til døden, for de fængslede, torturerede og ‘forsvundne’, for de der lider under tabet og savnet af deres ‘forsvundne’ elskede, og for de, der er tvunget til at forlade deres land for at lede efter et refugium i et fremmed land.

Amnesty Internationals symbol.

Amnesty Internationals symbol.

 

Hvad arbejder Amnesty for?

Amnestys arbejde tager afsæt i følgende fokusområder, som blandt andet kan findes på Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder):

  • Mennesker på flugt: Amnesty arbejder flygtninges rettigheder og kæmper for mere sikkerhed for de mennesker, der på grund af krig eller konflikter er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem
  • Frihed: Amnesty arbejder for friheden til at ytre sig, vælge religion, forsamle sig og kæmper for rettigheden til ikke at blive overvåget.
  • Klima: Amnesty arbejder for, at mennesker i takt med klimaforandringer skal have ret til mad og vand, bolig, adgang til sundhed og ret til liv.
  • Lighed: Amnesty kæmper for, at ingen diskrimeres på baggrund af køn, seksualitet, etnicitet, religion, nationalitet og race.
  • Virksomheders ansvar: Amnesty arbejder for, at også virksomheder skal tage ansvar i forhold til at overholde menneskerettigheder.
  • Væbnede konflikter: Amnesty arbejder for at stoppe krænkelser af menneskerettigheder under væbnede konflikter, og organisationen dokumenterer og afslører overgreb på civile.
  • Tortur og dødsstraf: Amnesty arbejder for at forhindre, at stater udsætter deres borgere for vold og nedværdigende behandling. Organisationen kæmper specifikt for at få afskaffet dødsstraf i de 58 lande, hvor dødsstraf stadig eksisterer.
  • Retssikkerhed: Amnesty arbejder for retssikkerhed, og at alle er lige for loven uanset køn og alder.

Amnesty i Danmark

Hvornår blev Amnestys danske afdeling oprettet?

Amnesty åbnede en dansk afdeling i 1964, og ifølge Amnesty Danmarks årsrapport for 2018 (se kilder) var der i 2018 omkring 77.500 medlemmer og bidragsydere. Amnestys danske hovedkontor og sekretariat ligger på Gammeltorv i København, og det er her, det danske Amnesty-arbejde koordineres.

Hvordan er den danske afdeling organiseret?

Sekretariatet i København beskæftiger 40 medarbejdere og et antal frivillige. Sekretariatet samarbejder med hovedkontoret i London om de kampagner og aktioner, de danske Amnesty-grupper skal sætte i værk.

Amnesty International Danmark bliver ledet af hovedbestyrelsen, der består af syv medlemmer. Medlemmerne i bestyrelsen bliver udpeget på et årligt landsmøde, hvor der også udpeges en suppleant. Det danske Amnesty-arbejde er fuldt underlagt Amnestys internationale vedtægter og benytter sig derfor af de samme arbejdsmetoder som i de øvrige lande.

Hvilke aktiviteter har Amnesty i Danmark?

Som i de øvrige Amnesty-lande iværksætter Amnesty i Danmark forskellige kampagner, alt efter hvilke mærkesager Amnesty ønsker at sætte fokus på. Aktiviteter som Skriv for Liv, Amnesty Lifeline og Amnesty Youth er også repræsenteret i Danmark, og mange af tiltagene er et forsøg på at mobilisere aktivister, ikke nødvendigvis de betalende støttemedlemmer.

Lifeline (se kilder) er en af Amnestys mest populære kampagneaktiviteter og er et gratis aktionsnetværk, hvor alle interesserede kan deltage i en underskriftindsamling i støtte for en sag. Underskrifterne indsamles via sms eller e-mail, hvor aktivisterne besvarer og deltager i underskriftsindsamlingen ved at trykke AKTION. Amnesty bruger underskrifterne til at lægge pres på stater, politikere, dommere, embedsmænd eller andre beslutningstagere i en sag, hvori et menneskes rettigheder ifølge organisationen er blevet krænket. I 2018 deltog lidt over 200.000 danskere.

En nyligt afsluttet international kampagne var ”Bliv decoder”, hvor Amnesty inviterede aktivister til at hjælpe med at gennemse tusindvis af satellitfotos for at kortlægge og dokumentere luftangrebene på byen Raqqa i den syriske borgerkrig.

Aktiviteter og kampagner udvikles konstant, og på organisationens danske hjemmeside (se kilder) kan man finde alt om de aktuelle kampagner og aktiviteter.

Hvordan er Amnesty Danmarks økonomi?

Arbejdet i den danske afdeling er finansieret af økonomiske midler fra private støttemedlemmer og fonde såsom blandt andet Roskildefonden og TRYG-fonden. Ifølge Amnesty Danmarks hjemmeside (se kilder) består 2 % af organisationens omsætning dog af et offentligt tilskud fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Ifølge Amnestys årsregnskab for 2018 havde den danske afdeling en indtægt på 79,8 millioner kroner, men på bundlinjen et underskud på 0,4 millioner kroner. Alligevel kunne afdelingen aflevere 16 millioner kroner til det internationale Amnesty-samarbejde.

Hvilke kritikpunkter har Amnesty rejst mod Danmark?

I Amnesty Internationals årsrapport 2017/2018, “Amnesty International Report 2018. The State of the World’s Human Rights” (se kilder), fremhæver organisationen, at der er sket en forbedring af rettighederne for transkønnede i Danmark, idet transkønnethed er blevet fjernet fra listen over psykiske lidelser og dermed ikke længere anses som en sygdom i det danske sundhedssystem.

Samtidig kritiserer rapporten blandt andet, at Danmark i 2018 ligesom i 2016 og 2017 ikke vil modtage de kvoteflygtninge fra FN, som vi tidligere har forpligtet os til. Også tidligere har den danske asyl- og flygtningepolitik været kritiseret af Amnesty, blandt andet i 2008, hvor en rapport fra Amnesty Danmarks lægegruppe konkluderede, at der manglede behandlingsmuligheder for de mange asylansøgere, der har været ofre for tortur. Læs mere om kritikken af asylcentrene i Danmark i Faktalinklen (se kidler).

Senest har Amnesty i Danmark i efteråret 2019 kritiseret et lovforslag fra den socialdemokratiske regering, der går ud på at fratage fremmedkrigere i Syrien deres danske statsborgerskab. Ifølge en artikel i Information den 23. oktober 2019 (se kilder) kalder Amnesty lovforslaget for ”endnu et retspolitisk skridt i retning af svækkelse af borgernes retssikkerhed og beskæring af domstolenes beføjelser”.

Tidligere har Amnesty Danmark også kritiseret dansk anti-terrorlovgivning. Det gjorde de blandt andet i 2010, hvor de på deres hjemmeside (se kilder) kritiserer de såkaldte terrorpakker 1 og 2 for at true danske statsborgeres retssikkerhed. Det kritiseres blandt andet, at politiets efterretningstjeneste har fået øgede beføjelser i forhold til at overvåge mistænkte.