Amnesty International

Artikel type
faktalink
Marie-Louise Jersin Nielsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008
Main image
Medlemmer af Amnesty International ved en demonstration i Madrid til fordel det egyptiske folk. Februar 2011.
Medlemmer af Amnesty International ved en demonstration i Madrid til fordel det egyptiske folk. Februar 2011.
Foto: Scanpix

Indledning

Siden 1961 har Amnesty International været menneskerettighedernes internationale vogter. Den politisk uafhængige organisation eksisterer i dag i 56 lande og har mere end 2,2 millioner medlemmer på verdensplan. Den lokale forankring i mange forskellige lande betyder, at organisationen kan arbejde både nationalt og internationalt med at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser såsom tortur, vold mod kvinder og knægtelse af ytringsfriheden. I Danmark har Amnesty International især kritiseret anti-terrorlovgivningen, starthjælpen og brugen af isolationsfængsling. 

Introduktion til Amnesty International

Hvad betyder Amnesty International?

Amnesty Internationals symbol.

Amnesty Internationals symbol.

Amnesty stammer fra det græske ord amnestia. Begrebet kendes også på dansk, nemlig som amnesti, og det benyttes i betydningen fritagelse fra straf. Det kan også benyttes i betydningen at give asylansøgere amnesti, og i den sammenhæng betyder det at give dem opholdstilladelse.

Ordet International betyder det samme på dansk, og dermed betyder Amnesty International tilsammen internationalt amnesti. 

Hvad er Amnesty?

Amnesty International er en organisation, hvis overordnede mål er at kæmpe for, at FN’s menneskerettigheder bliver overholdt samt at krænkelser af menneskerettighederne bliver bekæmpet. Især kampen for at løslade fanger, som er blevet fængslet eller tilbageholdt af politiske, religiøse eller meningsrelaterede årsager, er af høj prioritet. Sådanne fanger kaldes ofte samvittighedsfanger.

Amnesty har hovedkontor i London og har afdelinger i 56 lande, deriblandt Danmark. Derudover eksisterer der 7.800 lokale Amnesty grupper. Ifølge Amnestys hjemmeside (se kilder) har organisationen over 2,2 millioner medlemmer fordelt på 150 lande. 

Hvad er Amnestys symboler?

Amnestys symbol er et tændt lys viklet ind i pigtråd. Ifølge Amnesty International Canadas hjemmeside (se kilder) er symbolet et af de mest kendte, nonkommercielle symboler i verden, og det repræsenterer følgende:

  • Lyset er et udtryk for det lys, Amnestys medlemmer bringer over de skjulte misbrug.
  • Lyset er et glimt af dramatisk, positiv forandring - i individers liv og i samfund, i nye institutioner for at beskytte menneskerettigheder, og igennem arbejdet for at styrke den offentlige bevidsthed om menneskers rettigheder.
  • Lyset symboliserer håb og solidaritet for mennesker, der forsvarer menneskerettigheder, for mennesker dømt til døden, for de fængslede, torturerede og ‘forsvundne’, for de der lider under tabet og savnet af deres ‘forsvundne’ elskede, og for de, der er tvunget til at forlade deres land for at lede efter et refugium i et fremmed land. 

Hvad er Amnestys målsætning?

Amnestys arbejde tager afsæt i følgende målsætning, som blandt andet kan findes på Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder):

  • I en verden, hvor mange mennesker stadig nægtes basale rettigheder, tror Amnesty på retfærdighed for alle uden undtagelse. Amnesty efterforsker og dokumenterer krænkelser af menneskerettighederne overalt i verden.
  • Amnesty mobiliserer et offentligt pres på beslutningstagere for at standse overgreb.
  • Amnesty formidler viden om menneskerettighederne gennem kampagner og uddannelsesaktiviteter.
  • Amnesty fører en kritisk dialog med regeringer, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner.
  • Amnesty er uafhængig af stater samt religiøse, ideologiske og kommercielle interesser.
  • Med 2,2 millioner medlemmer i ryggen er Amnesty International en stemme, der bliver lyttet til. Sammen kan vi forandre og redde liv.

Amnestys historie og udvikling

Hvordan opstod Amnesty?

Det, der siden skulle blive til Amnesty International, begyndte ifølge organisationens hjemmeside (se kilder) i 1961, da den britiske advokat Peter Benenson skrev artiklen “The Forgotten Prisoners” (på dansk: “De glemte fanger”) til den engelske avis The Observer. Artiklen opfordrede læserne til at støtte op om en kampagne, der skulle løslade fanger, som sad indespærret på grund af deres religiøse eller politiske holdninger. Peter Benensons tanke var, at kampagnen skulle vare året ud, men det viste sig hurtigt, at problemet krævede mere fokus. Derfor oprettede han et kontor i London, og dermed var kimen til Amnesty International lagt. På kontoret i London blev der indsamlet og arkiveret informationer om samvittighedsfanger; den type fanger som Benenson havde omtalt i sin artikel. I mellemtiden havde artiklen cirkuleret i flere landes aviser, og snart fik kampagnen støtte fra frivillige rundt omkring i verden. Der blev oprettet grupper i de forskellige lande, og grundtanken var, at hver gruppe skulle ‘adoptere’ fanger fra tre lande: én fra et vestligt land, én fra et kommunistisk land og én fra et alliancefrit land. Med ‘adoptere’ mentes der, at gruppen skulle arbejde for den pågældende fange og skabe opmærksomhed omkring de menneskeretsstridige forhold, han eller hun sad indespærret for, for derigennem at få fangen løsladt. I begyndelsen var det udelukkende fangesagerne, der optog Amnestys opmærksomhed, men i dag er det menneskeretsstridige forhold i almindelighed.

Hvad er menneskerettigheder?

Menneskerettigheder er et sæt af rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er gyldige for alle og ikke kan fratages én. Menneskerettigheder er således basale rettigheder, som man ikke kan prioritere eller gradbøje. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 10. december 1948. Erklæringen består af 30 artikler, hvoraf de fleste af punkterne allerede indgår i størstedelen af FN-landenes grundlove. Menneskerettighedserklæringen kan ses i sin fulde udformning på hjemmesiden Menneskeret (se kilder) og på FN’s hjemmeside (se kilder), hvor der også findes flere informationer om erklæringen .

Blandt de menneskerettigheder, Amnesty især kæmper for, kan for eksempel nævnes Artikel 5: Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, og Artikel 6: Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt. Derudover kommer de artikler, der omhandler retten til at udtrykke sig frit, retten til religionsfrihed, retten til at leve frit psykisk og fysisk, retten til egenbestemmelse af seksuel orientering og så videre.

Læs mere i FaktaLink-artiklen Menneskerettigheder. 

Hvordan har Amnesty udviklet sig internationalt?

Til at begynde med, var Amnesty ikke en egentlig organisation, men havde mere karakter af en bevægelse.

  • I juli 1961 blev det første internationale Amnesty-møde afholdt, hvor repræsentanter fra England, Frankrig, Belgien, Irland, USA, Tyskland og Schweiz deltog.
  • I 1962 blev den første researchtur iværksat. Turen gik til Ghana, og senere rejste Amnesty også til Tjekkoslovakiet, Portugal og Østtyskland. Samme år blevet Amnestys første årsrapport udgivet. Rapporten indeholder fakta om de første 210 samvittighedsfanger, Amnesty havde adopteret. Senere på året blev det på en internationalt konference i Belgien vedtaget, at Amnesty skulle være en permanent organisation. Der med var Amnesty International født.
  • I 1963 blev det Internationale Sekretariat stiftet med hovedsæde i London.
  • I 1969 blev Amnesty anerkendt som konsulent for UNESCO. Det skete i forbindelse med, at Amnesty nu havde opnået at få løsladt 2.000 samvittighedsfanger.
  • Ved indgangen til 1970 var Amnesty blevet etableret i 27 lande og omfattede 850 grupper.
  • I 1972 lancerede Amnesty den første internationale kampagne mod tortur - en sag, der den dag i dag er et af Amnestys vigtigste brændpunkter.
  • I 1974 blev der skabt yderligere opmærksomhed omkring Amnesty, da Sean McBride, medlem af den Internationale Komité i Amnesty, blev belønnet med Nobels Fredspris for sit arbejde med menneskerettigheder.
  • I 1977 blev hele organisationen belønnet med Nobels Fredspris, fordi Amnesty havde bidraget til at sikre et grundlag for frihed, retfærdighed og dermed for fred i verden.
  • 1 1978 vandt Amnesty FN’s Menneskerettighedspris.
  • I 1988 tog en række verdensstjerner, herunder Sting og Bruce Springsteen, på verdensturné med Amnesty. Turnéen hed Human Rights Now! og gruppen rejste rundt i 15 lande under stor mediebevågenhed.
  • I 1990 var Amnestys medlemstal nået op på 700.000 fordelt på 150 lande.
  • I 1991, da Amnesty holdt sit 30 års jubilæum, blev det besluttet, at det var på tide at udvide arbejdsfeltet til også at indbefatte arbejde med misbrug af væbnede oppositionsgrupper, gidseltagninger og fængslinger af personer grundet deres seksuelle orientering.
  • I 1992 rundede Amnestys medlemstal 1 million medlemmer.
  • I 1999 blev det vedtaget at udvide Amnesty Internationals arbejdsområde til også at indbefatte arbejdet med økonomiske forholds indvirkninger på menneskerettighederne, forstærket indsats for at beskytte flygtninge og et øget fokus på græsrodsaktivisme.
  • I 2007/2008 nåede Amnesty International op på over 2.2 millioner medlemmer på verdensplan, og Amnestys supportere kommer fra mere end 150 forskellige lande. 

Hvordan er Amnesty organiseret?

  • Det Internationale Sekretariat er Amnestys hovedsæde, der ligger i London. Her arbejder 320 lønnede og 100 frivillige, der kommer fra hele verden. Ifølge Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder) er det til det Internationale Sekretariat, at ofre, pårørende til ofre og andre henvender sig, hvis de mener, at de har en sag, Amnesty skal tage sig af. De ansatte er derfor beskæftiget med at indsamle og videreformidle informationer til Amnestys øvrige afdelinger og iværksætte Amnestys kampagner. Det Internationale Sekretariat samarbejder med medier, andre humanitære organisationer og menneskerettighedsforkæmpere i almindelighed.
  • Det Internationale Råd træffer ifølge Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder) de største beslutninger inden for organisationen. Det Internationale Råd består af repræsentanter fra alle medlemslande samt Den Internationale Bestyrelse.
  • Den Internationale Bestyrelse - eller International Executive Committee (IEC) - består af ni medlemmer, der vælges på Det Internationale Rådsmøde, eller Internatonal Council Meeting (ICM) som det normalt omtales. ICM afholdes hvert andet år, og det er her, at de afgørende beslutninger om Amnestys økonomi og politik bliver truffet. Det er også her, der drøftes, hvilke mulige ændringer organisationen skal foretage, for eksempel i tilfælde af ønsker om ændringer og udvidelser af Amnestys arbejdsområder. Bestyrelsens opgave er at holde øje med, at de beslutninger, der vedtages ved ICM, bliver ført ud i livet - altså en slags kontrolinstans over for Det Internationale Råd. 

Hvordan er Amnestys økonomi?    

Amnesty er økonomisk og politisk uafhængig. Organisationen modtager af principielle årsager ikke statsstøtte. Amnestys midler indtjenes udelukkende gennem medlemmernes frivillige arbejde og støtte og gennem private bidragsydere, for eksempel faglige organisationer og virksomheder.

For regnskabsåret, der blev afsluttet den 31. marts 2007, havde Amnesty International ifølge rapporten “Report and financial statements for the year ended 31 March 2007” (se kilder) en indkomst på 35.244.000 pund. Samme år havde organisationen udgifter for 30.811.000 pund. Derudover havde organisationen et mindre beløb på bundlinjen fra året før, og det betød tilsammen, at Amnesti International havde 9.145.000 pund stående på bundlinjen ved regnskabsårets afslutning. 

Hvordan arbejder Amnesty?

Ifølge Amnesty Internationals internationale hjemmeside (se kilder) benytter Amnesty primært følgende metoder i deres arbejde:

  • Amnesty sender eksperter ud i hele verden og taler med ofre
  • Amnesty observerer retssager
  • Amnesty interviewer lokale vidner
  • Amnesty samarbejder med andre menneskerettighedsaktivister
  • Amnesty informerer globale og lokale medier
  • Amnesty udgiver rapporter om deres arbejder og undersøgelser
  • Amnesty udsender og udgiver kampagnemateriale i form af dokumenter, løbesedler, plakater, annoncer, nyhedsbreve og på hjemmesider
  • Amnesty iværksætter kampagner med international relevans. Lige nu er der en kampagne, der skal sætte fokus på dødsstraf i Japan og en, der skal stoppe tortur mod politiske aktivister i Myanmar. I kampagnen Stop Tortur lægger Amnesty pres på regeringer, der ikke afviser tortur, eller som direkte eller indirekte skaber betingelser for brug af tortur. Kampagnen er især målrettet USA, hvor CIA benytter de såkaldte forbedrede forhørsmetoder. For eksempel kan personer, der mistænkes for terrorvirksomhed blive udsat for at få hovedet presset ned i en balje med vand, indtil de næsten drukner. 

Hvordan påvirker Amnesty offentligheden?

Amnesty forsøger også at mobilisere offentligheden til at lægge pres på regeringer, bevæbnede politiske grupper og virksomheder ved at:

  • Foretage offentlige demonstrationer
  • Udføre selvstændig overvågning
  • Mobilisere brevskrivningskampagner. Kampagnen Skriv for Liv er et eksempel på sådan en kampagne. Skriv for Liv består af et verdensomspændende netværk, som sender breve til regeringer for at skabe fokus på en konkret sag, der udspringer af et af Amnestys hovedområder: Løsladelse af fanger, der holdes uretsmæssigt fængslet. Pointen er, at Skriv for Liv-deltagere skriver breve til den pågældende regering.
  • Mobilisere støttekoncerter
  • Udføre lobbyarbejde
  • Udsende e-mails og andre online aktioner
  • Gruppeaktiviteter
  • Samarbejde med studenterorganisationer 

Hvad er Amnesty Youth?

Ifølge Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder) er det unge, der står for 80 procent af Amnestys arbejde. Derfor har Amnesty også sin egen ungdomsafdeling. Amnesty Youth er Amnestys ungdomsafdeling for unge i alderen 16 til 25 år. Medlemmerne består af studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser. Amnesty Youth er organiseret i grupper, og der findes i dag 3.500 Youth-grupper i 70 lande.

I Youth-grupperne går grupper af unge sammen om at støtte Amnesty og skabe opmærksomhed omkring organisationens kampagner. Aktiviteterne udstikkes af sekretariatet, der seks gange om året sender Youth-grupperne en pakke med arbejdsmateriale. Pakken består typisk af plakater og film samt inspiration til events og aktiviteter, der kan øge fokus på bestemte mærkesager.

I Danmark findes 40 Youth-grupper fordelt på landets gymnasier. Amnesty-Youth har sin egen selvstændige opbygning og struktur. De afgørende beslutninger træffes af Koordinationsgruppen, der samles en gang om måneden.