Hvornår blev Amnestys danske afdeling oprettet?
Amnesty åbnede en dansk afdeling i 1964, og ifølge Amnesty Danmarks årsrapport for 2018 (se kilder) var der i 2018 omkring 77.500 medlemmer og bidragsydere. Amnestys danske hovedkontor og sekretariat ligger på Gammeltorv i København, og det er her, det danske Amnesty-arbejde koordineres.
Hvordan er den danske afdeling organiseret?
Sekretariatet i København beskæftiger 40 medarbejdere og et antal frivillige. Sekretariatet samarbejder med hovedkontoret i London om de kampagner og aktioner, de danske Amnesty-grupper skal sætte i værk.
Amnesty International Danmark bliver ledet af hovedbestyrelsen, der består af syv medlemmer. Medlemmerne i bestyrelsen bliver udpeget på et årligt landsmøde, hvor der også udpeges en suppleant. Det danske Amnesty-arbejde er fuldt underlagt Amnestys internationale vedtægter og benytter sig derfor af de samme arbejdsmetoder som i de øvrige lande.
Hvilke aktiviteter har Amnesty i Danmark?
Som i de øvrige Amnesty-lande iværksætter Amnesty i Danmark forskellige kampagner, alt efter hvilke mærkesager Amnesty ønsker at sætte fokus på. Aktiviteter som Skriv for Liv, Amnesty Lifeline og Amnesty Youth er også repræsenteret i Danmark, og mange af tiltagene er et forsøg på at mobilisere aktivister, ikke nødvendigvis de betalende støttemedlemmer.
Lifeline (se kilder) er en af Amnestys mest populære kampagneaktiviteter og er et gratis aktionsnetværk, hvor alle interesserede kan deltage i en underskriftindsamling i støtte for en sag. Underskrifterne indsamles via sms eller e-mail, hvor aktivisterne besvarer og deltager i underskriftsindsamlingen ved at trykke AKTION. Amnesty bruger underskrifterne til at lægge pres på stater, politikere, dommere, embedsmænd eller andre beslutningstagere i en sag, hvori et menneskes rettigheder ifølge organisationen er blevet krænket. I 2018 deltog lidt over 200.000 danskere.
En nyligt afsluttet international kampagne var ”Bliv decoder”, hvor Amnesty inviterede aktivister til at hjælpe med at gennemse tusindvis af satellitfotos for at kortlægge og dokumentere luftangrebene på byen Raqqa i den syriske borgerkrig.
Aktiviteter og kampagner udvikles konstant, og på organisationens danske hjemmeside (se kilder) kan man finde alt om de aktuelle kampagner og aktiviteter.
Hvordan er Amnesty Danmarks økonomi?
Arbejdet i den danske afdeling er finansieret af økonomiske midler fra private støttemedlemmer og fonde såsom blandt andet Roskildefonden og TRYG-fonden. Ifølge Amnesty Danmarks hjemmeside (se kilder) består 2 % af organisationens omsætning dog af et offentligt tilskud fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.
Ifølge Amnestys årsregnskab for 2018 havde den danske afdeling en indtægt på 79,8 millioner kroner, men på bundlinjen et underskud på 0,4 millioner kroner. Alligevel kunne afdelingen aflevere 16 millioner kroner til det internationale Amnesty-samarbejde.
Hvilke kritikpunkter har Amnesty rejst mod Danmark?
I Amnesty Internationals årsrapport 2017/2018, “Amnesty International Report 2018. The State of the World’s Human Rights” (se kilder), fremhæver organisationen, at der er sket en forbedring af rettighederne for transkønnede i Danmark, idet transkønnethed er blevet fjernet fra listen over psykiske lidelser og dermed ikke længere anses som en sygdom i det danske sundhedssystem.
Samtidig kritiserer rapporten blandt andet, at Danmark i 2018 ligesom i 2016 og 2017 ikke vil modtage de kvoteflygtninge fra FN, som vi tidligere har forpligtet os til. Også tidligere har den danske asyl- og flygtningepolitik været kritiseret af Amnesty, blandt andet i 2008, hvor en rapport fra Amnesty Danmarks lægegruppe konkluderede, at der manglede behandlingsmuligheder for de mange asylansøgere, der har været ofre for tortur. Læs mere om kritikken af asylcentrene i Danmark i Faktalinklen (se kidler).
Senest har Amnesty i Danmark i efteråret 2019 kritiseret et lovforslag fra den socialdemokratiske regering, der går ud på at fratage fremmedkrigere i Syrien deres danske statsborgerskab. Ifølge en artikel i Information den 23. oktober 2019 (se kilder) kalder Amnesty lovforslaget for ”endnu et retspolitisk skridt i retning af svækkelse af borgernes retssikkerhed og beskæring af domstolenes beføjelser”.
Tidligere har Amnesty Danmark også kritiseret dansk anti-terrorlovgivning. Det gjorde de blandt andet i 2010, hvor de på deres hjemmeside (se kilder) kritiserer de såkaldte terrorpakker 1 og 2 for at true danske statsborgeres retssikkerhed. Det kritiseres blandt andet, at politiets efterretningstjeneste har fået øgede beføjelser i forhold til at overvåge mistænkte.
